Jeg afslutter januar måneds karry-benspænd med et indlæg, jeg egentlig burde have skrevet fra start – nemlig en opskrift på hjemmelavet karry. Karry er som bekendt en krydderiblanding, og karry kommer i mange udgaver. I løbet af den seneste måneds tid har jeg leget med …
Jeg har lavet en curry mere, som jeg serverede for lørdagens gæster. Karryretten var inspireret af ‘Klassiske curries’, som jeg også omtalte i opskriften på den vegetariske karryret med æg. I denne thailandske karryret med oksekød skruede jeg op for flere af krydderierne – dog …
Det er dagen før dagen, og det betyder også, at dette bliver det sidste indlæg i mit julesmåkage-benspænd. Den sidste julesmåkage, jeg vil vise frem, er den tyske spekulatius. Det er en julesmåkage, der også findes under navnet speculoos i Belgien og speculaas i Holland. Den tyske udgave er som regel lidt mere krydret end i nabolandene.
De traditionelle spekulatius er lavet ved at presse dejen ned i kageforme, der er udskåret i træplanker. I gamle dage var kagemotiverne religiøse figurer, men det behøver de ikke at være i dag. Jeg har desværre ikke en ‘rigtig’ spekulatius form, men jeg har købt en silikoneform på nettet, som også går an.
Jeg er ikke gået efter en bestemt opskrift denne gang, men har kombineret 3-4 forskellige, som jeg fandt på en række hjemmesider.
Spekulatius
17-18 stk.
2½ dl hvedemel 1½ dl mørk farin 3 tsk kanel 2 tsk muskatnød 1 tsk nelliker 1 tsk ingefær 1 tsk kardemomme ½ tsk sort peber lidt salt 125 g blødt smør 1 æg
Rør alle ingredienserne sammen til en ensartet dej og form den til en kugle. Læg dejen i en frysepose og put den i køleskabet et døgns tid. Tag dejen ud af køleskabet en times tid inden, at du skal bruge den.
Find en spekulatius form frem. Har du ikke det, kan du i stedet bruge en kageudstikker til stikke dejen ud med, når du har rullet den ud – det skal du nemlig også gøre, selv hvis du har en form som den, jeg brugte. Dejen skal være ca. 2 mm tyk. Pensl spekulatius formen med smeltet smør og skær dejen ud i stykker, der nogenlunde passer med formen. Pres hvert stykke dej ned i formens fordybninger. Vær gerne lidt omhyggelig, så kagerne bliver så pæne som muligt.
Bag dine spekulatius ved 180 grader i 12-14 minutter. Lad dem afkøle på en rist.
Note: Kagerne var lidt mere milde, end jeg havde forventet ud fra den mængde krydderier, der skulle i, men de smagte ganske godt, og jeg kunne især godt lide det pift af muskatnød, der var i disse spekulatius.
Honninghjerter – eller honningkagehjerter som muligvis er det mest korrekte navn – er en af de få julekager, som altid indgår i mine juletraditioner. Hvert år køber jeg nemlig altid to honninghjerter hos bageren i løbet af julemåneden og giver det ene til min elskede …
En af de mest klassiske spanske juletraditioner er polvorones – i hvert fald ifølge en spansk bekendt, jeg har, som jeg diskuterede spanske juletraditioner for nogle uger siden. Der var derfor ingen tvivl om, at jeg skulle bage disse kager i anledning af mit julesmåkage-benspænd, …
Det engelske køkken kan byde på en hel del interessante og dejlige julesmåkager. Udover gingerbread men, som også stammer fra England, så skulle hermits også stamme herfra. Nu kan man diskutere, om hermits er en julesmåkage – det ligner trods alt mere en form for energibar – men bare fordi det ikke lige er en sprød smørsmåkage, så skal man ikke undervurdere hermits. Jeg synes i den grad, de smager af jul, for de er fulde af julekrydderier, sukker, rosiner og valnødder – what’s not to like?
