Tag: benspænd 03-2026

Fisketærte

Fisketærte

Denne fisketærte er den absolut sidste ret fra mit marts-benspænd, for nu er det snart tid til at annoncere denne måneds benspænd. Det bliver i øvrigt lidt anderledes … men mere om det senere på ugen. Jeg har tidligere haft fisk som benspænd i marts 

Citronlinser

Citronlinser

Små citronlinser er en fin lille dessert til påskebordet, så det havde jeg selvfølgelig med til familiefrokosten i går. De små og letsyrlige kager er nemlig værdsatte i svigerfamilien, for en god citronkage skal man aldrig sige nej til! Det var samtidig også en fin 

Svensk kyllingeret med banan

Svensk kyllingeret med banan

En svensk kyllingeret med banan og peanuts lyder lidt som en joke, men den er skam god nok. Den svenske ret ‘flyvende Jakob’ har en ret utraditionel sammensætning af råvarer, og da jeg prøvede den tilbage i 90’erne hos en svensk ven, var jeg ret skeptisk. Men det smager ganske fint og er i det hele taget en ret børnevenlig ret.

Jeg lavede for retten for nylig som en del af månedens benspænd, hvor jeg genbesøger benspænd fra tidligere års marts-benspænd, og tilbage i 2021 havde jeg et svensk benspænd.

Man serverer typisk ‘flyvende Jakob’ sammen med kogte ris. Jeg tilføjede dog også lidt fintsnittet spidskål ved siden af, da jeg ellers syntes, at retten blev lige lovlig tung.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra den svenske hjemmeside Recepten, men justerede på målene, og så har jeg generelt skruet ned for portionsstørrelsen.

Svensk kyllingeret med banan

ca. 3 personer

300 g fersk kyllingekød, skåret i mundrette stykker
70-80 g bacon i små stykker
smør eller olie til stegning
2 mellemstore bananer, skåret i skiver
1 dl sød chilisauce
2 dl fløde
½-1 dl vand
½-1 dl saltede peanuts

Tilsæt fedtstof til en stor pande og steg baconen, til den bliver let sprød. Læg det til side og steg derefter kyllingestykkerne i nogle minutter, indtil de er brunet.

Fordel kyllingestykker og bacon i et smurt ildfast fad. Spred bananskiverne ud over dem. Rør chilisauce, fløde og vand sammen og hæld det ud i fadet. Drys til sidst peanuts ud over retten.

Bag retten i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Servér den sammen med kogte ris og de grøntsager, du har lyst til.

Note: En svensk kyllingeret med banan lyder som sagt ret alternativt, men den salte og søde smag passer overraskende godt sammen. Det er ikke nødvendigvis en ret, jeg ville sætte på bordet en lørdag aften, men hvis jeg fik en børnefamilie på besøg, kunne den være sjov at servere.

Gedeostekugler

Gedeostekugler

Prøv disse gedeostekugler som appetizer eller som del af et tapasbord. Du kan vende dem i lige den blanding af knuste frø, kerner og krydderier, som du har lyst til, men jeg har et forslag herunder, som jeg selv kan lide. Jeg synes nemlig, at 

Peanutbutter brownies

Peanutbutter brownies

Jeg bagte peanutbutter brownies i dag, som gemalen kunne tage med til rollespilsweekend. Der var dog lige tid til, at jeg kunne nå at hapse et enkelt stykke, så jeg kunne smage. Meget vigtigt. Efterfølgende har jeg så tilføjet lidt mere mælk og hvedemel til 

Citronmarineret havkat

Citronmarineret havkat

Vi fik citronmarineret havkat i weekenden, for jeg måte jo hellere i gang med månedens benspænd. Og da jeg kiggede tidligere marts-benspænd igennem, så jeg, at der skam var et fiske-benspænd på et tidspunkt.

Nu er det ikke så tit, at vi får fisk, men jeg fik købt noget havkat for et par måneder siden, da jeg fandt nogle gode tilbud hos en fiskehandler. Havkat er så fast i kødet, at den sagtens kan steges på panden, men nu fik denne her en tur i ovnen. Jeg synes nemlig, at det er lettest at tilberede fisk i ovnen, for det er nogenlunde samme fremgangsmåde, når det drejer sig om lyse fisk, der er skåret i fileter.

Citronmarineret havkat

3-4 personer

2 fileter af havkat
saft og skal fra ½-1 øko-citron
salt og peber
rapsolie til fadet
evt. lidt friskhakket forårsløg eller porre

Smør et langt ildfast fad med lidt rapsolie og læg fileterne i fadet. Pres saft ud over fisken og top den med citronskal. Lad fisken marinere i mindst en halv time. Drys derefter salt og peber på og sæt fadet i en opvarmet ovn ved 180 grader i ca. 20 minutter. Pynt gerne fileterne med lidt forårsløg eller finthakket porre inden servering.

Citronmarineret havkat kan serveres med mange forskellige slags tilbehør. Jeg valgte en ret simpel løsning med kogte ris og en lun ærtecreme blendet med kogt porre. Du kan dog skrue ekstra op for citronsmagen ved at lave en citronsauce til.

Note: Fin og enkel måde at få fisk på. Jeg elsker at tilberede fisk i ovnen, og en god citronmarinade går man aldrig fejl af. Du kan eventuelt pensle fisken med lidt olie, hvis du er bange for, at den bliver tør, men det var ikke noget, jeg oplevede.

Du kan sagtens gemme eventuelle rester af fisken og spise 1-2 dage efter. Du kan også prøve at lave en havkat-version af denne torskesalat, hvis du blot moser fisken grundigt, inden du rører den sammen med de øvrige ingredienser.