Yoghurtis er blevet ret populært gennem de seneste år, og det forstår jeg godt, for yoghurtis er som regel meget frisk og knapt så tung som almindelig flødeis. Det var derfor oplagt, at jeg skulle eksperimentere med yoghurt i forbindelse med denne måneds is-benspænd, og …
Det er blevet februar, og et nyt bespænd truer (!), men vanen tro har jeg lige et par indlæg tilbage om sidste måneds benspænd, inden jeg kan komme i gang med en ny udfordring. Denne gang er vi i den lette genre, hvor jeg har …
Da jeg havde besøg i lørdags, fik vi lidt at spise om eftermiddagen. Jeg havde fundet frem til en brietærte i ‘Middelaldermad’, og jeg fik lyst til at servere noget varmt at drikke til. Jeg er flere gange stødt på buttered beer, og vi fik da også en børnevenlig Harry Potter-udgave, da vi var i London, men en rigtig buttered beer har jeg ikke smagt før. Jeg er dog ikke sikker på, at man kunne få denne drik i middelalderen, for selve opskriften, som jeg har set hos Anarkisten, er fra slutningen af 1500-tallet. Jeg fulgte næsten opskriften – jeg måtte dog udelade stødte nelliker, da det sidste blev brugt i julen.
Buttered beer
3 mindre glas
½ l ale – jeg brugte Williemoes Ale 2 æggeblommer 50 gram rørsukker 1 tsk honning ½ tsk stødt kanel ½ tsk stødt ingefær Friskreven muskat 2 spsk smør
Put æggeblommerne og sukkeret i en kasserolle og pisk det grundigt sammen med et piskeris. Tilsæt krydderier og hæld lidt af øllet i. Pisk det sammen med æggemassen og hæld så resten af øllet i, inden du sætter kasserollen over middel varme. Varm det forsigtigt op under konstant piskning, indtil det er meget varmt – det må ikke koge. Tag gryden af varmen og pisk smørret i og servér det med det samme.
Note: Buttered beer er en krydret og meget sød drik – for sød til min smag desværre, men jeg er heller ikke særlig god til varm øl i det hele taget (øllebrød er en af de få retter, der kan få mig til at rynke på næsen), så det var måske ikke så overraskende. Men er du til søde, varme drikke, kan buttered beer godt være noget for dig.
Her lavede jeg også en smule ændringer. Jeg brugt et helt æg mere (og undlod til gengæld at bruge 3 ekstra æggeblommer, da jeg ikke ville ende med æggehvide-rester), og så brugte jeg en creme fraiche på 18% i stedet for 38%.
Brietærte
Mørdej: 160 g hvedemel 130 g iskoldt smør 0.25-0.5 dl vand
Fyld: 500 g brie 4 æg 1 dl piskefløde 1 dl creme fraiche 18% t sk stødt ingefær ½ tsk salt ½ tsk rørsukker ½ g safran
Smuldr smørret i melet og saml det med vand, så du får en kugle dej. Læg den i køleskabet et kvarter, inden du ruller den ud på et meldækket bord. Bred den ud i et smurt tærtefad – jeg brugte et på ca. 26 cm. Skær skimmel-laget af brien, og put osten i en blender sammen med resten af fyldet. Blend det til en ensartet masse og fordel det ud over tærtedejen. Bag tærten ved 200 grader i 15-20 minutter.
Note: Mild, behagelig tærte. Jeg savnede lidt mere kant – lidt mere krydring, men den er lettilgængelig og hurtig at lave.
