Tag: nelliker

Sydafrikansk vildtstuvning – simreret på rådyr

Sydafrikansk vildtstuvning – simreret på rådyr

Det blev til en omgang sydafrikansk vildtgryde, da vi havde gæster i går, og det passede jo rigtig godt ind i månedens benspænd. Som jeg tidligere har nævnt, så hører stuvninger sig til i det sydafrikanske køkken, og vildtkød spises naturligvis også i Sydafrika. Nu 

Potjiekos – sydafrikansk oksekødsstuvning

Potjiekos – sydafrikansk oksekødsstuvning

Efteråret er over os, og det er helt perfekt, når man gerne vil servere potjiekos – en sydafrikansk stuvning, der mætter godt! Den tilberedes typisk i en gryde over bålet, men jeg har ikke en tykbundet gryde, der passer til grillen, så jeg tilberedte i 

Jule-sangria som velkomstdrink

Jule-sangria som velkomstdrink

Jeg kan huske, da jeg sidste år læste om en jule-sangria hos Fru Kofoeds Køkken. Jeg var ret vild med ideen, så nu hvor jeg laver vinter-cocktails her i december, var det jo oplagt at kaste sig over dette projekt. Det er ikke bare en dejlig juledrink men også et glimrende bud på en velkomstdrink til julefrokosten eller juleaften.

Jeg skelede til Fru Kofoeds opskrift på julesirup, men skruede lidt op for nogle af krydderierne, mens resten af min jule-sangria blev freestylet.

Jule-sangria

Julesirup:
1 dl rørsukker
1 dl vand
3 kanelstænger
1 tsk vaniljepulver
4 hele kardemommekapsler
4 hele allehånde
4 hele nelliker
2 hele stjerneanis

1 flaske kold kraftig rødvin
4 dl kold tranebærjuice
1 dl julesirup
½-1 dl cointreau
½ dl kirsebærvin
1 øko-appelsin
isterninger
evt. ekstra kanelstænger til pynt

Lav julesiruppen nogle timer eller evt. dagen før. Her hælder du alle ingredienserne i en lille gryde og varmer det op, til det småsimrer. Lad det simre i fem minutter og sluk så for komfuret. Lad siruppen trække i minimum et par timer og gerne et døgn.

Hæld julesiruppen i en stor skål sammen med rødvin, tranebærjuice, cointreau og kirsebærvin. Smag til, så den passer til dine smagsløg ved enten at tilføje mere vin, juice, cointreau og/eller kirsebærvin. Fyld et glas halvt med isterninger og hæld din jule-sangria over. Pynt med en skive appelsin og evt. en kanelstang. Servér din jule-sangria med det samme.

Note: Smagen på denne jule-sangria kan variere, da det kommer an på hvilken rødvin, du bruger. Denne udgave var til den friske side, men havde dog stadig en del sødme fra de to slags spiritus.

Indisk lammeret med ananasris

Indisk lammeret med ananasris

Det er tid til at få blogget om de sidste ris-eksperimenter i november måned, og her nåede vi også en tur forbi denne indiske lammeret med ananasris. Da jeg så en opskrift på indisk lammeret i den dejlige kogebog ved navn ‘Mad fra fjerne gryder’, 

Krydrede kogte krebs med majskolber

Krydrede kogte krebs med majskolber

Jeg serverede disse krydrede kogte krebs for vores gæster sidste weekend. De kogte krebs er naturligvis en del af mit cajun-benspænd, og den originale ret hedder crawfish boil. Den består ganske enkelt af krebs, der koges i en velkrydret vand sammen med blandt andet dild, 

Varm tranebærdrik med kanel

Varm tranebærdrik med kanel

Da vi havde familien på besøg til adventshygge, hvor de blandt andet blev trakteret med honningsnitter, kom denne varme tranebærdrik også på bordet. Vi skulle have forskellige vine til aftensmaden, så jeg tænkte, det var meget godt at starte med en alkoholfri drik, og det blev så til en tranebærdrik i stedet for hjemmelavet gløgg.

Denne drik er mediumsød, men du kan altid justere sødmen med sukker.

Varm tranebærdrik med kanel

6-7 personer

1½ l tranebærjuice
3 dl appelsinjuice
10 nelliker
2 stjerneanis
6 stykker kanel, der hver er ca. 6 cm lange
evt. ½ dl rørsukker
1 appelsin

Hæld tranebærjuice og appelsinjuice i en gryde sammen med nelliker, stjerneanis og kanel. Varm det op, indtil det er lige ved at nå kogepunktet. Tag gryden af varmen og lad det trække en halv times tid. Varm atter din tranebærdrik op, indtil den er lige ved at nå kogepunktet. Tag gryden af komfuret. Smag forsigtigt på den varme drik. Hvis du vil have en sødere udgave, rører du sukker i. Fordel din varme drik i tykke glas. Skær appelsinen i skiver, som du derefter skærer i trekanter, og fordel appelsinstykker i glassene.

