Tag: hvedemel

Backhendl – friteret kylling

Backhendl – friteret kylling

Det er ingen hemmelighed, at østrigerne er glade for friteret mad (bare tænk på wienerschnitzel), men kender du backhendl? Det er den østrigske udgave af friteret kylling. Og det er nu ikke fordi, at den adskiller sig meget fra andre udgaver. Den har dog fået 

Linzer torte – østrigsk tærte

Linzer torte – østrigsk tærte

En af Østrigs mest kendte kager er linzer torte, der er opkaldt efter byen Linz. Det er en tør tærte med bærmarmelade, der er pyntet med dej på toppen, så det danner et rombeformet mønster. Og ja, sådan en skulle jeg naturligvis bage i påsken 

Knödel med spinat

Knödel med spinat

Jeg har lavet knödel med spinat, for knödel er nemlig østrigsk klassiker. Det er en slags kogte dumplings, der typisk er lavet på kartofler, brød og hvedemel. De findes dog i mange varianter, og da jeg fandt en opskrift på knödel med spinat i mit lille papirarkiv, skulle jeg naturligvis lave det i anledning af månedens benspænd.

I den oprindelige opskrift fra Familiejournalen indgår der friske spinatblade, men jeg brugte selvfølgelig frossen spinat (på grund af årstiden), som jeg tøede op. Derudover brugte jeg lidt rasp i stedet for hvedebrød, og så tilsatte jeg mere hvedemel, da jeg syntes, at kartoffeldejen ellers blev for blød.

Knödel med spinat

2 personer

300 g skrællede kartofler, gerne melede
150 g frossen spinat – optøet og drænet
½ dl rasp
1 æg
1 dl friskrevet hård ost – for eksempel Vesterhavsost eller parmesan
½ tsk muskatnød
salt og peber
2-2½ dl hvedemel

Kog kartoflerne i usaltet vand, indtil de er helt møre. Imens pisker du æg og spinat sammen med raspen og lader det trække.

Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem køle lidt af, inden du moser dem grundigt. Rør derefter æggeblandingen i sammen med ost. Tilsæt muskatnød, salt, peber og 1 dl hvedemel. Rør det sammen og tilsæt mere mel, mens du rører. Du skal have en blød dej, der kan formes til kugler. Jeg brugte 2 dl, og jeg syntes, at mine knödel med spinat blev lige en anelse for bløde. Mængden af mel afhænger dog af, hvor meget stivelse der er i kartoflerne.

Hæld vand i en stor gryde sammen med lidt salt og varm det op. Form 8-10 kugler af dejen – put evt. lidt rapsolie på fingrene inden. Kog tre-fire kugler ad gangen. Lad dem koge, indtil de flyder op til overfladen + et par minutter mere. Tag dem op med en hulske. Kog resten af dine knödel på samme måde.

Slut af med at drysse lidt fintreven ost over dem lige inden servering.

Knödel med spinat kan spises som tilbehør, men vi valgte at kombinere dem med lidt chilisauce og spise dem som vegetarret.

Note: Jeg kan godt lide de saftige knödel med spinat, selvom jeg skulle bruge mere hvedemel end forventet. Kan klart anbefales!

Vil du prøve at lave klassisk knödel, så tjek min opskrift på knödel fra dengang, hvor jeg havde tysk benspænd.

Påskereder

Påskereder

Tidligere på ugen afrundede jeg glimmer og pynt-benspændet med disse påskereder. Det er naturligvis småkager pyntet som små fuglereder med slikæg, som kan nydes i påskedagene. Det er vigtigt, at du bruger en småkagedej, der holder formen, når du bager. Du kan for eksempel bruge 

Havrekiks med nødder

Havrekiks med nødder

Jeg har fundet en opskrift på havrekiks frem fra gemmerne i anledningen af månedens benspænd. Kiks og knækbrød er nemlig oplagte at pynte, så det var naturligvis hvad jeg gjorde efter bagning. Jeg tog udgangspunkt i en gammel opskrift fra MissMuffin, som jeg justerede lidt 

Kyllingemuffins

Kyllingemuffins

Disse kyllingemuffins er en del af mit glimmer og pynt-benspænd, for jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig og måtte pynte dem! Resultatet kan du se nederst i blogindlægget.

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på ærtemuffins, men udskiftede naturligvis ærter med kylling samt timian med oregano. Derudover brugte jeg lidt mindre hvedemel.

Kyllingemuffins

7-8 stk

200 g kogt eller stegt kylling, skåret i små stykker
3 æg
½ dl creme fraiche
½ dl olivenolie + ekstra olie til formene
1 tsk løgpulver
1 tsk oregano
½ tsk salt
1 tsk bagepulver
1 dl friskrevet hård ost – gerne Vesterhavsost
1½ dl hvedemel

Derudover:
2-3 dl creme fraiche 18%

Pisk æg, creme fraiche og olivenolie sammen. Tilsæt løgpulver, oregano, salt og bagepulver og pisk det grundigt sammen, inden du pisker hvedemelet i. Vend kyllingestykkerne i dejen. Smør muffin-metalforme godt med olie og forel så dejen i dem.

Bag dine kyllingemuffins ved 175 grader i 20-25 minutter. Lad dem køle lidt af, indtil de er håndvarme. De kan serveres nu, men du kan opgradere dem ved at hælde creme fraiche (minimum 18%) på en sprøjtepose med tyl og lave en snørklet top på hver muffin, inden du drysser med farvet pynt (ikke noget, der smager af sukker).

