Cremet sellerisuppe
Nu har jeg aldrig været særlig stor fan af suppe, men de sidste par år har jeg for alvor fået øjnene op for grøntsagssupper og hvor lækre, de kan være – især hvis der er lidt bid i (både mht. krydderier og konsistens). Da jeg …
Nye sjove madoplevelser
Nu har jeg aldrig været særlig stor fan af suppe, men de sidste par år har jeg for alvor fået øjnene op for grøntsagssupper og hvor lækre, de kan være – især hvis der er lidt bid i (både mht. krydderier og konsistens). Da jeg …
Jeg har lavet en række retter til det store julefrokostbord, hvor leverpostejen blev lavet efter ny opskrift og to nye retter kom på bordet. Jeg fandt god inspiration hos Foodfanatic. Tidligere i år kastede jeg mig ud i at lave leverpostej, og det blev udmærket, …
I går havde jeg The Boys på besøg til rollespil, og da jeg trængte til noget helt andet end julemad, lavede jeg en omgang indisk lammegryde til os – eller lammekorma som det hedder helt korrekt. Inspirationen til indisk lammegryde fandt jeg i den fantastiske kogebog ‘Vores indiske køkken’, men jeg puttede noget større mængder krydderier i, da jeg syntes, at fløden tog en del af den stærke smag og gjorde retten for mild. Jeg havde heller ikke græsk yoghurt, så jeg brugte creme fraiche i stedet og erstattede lige ledes friske chilier med en hidsig thailandsk chilisauce, som jeg har stående. Til min version af indisk lammegryde serverede jeg kogte sorte ris, en variant af den indiske salat og raita med rødløg.
4 personer
800-1000 g lammekød, skåret i tern
2 dl creme fraiche
2 løg
3 cm frisk ingefær
2 tsk korianderfrø
1 lille dåse tomatpuré
2 spsk hidsig thailandsk chilisauce
en god sjat rapsolie
1 løg, hakket
1 tsk chilipulver
2 dl fløde
3 tsk stødt koriander
3 tsk stødt spidskommen
10 nelliker
3 grønne kardemommekapsler, let knuste
1 dl vand
salt
Blend creme fraiche, løg, ingefær, hvidløg, korianderfrø, tomatpuré og chilisauce til en jævn pasta, som du vender lammekødsternene i. Lad dem stå i køleskabet i mindst to timer og gerne natten over. Varm olien op i en gryde ved middelvarme, tilsæt det hakkede løg og lad det stege i ca. fem minutter – husk at røre tit. Pu chili, koriander og spidskommen i og rør det grundigt, inden du tilsætter det marinerede lammekød. Brun det grundigt i gryden, til væden er kogt ind. Tilsæt vandet, rør godt og lad det simre under låg i 15-20 minutter. Hæld fløden ved og lad retten koge videre uden låg i 10 minutter. Smag til med salt.
Note: Jeg elsker indisk mad, og indisk lammegryde er ingen undtagelse. Det møre lammekød får et dejligt pift af krydderierne, og retten fungerede godt sammen med den friske salat og den krydrede raita.

4-5 dl yoghurt naturel
2 fed hvidløg, pressede
et rødløg skåret i tynde ringe
½ tsk garam masala
lidt salt og peber
Bland alle ingredienser grundigt mindst en halv time inden servering og lad det trække på køl.
Note: Den ser fredelig ud, men denne yoghurtdressing er ikke tiltænkt som ‘afkøler’ til en stærkt krydret ret – men som en godt supplement, der også luner. Hvis du ikke er så god til stærke ting, så put mindre hvidløg og garam masala i og smag dig frem til den balance, der passer dig bedst.
23. december – æble-timiantrøffel Så åbnes den næstsidste låge, og her befinder sig et eksperiment mere fra ‘Året rundt i Meyers køkken’. I denne opskrift på æble-timiantrøffel skal man egentlig bruge Calvados, men jeg det havde jeg ikke – til gengæld var der en åben …
22. december – lavendeltrøfler Min svigermor stak mig et par konfektopskrifter for nylig, som så ret interessante ud, og denne opskrift på lavendeltrøfler er en af dem, som jeg straks måtte afprøve. Opskriften kommer oprindeligt fra ‘Året rundt i Claus Meyers køkken’, og jeg holdt …
Nu blev det ikke til så meget bolsjekogeri her i weekenden, da sukkertermometeret var knækket, men jeg fandt en skøn opskrift på karamelknas i ‘Guf’, som jeg faldt for. Her blev der også brugt sukkertermometer, men da det er en simpel karamelopskrift, som du ikke skal stå og ælte eller udsætte for andre slige sager, så brugte jeg blot metoden med ind imellem at dryppe et par dråber karamelmasse i koldt vand, og da karamellen blev til dråber i vandet, som hurtigt stivnede, så vidste jeg, at massen var klar. Jeg brugte agavesirup og rørsukker, som giver en lidt mørkere smag, men du kan også bruge almindeligt hvidt sukker og lys sirup til denne karamelknas.
