Tag: chokolade

Dessertburger med chokolade og syltetøj

Dessertburger med chokolade og syltetøj

Hehehe – jeg har virkelig glædet mig til at blogge om denne dessertburger! Da jeg afslørede mit burger-benspænd, vidste jeg allerede på det tidspunkt, at jeg blev nødt til at prøve at lave en dessertburger, og her er den så! Det er selvfølgelig i miniudgave 

Flamberede pandekager med chokolade

Flamberede pandekager med chokolade

Vi får grillet en del for tiden, men det var nu stegepanden, der blev fundet frem, da jeg lavede flamberede pandekager i går. Jeg overvejede at lave de klassiske franske crepes suzette, men da det ikke er appelsinsæson, valgte jeg at lave en mere enkel 

Chokolademuffins med hindbær

Chokolademuffins med hindbær

I dag har gemalen fødselsdag, og jeg bagte derfor en portion chokolademuffins i går, hvor han skulle mødes med nogle af vores venner. Jeg kunne ikke dy mig og pyntede dem med røde sukkerhjerter, for hey – det er jo også snart Valentines dag 😉

Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift på chokolademuffins med appelsin men udskiftede appelsinen med hindbær og brugte chokoladestykker i selve dejen.

Chokolademuffins med hindbær

8 stk.

60 g smør
½ dl honning
1 æg
1½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
100 g god mørk chokolade
1 dl hindbær

Pynt:
Hvid glasur lavet på flormelis og vand
sukkerpynt eller hindbærstøv

Smelt smørret og halvdelen af chokoladen og rør det med honning. Pisk ægget i. Bland mel og bagepulver og vend det i chokolademassen. Hak resten af chokoladen og vend den i dejen sammen med hindbærrene. Fordel dejen i muffinforme, så de er trekvart fulde, og bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter. Tjek om de er bagte ved at stikke en tynd træpind i en af dem – hvis der ikke hænger dej ved, når du trækker pinden op af kagen, er de klar. Lad dine chokolademuffins køle helt af, inden du pynter dem.

Note: Kombinationen af chokolade og hindbær er altid et hit, og disse chokolademuffins er ingen undtagelse. Jeg brugte frosne hindbær, hvilket gør kagerne lidt mere kompakte og klæge (da de frosne bær ‘fryser’ dejen, når de røres i, så de tager lidt længere tid at bage og ikke hæver nær så meget), for det kan jeg godt lide.

Hindbær-cheesecake

Hindbær-cheesecake

Denne hindbær-cheesecake kom på bordet, da vi fejrede min svigermors runde fødselsdag denne weekend. Da jeg spurgte, hvad hendes fødselsdagskage skulle indeholde, foreslog hun selv noget med hindbær og hvid chokolade – og gerne noget cremet. Jeg kom straks til at tænke på en kiwicheesecake, 

Lette pebermyntepastiller

Lette pebermyntepastiller

Man skal jo være ekstra sød her i juletiden, så for et par dage siden lavede jeg disse pebermyntepastiller til gemalen. Ok, vores julegæster får nok også lov til at smage, men de er først og fremmest lavet til ham. Personligt bryder jeg mig ikke 

Honningsnitter

Honningsnitter

Honningsnitter laves typisk på samme dej som honningkagehjerter. Du kan enten vælge at bruge dejen fra gammeldags honninghjerter (hvor dejen skal hvile en måned inden), men du kan også vælge den lette løsning og bruge dejen fra disse honningkagehjerter. Det gjorde jeg.

Honningsnitter

ca. 12 store stykker

Kagedej:
150 g mørk farin
150 g honning
125 g smør
2 æg
1 tsk stødt nellike
1½ tsk stødt kanel
1 tsk stødt ingefær
450 g hvedemel
1 tsk bagepulver eller hjortetaksalt

Fyld:
150 g blødt smør
150 g flormelis
2-3 spsk kvædemarmelade eller abrikosmarmelade

Pynt:
120g mørk chokolade til overtræk – brug en, der ikke er for bitter, og hold dig gerne til en på omkring 65%

Smelt smør, honning og farin i en gryde og lad det derefter afkøle. Pisk æg og krydderier i den søde masse. Bland mel og bagepulver i en anden skål og tilføj det derefter langsomt til den søde masse under konstant piskning. Stil dejen koldt i et par timer, inden du ruller dejen ud i to brede baner på 1-1½ cm tykkelse.

honningsnitter, honningkage, honningkager, smørcreme, chokolade, mørk chokolade, hvedemel, mørk farin, æg, bagepulver, kanel, nelliker, ingefær, flormelis, marmelade

Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dine honningsnitter ved 200 grader i ca. 12 minutter. De må endelig ikke få for meget farve, da de så bliver tørre. Afkøl dem. Pisk smør og flormelis til en blød smørcreme og fordel den ud over bagsiden på den ene honningsnitte-halvdel. Smør abrikosmarmelade på bagsiden af den anden honningsnitte-halvdel og læg dem sammen. Smelt forsigtigt chokoladen og pensl dine honningsnitter. Lad chokoladen stivne, inden du skærer kagen ud.

