Tag: karry

Ingefær-kylling

Ingefær-kylling

Jeg tog en ny kogebog i brug her til aften, da jeg kastede mig ud i en ret fra ‘Mere thaikøkken’ af Hanne Holm. Hendes første bog om thaimad, ‘Mit thaikøkken’, er blandt mine yndlingskogebøger og var den, der startede min fascination af thailandsk mad. 

Kyllinge-karryret med bananer og jordnødder

Kyllinge-karryret med bananer og jordnødder

Vores frugtfad bugner for tiden – og ikke kun på grund af månedens benspænd – så til aftensmaden var det tid til at udrydde nogle bananer, og de kunne meget passende få følgeskab af noget karry, kylling og jordnødder i denne kyllinge-karryret! Jeg havde tænkt 

Jordnøddesuppe

Jordnøddesuppe

Jeg serverde jordnøddesuppe i onsdags, hvor jeg havde vegetarvennen på besøg.

Da vi var på Bornholm i weekenden, fik jeg købt en kogebog, ‘De bedste opskrifter fra Sydafrika’, som Kvickly har på tilbud i denne uge. Jeg har meget få opskrifter fra det område, så jeg trængte til noget inspiration, og jeg fandt da også en opskrift her, som jeg straks måtte prøve. Jeg ændrede dog nogle ting – puttede mere kokosmælk i og undlod til gengæld fløde, puttede mere karry og grøntsagsbouillon i og erstattede sukker med honning. Jeg brugte halvt så mange jordnødder og brugte til gengæld den salte udgave – så behøvede jeg til gengæld ikke at bruge salt ved siden af.

Jordnøddesuppe

3-4 personer

1 fed hvidløg
1 løg
2 gulerødder
lidt olie
1 dl hvidvin
1 porre
2 spsk honning
3 tsk karry
8 dl grøntsagsbouillon
2 små dåser kokosmælk
2 spsk jordnøddesmør
100 g jordnødder

Hak hvidløg og løg fint, og skær gulerødderne og porrerne i tynde skiver. Svits hvidløg, løg og gulerødder i olie, til det bliver blødt. Hæld vinen ved og lad det koge ind. Tilsæt porreskiverne sammen med honning og karry og lad det koge op. Hæld bouillonen ved og lad det simre videre i ca. fem minutter. Rist jordnødderne på en pande uden fedtstof og rør dem i suppen sammen med kokosmælk og jordnøddesmør. Lad det småkoge i 15 minutter.

Note: Meget lækker suppe, hvor det var godt med lidt ‘knas’ og fylde i – selv gemalen måtte indrømme, at den var nu ikke så ringe endda. Vi spiste pizzasnegle til (undtagen vegetaren, der fik noget andet brød).

Mens vi var på ferie, var vores pæoner så listige at springe ud, så noget af det første, jeg gjorde efter hjemkomst, var selvfølgelig at fistre ud i haven for at se til dem – og plukke et par stykker. De er voldsomt store, og deres duft er overvældende – jeg har aldrig oplevet pæoner med en så tung og tydelig duft – den er ret sød i det, og det bliver næsten for meget, så jeg har kun plukket nogle få stykker, for ellers tror jeg ikke, vi kan være i stuen!

Men imponerende – det er de.

Indisk-inspireret kyllingeret

Indisk-inspireret kyllingeret

I tirsdags fik jeg tryllet lidt hurtig mad på bordet. Retten var lidt en undskyldning for at få spist noget bananchutney, som jeg mente ville passe godt til karryretter, og det fik jeg heldigvis ret i. Indisk-inspireret kyllingeret 3 personer 400 g kyllingefilet lidt olie 

Indiske frokostretter

Indiske frokostretter

Der kom indiske frokostretter på bordet i går, da jeg havde gæster. Jeg kan godt lide indisk mad, og da en af gæsterne er vegetar, så var det ekstra oplagt at lave indiske vegetarretter.  Jeg fandt noget inspiration i en af mine yndlingskogebøger, ‘Vores indiske 

Rejemousse, kartoffelroulade og spinat-valnøddesalat med pærer og chokolade

Jeg fik lyst til at lave en kartoffelroulade, jeg havde set hos Newyorkerbyheart, og så kunne jeg også meget passende hive første fiske/skaldyrs-ret hjem på en forret til sådan en lille fødselsdagsmiddag, som jeg holdt her til aften, hvor mine forældre var på besøg.

Opskriften til forretten havde jeg set i et lille gammelt hæfte med opskrifter, som jeg har fra et supermarked.

Rejemousse
4 personerrejemousse, skaldyr, rejer, creme fraiche, husblas, citroner, forret, karry, fløde

200 g rejer – ikke alt for store
5 spsk creme fraiche 9%
4 blade husblas
saften fra ½ citron
1 tsk karry
½ dl fløde

Pynt:
et par rejer
lidt grøn salat
en smal citronbåd

Bland rejer, creme fraiche og karry. Læg husblasen i blød i koldt vand i fem minutter og smelt den ved mellemvarme i en mikrobølgeovn eller over vandbad sammen med saften af en citron. Vend den i rejeblandingen. Pisk fløden stiv og vend den i. Moussen portionanrettes eller fordeles i en form og stilles koldt i mindst fire timer. Pynt den inden servering og servér med mere grønt til eller lidt brød.

Note: Moussen var lidt mere kompakt, end jeg havde forventet, men oprindeligt skal man også putte lidt kaviar i, hvilket jeg havde undladt. Karrysmagen var ret tydelig, så den kan du skrue lidt ned for, hvis du ikke er så vild med det. Men en fin forret.

