Nye sjove madoplevelser
En gulerodsbøf er en glimrende erstatning for en kødbøf, når du vil lave en vegetarburger. Det var i hvert fald en tese, jeg havde, da jeg ville lave en vegetarburger i går. Jeg tænkte, at den let sødmefulde grøntsag kunne kombineres med lidt røget paprika …
Denne Baby Turtle Drink fik jeg serveret i sidste uge, da gemalen ville overraske mig med en ny drink-opskrift. Han tog udgangspunkt i en opskrift hos Diffords Guide, som han legede videre med, og resultatet blev ret godt! Vær opmærksom på, at kanelsiruppen skal laves …
I denne måned skal vi kigge tilbage. Det kunne nemlig være sjovt at se på, hvad jeg tidligere har haft af benspænd i marts måned, så de kommende uger vil jeg genbesøge gamle benspænd og finde på ny ret til nogle af dem.
Der er to gange i bloggens levetid, hvor jeg har holdt benspændsfri måned, og pudsigt nok har begge gange været i marts. Sidste gang var forrige år, og det skyldtes i høj grad, at vi var på udenlandsferie i 2½ uge. Men ellers har jeg haft et benspænd i hver eneste måned siden 2010. Og jojo, der er nogle af dem, der har været ret korte, men ind imellem er der uplanlagte begivenheder, der pludselig sluger ens tid.
Marts er en lidt udfordrende måned på råvarefronten. Tidligere kunne man glæde sig til stenbiderrogn, men da den har været totalfredet de seneste par år, så har vi selvfølgelig ikke købt det. Jeg ved godt, at man kan købe fra andre lande, men det kan jeg ikke se nogen grund til. Heldigvis er der andre fisk, der er i sæson og som kan indgå i madlavningen, og derfor havde jeg også et fiske-benspænd allerede i 2010. marts.
Du kan se en oversigt over alle benspænd gennem tiden i menuen ‘Månedens benspænd’.
Og her finder du de benspændsretter, jeg har lavet denne måned.
Disse valnøddesmåkager kom med i en værtindegavekurv, som jeg pakkede i går. Det pudsige er, at jeg egentlig tog udgangspunkt i en opskrift på pekannøddesmåkager med nougat, hvor jeg blot ville udskifte pekannødder med valnødder, men … så viste det sig, at vi ikke havde …
Prøv pasta med spinat og ricotta næste gang, at du vil have en let og hurtig vegetarret. Det er en god, mættende ret, hvor du får masser af sund spinat. Hvis du ikke kan skaffe ricotta (eller bare ikke har det på lager, når du …
Tomatsauce med ansjoser er en skøn udgave af den klassiske tomatsauce, hvor ansjoserne giver en mere dyb og salt smag. Der skal kun et par ansjosfileter til, og så har du en smagfuld tomatsauce, som du kan bruge til mange forskellige retter.
Jeg fik selvfølgelig ideen, da jeg bagte ansjospizza og for alvor fik øjnene op for, hvor fantastisk kombinationen af tomater og ansjoser er.
Når du laver tomatsauce med ansjoser, så gælder det naturligvis ligesom med alt anden sauce; husk at smage den til i slutningen af tilberedningen! Ansjoserne giver noget salt til retten, så det er ikke sikkert, at du behøver at tilføje mere. Til gengæld kan det være, at du bør tilføje lidt sukker, hvis tomaterne ikke er så søde.
hvad der svarer til en lille kasserollefuld
1 mellemstort løg, finthakket
2-3 fed hvidløg, finthakket
olie til stegning
2 store ansjosfileter fra glas, finthakkede (nok til 1½ spsk)
3 mellemstore gulerødder, vaskede og fintrevne
½-1 spsk oregano
2-3 dl kraftig rødvin
2 dåser gode tomater, for eksempel fra Mutti
evt. lidt salt og sukker
peber
Hæld lidt olie i en bredbundet gryde og svits løg og hvidløg ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt ansjoser, gulerødder og oregano og steg det yderligere i nogle minutter. Rør tomater og rødvin i og læg låg på gryden. Lad det simre i 1½-2 timer ved lav varme. Tjek til gryden undervejs og vær opmærksom på, at det ikke koger tørt (hvis låget ikke slutter helt tæt). Du kan tilføje lidt vand eller vin.
Smag din tomatsauce med ansjoser til med peber – og måske også salt og sukker. Hvis du ønsker en helt lind og glat tomatsauce, så kan du vælge at blende den.
