Tag: nelliker

Krydrede kogte krebs med majskolber

Krydrede kogte krebs med majskolber

Jeg serverede disse krydrede kogte krebs for vores gæster sidste weekend. De kogte krebs er naturligvis en del af mit cajun-benspænd, og den originale ret hedder crawfish boil. Den består ganske enkelt af krebs, der koges i en velkrydret vand sammen med blandt andet dild, …

Varm tranebærdrik med kanel

Varm tranebærdrik med kanel

Da vi havde familien på besøg til adventshygge, hvor de blandt andet blev trakteret med honningsnitter, kom denne varme tranebærdrik også på bordet. Vi skulle have forskellige vine til aftensmaden, så jeg tænkte, det var meget godt at starte med en alkoholfri drik, og det …

Honningsnitter

Honningsnitter

Honningsnitter laves typisk på samme dej som honningkagehjerter. Du kan enten vælge at bruge dejen fra gammeldags honninghjerter (hvor dejen skal hvile en måned inden), men du kan også vælge den lette løsning og bruge dejen fra disse honningkagehjerter. Det gjorde jeg.

Honningsnitter

ca. 12 store stykker

Kagedej:
150 g mørk farin
150 g honning
125 g smør
2 æg
1 tsk stødt nellike
1½ tsk stødt kanel
1 tsk stødt ingefær
450 g hvedemel
1 tsk bagepulver eller hjortetaksalt

Fyld:
150 g blødt smør
150 g flormelis
2-3 spsk kvædemarmelade eller abrikosmarmelade

Pynt:
120g mørk chokolade til overtræk – brug en, der ikke er for bitter, og hold dig gerne til en på omkring 65%

Smelt smør, honning og farin i en gryde og lad det derefter afkøle. Pisk æg og krydderier i den søde masse. Bland mel og bagepulver i en anden skål og tilføj det derefter langsomt til den søde masse under konstant piskning. Stil dejen koldt i et par timer, inden du ruller dejen ud i to brede baner på 1-1½ cm tykkelse.

honningsnitter, honningkage, honningkager, smørcreme, chokolade, mørk chokolade, hvedemel, mørk farin, æg, bagepulver, kanel, nelliker, ingefær, flormelis, marmelade

Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dine honningsnitter ved 200 grader i ca. 12 minutter. De må endelig ikke få for meget farve, da de så bliver tørre. Afkøl dem. Pisk smør og flormelis til en blød smørcreme og fordel den ud over bagsiden på den ene honningsnitte-halvdel. Smør abrikosmarmelade på bagsiden af den anden honningsnitte-halvdel og læg dem sammen. Smelt forsigtigt chokoladen og pensl dine honningsnitter. Lad chokoladen stivne, inden du skærer kagen ud.

Note: Honningsnitter er tunge men dejlige julekager. Jeg brugte kvædemarmelade, da jeg havde en rest i køleskabet, men du kan også sagtens bruge abrikosmarmelade.

Butter chicken

Butter chicken

Jeg kan jo ikke have et indisk benspænd uden en af de store klassikere – butter chicken! Se, butter chicken er en fyldig sag, der kan tilberedes på mange måder. Jeg fandt en opskrift på butter chicken fra Spise med Price, men justerede dog på …

Aloo palak – kartofler med spinatcreme

Aloo palak – kartofler med spinatcreme

Aloo palak er en rigtig indisk sommerret – i hvert fald set med danske øjne, for der indgår frisk spinat og små faste kartofler, og det er jo råvarer, der hører sommeren til. Det er en vegetarret, som består af kogte kartofler vendt i en …

Kryddersild

Kryddersild

I går bloggede jeg om sennepssild, og i dag er turen kommet til de kryddersild, jeg havde med til påskefrokosten i søndags. Kryddersild er – i mine øjne – sild, der ligger i en krydret tomat-eddikesauce. Hvor krydret – og ikke mindst med hvilke krydderier – svinger en del, men jeg tænkte straks på nelliker og allehånde, der begge har en ret mørk, dyb og intens smag, som jeg mente ville klæde sildene.

Jeg puttede også godt med sort peber i, og sidst men ikke mindst fik mine kryddersild også et skud cayennepeber. Ikke så meget men det skal man heller ikke, når man bruger cayennepeber fra Urtekram, for den bider virkelig fra sig! Jeg elsker at bruge den i madlavningen, men man skal godt nok være varsom…

Kryddersild

1 glas marinerede sild
1 dåse tomatpuré, 70 g
2 dl lagereddike
1 dl rørsukker
12 allehånde
10 nelliker
½ tsk stærk cayennepeber eller chili
1 tsk friskkværnet sort peber
½ tsk salt

Hæld tomatpuré, eddike og sukker i en kasserolle sammen med peber og cayennepeber/chili. Knus allehånde og nelliker i en morter og hæld de knuste krydderier i kasserollen. Varm tomatsaucen langsomt op og lad den simre i 10 minutter – husk at røre i den undervejs. Lad tomatsaucen køle af, indtil den er håndvarm. Skær sildene i mundrette stykker og vend dem i tomatsaucen. Stil dine kryddersild på køl og lad dem trække i mindst to dage.