Kartoffelroulade
6 personer
kartoffelroulade, roulade, kartofler, æg, fløde, pesto,  persille, hvidløg, kartoffelmos, smør, fløde
1 kg kartofler, skrællet og groftrevet
2 æg
1 dl fløde
salt og peber

Pesto:
2 håndfulde bredbladet persille, hakket
2 fed hvidløg
1 dl olivenolie
salt og peber

Kartoffelmos:
½ kg. kartofler, skrællet og skåret i mindre stykker
25 g smør
ca. ½ dl fløde
salt og peber

Pisk æg, fløde, salt og friskkværnet peber sammen. Vend de revne kartofler grundigt i og fordel massen ud på bagepapirsbeklædt bageplade. Sørg for, at den har en jævn tykkelse på ca. ½ cm og tryk den let sammen. Bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Jeg kom til at give den lidt mere, og det tog den heldigvis ikke skade af. Når den er bagt og har stået på køkkenbordet og kølet lidt af, vender du den om på et stykke bagepapir, så den glatte flade vender opad.

Kom alle ingredienserne i en blender eller minihakker og gør det til en glat masse. Kog kartoflerne til de er godt møre. Put IKKE salt i undervejs! Mos dem grundigt og rør dem sammen med smør, fløde og pesto. Smag den til og vær opmærksom på, at den ikke bliver alt for flydende. Smør mosen på kartoffelbunden og glat den ud, så den er lige høj over det hele. Rul den nu forsigtigt sammen som en roulade. Pak bagepapir eller film stramt om rouladen, så den holder formen, og lad den hvile på køl.

Inden servering skærer du din kartoffelroulade i tykke skiver, lægger dem på en bageplade med bagepapir og varmer dem i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter, til de er gennemvarme.

Note: Skøn variation over tilbehør og meget smuk at anrette. Jeg kan godt lide, at det er muligt at lave denne kartoffelroulade dagen før, den skal bruges. Ikke at jeg selv fik udnyttet det denne gang, men det er bestemt en god og anderledes måde at få kartofler på. En anden gang vil jeg eksperimentere med at bruge en anden krydderurt.

Spinat-valnøddesalat med pærer og chokolade
4 personer
spinat-valnøddesalat, salat, spinat, pærer, valnødder, chokolade, mørk chokolade
et par håndfulde friske spinatblade
en håndfuld salat
2 pærer – helst lidt hårde
en håndfuld valnødder, hakkede
10-15 g meget mørk chokolade, finthakket
lidt god olivenolie
lille smule citronsaft

Spinatblade og salat skylles grundigt og hakkes eventuelt lidt, så salaten ikke bliver for rustik. Fjern kernehuset i pærerne og skær dem i tynde både. Bland dem sammen med chokoladen og valnødderne i salaten. Dryp lidt god olivenolie samt citronsaft over salaten.

Note: Pærerne gjorde salaten rimelig frisk og en smule sød på samme tid, mens chokoladen gav et par mørke nuancer, der passede godt med svinekæberne. Jeg synes selv, at det var en meget passende salat til de to andre retter på bordet.

Til dessert fik vi Løgismoses vinteris med karamelliserede mandler, nougat og orangechokolade, hvor jeg havde skåret en skive appelsin fra appelsinlikøren til og dryppet appelsinlikør over.

Karrykrydrede kyllingefrikadeller

Karrykrydrede kyllingefrikadeller

I går var jeg meget flittig i køkkenet, for udover grød fik jeg også bagt rugbrød samt stegt kylling og kyllingefrikadeller. Opskriften på rugbrødet må følge i morgen, hvor jeg også vil blogge om, hvad jeg brugte det stegte kyllingekød til, men de her kyllingefrikadeller 

Rejer og grønne bønner i karry

Rejer og grønne bønner i karry

Her til aften har jeg set en gyser/thriller, der hedder Funny Games. Titlen er dog temmelig misvisende, da den ikke er sjov. Den er heller ikke uhyggelig, og så går lidt af pointen med at se den jo af. Men anderledes – det var den. 

Hjemmerørt æggesalat

Hjemmerørt æggesalat

Aaah… det er nu meget hyggeligt med regn- og tordenvejr på sådan en feriemorgen. Havde jeg ikke fået masser af sol både under vores rejse og i ugen op til, ville jeg sikkert have en anden holdning nu, men jeg syntes nu, at det var perfekt vejr til at trisse lidt omkring i lejligheden. Så kan man for eksempel lave en hjemmerørt æggesalat til frokosten…

Hjemmerørt æggesalat

2 personer

4 kogte æg
4 spsk creme fraiche 9%
2 tsk mayonnaise – gerne Hellmann’s
2-3 tsk karry
½ tsk salt

Creme fraiche, mayonnaise, karry og salt røres sammen. Æggene hakkes og blandes i dressingen. Servér din æggesalat sammen med rugbrød og evt. lidt grøntsager eller fisk.

Om lidt vil jeg smække en improviseret brøddej sammen og så ellers hygge mig med lidt computerspil og nok også et par praktiske ting, inden jeg får gæst på besøg i aften 🙂

Auberginefad, kylling i vindruesauce og chokoladepandekager

Auberginefad, kylling i vindruesauce og chokoladepandekager

Søndag stod den endnu en gang på afslapning. Vi kunne ikke lave en udflugt om formiddagen, eftersom vi var seks personer og kun én bil, men om eftermiddagen kom de to sidste par – begge med bil, da det ene par kom direkte fra Firenze