Tag: karry

Fyldig Mulligatawny suppe

Fyldig Mulligatawny suppe

Da jeg annoncerede mit karry-benspænd for denne måned, foreslog Ostesnak, at jeg skulle lave Mulligatawny suppe – en klassisk suppe, der indeholder karry. Mulligatawny suppe kan laves på mange måder – både med eller uden kød og med ret stor variation i krydderisammensætningen. Én ting 

Kyllingenuggets med kokos og karrymayonnaise

Kyllingenuggets med kokos og karrymayonnaise

Jeg har tidligere blogget om hjemmelavede kyllingenuggets, som jeg i øvrigt kun kan anbefale. I anledning af denne måneds karry-benspænd besluttede jeg mig for at lave en ny version – nemlig kokospanerede kyllingenuggets med karrymayonnaise til! Kokospanerede kyllingenuggets 2 personer – eller forret til 4 

Frugtdessert med karry

Frugtdessert med karry

Kan man lave desserter med karry? Selvfølgelig kan man det! I princippet kan du blot tilføje noget sukker til den risengrød med karry og kokos, som jeg lavede for nylig, men jeg fik lyst til at lave en frugtdessert, da jeg faldt over en frugtcurry, mens jeg ledte efter ideer og inspiration til mit karry-benspænd. Jeg har brugt kokoscreme i opskriften på denne frugtdessert. Det er ikke det samme som kokosmælk. Kokoscreme er tykkere og sødere og fås ind imellem i de større supermarkeder eller hos specialbutikker såsom thailandske minimarkeder.

Frugtdessert med karry

2-3 personer

2 spsk smør
2-3 tsk god karry – jeg brugte sambhar fra ASA
1 banan
2 skiver frisk ananas
½ æble
1 dl kokosmel
½-1 dl kokoscreme*

*kan du ikke skaffe kokoscreme, så brug kokosmælk i stedet og tilføj et par spsk mørk farin

Smelt smørret på en pande ved medium varme og rør karryen ud i det. Skær bananen i skiver og vend dem i karryen. Skær det halve æble i små tern og vend det i panden. Fjern derefter skallen samt den hårde midte på de to skiver ananas, og skær den ananaskødet i tern, som vendes i pandens indhold. Lad det simre nogle minutter, inden du tilsætter kokosmel og kokoscreme. Lad det simre ved svag varme i 5-10 minutter.

Servér din frugtdessert lun sammen med is – gerne en mørk chokoladeis eller en vaniljeis.

Note: Denne frugtdessert har en dejlig sødme fra frugt og kokos, som får modspil af den mediumstærke karry. Karryen i sig selv smager ikke af så meget i denne ret, da sødmen fra kokoscremen tager en del af den, men den giver varme og et kraftigt pift. Af samme grund er det en god idé at kombinere denne frugtdessert med mørk chokoladeis, da chokolade som bekendt passer godt sammen med stærke ingredienser – såsom chili.

Karrypandekager

Karrypandekager

Det er ikke så tit, jeg blogger om restemad, men det får vi faktisk hver uge. Jeg planlægger sjældent, hvad vi skal spise til hverdag, så her laver jeg ofte blot mad ud af, hvad der er i køleskabet (evt. kombineret med kød, jeg har 

Pålægssalat med oksekød og karry

Pålægssalat med oksekød og karry

Bruger du resterne af aftensmaden som pålæg dagen efter? Det er nemlig en rigtig fin måde at bruge rester på, og det fik jeg lyst til at gøre forleden, da jeg havde en rest af den texanske søndagssteg. Jeg brugte oksekødet i en pålægssalat, som 

Risengrød med karry og kokos

Risengrød med karry og kokos

Karry, ris og kokos er tre ingredienser, der passer rigtig godt sammen, så hvorfor ikke udnytte det? Det tænkte jeg, da jeg brainstormede ideer til mit karry-benspænd tilbage i december måned, og pludselig slog det mig – jeg skulle da lave en risengrød med karry og kokos! Kan det fungere? Ja, det kan det godt. Jeg har faktisk prøvet at lave risengrød med kokosmælk dengang, da jeg ikke kunne lide den almindelige risengrød med sødmælk, og det kan jeg anbefale dig at gøre, hvis du ikke kan tåle mælkeprodukter. Så skal du blot riste karryen på en tør pande (og undlade smørret).

Jeg udsatte den skeptiske gemal for denne funky risengrød, og efter en mundfuld var han solgt.

Risengrød med karry og kokos

2 personer

3 dl grødris
3 dl vand
4-5 dl sødmælk
3 spsk smør
3 tsk god karry (se nederst i indlægget)
1 dl kokosmel
salt
1-2 spsk rørsukker

Pynt: Ristede kokosflager

Hæld grødris og vand i en gryde og varm det op. Lad det simre ved mediumvarme og tilsæt løbende mælk, mens risengrøden simrer. Imens smelter du smørret på en pande og tilsætter karryen. Lad det stege ved mediumvarme i et halvt minuts tid, inden du slukker for varmen igen.

