Recent Posts

Bærgelé med hyldeblomst

Bærgelé med hyldeblomst

De kommende dage vil jeg vise en kavalkade af forskellige desserter, som de seneste ugers gæster er blevet udsat for, og jeg lægger ud med en bærgelé med hyldeblomst. Da jeg for nylig havde en lille håndfuld venner på besøg, som blev udsat for både …

Grillet cuvette med kold bearnaisesauce

Grillet cuvette med kold bearnaisesauce

Det var ikke kun røget laks, der blev fremtryllet på grillen i sidste uge, da vi havde gæster – en lille cuvette fik også en halv times tid på grillen, inden den blev serveret sammen med kold bearnaisesauce, kogte bønner og nye kartofler. Kold bearnaisesauce …

Hjemmerøget laks med rygeost-is og dildolie

Hjemmerøget laks med rygeost-is og dildolie

Ind imellem må man jo gerne gøre det let for sig selv, så da vi havde gæster tidligere på ugen, valgte jeg at kombinere et par tidligere forretter her fra bloggen og ‘binde’ dem sammen til den nye ret med hjemmerøget laks og rygeost-is samt en hurtig dildolie.

Jeg serverede hjemmerøget laks med rygeost-is og dildolie sammen med lidt friske ærteskud. Den hjemmerøgede laks er let at lave og kræver kun frisk laks, røgflis og en grill (til kul) – læs fremgangsmåden via linket til opskriften.

Rygeost-isen var lidt rester fra tidligere på måneden, hvor jeg – som en del af månedens legebenspænd – eksperimenterede med at lave en is på rygeost. Sådan en lille klat is passede glimrende som supplement til den røgede fisk.

Der var selvfølgelig lidt grønt (i form af ærteskud) til at give lidt friskhed og sprødhed på tallerkenen, og sidst men ikke mindst blev retten ‘bundet sammen’ af en dildolie. Jeg havde oprindeligt tænkt mig at lave en mere koncentreret udgave, men så skulle jeg have gået i gang tidligere. I stedet nøjedes jeg med at tage 1 dl frisk dild og blende det med ca. 0,75 dl god italiensk olivenolie. Dildolien blev smagt til med lidt salt og dryppet ud over forretten lige inden serveringen.

Voilá – et styks ny forret 🙂

Avokadosuppe

Avokadosuppe

Sidste weekend havde jeg besøg af en flok venner – herunder også Vegetarvennen – så vi fik selvfølgelig et par vegetarretter til frokost. Udover jordbærsalaten med koriander og kokos spiste vi også denne avokadosuppe, som jeg fandt inspirationen til hos La Cucina Nada. Jeg udskiftede …

To x ananasdrink – Flirtini og Minty Pineapple

To x ananasdrink – Flirtini og Minty Pineapple

Sol, sommer og søde drinks! De sidste par dage har jeg eksperimenteret med ananasdrinks, som er testet på gemalen og gæster. Den første ananasdrink fik jeg inspiration til, da jeg kiggede i kogebogen ‘Cocktails’, men jeg måtte erstatte Cointreau med en hjemmelavet appelsinlikør, eftersom jeg …

Jordbær curd og jordbærsorbet

Jordbær curd og jordbærsorbet

Som jeg nævnte i indlægget med jordbærsalaten, så er der ikke længe til, at den danske jordbærsæson slutter, og derfor er det bare om at guffe løs af de dejlige røde bær lige nu. Hvis du savner lidt variation og ikke blot vil spise bærrene rå, så prøv de to følgende opskrifter på henholdsvis jordbærsorbet og jordbær curd.

Som citronelsker er jeg selvfølgelig vild med lemon curd, men dette kan naturligvis også lavet med andet end citron – for eksempel har jeg prøvet at lave orange curd, og det smager skønt! Jeg kom dog i tanke om en opskrift, jeg havde set i et gammelt Spis Bedre-blad, hvor curden blev lavet på jordbær, og det måtte jeg naturligvis også prøve. Jeg brugte dog flere jordbær og mindre limesaft i forhold til deres udgave.

