Tag: øl

Lammehals med øl og gulerødder

Lammehals med øl og gulerødder

Som du måske har bemærket, at jeg lavet en del retter med lammekød på det sidste. Det skyldes, at jeg er ved at rydde ud i vores fryser, og her er jeg faldet over flere ‘skæve’ udskæringer såsom lammeryg, lammehjerte og nu også lammehals. Nåja 

Langtidsgrillede revelsben med tomatglaze

Langtidsgrillede revelsben med tomatglaze

I lørdags var det atter tid til at grille! Da vi så, at vejret ville være tørt og solrigt hele weekenden, skyndte vi os at invitere et vennepar, for nu skulle der grilles! Denne sommer har budt på alt for få grillaftener, så vi følte, 

Cheddarboller

Cheddarboller

I går bagte jeg cheddarboller. Opskriften opstod, som den ofte gør, når jeg bager boller – nemlig ud fra devisen ‘alt godt fra køleskabet’. Bollebagning er faktisk et af de områder, hvor jeg oftest dyrker Stop Spild af Mad. Jeg bager nemlig tit i forbindelse med, at jeg har en rest yoghurt, kærnemælk eller lignende syrligt mælkeprodukt, der snart skal bruges, og her er bollebagning oplagt. Syrlige mælkeprodukter giver nemlig ganske saftigt bagværk.

Navnet – cheddarboller – antyder jo, at jeg havde en rest cheddar, men jeg havde såmænd også noget yoghurt samt en øl, gemalen og jeg delte til frokost, men som ingen af os brød os om. I bolledejen med den.

Cheddarboller

ca. 10 store boller

5 dl yoghurt naturel
2 dl øl (kan udskiftes med vand)
25 g gær
1 spsk salt
2 spsk sirup
2 spsk olivenolie
200 g cheddar, fintrevet
2 dl fuldkornshvedemel
6½-7 dl hvedemel

Tag yoghurt og øl ud af køleskabet ½-1 time før, at du skal bruge det. Hæld det derefter i en skål og smuldr gæren i det, inden du rører det sammen. Tilsæt salt, sirup, olivenolie og fuldkornshvedemel. Rør det sammen og tilsæt cheddar – gem dog gerne en håndfuld, som du kan drysse på dine cheddarboller inden bagningen. Rør cheddaren grundigt sammen med dejen og tilsæt løbende hvedemel. Ælt dejen grundigt – enten med en grydeske, med fingrene eller i en røremaskine – og læg derefter et fugtigt viskestykke over skålen. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

Tag forsigtigt en lille håndfuld dej op af skålen og form den til en bolle (nej, dejen skal ikke æltes igen). Sæt bollen på en bagepapirbeklædt bageplade og fortsæt sådan, indtil du har brugt al dejen. Lad dine cheddarboller efterhæve 20-30 minutter under det fugtige viskestykke.

Drys dine cheddarboller med revet cheddar, inden de skal i ovnen. Jeg smurte dem forsigtigt med en æggeblomme, jeg havde i overskud, inden jeg dryssede ost på, men det behøver du ikke. Sæt dem i ovnen ved 200 grader og bag dem i 25-35 minutter.

Disse cheddarboller er særdeles velegnede som sandwichboller til frokost eller som burgerboller til aftensmad.

Note: Supersaftige cheddarboller med diskret smag af cheddar. Du kan også vælge at rive cheddaren i tykkere strimler (eller evt. hakke den i små stykker), så bollerne i stedet gemmer små stykker af ost – en herlig lille smagoverraskelse, når man spiser bollerne.

Flamsk stuvning

Flamsk stuvning

I weekenden lavede jeg lidt comfort food, og selvfølgelig var det relateret til mit belgiske benspænd. Jeg valgte at lave en flamsk stuvning, som er en enkel og fyldig ret, der stammer fra den nordlige del af Belgien, og jeg skelede til en opskrift, jeg 

Kanin i øl og hindbær

Kanin i øl og hindbær

Da jeg spurgte min belgiske ven om inspiration til mit belgisk mad-benspænd, så nævnte hun blandt andet kaninretter, og jeg researchede videre, opdagede jeg, at belgiere blandt andet tilbereder kanin i øl! Rigtig spændende men også lidt af en udfordring, for kaninkød er ret svært 

