Tag: citron

Stegte rosenkål med citron

Stegte rosenkål med citron

Hvad siger du til stegte rosenkål? Lyder det lidt suspekt? Og det er ikke kun fordi, at rosenkål har et lidt dårligt ry? Frygt ikke – når de er stegt i smør og smagt til med citron, så er de altså ret lækre! Jeg har 

Stegt kinakål

Stegt kinakål

Jeg besluttede mig for at eksperimentere med stegt kinakål, da jeg havde købt et kålhoved i forbindelse med det koreanske benspænd… men ikke rigtig fik brugt det, fordi jeg endte med at spise mindre kimchi end ventet i sidste måned. Og hvad gør man så, 

Efterårs fizz

Efterårs fizz

Vejret indbyder til en efterårsdrink, så hvad siger du til en efterårs fizz med cider? Jeg har set Autumn Fizz flere steder på nettet – blandt andet hos Town & Country – og jeg har lavet en fortolkning på den, der er lidt mere dansk, da jeg har brugt honning i stedet for agave nektar. Og så har jeg brugt en tør, mild æblecider fra Tusen Vin. Hvis du bruger en sødere cider (IKKE det der sodavandssprøjt fra supermarkedet), så kan du eventuelt udelade honningen. Medmindre du altså vil have en ret sød drink.

Efterårs fizz med cider

1 drink

3 cl gin, iskold og gerne lidt sødmefuld – jeg brugte Brandstifter
½ spsk honning
1 tsk citronsaft
isterninger (hvis shaker)
tør og mild cider – jeg brugte en fra Tusen Vin
en skive frisk æble
timiankviste

Hvis du laver denne til flere personer, så anbefaler jeg, at du bruger en shaker. Skal du kun lave én efterårs fizz, så foreslår jeg, at du gør følgende:

Hæld gin, honning og citronsaft i et glas. Rør godt rundt med en teske, indtil honningen er opløst. Top drinken med cider og slut af med en skive æble samt timiankviste.

Note: Frisk og dejlig efterårsdrink med et touch af æble. Lækkert!

Citruskage med ribs

Citruskage med ribs

Jeg nærmer mig slutningen af august-benspændet, og hvad er bedre end at slutte af med en citruskage? (hvis du læser bloggen med jævne mellemrum, så ved du, at jeg er virkelig glad for citron!). Så kunne jeg samtidig også bruge resten af den kondenserede mælk, 

Lynstegt lever

Lynstegt lever

Jeg har spist lynstegt lever! Ja, det må være første tegn på dommedags komme, for svine- og kalvelever er en af de meget få råvarer, jeg normalt ikke spiser. Men – da jeg havde mere indmad-benspænd for få måneder siden, sendte en af bloggens læsere 

Fattoush brødsalat

Fattoush brødsalat

Jeg har kigget lidt i mit linkarkiv, og her faldt jeg over en gammel opskrift på fattoush, der er en israelsk brødsalat. Der er godt med sommergrøntsager i, så det var meget passende at prøve den nu.

Denne udgave er løseligt baseret på en opskrift, jeg har set hos Deborah. Jeg endte blandt andet med at bruge pitabrød i stedet for naanbrød, da det er lettere at få fat på herhjemme. Jeg undlod løg, da jeg serverede den for et par gæster, da de ikke bryder sig om friske løg. Jeg har dog inkluderet det i nedenstående opskrift.

Fattoush

4-5 personer

150 g græsk yoghurt
150 g letmælk eller sødmælk
2 tykke pitabrød – gerne tørre (ca. 200 g)
350 g tomater, skåret i mindre stykker
1 agurk, skåret i små tern
100 g radiser, skåret i tynde skiver
1 løg, skåret i tynde skiver eller både
1½ spsk friskhakket mynte
1½ spsk friskhakket bredbladet persille
2 fed hvidløg, pressede
2 spsk citronsaft
2 spsk æble- eller hvidvinseddike
ca. ½ dl olivenolie
1 tsk sumak
salt og peber

Rør mælk og yoghurt sammen i en skål mindst to-tre timer inden, at du skal lave brødsalaten. Stil skålen koldt.

Riv brødet i små stykker og put dem i en skål. Vend yoghurtblandingen i brødstykkerne og tilsæt de øvrige ingredienser undtagen salt og peber. Rør brødsalaten grundigt sammen og smag så til med salt og peber.

Servér din fattoush med det samme.

Note: Rigtig saftig og dejlig brødsalat! Jeg serverede denne fattoush til grillet kylling, men den vil også fungere fint sammen med mange andre retter.

Hjemmelavet mascarpone

Hjemmelavet mascarpone

Jeg har tænkt mig at bruge mit pizza-benspænd som god undskyldning for at fremstille lidt hjemmelavet mascarpone, så det kommer her. Det er virkelig, virkelig let at lave selv – faktisk så let, at jeg nok vil gøre det, næste gang jeg får brug for 

Sommerflirt – hvidvinsdrink

Sommerflirt – hvidvinsdrink

Der er total sommerstemning her i hjemmet med al den sol, vi har fået her på det seneste, så her til eftermiddag fremtryllede jeg en hvidvinsdrink, vi kunne nyde i det gode vejr. Det er en ret enkel sag lavet på hvidvin, mangosirup og citronsaft. 

Ramsløgsmayo

Ramsløgsmayo

Vi nærmer os så småt slutningen af ramsløgssæsonen, så jeg besluttede mig for at lave en portion ramsløgsmayo, så jeg kunne tynde lidt ud i bedet. Så kunne jeg samtidig også lave en ret til månedens benspænd, for der skal i sandhed piskes, når der laves mayonnaise!

Du kan finde ramsløg i skoven (gå efter den kraftige hvidløgsduft), og nogle af de store supermarkeder har det, når det er i sæson. Vi endte dog med at plante et par ramsløgsplanter i vores have for en række år siden, for så er der lidt lettere adgang til det.

Ramsløgsmayo

2 dl friskhakket ramsløg
125 ml rapsolie
1 æggeblomme
lidt citronsaft
salt og peber

Sørg for, at olie og æggeblomme begge har stuetemperatur, inden du begynder. Blend ramsløg og rapsolie til en så ensartet masse som muligt.

Pisk æggeblommen sammen med lidt citronsaft. Dryp en smule olie i under piskningen og fortsæt med at tilsætte lidt ad gangen under konstant piskning, så den kan optages i cremen. Fortsæt til al olien er brugt. Smag til med salt, citronsaft og eventuelt lidt peber.

Ramsløgsmayo kan holde sig 3-4 dage i køleskabet. Du kan bruge den, når du smører sandwiches, men den vil også være god som dip til kyllingenuggets, pomfritter eller når du skal pynte smørrebrød.

Den har en mild smag, der minder mest om en kombination af hvidløg og purløg.

Marengs-spejlæg

Marengs-spejlæg

Jeg kunne ikke stå for disse marengs-spejlæg, da jeg så dem hos Smitten Kitchen forleden. De ville da passe godt til påsketiden! Jeg valgte dog at bruge min egen lemon curd frem for den opskrift, hun foreslog, og så anrettede jeg den lidt anderledes. Marengs-spejlæg