Note: Dejlige saftige kyllingemuffins – og toppingen med creme fraiche og pynt fungerer ganske godt (selvom den er pænt skør). Hvis du undlader at pynte dem, kan de selvfølgelig fryses.

Karamel-æblekage

Karamel-æblekage

Sidste weekend blev denne karamel-æblekage serveret som dessert sammen med den karamel-cheesecake, som jeg bloggede om tidligere i denne uge. Den er naturligvis også en del af mit glimmer- og pynt-benspænd og er derfor pyntet med små gyldne sukkerstjerner. Jeg har efterhånden prøvet en del 

Kokos-citronkage

Kokos-citronkage

Månedens første benspændsret bliver denne saftige kokos-citronkage, som jeg har pyntet med knaldgrønt spiseligt glimmer! Jeg elsker citron, og det er alt ALT for længe siden, jeg sidst har bagt citronkage, så nu skulle det altså være. Jeg fandt en opskrift på kokos-citronkage i et 

Fastelavnsboller med chokolade

Fastelavnsboller med chokolade

Fastelavn nærmer sig, så jeg har bagt fastelavnsboller med chokolade. Jeg føler godt nok, jeg er lidt bagud, når næsten alle bagere har solgt fastelavnsboller i alskens udgaver siden første uge af januar. Men nu skulle det være!

Disse fastelavnsboller med chokolade er ikke voldsomt store, men de mætter en del på grund af chokoladecremen. Og så er jeg personligt bedre til denne størrelse kage end de store flødeskumsbjerge, som man kan få hos de traditionelle bagere.

Jeg skelede til en opskrift på DRs hjemmeside, men brugte metoden fra min opskrift på kagemand/kagekone/kageperson samt lavede en anden type fyld.

Er du mere til den gammeldags udgave, så tjek min opskrift på gammeldags fastelavnsboller.

Fastelavnsboller med chokolade

6 stk.

Dej:
10 g gær
0.75 dl mælk
2½ dl hvedemel
et knips salt
½ spsk rørsukker
1 æg
20-25 g smeltet smør
100 g koldt smør
1 spsk mælk

Fyld:
1½ dl fløde
100 g chokolade
evt. 1 dl syltetøj – gerne solbær eller brombær
2½ dl fløde

Pynt:
smeltet chokolade eller chokoladeglasur

Start dagen før med at finthakke chokoladen til fyldet. Hæld det i en skål. Varm fløden op, og når det er tæt på kogepunktet, hælder du det ud over chokoladen. Lad det stå et minuts tid, inden du rører chokoladen ud i fløden. Stil den i køleskabet til næste dag.

Hæld mælken i en skål og rør gæren ud det. Rør derefter sukker, smeltet smør samt æg i. Tilsæt og rør melet i lidt efter lidt, indtil du får en blød dej. Læg et rent viskestykke over skålen og lad dejen hæve en halv times tid.

Drys mel på køkkenbordet og rul dejen ud til et rektangel, der er én del bred og tre dele lang – dvs. længden på dejen skal være tre gange bredden på den udrullede dej. Riv det kolde smør med et groft rivejern ud over to tredjedele af dejen, så du efterlader den højre tredjedel af dejen helt uden smør. Sørg for, at smørret er ligeligt fordelt ud over dejen. Fold den tredjedel af dejen, hvor der ikke ligger smør på, henover midten af dejstykket. Tag derefter den venstre side af dejen, der er toppet med smør, og fold den over de to andre lag. Tryk det sammen og fold enderne (top og bund) på dejen ind under sig selv. Det gør det sværere for smørret at løbe ud.

Rul dejen igen, så den er én del bred og tre dele lang og sørg gerne for, den har lige kanter. Fold den ene tredjedel af dejen ind mod midten. Fold derefter den anden tredjedel ind over. Tryk den let sammen og stil den i køleskabet i ti minutter.

Rul dejen ud igen på samme måde, fold den igen og stil den i køleskabet i ti minutter.

Så skal dejen for tredje og sidste gang udrulles og foldes på samme måde som før. Her slutter du dog af med at skære dejen ud i seks lige store firkanter. Pensl kanterne med lidt vand og fold så spidserne ind mod midten, inden du med hænderne former små boller. Tryk dem ikke helt flade – de må gerne kunne udvide sig. Sæt dem på en bagepapirbeklædt bageplade og læg det rene viskestykke over. Lad dem hæve i en halv time.

Pisk æggeblomme og 1 spsk mælk sammen og pensl bollerne med det. Bag dem ved 180 grader i ca. 15 minutter, indtil de er gyldne og sprøde. Lad dem køle af.

Tag skålen med chokolade ud af køleskabet en halv time før, at den skal bruges. Pisk imens fløden til skum. Når den halve time er gået, pisker du det med en elpisker, så chokoladen bliver til creme.

Flæk bollerne og fyld dem med chokoladecreme, syltetøj (kan udelades) samt flødeskum. Pynt dine fastelavnsboller med chokolade – enten smeltet chokolade eller chokoladeglasur.

Note: Friskbagte fastelavnsboller med chokolade kan altså noget! Og ja, de skal helst spises samme dag, de er bagt – men det er muligt, at man kan fryse bollerne ned, inden de bages, så de let kan tages frem og bages en anden dag. Det har jeg dog ikke prøvet.

Kartoffelkage med glasur

Kartoffelkage med glasur

Hvis jeg siger kartoffelkage med glasur, studser du måske. For du tænker nok på en kartoffelkage med creme og flormelis. Men da jeg var barn i 80’erne, bagte min mor ind imellem en kartoffelkage med glasur, der nok mest minder om en mazarintærte. I kartoffelkagen