Tag: mørk chokolade

Lette lakridsflødeboller

Lette lakridsflødeboller

Jeg elsker flødeboller, men jeg er blevet ret kræsen på det punkt de senere år – især efter at jeg opdagede Summerbirds lækre flødeboller med marcipanbund og spændende fyld. Det var derfor oplagt, at det skulle være et af projekterne i denne måneds chokolade-benspænd, for 

Chokoladesmør

Chokoladesmør

Jeg har lavet to forskellige slags chokoladesmør i løbet af denne uge. Den ene er ekstrem simpel og en hurtig løsning. Her tager du nemlig en 100 g plade af din yndlingschokolade – i mit tilfælde en 55% chokolade fra Chocolate & Love med karamel 

Andebrystsalat med chokolade

Andebrystsalat med chokolade

Jeg har eksperimenteret lidt med at bruge chokolade i det salte køkken, og forleden fik jeg lyst til at kombinere and og chokolade i en andebrystsalat. Det fede andekød havde brug for noget modspil, så jeg valgte en mørk og letbitter chokolade på 82%. Samtidig tænkte jeg, at nogle røde bær ville egne sig godt til retten, men da det ikke er sæson for friske brombær eller kirsebær, besluttede jeg mig for at bruge kirsebæreddike og tørrede blåbær. Du kan dog også lave en ‘juleudgave’ af denne salat, hvis du bruger syltede kirsebær (men vælg i så fald en type, som ikke ligger i en tung, sukkerholdig sirup).

Til andebrystsalat for to personer brugte jeg:
– 2 andebryster – letsaltede og stegt på en pande
– ½ spidskål
– 3 spsk rapsolie
– 2-3 spsk kirsebæreddike (kan erstattes af solbær- eller brombæreddike)
– lidt salt
– tørrede blåbær (kan erstattes af tørrede tranebær)
– ca. 25 g finthakket mørk og letbitter chokolade

De stegte andebryster fik lov til at hvile ca. 10 minutter efter stegningen, mens jeg snittede kålen i fine strimler og puttede den i et dybt fad. Kålen blev overhældt med olie og eddike og krammet, indtil den blev blød, og derefter vendte jeg blåbærrene i den salaten. Andebrysterne blev skåret i skiver og vendt i salaten, inden jeg sluttede af med at drysse chokolade over. Husk at servere din andebrystsalat lun.

Note: Denne andebrystsalat er en sjov og lidt anderledes kombination. En anden gang vil jeg nok bruge en chokolade, der er endnu mere bitter – muligvis den på 85% fra Björnsted – men ellers fungerede den enkle ret fint. Du kan altid søde den lidt mere, hvis du vil – eller bruge mere eddike, hvis du vil have endnu mere modspil til det fede andekød.

Chokolademousse lavet på vand

Chokolademousse lavet på vand

Kan du lave chokolademousse uden fløde? Jep. Dette er faktisk chokolademousse lavet på vand og chokolade! Siden jeg så dette meget enkle eksperiment hos Chocolat har jeg ønsket at prøve det efter – og det er let. Den største udfordring er ikke at piske moussen 

Snickers-kage

Snickers-kage

Forrige weekend fandt jeg den perfekte undskyldning for at bage denne dejlige – men også temmelig kalorietunge – Snickers-kage. Vores naboer var nemlig så søde at tage et stort læs haveaffald med for os til forbrændingen, og som tak bagte jeg denne kage og var 

Chokoladekage med kaffeganache

Chokoladekage med kaffeganache

Denne chokoladekage med kaffeganache blev serveret som dessert til min svigerfars fødselsdag forrige weekend. Til eftermiddagskaffen fik vi havregrynskage med tranebær og hvid chokolade, og han fik såmænd også en portion lakridstrøfler, men der skulle naturligvis også være kage til dessert!

Inspirationen fik jeg fra Claus Meyers ‘Chokolade’. Jeg skruede dog op for mængden af fyld, og så fik jeg en bund for meget (!). Den har jeg frosset ned, så jeg kan bruge den til anden dessert på et tidspunkt, men du kan evt. overveje at lave lidt mindre dej til bundene. Jeg droppede også at lave kaffesirup men brugte i stedet en skøn kaffelikør.

De to Valrhona-chokolader, jeg har brugt til kagen, er venligst doneret af Chokolade Compagniet.

