Tag: bagepulver

Citronroulade

Citronroulade

En citronelsker som jeg skal selvfølgelig også lave en citronroulade, når nu jeg har roulade-benspænd i denne måned! Jeg lavede denne citronroulade samme dag som rabarberrouladen, så gemalen kunne have den med på et vennebesøg dagen efter. Citronroulade ca. 5 personer ½ portion rouladedej Citroncreme: …

Rabarberroulade

Rabarberroulade

Rabarbersæsonen er godt i gang, og det udnytter jeg selvfølgelig i månedens roulade-benspænd. I weekenden besøgte jeg nemlig en af mine venner, hvor jeg havde lovet at medbringe kage, og så lå det jo lige til højrebenet at lave en rabarberroulade! Jeg skelede lidt til …

Chokoladekage med øl

Chokoladekage med øl

Belgiere er som bekendt ret glade for øl og chokolade, så hvorfor ikke kombinere disse to ting i en dessert – nærmere bestemt en chokoladekage med øl? Jeg startede med at kigge på en opskrift hos belgiske Allagash, men jeg måtte lave en del ændringer undervejs, da jeg ikke var tilfreds med fremgangsmåden i den oprindelige opskrift. Desuden rakte denne chokoladekage med øl til langt flere personer end angivet i Allagash’ udgave, men det var kun et plus – så var der så meget kage, at vi kunne give gæsterne et stort stykke med hjem, og jeg kunne fryse et stykke ned, som skal bruges i romkugler på et senere tidspunkt.

Chokoladekage med øl

10-12 personer

Kage:
175 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
½ tsk salt
125 g blødt smør
175 g rørsukker
1 æg
1 dl kærnemælk

Chokoladekagecreme:
3 dl mørk belgisk øl – jeg brugte en Leffe
75 g kakaopulver
174 g blødt smør
100 g flormelis
2 tsk vaniljepulver
50 g god, hakket chokolade – jeg brugte Valrhona 56%

Glasur:
1½ dl mørk belgisk øl – jeg brugte en Leffe
30 g kakaopulver
OBS – det er en ret stor portion glasur – du kan overveje at halvere den

Pynt:
Ovenstående glasur kombineret med 50 g hakket chokolade og evt. belgisk chokolade

Først skal selve kagen bages.

Smør en springform grundigt med smør og klip et stykke bagepapir til, så det passer til bunden af springformen. Rør hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål. Pisk det bløde smør blødt og luftigt i en anden skål og tilsæt derefter sukker. Pisk det godt sammen og tilsæt derefter ægget. Pisk det sammen og pisk derefter halvdelen af melblandingen i. Tilsæt kærnemælken, pisk dejen jævn og pisk til sidst det resterende af melblandingen i. Hæld dejen i springformen og bag den ved 175 grader, indtil den er gennembagt. Det tager 50-60 minutter. Tjek om kagen er gennembagt ved at prikke den i midten med en tynd træpind. Hvis der ikke hænger dej ved, når du trækker pinden ud, er kagen gennembagt. Lad den køle helt af.

Lav glasuren ved at hælde øllet i en lille kasserolle og varme det op, indtil det når kogepunktet. Tag kasserollen af varmen og pisk kakaopulveret i den varme øl. Lad det køle helt af.

Chokoladecremen laver du ved at varme øllet op i en lille kasserolle, indtil det når kogepunktet. Tag kasserollen af varmen og pisk kakaopulveret i den varme øl. Lad det køle helt af. Dernæst pisker du det bløde smør, så det bliver let og luftigt. Tilsæt den afkølede øl- og kakaoblanding under langsom piskning. Tilsæt flormelissen lidt efter lidt, indtil du får en dejlig cremet chokoladecreme. Rør den hakkede chokolade i.

Nu skal kagen lægges sammen. Flæk kagen horisontalt og læg den ene bund på et lagkagefad. Fordel chokoladecremen oven på og læg den anden kagebund oven på. Hæld glasuren over kagen. Du behøver strengt taget ikke så meget glasur, som der står i denne opskrift, men jeg valgte at bruge det hele (nu jeg alligevel havde lavet det), så det kom til at se ekstra syndigt ud. Pynt kagen med hakket chokolade og evt. lidt fyldt belgisk chokolade.

Note: Hvordan smager en chokoladekage med øl så? Ganske skønt! Til trods for, at jeg brugte en forholdsvis sød øl, så fik den lidt bitre toner af at blive opvarmet, og det gav et godt modspil til den søde chokolade. Kagen er meget tung – nærmest som konfekt – så den rækker til mange mennesker.