Chokoladekage med øl

Chokoladekage med øl

Belgiere er som bekendt ret glade for øl og chokolade, så hvorfor ikke kombinere disse to ting i en dessert – nærmere bestemt en chokoladekage med øl? Jeg startede med at kigge på en opskrift hos belgiske Allagash, men jeg måtte lave en del ændringer undervejs, da jeg ikke var tilfreds med fremgangsmåden i den oprindelige opskrift. Desuden rakte denne chokoladekage med øl til langt flere personer end angivet i Allagash’ udgave, men det var kun et plus – så var der så meget kage, at vi kunne give gæsterne et stort stykke med hjem, og jeg kunne fryse et stykke ned, som skal bruges i romkugler på et senere tidspunkt.

Chokoladekage med øl

10-12 personer

Kage:
175 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
½ tsk salt
125 g blødt smør
175 g rørsukker
1 æg
1 dl kærnemælk

Chokoladekagecreme:
3 dl mørk belgisk øl – jeg brugte en Leffe
75 g kakaopulver
174 g blødt smør
100 g flormelis
2 tsk vaniljepulver
50 g god, hakket chokolade – jeg brugte Valrhona 56%

Glasur:
1½ dl mørk belgisk øl – jeg brugte en Leffe
30 g kakaopulver
OBS – det er en ret stor portion glasur – du kan overveje at halvere den

Pynt:
Ovenstående glasur kombineret med 50 g hakket chokolade og evt. belgisk chokolade

Først skal selve kagen bages.

Smør en springform grundigt med smør og klip et stykke bagepapir til, så det passer til bunden af springformen. Rør hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål. Pisk det bløde smør blødt og luftigt i en anden skål og tilsæt derefter sukker. Pisk det godt sammen og tilsæt derefter ægget. Pisk det sammen og pisk derefter halvdelen af melblandingen i. Tilsæt kærnemælken, pisk dejen jævn og pisk til sidst det resterende af melblandingen i. Hæld dejen i springformen og bag den ved 175 grader, indtil den er gennembagt. Det tager 50-60 minutter. Tjek om kagen er gennembagt ved at prikke den i midten med en tynd træpind. Hvis der ikke hænger dej ved, når du trækker pinden ud, er kagen gennembagt. Lad den køle helt af.

Lav glasuren ved at hælde øllet i en lille kasserolle og varme det op, indtil det når kogepunktet. Tag kasserollen af varmen og pisk kakaopulveret i den varme øl. Lad det køle helt af.

Chokoladecremen laver du ved at varme øllet op i en lille kasserolle, indtil det når kogepunktet. Tag kasserollen af varmen og pisk kakaopulveret i den varme øl. Lad det køle helt af. Dernæst pisker du det bløde smør, så det bliver let og luftigt. Tilsæt den afkølede øl- og kakaoblanding under langsom piskning. Tilsæt flormelissen lidt efter lidt, indtil du får en dejlig cremet chokoladecreme. Rør den hakkede chokolade i.

Nu skal kagen lægges sammen. Flæk kagen horisontalt og læg den ene bund på et lagkagefad. Fordel chokoladecremen oven på og læg den anden kagebund oven på. Hæld glasuren over kagen. Du behøver strengt taget ikke så meget glasur, som der står i denne opskrift, men jeg valgte at bruge det hele (nu jeg alligevel havde lavet det), så det kom til at se ekstra syndigt ud. Pynt kagen med hakket chokolade og evt. lidt fyldt belgisk chokolade.

Note: Hvordan smager en chokoladekage med øl så? Ganske skønt! Til trods for, at jeg brugte en forholdsvis sød øl, så fik den lidt bitre toner af at blive opvarmet, og det gav et godt modspil til den søde chokolade. Kagen er meget tung – nærmest som konfekt – så den rækker til mange mennesker.

