Jeg er kommet til at købe et par virkelig store squash til den lokale torvedag, og de skal jo bruges, så jeg eksperimenterede med squashsuppe i sidste uge. Jeg havde samtidig en rest kokosmælk, der også røg i – har du ikke kokosmælk på lager, …
Jeg var ret begejstret for den indiske fiskeret, jeg lavede til gemalen og jeg, så da jeg dagen efter havde besøg af Bedstevennen, besluttede jeg mig for at lave indiske dorader. Det er en ret, der er baseret på en opskrift fra Smart Cooky, hvor …
Som jeg afslørede i går, så havde vi gæster i lørdags. De blev først udsat for en sake-drink, inden vi gik i gang med første ret – en ramen med oksekød og svampe. Jeg er ved at blive fan af hjemmelavet ramen, for her kan jeg skrue godt op for smagen – noget jeg har savnet i de udgaver, jeg har prøvet på restauranter.
Min ramen med oksekød er baseret på hjemmelavet oksekødsbouillon, som jeg havde i fryseren efter at have kogt en del bouillon på ben i vinters. Suppen er i øvrigt inspireret af den ramen med kylling, jeg lavede i maj måned.
Ramen med oksekød og svampe
forret til 4 personer
100 g ramennudler 6 dl kraftig oksekødsbouillon – gerne hjemmelavet 1 tsk misopasta 2 spsk mirin 2 spsk risvinseddike 0,50 dl soya 100 g enoki-svampe 200-250 g bøf af godt oksekød 2 hårdkogte æg 1 forårsløg, skåret i skiver olie til stegning 2 spsk smør salt og peber
Tag kødet ud af køleskabet en halv time inden, du går i gang med madlavningen.
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Hæld det kogende vand fra og hæld koldt vand over nudlerne. Lad dem dryppe af og fordel dem så i fire mindre skåle.
Hæld oksekødsbouillon i en kasserolle sammen med misopasta. Varm det op og sørg for, at misopastaen røres helt ud i boullionen. Lad det simre i nogle minutter. Varm imens en pande op med en sjat rapsolie på. Drys salt og peber på oksekødet og steg det derefter ved høj varme. Jeg havde skåret en bøf, der var ca. 2 cm tyk, og den fik et minut på hver side, inden jeg smed en spsk smør på panden, og så fik bøffen ca. ½ minut mere på hver side, mens den hyggede sig i det smeltede smør. Tag bøffen af panden og lad den hvile på et spækbræt.
Tilsæt mirin, risvinseddike og soya til suppen. Lad det simre videre, mens du smelter 1 spsk smør på en pande og derefter steger svampene ved mediumvarme. De skal steges i kort tid, så de er bløde og lækre men ikke sprødstegte.
Fordel svampene i de fire skåle. Smag suppen til og fordel den i den fire skåle. Skær bøffen i strimler, og fordel kødet i skålene sammen med forårsløg og et halvt æg i hver.
Og så er din ramen med oksekød klar!
Note: Jeg var spændt på, hvordan min ramen med oksekød ville blive, og den endte heldigvis med at være spot on. En dejlig fyldig smag, hvor oksekødsbouillonen supplerede kødet rigtig fint.
Da jeg besluttede mig for at have japansk mad som benspænd i denne måned, var det samtidig et modigt valg, for selvom jeg generelt godt kan lide japansk mad, så er der også flere ting ved det japanske køkken, jeg ikke bryder mig om. En …
Japanerne kan godt lide suppe, så selvfølgelig skal jeg også lave en japansk suppe, når jeg har japansk mad-benspænd! Og det bliver næppe den eneste – jeg har i hvert fald planer om at eksperimentere med flere supper i løbet af de næste par uger. …
I weekenden havde vi gæster på besøg, og de blev naturligvis udsat for stop-spild-af-mad-konceptet i form af et grøntsagsfad med alskens godt fra grøntsagsskuffen samt en grillet tyksteg. Ja, du læste rigtigt. Nu har vi efterhånden ryddet så meget ud i fryseren, at vi primært har oksekød tilbage (fra et større oksekødsindkøb i november hos en lokal landmand), og det ‘gik så ud over’ gæsterne. Der var ingen klager.
Tykstegsfilet er et dejligt stykke kød – ja, jeg havde faktisk glemt hvor saftigt og velsmagende det er. Vi fik lyst til at lave grillet tyksteg, så vi også havde en undskyldning for at finde grillen frem – den er vi nemlig ikke så gode til at få brugt her om vinteren.
Grillet tyksteg
ca. 8 personer
1,4 kg 1½ spsk salt 1 spsk timian
Derudover: 3 håndfulde røgflis
Rids fedtlaget øverst på tykstegen og gnid kødet grundigt ind i en blanding af salt og timian. Sæt det tilbage i køleskabet og lad det hvile 3-4 timer. Tag kødet ud en time inden, at du vil sætte det på grillen. Husk ved samme lejlighed at smide røgflis i en skål og overhælde det med vand.
