Tag: løg

Kalvehaler med BBQ-touch

Kalvehaler med BBQ-touch

Gemalen og jeg købte en større portion friskhakket oksekød fra en lokal landmand for nogle uger siden, og i den forbindelse snuppede vi også et par pakker kalvehaler med, nu vi alligevel var ved at fylde fryseren. Jeg tog den ene pakke op i lørdags …

Tartiflette med rosmarin

Tartiflette med rosmarin

Jeg elsker ost. Derfor kunne jeg selvfølgelig ikke stå for opskriften på tartiflette, som jeg fandt i den smukke kogebog ‘Ost på bordet’, som Ostesnak var så venlig at sende til mig for nogle uger siden. Kogebogen er fyldt med opskrifter på osteretter og tilbehør …

Flamsk stuvning

Flamsk stuvning

I weekenden lavede jeg lidt comfort food, og selvfølgelig var det relateret til mit belgiske benspænd. Jeg valgte at lave en flamsk stuvning, som er en enkel og fyldig ret, der stammer fra den nordlige del af Belgien, og jeg skelede til en opskrift, jeg havde fundet hos Everybody Eats Well in Flanders. Jeg skruede lidt op eller ned på en række af ingredienserne, og så undlod jeg at putte ribsgelé i, da jeg ikke syntes, retten behøvede at blive sødere.

Ligesom så meget andet simremad bliver flamsk stuvning ekstra god af at få en dags hviletid i køleskabet efter tilberedning, så den kan trække smag, så det gjorde jeg. Du kan dog også sagtens servere flamsk stuvning samme dag, du har lavet retten.

Flamsk stuvning

2 personer

200 g oksekød i tern
½-1 dl hvedemel
25 g smør
2 løg, skåret i tynde både
3 dl belgisk øl
1 tsk timian
salt og peber

Vend oksekødsternene i mel og ryst dem, så det overskydende mel falder af. Brun oksekødet i smeltet smør i en gryde. Tilsæt derefter løg, øl og timian, rør godt rundt i gryden og skru ned for varmen. Lad retten simre i 1½-2 timer under låg. Smag til med salt og peber. Flamsk stuvning skal – ifølge mig – serveres sammen med kartoffelmos (evt. stoemp), kogte gulerødder (for at give lidt farve til retten) og naturligvis øl. Jeg har dog set, at en del belgiere vælger at servere flamsk stuvning sammen med belgiske fritter.

Til denne ret serverede jeg Prior Tongerlo – en belgisk trippel-øl, som er en spændende og forholdsvis fyldig øl på 9%. Jeg brugte den også i selve retten.

Note: Flamsk stuvning adskiller sig ikke voldsomt fra andre stuvninger – omend den er lidt mere fyldig i det (på grund af hvedemelet og øllet). Men det er en dejlig enkel ret, som du altid kan vælge at pifte lidt op, hvis du gerne vil have en kraftigere smag.

Kanin i øl og hindbær

Kanin i øl og hindbær

Da jeg spurgte min belgiske ven om inspiration til mit belgisk mad-benspænd, så nævnte hun blandt andet kaninretter, og jeg researchede videre, opdagede jeg, at belgiere blandt andet tilbereder kanin i øl! Rigtig spændende men også lidt af en udfordring, for kaninkød er ret svært …

Waterzooi – belgisk kyllingestuvning

Waterzooi – belgisk kyllingestuvning

I lørdags havde vi gæster, og her var temaet belgisk mad i anledning af månedens benspænd. Til forret fik vi gratinerede muslinger, og til hovedret fik vi waterzooi, der er en rigtig belgisk klassiker. Waterzooi blev oprindeligt lavet med fisk, men i dag laver mange …

Vegansk linseret fra Pakistan

Vegansk linseret fra Pakistan

Da jeg havde gæster i lørdags, serverede jeg forskellige veganske retter for dem – blandt andet en vegansk curry med kartofler og ærter samt en vegansk linseret, som begge stammer fra Pakistan. Jeg fandt inspirationen af ‘Mit pakistanske køkken’, men jeg valgte dog at skrue lidt op for krydderierne, bruge dåsetomater i stedet for friske tomater samt udelade tamarind-saft og i stedet bruge citronsaft.

