Tag: bouillon

Bønnesuppe med bacon

Bønnesuppe med bacon

I weekenden serverede jeg denne bønnesuppe til frokost. Suppe-skeptikeren, som jeg er gift med, blev lidt urolig, da jeg annoncerede månedens blende-benspænd. Han kunne nemlig godt regne ud, at så ville der komme suppe på bordet. Jeg blev dog hurtigt tilgivet, da han smagte på 

Hjemmelavet sky

Hjemmelavet sky

Hjemmelavet sky – eller pålægssky om man vil – er let at lave, så det prøvede jeg sidste weekend. Jeg brugte oksebouillon, jeg havde i fryseren, men har du ikke det på lager, vil jeg foreslå, at du bruger nedenstående basisopskrift. Oksebouillon Okseben – køb 

Majssuppe med chili og rejer

Majssuppe med chili og rejer

Jeg trængte til et skud vegetarmad i weekenden, og da efterår som bekendt rimer på suppe (jo, det gør!), så fik jeg lyst til at lave en krydret majssuppe. Den var inspireret af en opskrift, jeg havde set i kogebogen ‘Med mere grønt’, men jeg skruede op og ned for nogle af ingredienserne, så den blev kraftigere og mere cremet.

Du kan servere denne majssuppe som vegetarret, hvis du udelader rejerne på toppen.

Majssuppe med chili og rejer

2 personer

1 løg, hakket
smør til stegning
2 små chilier, hakkede – eller 1 tsk chiliflager
3 dl frosne majs
1 stor bagekartoffel, skåret i små tern
4 dl grøntsagsbouillon
evt. ½ dl fløde
salt og peber

Topping:
1 dl grønlandske rejer
2 spsk soltørrede tomater eller syltede tomater

Smelt smørret i en gryde og svits løg og chilier ved mediumvarme, indtil løgene er bløde. Tilsæt kartoffeltern og majs og steg dem et par minutter, inden du tilsætter grøntsagsbouillon. Lad det simre i 10-15 minutter, indtil kartoflerne er møre. Blend det til en jævn majssuppe, rør fløde i og smag til med salt og peber.

Top din majssuppe med soltørrede tomater og rejer inden servering. Suppen kan spises, som den er, men du kan også supplere med lidt groft hvedebrød.

Note: Mmmm… spicy majssuppe! Suppeskeptikeren var ikke så begejstret, da jeg satte suppe på bordet, men det var lige indtil, at han havde smagt den. Så bredte smilet sig, og suppen fik mange pæne ord.

Soljanka – fyldig russisk suppe

Soljanka – fyldig russisk suppe

Man kan ikke komme udenom, at det russiske køkken blandt omfatter en del supper. En af de mest kendte – udover borstj – er soljanka. Det er en syrlig suppe, og det har Rusland faktisk en del af, hvilket jeg synes er ret spændende. Soljanka 

Russisk Bøf Stroganoff

Russisk Bøf Stroganoff

Bøf Stroganoff er en af de mest kendte retter fra det russiske køkken, men sjovt nok er det også en ret, der er blevet fortolket så forskelligt i andre lande, at disse versioner ikke har særlig meget med den oprindelige version at gøre. De gange, 

Borstj eller borscht – russisk rødbedesuppe

Borstj eller borscht – russisk rødbedesuppe

Jeg er allerede godt i gang med månedens russiske benspænd, og den første ret, jeg kastede mig over, var naturligvis den russiske klassiker borstj (eller borscht som den oftest staves på engelsk). Hvis man nu skal være helt korrekt, så stammer borstj faktisk fra Ukraine og bredte sig bagefter til Rusland, og for at det ikke skal være løgn, så er borstj ikke nødvendigvis en rødbedesuppe. Betegnelsen borstj bruges om syrlige supper og behøver ikke nødvendigvis at indeholde rødbeder, men det er rødbedevarianten, der er verdenskendt.

Bortsj findes i utallige udgaver, men den kendte rødbedesuppe er ofte baseret på rødbeder, kødbouillon, løg, gulerødder, kål, kartofler og tomater. Den kan også indeholde fisk eller kød, men det er nu mest vegetarudgaver, jeg er stødt på, og da jeg også serverede denne borstj for en vegetar, så brugte jeg grøntsagsbouillon. Borstj kan serveres kold eller varm  men altid med en klat creme fraiche oveni.

De første gange, jeg fik borstj, smagte folk den til med vodka. Det har jeg ikke puttet i denne udgave, men serverede det ved siden af.

Borstj / borscht

4-5 personer

1 løg, skåret i tern
rapsolie
2-3 mediumstore rødbeder, skrællet og revet
1 dåse flåede tomater
2 gulerødder, revet
2 mellemstore kartofler, revne
1 l grøntsagsbouillon
vodka
saften fra en citron
salt og peber

Tilbehør:
Creme fraiche

Varm en sjat olie op i en stor gryde og tilsæt derefter løg. Steg dem ved mediumvarme, indtil de er bløde. Tilsæt dernæst rødbeder, gulerødder og kartofler. Lad det stege et par minutter under omrøring og tilsæt så tomaterne. Rør godt rundt og lad det stege et par minutter mere under omrøring, inden du tilsætter bouillonen. Lad det småsimre en times tid uden låg.

Smag til med salt, peber og citronsaft. Det sidste er vigtigt, da tomaterne giver en del sødme, og borstj skal helst have en vis syrlighed. Hæld gerne en sjat vodka i, hvis du har lyst – eller servér det ved siden af.

Servér din suppe sammen med en god klat creme fraiche – og gerne 18%.