Varm grillen op. Vi har en lukket grill, hvor det er let at styre temperaturen, så vi gik efter en temperatur på 110 grader. Når kullene er ved at være klar, smider du røgflis på og lægger tykstegen på, så den får indirekte varme. Stik et stegetermometer i kødet og lad det derefter passe sig selv, indtil kødets kernetemperatur når op på 58 grader – det tager 1-1½ time. Tag kødet af grillen og læg det på et spækbræt. Vikl stanniol omkring og læg et tykt viskestykke over. Lad kødet trække en halv time, inden du skærer det ud.
En grillet tyksteg, der både er saftig og perfekt mør på samme tid. Kødet er blevet lidt rødere end ellers på grund af røgningen i starten.
Grillet tyksteg blev som sagt serveret sammen med et grøntsagsfad… og en lille grøn salat bestående af grønkål, æbler, valnødder og honning.
Grøntsagsfad
ca. 4 personer
400 g gulerødder, skåret i tern 400 g knoldselleri, renset og skåret i tern 1 stort løg, skåret i grove tern 2½ dl fløde 2½ dl bouillon – jeg brugte oksebouillon 1 spsk timian Salt og peber 1½-2 dl friskrevet ost – gerne parmesan eller anden salt, hård ost
Rør gulerødder, knoldselleri, løg og timian godt sammen. Hæld grøntsagerne i et ildfast fad og hæld bouillon og fløde over. Drys salt og peber og og top dit grøntsagsfad med friskrevet ost.
Stil grøntsagsfadet i ovnen ved 200 grader i en times tid. Jeg slukkede derefter for varmen og lod det få et kvarters eftervarme, mens jeg anrettede resten af mad.
Rodfrugtssuppe er en rigtig stop-spild-af-mad-ret, for her kan du rigtig slå dig løs med alle rodfrugterne i grøntsagsskuffen. Ideen til denne version af rodfrugtssuppe opstod, da jeg havde nogle rødbeder, jeg ville bruge op. De kræver ofte længere kogetid end andre rodfrugter, så jeg kogte …
I lørdags havde vi frokostgæster, og de skulle selvfølgelig udsættes for en ret, der passede til månedens benspænd. Det blev til disse pebermarinerede koteletter, der blev serveret med forskelligt tilbehør – blandt andet en pebersauce. Vi har desværre ikke grillet så meget her til sommer, …
Tredje og sidst ret til søndagsfrokosten – altså udover den milde linse-hummus og det fyldte løgbrød – var denne tomatrisotto. Jeg havde set en udgave af tomatrisotto hos Mira Arkin på et tidspunkt, som lød ret indbydende, og den lavede jeg en vegetarisk og lidt mere fedtfattig udgave af.
Tomatrisotto
forret til 5-6 personer
1 løg
3 fed hvidløg
olivenolie
3 dl risottoris eller grødris
1½ dl hvidvin
7 dl grøntsagsbouillon
1 dåse flåede tomater
50 g revet parmesan
salt og sort peber
Hak løg og hvidløg fint og svits det ved medium varme i en dyb pande, indtil de er bløde. De må ikke tage farve. Tilsæt risene og rør grundigt rundt, inden du tilsætter hvidvinen. Lad det simre et minuts tid, inden du tilsætter en dl bouillon. Lad risene simre i væden og rør i det med jævne mellemrum. Når risene har suget al væsken, tilsætter du 1 dl bouillon mere. Fortsæt sådan, indtil risene har optaget halvdelen af bouillonen. Tilsæt de flåede tomater og rør godt rundt. Tryk tomaterne godt ud i risene (du kan evt. også skære dem i mindre stykker, inden du hælder dem i risene), og lad det simre videre. Når risene er ved at koge tørre, tilsætter du mere bouillon. Fortsæt sådan indtil al bouillonen er brugt. Hvis risene fortsat ikke er møre nok, kan du tilsætte lidt mere bouillon eller evt. lidt vand.
Når risene er møre (de skal stadig have lidt bid), tilsætter du parmesan til din tomatrisotto og rører parmesan i. Tag panden af varmen og smag din tomatrisotto til med salt og peber. Servér den med det samme med friske basilikumblade.
Note: Fyldig og lækker tomatrisotto. Tomaterne gør risottoen mere frisk og syrlig i forhold til den mere klassiske risotto, som har en ret fed smag. Du kan evt. overveje at toppe din tomatrisotto med lidt friskhakket fennikel, stegte svampe eller letristede squashtern.
Sidste ret i belgisk mad-benspændet er disse vol au vent – en form for belgiske tarteletter. Jeg faldt over retten på Visit Flanders og kunne ikke stå for de fyldige tarteletter. I deres udgave bruges der nogle store ‘reder’ af butterdej med låg til. Mig …