Vi drak – naturligvis – også belgiske øl til denne ret, ligesom vi gjorde ved de gratinerede blåmuslinger og den belgiske kyllingestuvning. Til kagen prøvede vi den sorte Gulden Draak, som var lidt tungere og kraftigere end dens ‘tvillingeøl’ (den hvide Gulden Draak) og en Petrus Aged Pale, som havde en del syrlighed (måske var det tilmed aftenens mest syrlige øl). Sidst men ikke mindst havde gæsterne en spøjs frugtøl med – en Pêche Mel – som indeholdt ferskenekstrakt! Den var interessant, men bestemt ikke min smag, og jeg havde lidt svært ved at relatere til den som en øl – det havde været noget lettere, hvis den blev solgt som cider.

chokoladekage med øl, chokoladekage, kage, dessert, chokoladedessert, hvedemel, chokolade, belgisk, bagepulver, rørsukker, æg, kærnemælk, chokoladekagecreme, øl,  kakaopulver, blødt smør, flormelis, vanilje, mørk chokolade
Hermits – engelske julekager

Hermits – engelske julekager

Det engelske køkken kan byde på en hel del interessante og dejlige julesmåkager. Udover gingerbread men, som også stammer fra England, så skulle hermits også stamme herfra. Nu kan man diskutere, om hermits er en julesmåkage – det ligner trods alt mere en form for …

Lusikkaleivat – finske julesmåkager

Lusikkaleivat – finske julesmåkager

Hvad er lusikkaleivat – og hvordan udtales det? Sidstnævnte skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg kan afsløre, at lusikkaleivat er finske julesmåkager, som blandt andet kaldes ‘spoon cookies’ på engelsk. Det skyldes sandsynligvis, at kagerne er formet ved at presse dejen ned …

Lingongrottor – svenske julekager

Lingongrottor – svenske julekager

Danmark deler mange juletraditioner med de andre lande i Norden, men det er dog også lykkedes mig at finde en række spændende og anderledes småkager hos vores nordiske fæller, mens jeg researchede til månedens julesmåkage-benspænd. I weekenden bagte jeg således disse svenske lingongrottor – eller tyttebærgrotter, hvis vi skal lave en hurtig oversættelse til dansk. Det ser ud til, at blandt andet svenskerne er lidt bedre til at bruge marmelade i julekagerne, men de er åbenbart også ret glade for safran – noget vi sjældent bruger her i Danmark. Det er lidt sjovt. Jeg forbinder mest safran med lussekatte/luciaboller, men jeg er stødt på flere julesmåkager, hvor svenskerne har smagt dem til med safran. Lingongrottor er – så vidt jeg ved – ikke oprindeligt med safran, men det var den version, jeg faldt over på ICA’s hjemmeside, og det kunne jeg ikke stå for. Har du ikke lyst til at bruge safran i kagerne, lader du blot være.

Lingongrottor

ca. 34-36 stk

½ tsk safran
1 dl rørsukker
4½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1½ tsk vaniljesukker
200 g koldt smør

Fyld:
tyttebærsyltetøj

Stød safran i en morter sammen med 1 tsk sukker. Rør det sammen med hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og resten af sukkeret. Skær smørret i små tern og vend det i melblandingen. Gnid smørret ind i melet, indtil du kan samle det til en fast dej. Sæt dejen i køleskabet et kvarters tid, mens du finder små muffinforme frem, som du stiller på en bageplade (OBS – du kan godt lave disse kager uden muffinforme – de ser bare sødere ud, når de bages på denne måde). Tænd for ovnen og sæt den på 200 grader.

Form dejen til små kugler – de skal være større end en hasselnød men lidt mindre end en valnød. Lav en fordybning i midten af hver kugle og sæt dem i de små muffinforme. Put lidt tyttebærmarmelade i fordybningerne. Bag de små tyttebærgrotter i midten af ovnen i ca. 12 minutter.