Note: Sådan en portion rødbedesuppe er nu ikke så ringe endda! Du er naturligvis velkommen til også at servere lidt brød til, men da denne suppe var en del af en frokost med flere retter, så spiste vi den uden.

beluga vodka
Ølben fra Vestjylland

Ølben fra Vestjylland

Nu nærmer slutningen af egnsret-benspændet sig. Der er en enkelt ret tilbage udover denne opskrift på ølben, og så går jeg over til oktober måneds benspænd. Ølben er en egnsret fra det nordlige Vestjylland. Jeg har set en del forskellige opskrifter på ølben, men har 

Airsju – sønderjysk ret med kød og kål

Airsju – sønderjysk ret med kød og kål

Man skulle tro, at månedens benspænd var sønderjyske egnsretter, for med denne opskrift på airsju er jeg nu oppe på tre sønderjyske egnsretter i træk! Men sønderjyderne har bare mange spændende og sjove egnsretter. Jeg kan desuden afsløre, at dette ikke bliver den sidste sønderjyske 

Butter chicken

Butter chicken

Jeg kan jo ikke have et indisk benspænd uden en af de store klassikere – butter chicken! Se, butter chicken er en fyldig sag, der kan tilberedes på mange måder. Jeg fandt en opskrift på butter chicken fra Spise med Price, men justerede dog på krydderimængderne. Derudover fandt jeg – ret overraskende – ud af, at der var lige lovlig lidt smør i retten (!), så jeg har tilføjet lidt ekstra herunder.

Butter chicken

5 personer

1 stor kylling

Krydderiblanding:
1½-2 tsk stærke chiliflager – jeg brugte arbol chili
10 nelliker
1 tsk sorte peberkorn
2 tsk kanel
20 mandler
5 laurbærblade
10 kardemommekapsler
2 spsk revet ingefær
1 spsk koriander frø
1 spsk spidskommen
1½ spsk gurkemeje
2 spsk fennikelfrø

1 liter yoghurt naturel
3 løg, skåret i tern
6 fed hvidløg, finthakkede

2 dåser flåede tomater, blendede
4 dl kyllingebouillon
150 g smør

Pynt:
Frisk koriander

Del kyllingen i mindre stykker – dvs. lår, overlår, bryst, vinger samt del rygstykket i to dele.
Rist alle krydderierne på en tør pande, indtil de begynder at dufte. Hæld dem derefter over i en blender eller minihakker. Rist mandlerne. Blend krydderierne og halvdelen af mandlerne til en karry og rør det derefter sammen med yoghurten.

Put kyllingestykkerne i en stor frostpose og hæld marinaden i. Luk posen til og ryst godt, så kyllingestykkerne bliver dækket helt af marinaden. Læg posen i køleskabet i minimum et halvt døgn – og evt. et helt døgn.

Tag kyllingen ud af køleskabet, når du tænder op for grillen. Husk at gemme marinaden. Lad kyllingestykkerne dryppe af, inden du lægger dem på grillen ved indirekte varme. De skal stege så længe, at de får farve (på begge sider, så de skal naturligvis vendes flere gange undervejs), men de skal ikke være gennemstegte.

Smelt en klat smør i en dyb gryde og svits derefter løgternene i det, indtil de bliver bløde. Tilsæt hvidløg og ingefær og steg videre et minuts tid. Tilsæt tomater, bouillon og resten af yoghurt-marinaden. Rør godt rundt inden du tilsætter de grillede kyllingestykker. Lad det simre 1-1½ time uden låg, indtil saucen er godt ind til ca. halv mængde. Jeg havde ikke så meget tid, så efter en time tog jeg lidt af saucen op i en skål og rørte en spsk majsstivelse i, som jeg derefter rørte ud i gryden for at tykne saucen. Smag saucen til med sukker og salt.

Kom blendede tomater, hønsefond, i en tykbundet gryde. Læg et låg halvt på. Lad det simre, til saucen er reduceret til det halve. Skær smørret i mindre stykker og put dem i gryden. Rør rundt indtil de er smeltet. Smag din butter chicken til med salt og sukker.

Derefter er det tid til at anrette. Læg din butter chicken i et stort fad. Hak resten af mandlerne og drys dem over kyllingeretten sammen med frisk koriander. Servér din butter chicken med kogte ris samt evt. naanbrød og en grøn salat. Sidstnævnte er ikke så autentisk, men til gengæld fik jeg brugt lidt gode sager fra haven, og så er friskfangede grøntsager jo bare skønt 🙂

Note: Butter chicken er en rar ret – en god blanding af skønne krydderier kombineret i en fyldig sauce. Jeg har som sagt tilføjet lidt mere smør i ovenstående opskrift i forhold til, hvad jeg selv brugte, for gæsterne og jeg blev enige om, at denne udgave havde brug for mere smør. Måske bør du endda bruge 200 g? Smag dig frem, når du har puttet 150 g smør i saucen.

butter chicken, indisk, indisk kyllingeret, smørkylling, kylling, chili, nelliker, peber, kanel, mandler, laurbærblade, kardemommekapsler, ingefær, korianderfrø, spidskommen, gurkemeje, fennikelfrø, yoghurt naturel, løg, hvidløg, tomater, bouillon, smør, koriander
Kantarel-risotto

Kantarel-risotto

Kantarellerne er i sæson i øjeblikket, så det udnyttede jeg til at lave en omgang kantarel-risotto sidste weekend. Det er en fyldig ret, som også kan ses som et tegn på, at der ikke er længe til efterår. Meeen inden da skal vi da lige