Chokoladekage med kaffeganache og hvid chokolade

12-14 personer

Kaffeganache:
200 g god hvid chokolade – jeg brugte Valrhona Opalys
1 dl meget kraftig kaffe
2½ dl fløde

Mørk chokoladecreme:
150 g god mørk chokolade – jeg brugte Valrhona Caraïbe
3 æggeblommer
25 g rørsukker
1½ dl sødmælk
1½ dl fløde

Chokoladebunde:
5 æg
150 g flormelis
150 g mandelmel – du kan selv lave det ved at blende mandler i en minihakker eller lignende
6 æggehvider
50 g rørsukker
50 g hvedemel
50 g kakaopulver
50 g smeltet smør

Chokoladeovertræk:
75 g god mørk chokolade – jeg brugte Valrhona Caraïbe
1 dl fløde
1 spsk honning
40 g smør

Desuden:
En god kaffelikør til at dryppe bundene med

Pynt:
f.eks. smeltet hvid chokolade

Start med at lave kaffeganache. Hak chokoladen og smelt den forsigtigt over vandbad eller i mikrobølgelovnen. Hæld en tredjedel af den stærke kaffe i den smeltede chokolade og rør rundt, indtil du har en skinnende jævn masse. Tilsæt endnu en tredjedel kaffe, rør rundt indtil chokolademassen er jævn og rør så det sidste kaffe i. Hæld chokoladen i en skål – hvis den ikke allerede er det – dæk chokoladeoverfladen med husholdningsfilm og stil chokoladen i køleskabet i mindst tre timer.

Dernæst er det tid til den mørke chokoladecreme. Hak chokoladen fint og hæld den i en skål. Pisk æggeblommer og sukker sammen i en anden skål. Hæld mælk og fløde i en lille gryde og varm det op, indtil det når kogepunktet. Hæld det over sukkerblandingen, rør rundt og hæld det så tilbage i gryden. Stil gryden tilbage på komfuret og varm det op ved mediumvarme, mens du hele tiden rører i massen. Det skulle gerne tykne lidt. Massen er klar, når den er 85 grader varm. Har du ikke et termometer, kan du teste massen ved at stikke en grydeske af træ ned i grydens indhold. Tag grydeskeen op og tegn en streg på skeens hoved med din pegefinger. Hvis mælkemassen IKKE flyder hen over den streg, du lige har tegnet, er mælkemassen tyk nok og dermed klar.

Hæld en tredjedel af den varme mælkemasse i skålen med chokolade og rør godt rundt. Tilsæt derefter den næste tredjedel og rør det ud i chokoladen, indtil du tilsætter den sidste tredjedel. Rør i chokolademassen, indtil den er ensartet. Dæk chokoladens overflade med husholdningsfilm og stil cremen i køleskabet en times tid.

Nu er bundenes tur. OBS – jeg fik en ekstra bund af ovenstående opskrift, så du kan med fordel skære lidt i mængden, hvis du ikke vil have en bund i overskud.

Pisk de fem æg sammen med flormelis, indtil massen er skummende. Tilsæt mandelmel og vend det forsigtigt i æggemassen. Rør mel og kakaopulver i æggemassen. Hæld æggehviderne i en anden skål sammen med sukkeret og pisk dem, til de bliver stive. Vend de stive æggehvider i æggemassen – brug gerne store, bløde bevægelser, så du ikke slår luften ud af æggehviderne. Tilsæt til sidst det smeltede smør.

Tag den springform, du vil bruge til kagen – jeg brugte en på 26-28 cm – og tegn bunden af på 3-4 stykker bagepapir. Læg et af bagepapirstykkerne på en bageplade og fordel noget af dejen ud på den, så det passer med den tegnede bund på papiret. Dejen skal være ca. 1 cm tyk. Bag hver bund ved 220 grader i ca. 10 minutter og lad dem afkøle helt på en bagerist. Skær derefter bundene til, så de passer til springformen – dejen kan nemlig godt finde på at flyde en smule ud, så du skal måske justere bundenes udformning efter bagning.

Nu kan du samle kagen!

Smør først springformen med blødt smør og klip dernæst et stykke aflangt bagepapir, så du kan bruge det til at fore indersiden af formens kant. Læg en chokoladebund i springformen og dryp den med 1-2 spsk kaffelikør. Tag din kaffeganache ud af køleskabet og pisk den ved medium hastighed med en elpisker. Den må ikke piskes ved høj hastighed – så risikerer du, at din kaffeganache bliver for tæt og tung. Fordel ganachen ud over chokoladebunden og dæk den med en chokoladebund. Dryp bunden med kaffelikør og stil derefter kagen i fryseren i en halv times tid.