Lige før jul fandt jeg et par skovduer i Irmas kølemontre, så de to fugle kom straks med hjem og indgik i aftensmaden. Der er et eller andet ved vildtkød, som bare kalder på de nordiske råvarer, så jeg endte med at duerne med tilbehør …
Sidste søndag var gemalen og jeg inviteret til julehygge hos Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste, og de havde lokket mig til at medbringe lidt forskellige kager. Udover resterne af julekagen fra dagen før medbragte jeg også julemuffins og kirsebær-chokoladekage. Sidstnævnte havde jeg fundet inspiration …
I lørdags havde jeg fornøjelsen af at besøge Sjønne sammen med Homemadeheaven og Rigeligt smør. Sjønne bød på en fantastisk middag, og vil du se, hvad vi spiste, kan du starte med snacks-indlægget her. Efter den lækre middag overnattede Homemadeheaven hos mig, da vi havde en aftale dagen efter, og næste morgen serverede jeg friskbagte honningboller.
Ideen til disse honningboller kom, da jeg faldt over en pose fuldkorns hvid hvede i supermarkedet. Der stod på posen, at den var friskmalet, men det fremgik desværre ikke af emballagen, hvornår melet præcist var blevet malet, så jeg måtte blot stole på, at producenten havde ret. Posen fristede dog, og jeg ville gerne eksperimentere med hvid hvede, så den kom med hjem.
Da jeg stod i køkkenet, stod jeg tilfældigvis ved siden af et glas honning, som jeg havde købt til en kage, jeg snart skal bage, og vupti – ideen til honningboller blev født!
Rør gæren ud i vandet og tilsæt derefter honning og salt. Rør det grundigt ud, inden du først tilsætter hvid hvede og dernæst hvedemelet. Ælt det grundigt med en ske – gerne i mindst fem minutter og dæk dejen til med et vådt viskestykke. Sæt dejen i køleskabet i mindst 12 timer.
Tænd ovnen og skru temperaturen op til 230 grader. Tag dejen ud af køleskabet og brug en grydeske til at forme boller af dejen – dejen skal ikke æltes. Sæt dine honningboller på en bageplade med bagepapir og sæt dem i den forvarmede ovn, hvor de skal bages i 15-18 minutter.
Note: Sødmefulde og sprøde honningboller. Den hvide hvede giver et godt bid, uden at bollerne virker som deciderede fiberboller, og honningen giver en god sødme og samtidig en sprød bund på bollerne.
For et stykke tid siden faldt jeg over grisehaler hos slagteren i Torvehallerne, og jeg kunne ikke nære mig for at købe nogle stykker, som jeg kunne eksperimentere med. Jeg tror ikke, jeg har smagt det før, og jeg må da også indrømme, at udskæringen …
Efter den pjattede rejeforret skulle vi til aftenens højdepunkt – grillet blæksprutte! Da jeg fandt ud af, at blæksprutter tilhører kategorien skaldyr, så vidste jeg med det samme, at jeg blev nødt til at købe sådan en størrelse i Torvehallerne. I sidste ende endte jeg …
Disse butterdejsmedaljoner opstod, da jeg skulle servere en fire retters menu på en hverdagsaften. Eller rettere – det var selvfølgelig en beslutning, jeg selv tog – ingen tvang her. Det var dog kompliceret af, at jeg først var hjemme en time før, at gæsterne ankom.
Her er de to første retter i den fire retters menu, som vi serverede for Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste tidligere på ugen. Et par af de tilstedeværende plejer at være osteskeptikere, og så er det jo en ekstra udfordring at spise med, nu hvor jeg holder ostemåned. Det lader dog til, at denne skepticisme er på retur, for der blev taget pænt imod alle retter. Nu havde jeg også mildnet et par af retterne, men alligevel – jeg synes, det er skønt, at selskabet er blevet mere åbne over for ost.
De små butterdejsmedaljoner fandt jeg inspiration til i kogebogen ‘Moderne Mamma’. Her valgte jeg dog at lave cremen noget anderledes, da jeg ikke havde mere mascarpone og i øvrigt var interesseret i at lave en ret mild udgave af cremen, så alle kunne være med. De gratinerede rødløg blev til gengæld ren freestyle, da jeg havde fundet flere spændende opskrifter og ikke kunne bestemme mig for, hvilken der lød bedst.