Note: En dejlig varm tranebærdrik med et strejf af jul. Hvis du vil variere den lidt, kan du eventuelt overveje at putte lidt frisk ingefær ned i gryden, mens du varmer drikken op første gang – så får du en friskere udgave.

Honningsnitter

Honningsnitter

Honningsnitter laves typisk på samme dej som honningkagehjerter. Du kan enten vælge at bruge dejen fra gammeldags honninghjerter (hvor dejen skal hvile en måned inden), men du kan også vælge den lette løsning og bruge dejen fra disse honningkagehjerter. Det gjorde jeg. Honningsnitter ca. 12 

Butter chicken

Butter chicken

Jeg kan jo ikke have et indisk benspænd uden en af de store klassikere – butter chicken! Se, butter chicken er en fyldig sag, der kan tilberedes på mange måder. Jeg fandt en opskrift på butter chicken fra Spise med Price, men justerede dog på 

Aloo palak – kartofler med spinatcreme

Aloo palak – kartofler med spinatcreme

Aloo palak er en rigtig indisk sommerret – i hvert fald set med danske øjne, for der indgår frisk spinat og små faste kartofler, og det er jo råvarer, der hører sommeren til. Det er en vegetarret, som består af kogte kartofler vendt i en krydret spinatcreme. Du kan dog også servere den som tilbehør, men den fungerer fint som hovedret.

Jeg serverede aloo palak som hovedret samme dag, hvor vi spiste onion bhajis til forret. Portionen er derfor lidt mindre, end hvis vi kun havde spist aloo palak. Derfor – laver du aloo palak (og ikke andet) – vil jeg anbefale dig at bruge 600 g kartofler og 200 g spinat. Du kan evt. supplere med brød til retten – for eksempel naanbrød eller chapati.

Inspirationen til denne aloo palak fik jeg fra Veg Recipes from India. Jeg måtte udelade et par ingredienser, som jeg ikke ved, om man kan få her i Danmark, og så skruede jeg op for flere af krydderierne.

Aloo palak – kartofler med spinatcreme

2 personer (hvis man spiser forret inden)

150 g frisk spinat
400 g små faste nye kartofler
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
100 g tomater, hakkede
1½ tsk finthakket frisk ingefær
1 lille mediumstærk chili
1 laurbærblad
3 nelliker
1 tsk kanel
1 tsk gurkemeje
1 spsk hvedemel
2 spsk smør eller ghee
salt

Start med at skrubbe kartoflerne og kog dem derefter i letsaltet vand, indtil de er møre. Hæld vandet fra og lad dem hvile et minut eller to, inden du piller skrællen af dem. Dæk dem til og stil dem til side.

Hæld en liter vand i en stor gryde og varm det op, indtil det koger. Skyl imens spinatbladene. Når vandet koger, slukker du for komfuret og putter spinatbladene i det varme vand. Lad dem trække i 4-5 minutter, inden du hælder vandet frem og putter spinatbladene over i en skål med koldt vand. Lad dem stå i nogle minutter og hæld så vandet fra. Lad gerne et par spsk vand blive i skålen. Put den friske chili i spinaten og blend det derefter til en fin puré med en stavblender (eller i en blender).

Smelt smørret på en pande. Knus laurbærbladet i hånden og drys det på panden sammen med nelliker og kanel. Det kommer nok til at dufte af risengrød (på grund af kombinationen af smør og kanel), men det er jo ikke så ringe endda. Steg det ved mediumvarme, indtil krydderierne dufter, og tilsæt så løg. Steg videre, indtil løgene er møre. Tilsæt ingefær og hvidløg og steg det et minuts tid, inden du tilsætter tomaterne. Steg videre et par minutter, så tomaterne bliver bløde. Rør gurkemeje i og dernæst mel. Tilsæt vand og lad det simre i fem minutter. Hvis du synes, at spinatcremen bliver for tyktflydende, tilsætter du blot mere vand. Smag til med salt.

Vend kartoflerne med spinatcremen inden servering. Drys evt. lidt gurkemeje på som pynt og vupti – så er der aloo palak! Du kan servere retten sammen med chapati, eller du kan bruge den som tilbehør, men jeg synes egentlig, at den fungerer fint, som den er.

Note: Aloo palak er ikke blot en virkelig smuk ret – jeg er helt pjattet med den mørkegrønne farve – det er også en ret med mange smagsnuancer. Jeg var virkelig positivt overrasket over, hvor nuanceret og spændende smagen var, og sjovt nok havde jeg det også, da vi var færdige med at spise, og jeg stadig kunne smage retten. Normalt er der ét eller måske to krydderier, der dominerer eftersmagen, men her blev jeg ved med at finde flere krydderier i smagen. En fantastisk vegetarret.

Kryddersild

Kryddersild

I går bloggede jeg om sennepssild, og i dag er turen kommet til de kryddersild, jeg havde med til påskefrokosten i søndags. Kryddersild er – i mine øjne – sild, der ligger i en krydret tomat-eddikesauce. Hvor krydret – og ikke mindst med hvilke krydderier