Jeg kan ikke komme i tanke om noget mere engelsk end fish and chips, når det gælder mad. Tilbage i 1800-tallet var det noget, som arbejderklassen spiste, men i dag er fish and chips en populær form for take-away, og jeg har flere gange hørt …
Englænderne har – ligesom danskerne – også haft tradition for at servere en god steg om søndagen. Det er gerne roastbeef, men i princippet kan lam, svin eller kylling også bruges. Kødet serveres sammen med kartofler, grøntsager og sauce, og da jeg undersøgte hvilke saucer, …
I går lovede jeg en opskrift på, hvordan du kan bruge ramsløg i bagværk, og jeg synes bestemt, du skal prøve at fintsnitte de tynde blade og putte dem i bolledejen, så du kan prøve disse ramsløgsboller.
Ramsløgsboller
ca. 9 boller
25 g gær 3 dl vand 2 dl pilsner 1½ tsk salt 1 spsk mørk sirup 2 dl rugflager 2 dl havregryn en stor håndfuld ramsløg, fintsnittet hvedemel
Bland øl og vand og rør gæren ud i væsken. Bland derefter de resterende ingredienser i (i den nævnte rækkefølge). Tilføj hvedemelet lidt ad gangen og sørg for, at dejen er ret fugtig. Ælt dejen godt igennem – enten med en grydeske, hænderne eller en røremaskine – i flere minutter. Dæk dejen med et fugtigt viskestykke og lad den hæve til dobbelt størrelse. Form ramsløgsboller af dejen med en grydeske og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem ved 220 grader i ca. 20 minutter.
Note: Disse ramsløgsboller har en fin og tydelig smag af ramsløg, uden at det bliver alt for kraftigt, og rugflagerne er med til at give en god mæthedsfølelse. Jeg synes samtidig, at bollerne er ret pæne – de grønne strimler giver et flot farvespil i bagværket.
Quinoaboller
ca. 9 boller
25 g gær 5 dl vand 1½ tsk salt 4 dl kogt quinoa 2 dl rismel (kan erstattes af hvedemel) 1 dl rugmel hvedemel
Rør gæren ud i vandet. Bland derefter de resterende ingredienser i (i den nævnte rækkefølge). Tilføj hvedemelet lidt ad gangen og sørg for, at dejen er ret fugtig. Ælt dejen godt igennem – enten med en grydeske, hænderne eller en røremaskine – i flere minutter. Dæk dejen med et fugtigt viskestykke og lad den hæve til dobbelt størrelse. Form quinoaboller af dejen med en grydeske og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem ved 220 grader i ca. 20 minutter.
Note: Disse quinoaboller ser ikke ud af meget – men de er dejlig saftige på grund af den kogte quinoa. Jeg brugte rismel, da jeg havde en lille rest, der trængte til at blive brugt, men du kan sagtens erstatte dette med hvedemel eller durummel.
Nu er det ikke nyt at tilberede mad i römertopf – det har jeg gjort før – men denne gang blev det til kylling og rodfrugter, hvor jeg fik brugt resterne af de rodfrugter, jeg havde på lager. Jeg havde fundet en økokylling frem fra …
I søndags havde vi gæster på besøg, og det var en oplagt lejlighed til at lave en benspændsret. Jeg fandt en lammekølle frem fra fryseren, for jeg kan da ikke have et lamme-benspænd og så ikke lave en ret med lammekølle, vel? Himmelske kager talte …
I søndags debuterede jeg udi kunsten at tilberede tunge – helt præcist kalvetunge – og det er bestemt ikke sidste gang, jeg bruger den råvare, for kødet blev meget mørt og lækkert. Vi spiste kalvetunge i madeira som hovedmåltid, efter at vi havde indtaget forretten, der bestod af rådyrsleverpostej.