Note: Små lækre og bløde kager – sådan lidt muffinagtige. Lingongrottor kan også fyldes med andet end hindbærmarmelade (men skifter i så fald navn, eftersom lingon betyder tyttebær på svensk :)).

lingongrottor, tyttebærgrotter, svenske julekager, julesmåkager, småkager, kage, dessert, jul, tyttebærsyltetøj, tyttebær, safran, rørsukker, hvedemel, bagepulver, vanilje, smør
Zimtstern – tyske julesmåkager

Zimtstern – tyske julesmåkager

Da jeg researchede på småkager til mit julesmåkage-benspænd, faldt jeg over disse tyske julesmåkager. Zimtstern er åbenbart en af de mest populære tyske julesmåkager, og efter at have smagt dem forstår jeg det godt. Ikke alene er de smukke – de smager også skønt af …

Chokoladesmåkager med karamel

Chokoladesmåkager med karamel

For et stykke tid siden introducerede en af mine kolleger mig for disse fantastiske chokoladesmåkager med karamel! Jeg spiser sjældent småkager, men disse her kunne jeg nu godt blive forfalden til, for de er pænt vanedannende! Kombinationen af mørk chokolade, karamel og salt er virkelig …

Brombærmuffins

Brombærmuffins

To af vores venner fejrede fødselsdag i dag, og jeg havde lovet af medbringe noget kage i dagens anledning. Jeg valgte at bage to forskellige slags kager – dels en bradepandekage, som jeg blogger om i morgen, dels disse brombærmuffins, som blev dekoreret med små sukker-knogler – det er jo snart Halloween! Tjek i øvrigt mine øvrige Halloween-opskrifter, hvis du vil have lidt inspiration til sjove, skøre og skræmmende retter.

Tilbage til de funky brombærmuffins. Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på blåbærmuffins med mascarponecreme, men udskiftede blåbærrene med brombær, brugte lidt mindre vanilje samt tilføjede brombærlikør.

Brombærmuffins

40-42 stk.

400 g blødt smør
400 g rørsukker
6 æg
500 g hvedemel
3 tsk vaniljesukker
6 tsk bagepulver
2 dl mælk
150 g brombær

Pisk smør og sukker sammen og tilsæt derefter æggene et efter et. Pisk mælken i. Bland mel, vaniljesukker og bagepulver og rør det dernæst i dejen. Hvis du vil have hele brombær i kagerne, vender du forsigtigt bærrene i dejen. Vil du hellere gøre som jeg, der syntes, der kunne være sjovt med en lilla dej, så pisker du bærrene i med en elpisker.

brombærmuffins, muffins, brombær, kage, dessert, hvedemel, flødeost, flødeostecreme, Halloween-muffins, æg, rørsukker, smør, vanilje, vaniljesukker, bagepulver

Fordel dejen i muffinforme – du skal bruge ca. en spiseskefuld til hver, hvis du bruger muffinforme i normalstørrelse. Sørg for at dejen max. fylder to tredjedele af hver muffinform. Bag dine brombærmuffins ved 200 grader i 15-20 minutter.

OBS – et lille tip, hvis du bager muffins og synes, de let flyder ud. Stil dine muffin-papirforme i en metal-muffinbakke. Så holder metalformen dine papirforme helt stabile under bagningen, og kagerne flyder ikke ud.

Da mine brombærmuffins var kølet af, blev de pyntet med flødeostecreme. Igen tog jeg udgangspunkt i cremen fra blåbærmuffins-opskriften. Jeg udskiftede dog mascarponecreme  med almindelig flødeost samt citronsaften med brombærlikør. Da der var mere væske i denne udgave, blev cremen også mere flød og knapt så ‘skarp’ i kanterne, da jeg pyntede kagerne, men det var heller ikke så vigtigt, da jeg alligevel dryssede sukker-knogler på.

Flødeostecreme med brombærlikør
rækker til ca. 38 muffins

600 g flødeost naturel (ikke light!)
4 dl flormelis
100 g blødt smør
1 dl brombærlikør
evt. lilla pastafarve (kan købes hos specialbutikker til kagedekoration)

Pisk ingredienserne sammen til en ensartet masse og stil den på køl i halv time. Hæld den på en sprøjtepose og dekorér dine brombærmuffins med flødeostecreme samt lidt krymmel eller sukkerkugler.

Note: De fine lilla brombærmuffins er saftige og har en fin, diskret smag af brombær. Likøren giver nærmest et lakridsagtigt strejf. Har du ikke brombærlikør, kan den udelades. I selve kagedejen kan du så overveje at hælde lidt flere brombær i, mens du kan tilsætte lidt vanilje i flødeostecremen, så den får lidt mere smag.

Kopkage – dadelkage med karamelsauce

Kopkage – dadelkage med karamelsauce

Intet mikroovnsbenspænd uden en kopkage! Eller en kage i en kop. Kopkage er en let og hurtig måde at lave en lille portion kage på, og metoden er blevet ret populær de seneste år, så jeg tænkte, at det var oplagt at prøve konceptet, nu …