1 dl fløde
1 dl agavesirup
1 dl rørsukker
50 g grofthakkede hasselnødder
50-100 g mælkechokolade
Hæld fløde, sirup og rørsukker i en gryde og kog det var relativ høj varme. Når massen har kogt så lang tid, at den kan bestå dråbe-testen (se længere oppe), fjerner du gryden fra komfuret og vender nødderne i karamelmassen. Hæld det i en form eller fad, der er beklædt med bagepapir og stil det køligt, så det stivner hurtigere.
Smelt chokoladen forsigtigt – enten i vandbad eller ved korte intervaller ved lav varme i mikrobølgeovnen. Skær karamelmassen ud i firkanter og smør dem med den smeltede chokolade. Stil din karamelknas køligt (men ikke i køleskab eller fryser!), så chokoladen stivner.
Note: Absolut en af mine konfektfavoritter! Jeg elsker kombinationen af knasende karamel og chokolade i denne karamelknas. Nu skal jeg bare sørge for at gemme dem, så de ikke forsvinder for hurtigt…
15. december – lakridstrøfler Det er ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide kombinationen af lakrids og chokolade, så selvfølgelig skulle jeg også lege med de ingredienser den anden dag. Resultatet er disse lækre lakridstrøfler, som smelter på tungen. Lakridsekstraktet er fundet i Panduro Hobby. …
13. december – kardemommetrøfler Jeg overvejede at lave kaneltrøfler igen, for de smager virkelig godt og passer godt til jul, men da jeg også vil prøve noget nyt, så kastede jeg mig over kardemomme denne gang. Trøfler mætter godt, og det gør disse kardemommetrøfler også, …
Jeg blev for nylig kontaktet af MixMeister for at høre, om jeg havde lyst til at afprøve en kakaolikør, og da jeg er pænt nysgerrig, sagde jeg ja tak. Den havde en fin kakaosmag, som ikke var specielt sød og slet ikke så klistret, som Bailey’s godt kan være, og så skulle den naturligvis bruges til en portion kakaokugler!
Jeg lavede bevidst disse kakaokugler lidt mindre, end jeg ellers plejer at lave konfekt, da de smagsmæssigt fylder godt i munden. Jeg brugte lys chokolade i opskriften – noget jeg havde købt i Frankrig i sommers. Jeg synes generelt, at det er sjældent, at jeg kan finde en fornuftig lys chokolade her i Danmark, hvor der er mest salg i den helt mørke chokolade. For at smagen ikke skulle blive for sød, blev mine kakaokugler rullet i en blanding af meget mørk og fintrevet chokolade samt mørk kakaopulver.
200 g hakket lys chokolade
3 spsk Mozart Black Chocolate Likør
3 spsk fløde
fintrevet 85% mørk chokolade
mørk kakaopulver
Smelt forsigtigt den lyse chokolade og bland kakaolikør og fløde i. Stil det i køleskab til næste dag. Tril kugler af chokolademassen og vend dem i en blanding af revet mørk chokolade og kakaopulver. Lad højst 20% af overtrækket bestå af kakaopulver, da den mørke chokolade ellers ikke vil sidde fast på kuglerne.
Note: Disse kakaokugler har en rigtig dejlig konsistens og smager tydeligt af kakao og chokolade. Det er sådan en slags konfekt, som du blot putter i munden og lader smelte ganske langsomt. Mmm!
5. december Jeg faldt for denne opskrift på tiramisukonfekt, da jeg fandt den i en lille kogebog ‘Konfekt & chokolader’, men jeg må indrømme, at den drillede noget mere, end jeg havde tålmodighed til, så jeg vil anbefale dig, at du har flere ladyfingers på …