Vegansk linseret fra Pakistan

4-5 personer

2 dl grønne linser
3 spsk rapsolie
3 fed hvidløg, hakkede
1 spsk friskhakket ingefær
2 løg, skåret i tern
½ dåse hakkede tomater
1 tsk chilipulver
½ tsk gurkemeje
ca. 8 dl vand

Topping:
citronsaft
1-2 tsk garam masala
friskhakket koriander

Skyl linserne og hæld dem i en gryde sammen med rapsolie, hvidløg, ingefær, løg, tomater og krydderier. Svits det kort, inden du tilsætter vand og lægger et låg på. Lad det simre, indtil linserne er bløde – husk at tjekke undervejs, om linserne er ved at koge tørre. I så fald tilsætter du blot mere vand.

Vegansk linseret skal serveres varm. Husk at presse citronsaft ud over retten og drysse med garam masala og koriander lige inden serveringen.

Note: En dejlig frisk og mættende ret. Jeg har før lavet vegansk linseret men i en noget anden version. Den nye version er lidt mere frisk og sommerlig i smagen, selvom det eneste rigtig sommerlige i retten er den friske koriander. Jeg undgår normalt friske krydderier i vintermånederne (bortset fra dem, der lever i bedste velgående udenfor), men jeg syntes, det ville være synd ikke at bruge det til denne ret.

Vegansk curry med kartofler og ærter

Vegansk curry med kartofler og ærter

I går havde jeg inviteret gæster til frokost, og da en af dem hverken spiser kød eller mælkeprodukter, så var det mest oplagt at lave veganermad. Når jeg laver vegansk mad, vender jeg ofte blikket mod enten Asien eller Mellemøsten, hvor der findes mange spændende …

Bacon-løgringe med sennepssauce

Bacon-løgringe med sennepssauce

Jeg kan ikke have et bacon-benspænd uden denne enkle og lækre snack, som jeg på et tidspunkt så hos Klidmoster – nemlig bacon-løgringe! Det er en ganske enkelt snack, som består af løgringe, der enten er krydret eller smurt med en sauce, inden der vikles …

Svinekæber og æble-baconsauce

Svinekæber og æble-baconsauce

Foråret er snart over os (hurra!), så det er ved at være sidste udkald for at lave simremad. Ok, det passer jo ikke helt – man kan sagtens lave simremad året rundt, men jeg forbinder nu først og fremmest simremad med efterår og vinter. Forleden havde jeg lyst til at lave en æble-baconsauce i anledning af mit baconbenspænd, og da jeg havde opdaget en pakke svinekæber i supermarkedet, var det alligevel for fristende – svinekæber og baconsauce lød som en vinderkombination!

Svinekæber med æble-baconsauce

2 personer

4 svinekæber
smør eller baconfedt
1 løg, hakket
3 dl rødvin
2 dl kraftig bouillon – enten grøntsags- eller svinebouillon
1 tsk sorte peberkorn
200 g champignons, rensede og skåret i kvarte

Æble-baconsauce:
1 stort æble
150 g bacon
1 tsk rosmarin
2 dl vand
rørsukker
salt

Fjern eventuelle hinder fra svinekæberne. Smelt en klat smør eller baconfedt i en gryde og tilsæt løg. Svits dem bløde ved mediumvarme og skub så løgternene til side i bunden af gryden, inden du lægger svinekæberne på grydens bund. Svits dem på begge sider og tilsæt derefter peberkorn, rødvin, bouillon samt svampe. Læg låg på gryden og lad det simre i 2½ time.

Fjern kernehuset fra æblet og skær både æblet og baconen i små tern. Svits baconen i en gryde ved mediumvarme. Når baconen er ved at være gennemstegt, tilsætter du æbler og rosmarin. Rør godt rundt i grydens indhold og lad det simre et par minutter, inden du tilsætter vand. Læg låg på gryden og lad det simre videre ved lav varme, indtil æblerne er helt møre. Blend grydens indhold og tilsæt evt. lidt mere vand, hvis saucen bliver for tyk. Smag din æble-baconsauce til med rørsukker og salt.

Servér svinekæber, champignons og æble-baconsauce sammen med rustik kartoffelmos.

Note: Dette er rigtig comfort food – smørmør, fyldig og mættende mad, der har et fint sødt pift fra æblerne og en dejlig smag af bacon i baconsaucen.

OBS – husk at gemme væden fra kogningen af svinekæber – den kan du koge ind og bruge som base i en anden sauce.

Baconmarmelade

Baconmarmelade

Se, nu var den beskidte chokoladekage med peanutbuttercreme og bacon ikke det eneste søde, vi fik til gemalens fødselsdag sidste weekend. Der var faktisk også en osteanretning inden, hvor jeg blandt andet serverede baconmarmelade som tilbehør. Baconmarmelade er nok nærmere en relish frem for en …