Note: Honningsnitter er tunge men dejlige julekager. Jeg brugte kvædemarmelade, da jeg havde en rest i køleskabet, men du kan også sagtens bruge abrikosmarmelade.

Kaffeis med chokoladestykker

Kaffeis med chokoladestykker

Intet kaffe-benspænd uden en kaffeis så det har jeg naturligvis også lavet. Jeg tog udgangspunkt i den vaniljeis, jeg brugte til min Ben & Jerry-inspirerede brownie-is, og brugte den som base til min kaffeis. Kaffeis med chokoladestykker 2 dl sødmælk 2 dl fløde 1½ dl 

Mokkatærte med chokolade

Mokkatærte med chokolade

I går besøgte vi et par kaffeglade venner, for i anledning af månedens kaffe-benspænd var vi inviteret til en kop kvalitetskaffe. Jeg medbragte en kage til kaffen, og det skulle naturligvis være en mokkatærte – en nærmest konfektagtig desserttærte, der havde set både kaffe og 

Mocha Latte – kaffe for begyndere

Mocha Latte – kaffe for begyndere

I sidste uge lokkede jeg HomemadeHeaven med på Espresso House, for i anledning af månedens kaffe-benspænd måtte jeg hellere prøve et eller andet kaffe-agtigt… (hvis du er kaffe-ekspert, vil du muligvis mene, at så er der et sted, der er bedre, men nu er jeg jo ikke kaffedrikker, så jeg går ret forsigtigt frem).

Nu er udvalget på kaffebarer jo lidt af en jungle for ikke-kaffedrikkere, for de forskellige kaffedrikke er sjældent forklaret på kortet. Jeg vovede mig ud i en Mocha Latte efter at ekspedienten havde overbevist mig om, at den ikke var for sød – eller for kaffe-bitter. Det sidste havde han ret i, meeen jeg synes nu stadig, den var til den søde side. Jeg kunne dog godt lide, at den ikke var for kraftig, og at den havde et snert mørk chokolade, så jeg besluttede, at en Mocha Latte er en udmærket begynderdrik, hvis du normalt ikke er til kaffe.

I går ville jeg så selv forsøge at lave Mocha Latte, men da jeg kiggede på opskrifter, blev jeg overrasket over, hvor forskelligt folk laver denne drik. Folk kan finde at lave det på friskbrygget kaffe eller instant kaffepulver, på mælk eller fløde, på chokolade eller på kakaopulver, på rørsukker eller kondenseret mælk. Ja, varianterne er utallige.

Min version kunne godt være sødere og federe, men jeg foretrækker altså en udgave med en tydelig kaffe- og chokoladesmag, der har fået lidt sukker i. Jeg brugte to tsk kaffepulver, fordi jeg var lidt overmodig (var dog alligevel tilfreds med resultatet, selvom kaffesmagen var tydeligere, end jeg havde forventet). Du kan dog også nøjes med én og så eventuelt tilføje lidt mere kaffepulver, hvis du vil have mere kaffesmag.

Og er du inkarneret kaffedrikker, så kan du selvfølgelig også sagtens lave Mocha Latte på stærk sort kaffe, der er brygget på kaffemaskine.

Mocha Latte

1 person

1½ dl kogende vand
1-2 tsk instant kaffepulver
½ dl letmælk
15 g mørk chokolade
1 tsk rørsukker

Hæld kaffepulver og chokolade i en kop og hæld derefter kogende vand over. Rør rundt, indtil kaffepulver og chokolade er opløst. Tilsæt mælk og smag til med sukker.

Note: En Mocha Latte er en rigtig dejlig kombination af den bitre kaffe, der bliver mildnet af mælk og sødet med chokolade og rørsukker. Jeg tror, det er en drik, hvor det svinger, hvor sød eller bitter, jeg vil have den, så ovenstående er blot en guideline – du kan sagtens skrue op eller ned for de enkelte ingredienser, hvis du foretrækker en mere bitter, mild eller sød udgave.

Mumie-småkager til Halloween

Mumie-småkager til Halloween

Mine kolleger måtte endnu en gang finde sig i at være testpersoner, da jeg fik lyst til at bage mumie-småkager tidligere på ugen. Du kan lave mumie-småkager på mange måder. Jeg valgte at bage kanel-småkager – inspiration hentet i opskrift på kanelkringler fra Maden i