Kalvetungen blev købt i Roskilde Bazar – en ny minibazar, der åbnede for kort tid siden ved Roskilde station – og her fik vi god vejledning af slagteren. Kalvetunge koster 60 kr. kiloet, og dette pragteksemplar vejede lige over 1½ kg, så der var mad til en hel del personer i sådan et stykke. Jeg inspicerede kødet, da jeg kom hjem, for det er nu en fascinerende udskæring, og mange bliver overraskede over, hvor stor udskæringen er, da man ofte glemmer hele den bagerste del af af kødstykket, som dog udgør en væsentlig del af udskæringen. Tungespidsen er ru på overfladen, men da hinden skal fjernes, når kødet er kogt, så er det ikke et problem.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på kalvetunge i madeira, som jeg så i ‘Mormors mad’, hvor jeg valgte at bruge lidt flere skalotteløg, lidt mere tomatpure, lidt mere sherryeddike, dobbelt op på oliven, en juleøl samt tørrede udgaver af krydderurterne.
Kalvetunge i madeira, øl og oliven
8-10 personer
1 kalvetunge 200 g skalotteløg, hakkede 2 gulerødder, skrællede og skåret i tykke skiver olivenolie 1 dåse tomatpure 4 fed hvidløg ½ dl sherryeddike 1 tsk timian 1 tsk estragon 4 dl madeira 1 juleøl 2 spsk tamarindsauce 2 dl grønne oliven uden sten, halverede salt og peber
Kog kalvetungen i letsaltet vand i 1½ time. Svits derefter løg og gulerødder i en stor gryde sammen med olien. Tilsæt tomatpure og hvidløg og lad det stege i et par minutter, inden du tilsætter sherryeddike. Lad det koge næsten ind, og tilsæt så timian, estragon, madeira, øl, tamarindsauce og den kogte tunge. Tilsæt så meget vand, at tungen er dækket og lad retten simre en time under låg.
Tag tungen op og lad saucen koger videre – den skal indkoge så meget, at saucen bliver tyk. Lige inden servering skal den tilsmages med salt og peber og tilsættes oliven. Imens saucen indkoger, lader du tungen afkøle et par minutter, inden du piller hinden af med en lille kniv til hjælp. Skær kødet i skiver og servér det sammen med saucen og kartofler.
Note: Jeg tror kun, at jeg har fået kalvetunge som pålæg, men den egner sig bestemt også som hovedmåltid! Kalvetunge i madeira er en skøn ret med meget mørt og velsmagende kød, der blev serveret med en forførende sødmefuld sauce. Lad os bare sige, at der blev smovset, og jeg var bestemt ikke ked af, at der også var rester nok til dagen efter!
Til kalvetunge i madeira hører sig også kartofler, og her valgte jeg at servere rösti. Jeg har tidligere lavet en anden variant med parmesan, men denne gang bestod de af 1 tredjedel revne rødløg, 2 tredjedele revne kartofler, et æg, salt, peber samt smør til panden. Ingredienserne blev rørt sammen – det kan anbefales at presse de revne løg og kartofler, inden du rører æg i massen. Når ingredienserne er rørt sammen, former du røsti på størrelse med en spiseske og steger dem på panden.
Aftenen sluttede af med en enkelt kugle is – Hansen Flødeis chokoladeis med Valrhona-chokoladestykker – der fik selskab af lidt portvinssyltede blommer og pyntet med en lille kvist citronmelisse.
Når jeg planlægger benspænd, er der næsten altid en eller flere opskrifter, som jeg har tænkt mig at prøve men ikke når i løbet af måneden. I sidste måned nåede jeg for eksempel ikke at lave ølkarameller, men det har jeg så nået her i …
Afslutningen på strømmen af ølindlæg nærmer sig. Derfor laver jeg en opsamling i dette indlæg, hvor jeg fortæller lidt om de øl, som vi fik smagt sammen med den hverdagsmad, jeg ikke bloggede om. Men først flasher jeg lige denne ribbenstegssandwich, som vi fik sidste …
Her følger så anden del af den fire-retters menu, som vi serverede for vores madvenner i sidste uge. Som jeg før har nævnt, så er det ikke alle i det selskab, som er glade for ost, men jeg forsøger alligevel at lave lidt anderledes osteserveringer, så osteskeptikerne har mulighed for at smage i små mængder. Jeg har ikke opgivet drømmen om, at de en dag vil elske ost lige så højt som onkel rejsende Mac og jeg.