Vi drak – naturligvis – også belgiske øl til denne ret, ligesom vi gjorde ved de gratinerede blåmuslinger og den belgiske kyllingestuvning. Til kagen prøvede vi den sorte Gulden Draak, som var lidt tungere og kraftigere end dens ‘tvillingeøl’ (den hvide Gulden Draak) og en Petrus Aged Pale, som havde en del syrlighed (måske var det tilmed aftenens mest syrlige øl). Sidst men ikke mindst havde gæsterne en spøjs frugtøl med – en Pêche Mel – som indeholdt ferskenekstrakt! Den var interessant, men bestemt ikke min smag, og jeg havde lidt svært ved at relatere til den som en øl – det havde været noget lettere, hvis den blev solgt som cider.

chokoladekage med øl, chokoladekage, kage, dessert, chokoladedessert, hvedemel, chokolade, belgisk, bagepulver, rørsukker, æg, kærnemælk, chokoladekagecreme, øl,  kakaopulver, blødt smør, flormelis, vanilje, mørk chokolade
Gratinerede blåmuslinger

Gratinerede blåmuslinger

Jeg har som sagt belgisk mad-benspænd i denne måned, og hvad er så mere oplagt end at invitere gæster, som jeg kan ‘udsætte’ for eksperimenterne? I går havde vi besøg af et vennepar, hvoraf den ene kommer fra Belgien, og til forret fik vi disse 

Grillede revelsben med æble og fennikelfrø

Grillede revelsben med æble og fennikelfrø

Æble og gris – lyder det ikke som en god kombination? Det synes jeg i hvert fald, så jeg smilede, da jeg for nylig kunne åbne en pakke, der indeholdt en flaske æbleeddike fra Meyers. Anledningen var, at jeg har sagt ja til at deltage 

Røget kylling på grill

Røget kylling på grill

Har du prøvet at lave røget kylling på grill? Jeg har tidligere røget and på grill, så det var helt naturligt også at prøve med en kylling – især eftersom jeg skulle bruge noget af det røgede kyllingekød til en anden ret.

Jeg elsker at røge på grill. Det er let, og så giver det samtidig en skøn smag til kødet, fisken eller grøntsagerne.

Til denne udgave brugte jeg en god kylling (frilandskylling fra Løgismose), 50 g smeltet smør, en bbq-rub (se længere nede i blogindlægget), 1 halv liter øl (gerne lidt sødmefuld), 2-3 håndfulde røgflis og selvfølgelig en grill.

Jeg brugte vores lukkede, keramiske grill, hvor jeg kan styre temperaturen. Du kan også bruge en kuglegrill, men så vil jeg foreslå dig, at du sætter et stegetermometer i kyllingen (på det tykkeste sted), så du i stedet kan gå efter en kernetemperatur på 75 grader.

Sådan laver du røget kylling på grill

Læg røgflisen i blød i vand mindst en halv time før, at du skal bruge det.Tænd op for grillen. Har du en grill, hvor du kan styre temperaturen, så gå efter 160-175 grader.

BBQ-rub

1 spsk paprika
½ spsk chilipulver fra supermarkedet
½ spsk cayennepeber
1 spsk rørsukker
½ spsk salt

Rør ingredienserne sammen.

… og gnid kyllingen med rubben.

Når grillen er nået op på 160-175 grader, hælder du vandet fra røgflisen og smider det våde træ på kullene. Sæt en stor drypbakke ned i grillen og hæld ca. 3 dl øl i den. Læg derefter grillristen på og placér kyllingen oven på den. Jeg brugte en kyllingeholder til grill (!), så den kunne stå oprejst. Smør kyllingen forsigtigt med smeltet smør. Læg låget på grillen og tjek, at temperaturen holder sig på 160-175 grader.

Kig til kyllingen ca. hver halve time og smør den forsigtigt med smeltet smør. Der er røget kylling efter 1½-2 timer.

Røget kylling kan spises, som den er – hvilket vi gjorde med halvdelen af den, som vi kombinerede med en simpel coleslaw. Krydringen af kyllingen var lige tilpas, så den ikke kom til at overdøve røgsmagen men i stedet supplerede den. Smørret havde samtidig sørget for at holde kyllingen saftig og sprød, så det var det pureste guf at spise!

Den anden halvdel af kyllingen – bestående af lår og bryster – blev gemt til dagen efter. Det skulle nemlig bruges til en anden ret, som jeg blogger om i næste uge.

Cowboystuvning

Cowboystuvning

Det der benspænd med texansk mad, som jeg havde i august? Det blev jeg ikke helt færdig med! Jeg glemte nemlig at blogge om denne cowboystuvning, som jeg lavede i slutningen af måneden, og det er lidt synd, for det er nemlig rigtig cowboymad! Jeg