Recent Posts

Asiatisk-inspireret kålsalat

Asiatisk-inspireret kålsalat

Her er en asiatisk-inspireret kålsalat, jeg lavede i denne uge i forbindelse med mit kål-benspænd. Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne lægge ud med at udrydde den sidste friske rødkål fra julen. Jeg havde også et glaskål, som trængte til at blive brugt. 

Januar: Mere kål

Januar: Mere kål

Lad os lave nogle flere kålretter! Kål er en råvare, jeg bruger virkelig ofte i løbet af vinteren, så du kan finde masser af opskrifter med kål her på bloggen. Meeen er der nogle kålretter, jeg har overset, som jeg bare må lave? Jeg vil 

Spinatsnurrer med ricotta

Spinatsnurrer med ricotta

Disse spinatsnurrer havde jeg med til nytårsfesten tidligere på ugen. Den lille sprøde hapser er nemlig genial som velkomstsnack, så jeg bagte en pladefuld og tog med. De vil også fungere fint som en del af en frokostbuffet eller til brunch.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på spinatsnurrer fra Cosy Cravings, men lavede nogle justeringer i sammensætningen og satte bagetiden ned.

Spinatsnurrer

16-18 stk.

En rulle frisk butterdej
1 bæger ricotta
200 g frossen spinat, tøet op
150 g frisk og fintreven cheddar
1 løgpulver
salt og peber
1 æg til pensling

Rul butterdejen ud. Rør ricotta, spinat, løgpulver samt salt og peber sammen og smør det ud over dejen. Drys den revne ost over og rul butterdejen sammen, så du får en tynd, lang butterdejsrulle. Skær den i skiver (ca. 2 cm brede) og læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Pensl dem med æg.

Bag dine spinatsnurrer ved 200 grader i 12-15 minutter, indtil de er gyldne. De kan serveres enten lune eller kolde.

Note:

North Pole drink

North Pole drink

En North Pole drink er jo oplagt at nyde her om vinteren. Især nu hvor der er faldet sne. Jeg lavede dog drinken tidligere på ugen, hvor den også smagte godt, men hvor ville det dog have været flot med sne i baggrunden 🙂 Jeg 

Hvide marcipanhjerter

Hvide marcipanhjerter

Marcipanhjerter er en fin værtindegave og kan laves hele året. Det kræver dog lidt fingersnilde, hvis du bruger ‘rigtig’ hvid chokolade og ikke overtrækschokolade, men smagen bliver også bedre. De søde marcipanhjerter er selvfølgelig også en god undskyldning for at bruge hjerteudstikkere uden for julesæsonen. 

Lime Mimosa

Lime Mimosa

Lime Mimosa er en meget frisk og syrlig version af den klassiske Mimosa. Hvis du ikke kender drinken i forvejen, så består den af appelsinjuice og champagne. Jeg gætter dog på, at de fleste laver den på appelsinjuice og mousserende vin. Det er i øvrigt en drink, som man kan støde på hos de dyrere brunch-restauranter.

Jeg så denne udgave hos Delish og tænkte, at jeg ville prøve den i anledning af mit boblende benspænd. Det kunne jo også være en festlig nytårsdrink. Jeg vil dog anbefale, at du bruger en semisød eller sød mousserende vin, for ellers bliver drinken meget syrlig. Smag dig gerne frem, inden du laver til mange. Hvis du synes, at den bliver for syrlig, kan du eventuelt dæmpe syrligheden med lidt klar sukkersirup.

Lime Mimosa

2 drinks

2 cl friskpresset limesaft (svarer til en stor og frisk lime)
2 cl Cointreau
4 cl tequila
semisød eller sød mousserende vin
lidt knuste isterninger
lidt salt til glaskanten
et par tynde skiver lime

Gnid kanten af to slanke champagneglas og tryk den ned i lidt salt, så du får en fin saltkant på glassene.

Hæld limesaft, Cointreau og tequila i en shaker med isterninger og ryst det godt. Fordel det i de to champagneglas sammen med lidt knust is og top det med mousserende vin. Sæt en limeskive på kanten af hvert glas og servér Lime Mimosa med det samme.

Note: Ret frisk og syrlig drink. Lime Mimosa er for syrlig til mig, hvis der bruges en tør mousserende vin, men fungerer fint med en lidt sødere version.