Både osteserveringen samt desserten fandt jeg inspiration til i en skøn ølkogebog, ‘Drik øl til’, som Gourmetbryggeriet udgav for et par år siden. Her er ikke blot et væld af retter med øl i – der er også anbefalinger til øltyper, som matcher de forskellige retter. I bogen er der blandt andet foreslået at marinere en brie i øl, og det kunne jeg ikke stå for. Jeg droppede dog det tilbehør, som blev foreslået til brien og satte selv lidt forskellige sager frem, som de spisende så kunne kombinere, som de lystede. Bogen foreslår en barley wine – og ja, det er en øl, selvom navnet da er lidt misvisende – men jeg brugte den samme stout, som også kom i desserten og blev serveret til de to retter.
Ølmarineret brie
1 brie
2-2½ dl stout
Stik brien på begge sider med en gaffel og læg den i en skål. Hæld øl over og stil skålen i køleskabet. Vend osten – gerne hver 4. fjerde time – i 12-24 timer.
Note: Det var en meget mild udgave – øllet trådte ikke så tydeligt igennem – men jeg kan forestille mig, at bruger du en kraftigere øl, vil det være mere tydeligt. Et sjovt eksperiment, som osteskeptikerne også var med på.
Til dessert var der appelsin panna cotta med ølgelé! Ja, den kombination lyder ærlig talt en kende sær, men det fungerede overraskende godt. Jeg brugte en smule mindre fløde og en anden stout end den foreslåede. Desuden havde jeg ikke nok husblas, så selve geleen måtte jeg lave på agar agar. Det er en ok nødløsning, men jeg har nu skrevet opskriften med husblas herunder, for det er den udgave, jeg vil anbefale. opskriften anbefaler at bruge friske tynde appelsinskræller som pynt, men her var jeg et legebarn og erstattede dette med tørrede pomerans-skaller, som jeg havde opblødt i en sjat øl.
Appelsin panna cotta med ølgelé 4 personer
saften fra 2 øko-appelsiner
4½ dl fløde
50 g rørsukker
5 stk husblas
1½ dl stout
Læg tre stk husblas i blød i koldt vand i én skål og de to sidste husblas i en anden skål. Kog appelsinsaft, fløde og sukker op. Tag det af varmen, lige når det begynder at koge, og lad det afkøle, indtil det er lidt mere end håndvarmt. Tilsæt de tre stk husblas og rør rundt. Hæld blandingen i portionsglas og stil dem køligt.
Når panna cottaen er stivnet i portionsglassene, lunes øllet langsomt op i en gryde sammen med de to sidste husblas. Når de er opløst, tages gryden af varmen, og blandingen fordeles forsigtigt i de fire portionsglas. Stil dem atter på køl.
Lige inden servering kan de pyntes med friske appelsin-strimler – eller ølmarinerede pomerans-skaller.
Note: Kombinationen fungerede som sagt overraskende godt, selvom jeg var lidt skeptisk over for ølgeleen. Det var en sjov og anderledes måde at bruge øl på i maden, og den slags kan jeg jo ikke stå for.
Til disse to retter nød vi en solid stout, der går under navnet Mors Stout og kommer fra Refsvindinge. Det er en meget mørk og tæt øl, men smagsmæssigt er den nu i den milde ende af de stouts, jeg har smagt gennem tiden. Osteretten kunne godt have tålt en kraftigere øl, mens Mors Stout passede udmærket til desserten. Det kunne dog også være spændende at lave desserten med en sødere øl, for Mors Stout var et forholdsvist trygt valg, og den betegnes da også af flere som en begynder stout. Personligt er jeg til de tungere øl, men denne passede fint til lejligheden.
I dag har jeg haft gæster, og det er – som jeg før har nævnt – en rigtig god anledning til at bage kage. Med månedens øl-benspænd og vinteren, der står udenfor og banker på, var det helt naturligt at bage en ølkage. Der er …