Tag kagen ud og hæld den mørke chokoladecreme ud over bunden. Læg den tredje bund ovenpå chokoladecremen og dryp den med kaffelikør. Sæt kagen i fryseren natten over.

Pyntning af kage:
Lav chokoladeovertrækket ved først at smelte chokoladen. Hæld fløde og honning i en gryde og bring det i kog. Hæld lidt af det i skålen med chokolade, rør rundt og tilsæt derefter resten af fløden. Rør i chokoladen, indtil den er ensartet. Når chokolademassen er håndvarm, tilsætter du smørret i små tern og rør rundt, indtil smørret er smeltet og optaget i chokolademassen.

Tag kagen ud af fryseren og fordel chokoladeovertrækket ud over kagens top. Pynt evt. med hvid chokolade (obs – det kan dog drille, da chokoladen, jeg brugte, hurtigt stivnede) eller hvad du nu har lyst til. Tag kagen ud af springformen og stil den på et kagefad. Lad den tø op i køleskabet – det tager 4-5 timer.

Note: Chokoladekage med kaffeganache er ikke kun for kaffe-elskere – den kan spises af alle, der elsker chokoladekager. Denne kage er ca. lige så syndig og vanedannende som den chokoladekage, jeg lavede til min fødselsdag – så er I advaret!

chokoladekage, kage, chokolade, kaffeganache, kaffepulver, mørk chokolade, chokolade, hvid chokolade, fløde, æg, æggeblommer, mælk, rørsukker, flormelis, mandelmel, mandler, æggehvider, kakaopulver, smør
Lakridstrøfler for voksne

Lakridstrøfler for voksne

Sidste weekend havde min svigerfar fødselsdag, og han skulle selvfølgelig fejres behørigt. Jeg lavede disse lakridstrøfler, som han fik i gave (og senere på dagen vankede der også nogle kager, men dem må I læse mere om i næste uge). Trøflerne er en videreudvikling af 

Florentinere med appelsin og nougatcreme

Florentinere med appelsin og nougatcreme

Tredje og sidste kage, som jeg serverede for gæsterne sidste søndag, var disse florentinere med chokolade, syltet appelsin og nougatcreme. Jeg fandt opskriften i et boligindretningsblad, sidste gang jeg var hos frisøren – muligvis hos Boligliv, men jeg er lidt i tvivl. Jeg justerede et 

Chokoladekage med chokomousse og hasselnødder

Chokoladekage med chokomousse og hasselnødder

Da jeg havde gæster i søndags, blev de udsat for tre slags chokoladekager. Den første var den omvendte hindbærroulade med hvid chokoladecreme, mens den anden er denne chokoladekage med chokomousse, som jeg pt. også bruger som dekoration her på bloggen. Den tredje og sidste chokoladekage kommer i starten af næste uge.

Inspirationen til denne chokoladekage med chokomousse har jeg hentet fra Claus Meyers ‘Chokolade’, som er en kogebog med mange indbydende kager i. Jeg valgte at lave en del ændringer i forhold til den originale opskrift – dels for at gøre det lettere for mig selv, dels fordi jeg mente, at der måtte være en fejl i opskriften på dejen. Resultatet blev en syndig lækker chokoladekage, som smelter på tungen! Jeg brugte Valrhona Caraïbe, som jeg har fået fra Chokolade Compagniet, samt en økologisk mælkechokolade fra Bjørnstad (kan købes i flere supermarkeder, blandt andet Netto).

Chokoladekage med chokomousse og hasselnødder

ca. 8-10 personer

Karamelliserede hasselnødder:
150 g hasselnødder
75 g rørsukker
en kvart dl vand
1 spsk smør

Hasselnøddebund:
25 g hvedemel
60 g flormelis
25 g fintmalede hasselnødder
2 æggehvider
50 g rørsukker

Chokolademousse:
125 g mørk chokolade, jeg brugte Valrhona Caraïbe
1 æggeblomme
20 g rørsukker
1 dl minimælk
3½ dl fløde

Derudover:
100 g mælkechokolade
100 g mørk chokolade

Hak hasselnødderne. Hæld sukker og vand i en lille gryde og bring det i kog. Lad det koge et par minutter, inden du tilsætter de hakkede nødder og rører rundt. Skru lidt ned for varmen og bliv ved med at røre rundt. Nu tørrer hasselnødderne ud, men du skal blot blive ved med at røre i gryden. Lidt efter lidt karamelliserer sukkeret, og når sukkeret er forvandlet til karamel, tager du gryden af komfuret, tilsætter smør og rører grundigt i gryden. Hæld nødderne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af.

