Recent Posts

Barbiedrink, soyamarinerede champignons, kyllingefileter med sennep, salvie og bacon, kartoffelsalat med spinat og græskarkerner

Barbiedrink, soyamarinerede champignons, kyllingefileter med sennep, salvie og bacon, kartoffelsalat med spinat og græskarkerner

I går havde vi svigerforældrene på besøg, og her startede vi med en hjemmekomponeret Barbiedrink. Den skal jeg helt sikkert have en anden gang, for den var ret lækker. I det hele taget var maden kraftigt inspireret af, hvad jeg lige syntes, der skulle pilles …

Juni: Salater

Juni: Salater

Stærkt inspireret af maj måneds benspænd ændrede jeg for en uge siden denne måneds benspænd, så den nu står på salater! Jeg nåede slet, slet ikke alt det, jeg ville under vegetartemaet, men et par af dem kan jeg snige ind under dette tema, og …

Rabarbersaft og rabarberpickles

Rabarbersaft og rabarberpickles

Jeg er så heldig at have en svigerfamilie, som får store mængder rabarber hvert år, og så falder der også noget af til mig. I år var jeg forberedt godt, for jeg havde allerede udset mig et par opskrifter på hhv. rabarbersaft og rabarberpickles på Politikens hjemmeside. Da jeg lavede rabarberpickles, brugte jeg lidt flere rabarber og mynteblade end den oprindelige opskrift, og jeg erstattede chiliflager med lidt chilipulver. Min rabarbersaft mindede mere om den originale..

Rabarbersaft

1-1,2 l saft

500 g rensede rabarber
12 hele kardemommekapsler
250 g lyst rørsukker
8 dl vand
1 dl friskpresset limesaft eller citronsaft

Skær rabarberne i tynde skiver, og kom dem i en gryde sammen med kardemommekapsler, rørsukker og vand. Lad det koge i et par minutter under låg. Tag gryden af fra varmen, og tilsæt friskpresset limesaft. Afkøl din rabarbersaft helt. Sigt saften, og den er klar til brug. Fortynd din rabarbersaft med vand eller danskvand. Holdbarheden er ca. en uge i køleskabet, men jeg vil kraftigt anbefale, at du fryser ekstra portioner rabarbersaft ned, for det er så skønt at drikke om vinteren og drømme sig tilbage til sol og sommer.

Note: Denne rabarbersaft har en utrolig smuk farve og smager godt uden at være for sød. Meget læskende og dejligt i det varme vejr – især med et par isterninger i glasset. Jeg er fan af denne her!

rabarberpickles, pickles, rabarber, chili, mynte, rørsukker, eddike,

Rabarberpickles

500 g rensede rabarberstængler
25 g friske myntekviste
saften fra en citron

Sursød lage:
400 g lyst rørsukker
4 dl æbleeddike
40 g havsalt
strimler af skallen fra 1 citron
½ tsk chilipulver

Skær rabarberne i tynde skiver og læg på skift et lag af rabarber eller mynteblade ned i et skoldet sylteglas. Hæld citronsaften henover. Hæld ingredienser til lagen i en gryde og bring det i kog. Kog det, til sukkeret er opløst og hæld det over rabarberne. Lad dem stå et par dage i køleskab, inden du spiser af dem.

Mojito og melonsalsa

Mojito og melonsalsa

Nøj, hvor har det dog været flot vejr i dag! Det var også perfekt til at spise ude på terrassen, så det var dobbelt så ærgerligt, at vi havde været nødt til at aflyse en grillaften med noget af svigerfamilien, da både gemalen og jeg …

Saltede citroner og filur is-smoothie

Saltede citroner og filur is-smoothie

Ind imellem kaster jeg mig ud i madprojekter, der kræver en del tålmodighed. Ikke fordi det er nørklearbejde, men fordi resultatet først kan afgøres flere måneder efter. Sådan et projekt kastede jeg mig ud i for en uge siden, da jeg lavede et glas saltede …

Kikærteburger

Kikærteburger

kikærtebuger, burger, vegetar, røde linser, løg, tandoori, kikærter, ingefær, æg, persille, koriander, raspI lørdags blev der lavet lidt af hvert i køkkenet. Udover banankagen med rom skulle jeg også lave aftensmad, og jeg havde for længe siden forelsket mig i en opskrift på kikærtebøffer, som jeg så i ‘Den store vegetarbog’. Jeg fordoblede dog mængden af flere af krydderierne og krydderurterne, for jeg kan godt lide mad med masser af smag i, og det er den udgave, jeg har blogget.

Bollerne bagte jeg for nylig, hvor jeg frøs dem ned straks efter bagningen, så de var som nybagte, da jeg blot havde tøet dem op i mikrobølgeovnen.

Kikærteburger
5 store bøffer

125 g røde linser
lidt olivenolie
1 løg i skiver
2 tsk tandoori krydderi
225 g kogte kikærter
1 tsk revet frisk ingefær
1 æg
2 spsk hakket persille
2 spsk frisk koriander, hakket
100 g rasp

Kog linserne i en gryde med vand i 10 minutter. Lad dem dryppe af. Varm olien i en gryde, svits løgene i det og tilsæt kort efter tandoori-krydderiet. Rør godt rundt og tag løgskiverne op. Blend kikærter, halvdelen af linserne, æg, ingefær og løg til en jævn masse. Rør det sammen med resten af linserne, koriander, persille og rasp til en fars og del den i fem portioner, som du former til flade bøffer. Steg dem på en pande med lidt olie i nogle minutter på hver side.

