Tag: honning

Julesmoothie – smoothie med kanel og hindbær

Julesmoothie – smoothie med kanel og hindbær

I denne juletid skal der også være plads til et godt og velsmagende energispark fra morgenstunden, så i går fremtryllede jeg denne julesmoothie med kanel. Den smagte umanerlig godt – i al ubeskedenhed. Julesmoothie – smoothie med kanel 2 store glas 250 g frosne hindbær 

Stegt juleand og rosenkålssalat med figner

Stegt juleand og rosenkålssalat med figner

Jeg må hellere fortælle lidt mere om maden til vores juleaften, som blev holdt hos os. Der er flere, der stresser over maden denne dag, men jeg har det lige omvendt, for det er ofte det samme, man får fra år til år, så der 

Æble-timiantrøffel

Æble-timiantrøffel

23. december – æble-timiantrøffel

Så åbnes den næstsidste låge, og her befinder sig et eksperiment mere fra ‘Året rundt i Meyers køkken’. I denne opskrift på æble-timiantrøffel skal man egentlig bruge Calvados, men jeg det havde jeg ikke – til gengæld var der en åben flaske muskatvin i køleskabet, så det brugte jeg i stedet. Sneen ligger så højt nu, at jeg ikke havde nogen særlig trang til at stikke min hånd ned i krydderurtebedet, så jeg brugte tørret timian, og så fordoblede jeg mængden af vanilje.

240 g mørk chokolade – jeg brugte Santander, som pt. er min yndlings blandt de mørke chokolader
1 dl fløde
3 paradisæbler
½ dl hvidvin
1 tsk tørret timian
½ vaniljestang
1 spsk honning
1 spsk muskatvin
20 g blødt smør
evt. flormelis eller chokolade til overtræk

Skær æblerne i grove stykker med skræl og kernehus og put det i en gryde med timian, hvidvin, vanilje og honning. Kog det under låg i tyve minutter og hæld det derefter i en sigte. Kog lagen ind til ca. ½ dl og hæld fløden i gryden. Bring det i kog og hæld det derpå over den finthakkede chokolade. Når chokolademassen er lige ved at være håndvarm, tilsætter du smør og muskatvin. Stil det køligt til dagen efter, hvor du kan overtrække det.

Note: Smagen er ret mild – og lidt for mild til min smag. Tonerne af æble, vanilje og til dels også timian kan svagt anes, men det ville nu være endnu bedre, hvis de var tydeligere. Nu lavede jeg flere smådrastiske ændringer, så det er muligvis skyld i, at smagen blev så svag – jeg ville i hvert fald foretrække, hvis der var mere knald på smagen. Men ellers en fin måde at få bragt noget æble ind i trøffelfremstillingen – det må jeg lige gruble videre over.

Flere konfektopskrifter

Fire ordentlige brød

Fire ordentlige brød

I forbindelse med weekendens julefrokost bagte jeg fore ordentlige brød – tre rugbrød og et ølandshvedebrød. Jeg vidste godt, at jeg nok havde bagt for meget rugbrød, og det endte da også med, at jeg slet ikke behøvede at tage det sidste op af fryseren, 

Lavendeltrøfler

Lavendeltrøfler

22. december – lavendeltrøfler Min svigermor stak mig et par konfektopskrifter for nylig, som så ret interessante ud, og denne opskrift på lavendeltrøfler er en af dem, som jeg straks måtte afprøve. Opskriften kommer oprindeligt fra ‘Året rundt i Claus Meyers køkken’, og jeg holdt 

Citronkarameller

Citronkarameller

9. december

Som nævnt i går, så har jeg leget videre med karamelopskriften, hvor jeg delte en almindelig portion karamelmasse i to dele og tilsatte forskellig smag til de to halvdele. I går var det med chokolade, og i dag blev det så til citron. Til disse citronkarameller tager du blot samme fremgangsmåde som under chokoladekarameller og udelader chokoladen. Til gengæld tilsætter du en tsk fintrevet citronskal, inden massen afkøles. Derefter ruller du kugler af massen og vender i flormelis, så du får disse fine citronkarameller, der ligner snebolde.

Note: Jeg var bange for, at jeg ikke havde puttet nok citronskal i, da jeg lavede citronkarameller, men det viste sig, at der var en fin balance mellem karamelsmagen og den friske citron. Hvis du normalt synes, at smørkarameller kan blive lidt vamle, så prøv denne udgave – citronen tager lige toppen af den søde, fede smag.

Flere konfektopskrifter

Chokoladekarameller

Chokoladekarameller

8. december – chokoladekarameller Tidligere på året lavede jeg vaniljekarameller – bygget på en karamelopskrift fra Annes blog. Nu tænkte jeg, at det kunne være sjovt at forsøge med andre smagsvarianter, så jeg lavede en almindelig karamelmasse, delte den i to til sidst og tilsatte 

Stærk rodfrugtssuppe og løgconfit til rosmarinkiksen

Stærk rodfrugtssuppe og løgconfit til rosmarinkiksen

Denne stærke rodfrugtssuppe kom på bordet, da vi havde gæster. Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har haft mulighed for at lave en treretters menu, så jeg benyttede straks chancen. Jeg vil fortælle om forret og dessert i dette indlæg 

Rugbrød med abrikoser

Rugbrød med abrikoser

Jeg trængte efterhånden til at få bagt rugbrød igen, så jeg fik blandet en surdej i sidste uge og rørte rugbrødsdejen torsdag aften, så den kunne stå og modne til fredag aften, hvor den skulle bages. Jeg tog udgangspunkt i opskriften fra sidste gang, men legede videre med ingredienssammensætningen.

Rugbrød med abrikoser

1 stk.

9 dl lunken vand
2 dl mørk øl – jeg brugte Filibuster fra Bryghuset
½ dl blomsterhonning
½ dl mørk sirup
2 dl surdej
4 tsk groft salt med top
500 gram skårne hvedekerner
150 gram solsikkekerner
100 g abrikoser skåret i smalle strimler
100 gram havregryn
50 gram hørfrø
50 gram maltmel
150 g groft rugmel
550 gram speltmel

Bland vand, øl, sirup og surdej i en røremaskine. Tilsæt derefter de tørre ingredienser lidt ad gangen og lad det røre rundt i ti minutter. Derefter lægger du et viskestykke over skålen og lader dejen stå og pønse i 12-24 timer ved stuetemperatur. Dejen puttes i en stor rugbrødsform og sættes i en forvarmet ovn, hvor den skal bage i to timer ved 170 grader.

Pak evt. brødet ind i et viskestykke, mens det afkøler på en bagerist, så det ikke bliver for hårdt.

Note: Jeg elsker rugbrød, hvor der er godt med kerner i, og dette rugbrød med abrikoser er lige sådan et brød. De små stykker med abrikos er som små saftige overraskelser, og selve brødet er fugtigt uden at være klæbrigt. I det her tilfælde kunne det godt have fået ti minutter mere i ovnen, men det var stadig fint at skære ud et par timer efter, at det var bagt.

Æblemuffins med edderkopper

Æblemuffins med edderkopper

Nu nærmer Halloween sig med hastige skridt, så jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig og bagte disse æblemuffins med edderkopper. Ok, edderkopperne er af plastik, så de var kun til pynt! Det er alt for længe siden, jeg sidst har bagt muffins, så jeg fandt