Note: Fine krydrede kryddersild, der har en god, dyb smag med tilpas sødme, men som også har noget styrke til sidst, når cayennepeberet slår igennem! Hvor kraftige disse kryddersild er smagsmæssigt afhænger selvfølgelig af den cayennepeber/chili, du bruger. Jeg syntes, at denne udgave havde lige tilpas, men har du det ikke så godt med chili og cayennepeber, kan du også lave silderetten uden dette krydderi.

Lårtunge i stegeso

Lårtunge i stegeso

Sidste weekend havde vi gæster, og i den forbindelse fandt jeg en lårtunge frem fra fryseren. Lårtunge er ikke en udskæring, jeg støder på særlig tit, så jeg surfede lidt på nettet for at få inspiration til tilberedningen. Det viste sig, at der både er …

Kanelkrydret okseret

Kanelkrydret okseret

Da jeg præsenterede månedens kanel- og ingefærbenspænd, nævnte jeg, at disse krydderier sagtens kan bruges i det salte køkken, og nu bringer jeg den første på banen, nemlig en kanelkrydret okseret, som jeg serverede i weekenden. Retten er inspireret af Mellemøstens brede vifte af krydderier, …

Kartoffelfad med lammekød

Kartoffelfad med lammekød

Kartoffelfad er en ret simpel anretning, som du kan variere lige så meget, du lyster – og så er det i øvrigt også en oplagt mulighed for at bruge en rest kødsauce, hvis du har det på lager.

Inspirationen til dette kartoffelfad med lammekød kommer fra en mellemøstlig ret, hvis originale navn jeg desværre ikke husker. Det er en ret, hvor man blandt andet bruger en ‘7 krydderiblanding’, som er ret populær i Mellemøsten. Den varierer selvfølgelig fra husholdning til husholdning, men jeg har brugt en del af krydderierne i mit kartoffelfad. Derudover udskiftede jeg halvdelen af kartoflerne med

Jeg har brugt lammekød til dette kartoffelfad, men du kan selvfølgelig sagtens lave en version med oksekød eller svinekød, hvis du hellere vil have det.

Kartoffelfad med lammekød

3-4 personer

Kartoffelmos:
500 g skrællede kartofler
500 g skrællet og renset knoldselleri
vand til kogning
2 spsk smør
½-1 dl mælk
salt og peber

Kødfyld:
250-300 g hakket lammekød
1½ løg, finthakket
smør til stegning
1-2 tsk timian
½ tsk knust spidskommen
½ tsk korianderfrø
½ tsk kanel
1/4 tsk ingefær
1/4 tsk muskatnød
1/4 tsk knuste nelliker
salt og peber

Derudover:
ca. ½ dl friskrevet parmesan

Start med at skære kartofler og knoldselleri i mindre stykker og koge dem i usaltet vand. Mens de koger, smelter du en god klat smør på en pande og svitser løgternene ved mediumvarme. Tilsæt alle krydderier undtagen salt og peber under stegningen, så krydderiernes smag og duft for alvor åbner op. Tilsæt lammekødet og svits det, til det er gennemstegt. Smag til med salt og peber.

Når kartoflerne og knoldselleriet er kogt helt mørt, hælder du vandet fra. Mos dem godt med en gaffel, inden du rører smørret i. Tilsæt mælk og pisk dem hurtigt til kartoffemos – pas på, du ikke pisker mosen for længe, så den bliver sej. Smag til med salt og peber.

Tag et mellemstort ildfast fad og fordel totredjedele af kartoffelmosen på bunden af fadet. Fordel kødfyldet oven på og slut af med resten af kartoffelmosen, der skal dække kødet. Drys friskrevet ost oven på dit kartoffelfad og sæt det i ovnen ved 200 grader. Bag det i ca. 20 minutter, indtil osten bliver gylden.

Servér dit kartoffelfad sammen med grøntsager. Jeg lavede en hurtig salat af grønkålsblade, jeg havde hakket groft og derefter overhældt med kogende vand. Jeg lod dem stå i ca. 10 minutter, inden vandet blev hældt fra, og jeg vendte grønkålen med lidt sennepsdressing og hakkede valnødder.

Note: Kartoffelfad er en let anretning, som kan varieres lige så meget, man lyster. Selvom der er ret lidt af de enkelte krydderier i, så giver det samlet set en rigtig god smag til det ellers meget milde lammekød, så det kan jeg varmt anbefale.

kartoffelfad, kartofler, lammekød, lam, timian, løg, spidskommen, kanel, koriander, nelliker, ingefær, muskatnød, smør, mælk, knoldselleri, ost
Hjemmelavet karry – sådan gør du

Hjemmelavet karry – sådan gør du

Jeg afslutter januar måneds karry-benspænd med et indlæg, jeg egentlig burde have skrevet fra start – nemlig en opskrift på hjemmelavet karry. Karry er som bekendt en krydderiblanding, og karry kommer i mange udgaver. I løbet af den seneste måneds tid har jeg leget med …