I burgerne var der – udover en kikærtebøf – en creme bestående af creme fraiche, presset hvidløg, salt og friskhakket koriander, friske tomater og et par skiver gouda med pesto.

Note: Se, sådan en burger kunne jeg godt blive forfalden til at spise ind imellem! Superlækkert og smagfuldt.

Grovboller med solsikkekerner
ca. 9 store boller

40 g gær
5 dl lunkent vand
1 dl knuste rugmelskerner
1 dl havregryn
1 tsk salt
hvedemel for resten
ca. 1 dl solsikkekerner

Opløs gæren i det lunkne vand, tilsæt salt og derefter havregryn og. Ælt hvedemel i, til dejen samler sig til en let og smidig masse. Lad den hæve til dobbelt størrelse og form den til store boller. Pensl dem med vand, drys solsikkekerner på og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Hjemmelavet koldskål med kammerjunkere

Hjemmelavet koldskål med kammerjunkere

Hjemmelavet koldskål har været en del af sommermenuen gennem hele mit liv. Jeg er født før de store salmonellaskandaler, der var for 10-15 år siden. Det betyder, at i min barndom var der helt almindelig æg i koldskålen. Det ændrede sig dog efter salmonellaudbruddene, for …

Sprøde linsekugler og sød chilisauce

Sprøde linsekugler og sød chilisauce

Disse sprøde linsekugler er inspireret af en opskrift fra ‘Den store vegetarbog’, og her erstattede jeg de røde linser med grønne og brugte kikærtemel i stedet for majsmel. Jeg havde en opskrift på chilimarinade liggende, som kommer fra Dansukker, og her kunne jeg ikke nære …

Surdejspizza med asparges og gedeost samt grøn salat med skvalderkål

Surdejspizza med asparges og gedeost samt grøn salat med skvalderkål

Her til aften fik vi surdejspizza for første gang. I løbet af ugen har jeg flere gange tænkt på at lave en pizza med asparges på, og samtidig har jeg også en surdej, der trænger til at blive brugt. Jeg havde et øjeblik overvejet at lave pizzadejen med surdej i, men forkastede ideen – indtil jeg dagen efter så et indlæg hos Hanne K, hvor hun netop havde lavet surdejspizza! Så var der ingen undskyldning længere – så kunne jeg også komme i gang med mit pizzaprojekt! Jeg havde dog et par melposer, der skulle bruges, så jeg lavede den ikke på samme meltyper som Hannes surdejspizza.

OBS: Du skal kun bruge halvdelen af nedenstående dej, hvis du blot skal lave surdejspizza til to personer. Jeg lavede hele portionen og bagte en pizza med noget andet fyld, som nu er puttet i fryseren til en travl hverdag.

Surdejspizza med asparges og gedeost

2 personer

1 dl surdej
2½ dl vand
10 g gær
1 tsk sukker
200 g sigtemel
100 g hvedemel
120 g durummel
2 tsk salt
1 spsk olivenolie

Fyld:
200 g grønne asparges
6 tsk artiskokpesto
120 g mild gedeost

Bland surdej, vand, gær og sukker. Tilsæt resten af ingredienserne og lad det ælte gerne – gerne ti minutter. Jeg brugte en røremaskine. Lad dejen hæve i køleskabet natten over.

Tag dejen ud og del den i to kugler. Sæt dem i køleskab i mindst en time og gerne længere. En time før, at du vil lave aftensmad, tager du dejen ud af køleskabet.

Tænd ovnen på 225 grader varmluft og lad en bageplade varme op sammen med ovnen. Rul imens dejen tyndt ud og flyt den over på et stykke bagepapir. Smør hver surdejspizza med artiskokpesto, skær gedeosten i tynde skiver og læg den oven på. Tag alle asparges, knæk den nederste del af dem og fordel dem på hver pizza. Bag den i ovnen i ca. 7-8 minutter.

Note: Surdejspizza er et ganske godt koncept, og med ovenstående fyld savnede jeg slet ikke kødfyld på den. Jeg tror, jeg skal eksperimentere videre med meltyperne, så jeg laver en mere sprød surdejspizza en anden gang. Dejen er dejlig at arbejde med, men det er selvfølgelig lidt besværligt, at man skal blande den allerede dagen før. Jeg synes dog, at den var det værd.

Grøn salat med skvalderkål

2 personer

5 kviste skvalderkål
en stor håndfuld salat – Lolla Bianco
125 g sugar snaps (ærter)
citronolie
lidt solsikkekerner

Hak både salat og skvalderkål og bland dem i et fad. Skold ærterne og hak dem i grove stykker. Bland dem i salaten med lidt citronolie og drys solsikkekerner over.

Note: Meget mild salat, men det skulle den også være, så den ikke konkurrerede med pizzaen i smag.

Gulerodskage med cognac

Gulerodskage med cognac

Denne gulerodskage er lavet med en gavmild mængde flødeostecreme, for den smager sindssygt godt sammen med den saftige kage.  Opskriften er en gammel kending fra min barndom, som jeg gav et ekstra pift i form af citron i flødeostecremen. Gulerodskage med cognac og flødeostecreme 200 …