Tomatsaucen kan bruges til pizzaer, pastaretter eller lige, hvad du har lyst til.
Note: Det er en skøn tomatsauce med anjoser, som jeg både har brugt til en pastaret samt da jeg for nylig ville lave en hurtig omgang tortillas med fyld. Du kan selvfølgelig lave adskillelige varianter af den og tilføjer blot flere krydderier (for eksempel chili eller timian) eller grøntsager.
Disse kaffemarengs er små sprøde marengs, som du kan servere som et sødt indslag til eftermiddagskaffen eller bruge som pynt på kager og desserter. Eller varm kakao som du kan se på billedet. Jeg havde oprindeligt tænkt på at lave en chokoladecreme og bruge som …
Denne rødbedetærte bagte jeg for et stykke tid siden, da jeg havde en gæst, som både var vegetar og glutenallergiker. Det er to ‘restriktioner’ på madlavningen, der heldigvis er ret let at følge, for vi spiser en del vegetarmad, og hvedemel kan oftest udskiftes med …
Vi var på Restaurant Barabba i København tidligere på måneden i anledning af gemalens fødselsdag. Det var vores andet besøg, for vi var der første gang for lidt over fem år siden sammen med nogle af vores venner. Dengang anmeldte jeg dog ikke Barabba, da vi var inviteret ud, men denne gang var der bare gemalen og jeg.
Barabba har både et a la carte kort samt en menu med brød samt fem serveringer og en deledessert til 600 kr. Man kan tilvælge en stor portion dele-spaghetti med sauce og kaviar til 300 kr, men det sprang vi over. Vinmenuen koster 500 kr, men vi valgte et par glas undervejs i stedet.
Kuvertbrødet bestod af et par skiver saftigt foccaciabrød samt et par skiver surdejsbrød. Naturligvis med smør til.
Der kom også et par retter på bordet. Først et par grillede lammespyd til deling. Saftige, velsmagende og enkle.
Dernæst kom den ret, som jeg desværre syntes var aftenens dårligste. Grillede blækspruttestykker kombineret med radicchio og appelsin. Salatbladene var for bitre og trængte til at blive stegt eller grillet, så de ikke fuldstændig overdøvede blæksprutten, og appelsinen virkede lidt malplaceret.
Den næste ret sad til gengæld lige i skabet. Her var pappardelle vendt i en kraftig vildtragout med fermenterede blommer og små stykker syltet gulerod. Der var ikke særlig meget kød i saucen, men smagen var så intens, at det føltes, som om der var store stykker kød på tallerkenen. En meget lækker og vellavet ret.
Den næste ret bestod også af pasta, her i form af tortelli, der var fyldt med græskarcreme og toppet med valnødder og mere radicchio. Proportionerne snyder muligvis lidt, for de fyldte pasta var relativt store. En dejlig og forholdsvis mild ret.
Så kom hovedretten, og vi var glade for, at vi ikke havde tilkøbt den ekstra pastaret, for her var en servering, der mættede! Her lå supermøre svinekæber i en kraftig sauce oven på en kartoffelmos og toppet med knuste kapers. Man kunne nærmest skære kødet over ved at blinke til det. En skøn, fyldig vinterret.
Desserten var et mediumstort stykke klassisk tiramisu til deling. Og her savnede jeg desværre lidt mere smag og sødme, ikke mindst fordi kaffen, der var brugt til desserten, var lidt for sur til min smag. Samme udfordring gik igen i den Espresso Martini, jeg i sidste øjeblik valgte at nyde til desserten. En lidt for sur og uinteressant udgave, som jeg helst ville have været foruden.
Barabba har et fint udvalg af vine. Jeg havde dog først tænkt mig at tage et glas kombucha, hvis de havde det, men det havde de desværre ikke. Så jeg endte i stedet med et glas naturvin, som til gengæld var så vild og anderledes, at den nærmest kunne gå for at være kombucha. Helt perfekt når nu det var det, jeg havde lyst til.
Servicen var ganske fin, og vi havde en hyggelig aften hos Barabba. Niveauet var desværre ikke lige så højt som første gang, vi besøgte restauranten, men der var heldigvis flere rigtig gode retter imellem.
Jeg ender på fire stjerner til Restaurant Barabba.
En toscansk bønnesuppe – eller måske nærmere toscansk bønnegryde – er en klassisk ret fra Toscana og en ganske god vinterret. Det er også en ret, som sagtens kan spises flere dage i træk eller fryses ned til en dag, hvor madlavningen ikke skal tage …