Champagnemuffins

Champagnemuffins

Disse champagnemuffins har et lidt vildledende navn. De er nemlig lavet på Asti, der er en sød mousserende italiensk vin. Der er absolut ingen grund til at bruge champagne til disse muffins, for det er alt for dyrt. Men det er nu en gang, hvad 

Julemarengs

Julemarengs

Disse julemarengs er en let måde at få lavet lidt juleguf i sidste øjeblik. Det er til dig, der ikke har tyller til at lave kanelkys, men som til gengæld har lidt frugtfarve og sjovt glimmer, du gerne vil lege med. Denne udgave er lavet 

Surdejsboller på ølandshvede

Surdejsboller på ølandshvede

Jeg bagte surdejsboller på ølandshvede i går, hvor vi havde gæster til brætspil og hygge. De fine luftige boller passer jo fint til mit boblende benspænd i denne måned, og så var det samtidig en god anledning til at ‘motionere’ min surdej lidt.

Der er mange forskellige måder at arbejde med surdej på, og jeg fik lyst til at prøve den metode, som Grødgrisen bruger. Jeg tog derfor udgangspunkt i en opskrift derfra men justerede på målene og sammensætningen.

Surdejsboller

ca. 6 stk.

3 dl hvedemel
3 dl ølandshvedemel
3 dl vand
100 g surdej
1 stor spsk salt

Derudover:
rapsolie til opbevaringsboksen

Start med at tjekke, at surdejen er klar. Hvis du opbevarer den i køleskabet, er det en god idé at tage den ud dagen før og fodre den. Den kan blive klar på 2-4 timer, men det kan også tage længere tid. Tager du den ud dagen før, at du vil bage, har du derfor lidt ekstra tid til at få den op i gear.

Surdejen skal boble og dufte af frisk gær. Du kan teste, om den er klar til at brug, ved at putte en tsk surdej i et glas med vand. Hvis surdejen flyder, så er den klar til bagning.

Lad os komme i gang!

Rør de to typer mel sammen med vand i en skål og lad det stå under et fugtigt klæde en halv times tid. Ælt derefter surdej og salt ind i dejen.

Tag en stor plastbeholder med låg og smør indersiden med rapsolie. Læg bolledejen i bøtten og lad den stå med låg på en halv times tid. Fold nu hvert hjørne ind på midten af dejen (forestil dig et stykke papir, hvor du folder de fire hjørner ind mod midten). På den måde strækker du dejen let. Læg låget på og lad dejen hvile en halv times tid. Fold dejen igen og fortsæt denne rutine med foldning og hviletid, indtil du har foldet dejen 5-6 gange. Lad derefter bolledejen hvile under låg en halv times tid, inden du sætter dejen i køleskabet til næste dag.

Tag bolledejen ud en halv time før bagning. Varm en bageplade op i ovnen ved 250 grader. Imens vipper du dejen ud på en meldrysset bord og skærer forsigtigt dejen i mindre stykker ved at trykke en skarp kniv ned over dejen flere steder. Du skal ikke begynde at ælte dejen, for så ødelægger du de bobler, der allerede er i dejen. Læg dine surdejsboller på et stykke bagepapir. Hvis du gerne vil have dem runde, kan du tage hjørnerne på hvert stykke dej og klemme sammen i bunden af bollen. Når ovnen er nået op på 250 grader, tager du pladen ud af ovnen, trækker bagepapiret med bollerne over på det og sætter pladen ind igen. Bag dine surdejsboller i 15-18 minutter, indtil de er gyldne og luftige.

OBS – du kan sætte en skål med kogende vand i ovnen under bagningen for at få en sprød skorpe, men det fravalgte jeg denne gang.

Lad dine surdejsboller køle af, inden du nyder dem med ost, pålæg eller blot lidt smør.

Note: Surdejsboller kræver mere arbejde end boller lavet på gær, men jeg synes, at det er spændende at bage med surdej, så det gør mig ikke så meget. Og så smager de jo dejligt.

Rødbedebrød uden gluten

Rødbedebrød uden gluten

Rødbedebrød ser virkelig smukt ud, så da jeg faldt over en version uden gluten, vidste jeg, at det ville jeg prøve på et tidspunkt. Du kan dog også sagtens bruge almindeligt hvedemel i denne opskrift, hvis du er ligeglad med, om der er gluten i