Butterdejsmedaljoner med gorgonzolacreme
4 personer
½ rulle frisk butterdej – måske lidt mindre 1 æggehvide valmuebirkes
Creme: 30-40 g gorgonzola 2-3 spsk hytteost 1 spsk blomsterhonning salt og peber evt. citronsaft
Desuden: rucola, vindruer og blomsterhonning
Rul butterdejen ud på køkkenbordet og brug en udstikker (eller meget smalt glas) til at udstikke små runde dejskiver. Dem, jeg lavede, var 4-5 cm i diameter. Jeg udstak 12 medaljoner… og øh et par mere, som kunne agere smagsprøver… Læg dejskiverne på en bageplade med bagepapir og pensl dem med æggehvide og drys valmuebirkes på. Bag dem i ovnen ved 160 grader i ca. 10 minutter. Lad dem køle af, inden du flækker dem forsigtigt.
Rør cremen sammen og smag den til med honning, salt, peber og citronsaft. Smør den nederste halvdel af hver medaljon med en klat gorgonzolacreme. Hvor meget eller hvor lidt er op til dig – jeg havde noget til overs, da jeg ikke turde fylde dem godt op. Det gør jeg dog en anden gang…
Fordel rucola ud på fire tallerkner, læg en række halverede vindruer oven på og sæt tre fyldte butterdejsmedaljoner på hver tallerken. Slyng lidt blomsterhonning dekorativt over hver tallerken.
Note: Jeg må indrømme, at jeg var ret tilfreds med udseendet af denne ret – og heldigvis også smagen. Rucolaen gav lidt bitterhed, honningen og vindruerne noget sødme og disse to ting klædte ostecremen. Jeg lavede en ret mild gorgonzolacreme, men du kan selvfølgelig intensivere den ved at bruge mere gorgonzola og mindre hytteost.
Hovedretten bestod af entrecotes (der var drysset grundigt med røgsalt og havde hvilet en times tid på køl, inden de kom ud en halv time før stegning og derefter stegt i olie og smør), ostegratinerede rødløg og en simpel spidskålssalat. Røgsaltningen skyldtes, at jeg havde fundet en sydafrikansk vin frem, Savanha 2006 Decade, og da sydafrikanske vine godt kan være lidt røgede i smagen, så måtte kødet hellere passe til.
Ostegratinerede rødløg
4 personer
3 store rødløg 2-3 spsk olivenolie 1 tsk timian salt og peber 1 dl hvidvin 50 g friskrevet parmesan 100 g mild blåskimmelost brækket i små stykker – jeg brugte Viking Blue 1-2 spsk honning eller mørk sirup 3 spsk creme fraiche 18%
Skær løgene i smalle både og fordel dem i et ildfast fad. Hæld olivenolie over og derefter salt, peber og timian. Tilsæt hvidvinen og dæk fadet grundigt med stanniol, inden det puttes i ovnen ved 200 grader i 45 minutter. Tag derefter stanniolen af og lad løgene stege videre i et kvarters tid. Når de begynder at blive gyldne, røres siruppen i, og creme fraiche samt de to oste røres grundigt i. Lad det stege i ovnen i ca. et kvarter og servér den som tilbehør til oksekød.
Note: Helt sikkert en form for tilbehør, jeg gerne leger videre med en anden dag. Retten kan jo varieres en del og gøres mere eller mindre hidsig/mild afhængig af hvilke oste, du putter i. Jeg tror, jeg vil prøve at lave en ret mild udgave på et tidspunkt.
Lige om lidt er det nytår, og derfor føles det lidt sært stadig at skrive om julemad, men jeg mangler stadig at fortælle om denne æble-peberrodskompot, som jeg medbragte til en julefrokost for et par dage siden. Jeg har også et par madeksperimenter i forbindelse …