Rør hvedemel, rosiner, farin, bagepulver og krydderier sammen i en skål. Tilsæt sirup, smør og æg og rør det godt sammen. Vend valnødderne i dejen. Smør en lille firkantet bageform – jeg brugte to små – med smør, hæld dejen i og glat den ud. Sæt formen i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. Test om den er færdigbagt ved at stikke en tynd træpind i. Er spidsen af pinden fri for kagedej, når du trækker den ud, er kagen færdig. Tag formen ud af ovnen og lad kagen køle lidt af, inden du vipper den ud. Skær kagen ud i lange stykker (se billederne) og lad dem køle helt af. Nyd dem sammen med et glas kold mælk eller varm te.
Note: Kan du godt lide saftige, krydrede vinterkager, så er disse hermits lige noget for dig! De har masser af smag, og jeg elsker den krydrede, søde smag, de bløde rosiner og de letbitre valnødder – en dejlig kombination, som minder lidt om de traditionelle engelske julekager – bare knapt så tunge. Hvis du husker at putte dem i en lufttæt kagedåse, så snart de er kølet af, fortsætter de med at være saftige og bløde. De har dog næppe lige så lang holdbarhed som de sprøde julesmåkager såsom vaniljekranse og brunkager.
Intet julesmåkage-benspænd uden de engelske gingerbread men! Sidste år lavede jeg en gingerbread cave – og det gjorde jeg såmænd også i år. Da jeg lavede årets gingerbread cave, lavede jeg en smule om på dejen og brugte resterne til at lave gingerbread men af. …
Da jeg researchede på småkager til mit julesmåkage-benspænd, faldt jeg over disse tyske julesmåkager. Zimtstern er åbenbart en af de mest populære tyske julesmåkager, og efter at have smagt dem forstår jeg det godt. Ikke alene er de smukke – de smager også skønt af …
Det er nærmest umuligt at undgå brunkager i december måned, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg har et lidt anstrengt forhold til denne julesmåkage. Måske har jeg bare smagt for mange dårlige købe-udgaver? Nu er jeg dog omvendt efter at have prøvet denne fremragende opskrift, som en af mine kolleger gav mig. Jeg skruede op for krydderierne, men undlod dog at putte ingefær og revet citronskal i, og jeg blev meget positivt overrasket. Disse brunkager er dejligt sprøde og fulde af smag. Mmm!
Klassiske brunkager
ca. 120 stk.
250 g smør
250 g mørk farin
125 g lys sirup
65 g smuttede mandler, hakkede
½ tsk stødte nelliker
1½ tsk kanel
1 tsk stødt allehånde
1 tsk potaske
en knivspids salt
ca. 500 g hvedemel
Smelt smørret ved lav varme i en gryde sammen med mørk farin og sirup. Når smørret er smeltet, tager du gryden af komfuret. Tilsæt alle krydderierne samt de hakkede mandler og rør godt rundt. Lad massen afkøle, indtil den er håndvarm. Rør derefter melet i. OBS – dejen skal være blød, du må endelig ikke putte mere mel i, end der står i ingredienslisten!
Ælt dejen og form den til tykke pølser (de skal være lige så brede, som du ønsker dine brunkager). Pak dem ind i bagepapir og læg dem i køleskabet i et par timer. Du kan også lægge dem i fryseren, hvis du først har tænkt dig at bage brunkagerne en anden dag. Så skal du blot huske at tage dejpølserne ud af fryseren et par timer inden bagningen.
Skær tynde skiver af dejpølserne og læg brunkagerne på bagepapirbeklædte bageplader. Bag brunkagerne i midten af ovnen ved 175 grader i 10-14 minutter. Lad dem køle af og spis dem derefter med stor fornøjelse!
Note: Disse brunkager er som sagt dejligt sprøde og smager skønt af de gode julekrydderier. Jeg er ret glad for, at jeg har julesmåkage-benspænd i denne måned, for ellers er jeg ikke sikker på, at jeg havde kastet mig ud i dette eksperiment – og det ville have været en skam! Det er ikke sidste gang, jeg bager disse brunkager.
Splitte mine bramsejl – nu er der kommet en rigtig piratdrik på bordet! Grog er egentlig en betegnelse for alkoholiske drikkevarer og findes i dag i en lang række udgaver, da betegnelsen bruges meget forskelligt verden over. Grog blev i sin tid udviklet i den …