Når risengrøden er færdigkogt, tager du gryden af varmen. Rør karryblandingen i den færdige risengrød sammen med kokosmel og smag grøden til med salt og sukker. Servér din risengrød med det samme – evt. pyntet med ristede kokosflager.

Note: Risengrød med karry og kokos spiller max! Den har sødme, fylde og styrke på samme tid, og så får karryen virkelig retten til at lyse op på bordet. Rigtig sjovt eksperiment der heldigvis smagte lige så godt, som jeg håbede på.

Og hvad er det så for en karry, jeg brugte? Jamen, det var ikke mindre end verdens bedste karry! Eller – karryen går under navnet ‘World’s Best Curry Powder Project’, og den er udviklet over 3 år. Karryen indeholder hele 44 forskellige ingredienser, er mediumstærk og samtidig rigtig godt balanceret, så den hverken smager for stærkt, bittert eller støvet (noget karryblandinger – især de billige – kan have en tendens til). Og så gør det jo ikke noget, at den har en skøn gul farve. Det var Marian fra Brændstof, der fortalte om karryen og sørgede for, at jeg fik en dåse tilsendt, så tak for det 🙂

Er det verdens bedste karry? Muligvis. Den er i hvert fald en af de bedste karryblandinger, jeg har smagt, og jeg skal på jagt efter flere dåser, når denne her er brugt op.

Stærk hønsesalat med karry

Stærk hønsesalat med karry

Jeg har fået spist en del rugbrødsmadder de seneste dage – selvfølgelig på hjemmebagt rugbrød. Her fik jeg lyst til at tage en gammel kending – hønsesalaten – og lave en version, hvor karryen for alvor fik lov til at spille ind. Det blev til 

Grove fiskefrikadeller med karry

Grove fiskefrikadeller med karry

Ideen til disse grove fiskefrikadeller opstod, da jeg var forbi en af fiskehandlerne i Torvehallerne i sidste uge. Her købte jeg lidt forskellige fisk – blandt andet et stort stykke mørksej, som jeg ville bruge i en asiatisk-inspireret ret om aftenen. Jeg sørgede dog for 

Wokret med kylling, karry og peanuts

Wokret med kylling, karry og peanuts

Efteråret river og rusker i Danmark, så det er bare om at lave noget mad, man får varmen af! Det får du af denne wokret med kylling, som jeg lavede i går, da det stormede og regnede udenfor. Så kunne jeg samtidig også snige nogle nødder ind i retten, så den kunne blive en del af mit nødde-benspænd denne måned.

Denne wokret med kylling er LCHF-venlig og kan sagtens mætte to personer. Jeg brugte en dejlig karryblanding, sambhar, som jeg har købt hos ASA i Torvehallerne, men kan du ikke skaffe denne, kan du udskifte den med en karry, du godt kan lide.

Wokret med kylling, karry og peanuts

2 personer

200-250 g kylling, skåret i små stykker
lidt sesamolie eller vindruekerneolie
1 spsk sambhar karry (karryblanding fra ASA i Torvehallerne)
1 spsk mediumstærk karry
evt. et lille knips stærk chili
1 dåse kokosmælk
½ kinakål, skåret i tynde strimler
1 spsk peanutbutter*
salt
evt. citronsaft

Pynt: ½ dl saltede peanuts, hakkede

*Jeg brugte den fra Urtekram, der kun består af blendede peanuts og salt

Hæld lidt olie i en wok og varm den op. Tilsæt de to typer karry og svits det i ca. 30 sekunder, inden du tilsætter kyllingen. Steg det, indtil kyllingen er gennemstegt. Tilsæt kokosmælk, rør rundt og tilsæt så kinakålen. Bring det i kog og rør så peanutbutter ud i det. Skru ned for varmen og lad retten simre i fem minutter. Smag til med salt og evt. citronsaft, hvis du vil have noget modspil til den fede kokosmælk.

Drys hakkede peanuts på og servér med det samme.

Note: En kraftig, fyldig wokret med kylling, der varmer godt, hvilket er yderst værdsat med det vejr, vi har for tiden! Den vakte virkelig glæde hos gemalen, der er stor fan af karryretter og især dem, der har masser af smag og fylde.

Hvis du synes, at kokosmælken bliver for kraftig, kan du spæde retten lidt op med vand.

Karry-kartoffelsalat

Karry-kartoffelsalat

Månedens legestue-tema er en glimrende undskyldning for at pille ved klassikere såsom kartoffelsalat. Denne sommerklassiker er ofte en mild salat, som folk serverer til grillmad, men jeg fik lyst til at spice den lidt op og lavede derfor en karry-kartoffelsalat tidligere på ugen. Sørg for