Lav derefter hasselnøddebunden ved at røre hvedemel, flormelis og de blendede hasselnødder sammen i en skål. Pisk æggehviderne til en let skum i en anden skål og tilsæt så sukkeret lidt ad gangen, mens du fortsætter piskningen. Pisk æggehviderne, indtil de kan lave bløde toppe. Vend forsigtigt melblandingen i æggehviderne med en dejskraber – brug store, bløde bevægelser. Tag en springform – ca. 24 cm i diameter – og tegn omridset af på et stykke bagepapir. Vend papiret om og læg det på en bageplade. Fordel derefter dejen på bagepapiret, så dejen fylder cirklen ud. Bag den ved 180 grader i ca. 10 minutter, indtil den er gylden. Lad bunden køle helt af.

Smør indersiden af springformen med lidt smør og klip så bagepapir til, så du kan beklæde siderne af springformen med bagepapir. På den måde bliver det lettere at tage kagen ud af formen, lige inden den skal serveres. Læg den afkølede hasselnøddebund i bunden af springformen.

Smelt 100 g mælkechokolade og fordel det ud over bunden. Drys 100 g af de karamelliserede hasselnødder ud over. Gem resten af hasselnødderne i en lufttæt bøtte. Du kan bruge dem som pynt til en anden kage eller evt. oven på morgenyoghurten. Stil kagen i køleskabet.

Chokolademoussen laver du ved at hakke chokoladen fint, inden du smelter den – enten over vandbad eller ved at zappe den i mikrobølgeovnen. Pisk æggeblommen og sukkeret sammen i en skål. Hæld mælk og 1 dl af fløden i en lille kasserolle og varm det op, indtil det når kogepunktet. Hæld det ned i æggemassen under konstant piskning og hæld derefter den varme æggeblanding tilbage i kasserollen. Skru ned for varmen, så blusset står på mediumvarme og husk at røre hele tiden i gryden med en træske. Kasserollens indhold vil langsomt tykne, men pas på, at det ikke kommer til at koge. Temperaturen skal op på 85 grader. Har du ikke et termometer, du kan bruge til at måle med, kan du lave træske-prøven. Dyp træskeen i kasserollens indhold og tegn derefter en streg hen over bagsiden af træskeen med din pegefinger. Hvis mælkeblandingen er så fast, at den ikke glider hen over den streg, du har tegnet på træskeen, er mælkeblandingen klar.

Hæld en tredjedel af mælkeblandingen i den smeltede chokolade og rør grundigt med en dejskraber. Tilsæt derefter den næste tredjedel, rør igen og tilsæt det sidste af mælkeblandingen. Rør i skålen, indtil chokolademassen er ensartet. Pisk det resterende fløde til blødt skum og vend det forsigtigt i chokolademassen, når den er kølet så meget ned, at den kun er en smule varmere end din lillefinger. Hæld chokolademoussen i springformen og sørg for at fordele det godt. Moussen er ret flydende, men du skal ikke være bekymret – den stivner, når den kommer i fryseren. Sæt din chokoladekage med chokomousse i fryseren i minimum tre timer.

Husk at tage kagen op 2-3 timer inden, at du skal bruge den. Pynt den evt. med hakket mørk chokolade lige inden serveringen.

Note: Denne chokoladekage med chokomousse er en rigtig dejlig kombination af chokolademousse og hasselnøddeknas! Kagen mætter godt men smager efter mere – så er du advaret! Det er i øvrigt en kage, der er perfekt, hvis du skal have mange gæster, for denne chokoladekage med chokomousse kan sagtens laves flere dage før og fryses ned. Så skal du blot huske at tage den op et par timer før, at du skal servere den.

Chokolade-avokadomousse

Chokolade-avokadomousse

Første benspænds-eksperiment i denne måned er denne chokolade-avokadomousse, hvor fløde er erstattet med… avokado! Jeg stødte på en udgave af denne dessert i et madprogram – jeg mener, at det var Masterchef Australia – men i det program blev der kun brugt kakaopulver. Jeg synes