Jordbær curd / strawberry curd

et stort glas (350 g)

200-250 g jordbær
en øko-lime
1½ dl rørsukker
3 æggeblommer
100 g smør

Rens jordbærrene og skær dem i mindre stykker. Riv limefrugten på et fint rivejern og pres derefter limefrugten. Hæld limesaften i en lille kasserolle sammen med halvdelen af skallen (gem resten af skallen – den kan for eksempel bruges i en drink, salat eller is) samt ½ dl rørsukker. Lad det simre i fem minutter og tag så kasserollen af komfuret. Lad det køle lidt af, inden du blender jordbærrene til puré. Pisk æggeblommerne sammen med resten af sukkeret til en luftig creme. Hæld cremen i kasserollen sammen med jordbærpuréen og varm det langsomt op, indtil cremen er lige ved at koge. Tag kasserollen af komfuret og rør godt rundt, inden du rører smørret i lidt ad gangen. Når al smørret er rørt i, hældes jordbær curden på skoldede glas og sættes i køleskabet. Kan holde sig i et par uger.

Note: Den har en fin sødme og samtidig også noget syrlighed fra limefrugten. Hvis du er til meget søde ting, vil jeg anbefale dig, at du tilsætter lidt mere sukker – ca. ½ dl – men jeg synes, den virker meget fin og frisk i denne udgave.

jordbærsorbet, is, sorbet, dessert, jordbær, sukkersirup, rørsukker, æggehvider, æg

Jeg havde en halv bakke jordbær til overs, da jeg havde lavet jordbær curd, og da jeg samtidig også pludselig stod med 3 æggehvider, var det jo oplagt at lave en portion jordbærsorbet! Jeg vidste ikke, hvordan jordbærrene ville opføre sig i en jordbærsorbet, men det viste sig, at de egnede sig utrolig godt til dette formål, så det er bestemt ikke sidste gang, jeg prøver det!

Jordbærsorbet

250 g friske danske jordbær
1 æggehvide
1 dl sukkersirup (en sirup kogt i kort tid på lige dele vand og sukker – se her)

Rens jordbærrene og put dem i en blender sammen med æggehvide og sirup. Blend det til en ensartet masse og hæld det derefter i en ismaskine. Kør massen, indtil det bliver en silkeblød jordbærsorbet. Spis med det samme eller put det i fryseren.

Note: En dejlig, dejlig jordbærsorbet med tydelig jordbærsmag og samtidig en seriøs konkurrent til den jordbærflødeis, jeg bloggede om sidste år.

Jordbærsalat med koriander og kokos

Jordbærsalat med koriander og kokos

Jordbærsæsonen er ved at være ovre, så de seneste dage har vi indtaget ekstra mange jordbær for liiiige at få de sidste med. I lørdags sneg jeg for eksempel jordbær ind i madlavningen, da jeg lavede denne jordbærsalat til mine gæster. Det var også en …

Royal Indian Restaurant

Royal Indian Restaurant

Når vi beslutter os for at spise ude, ender vi som regel med at vælge en restaurant i København. Her er der et konstant flow af nye, spændende restauranter, så der er altid noget, der frister. Jeg har dog besluttet mig for, at denne sommer …

Blueberry daiquiri

Blueberry daiquiri

Disse lune sommerdage kalder på drinks… smukke, kolde drinks på terrassen for at være helt præcis! Sådan en lavede jeg for et par dage siden, da gemalen og jeg trængte til lidt forkælelse. Helt i tråd med månedens benspænd fik jeg lyst til at lege og besluttede mig derfor for at lave en blåbærversion af strawberry daiquiri – dvs. Blueberry daiquiri!

Blueberry daiquiri

2 personer

3 dl frosne blåbær
½ dl hvid rom
1 spsk flormelis – evt. mere hvis du har en sød tand
½-1 dl blåbærsaft*
evt. lidt limesaft

Pynt: æggehvide og flormelis til glassets kant samt en spiselig blomst og/eller frisk mynte

*har du ikke blåbærsaft, kan du bruge tranebærsaft eller evt. blot vand. Jeg puttede en lille rest fløde i drinken (for at bruge den og for at gøre drinken en smule lysere).

Hæld blåbær, rom, flormelis og ½ dl saft/vand i en blender og blend det til en ensartet masse. Tilsæt evt. mere saft/vand, hvis drinken er meget tyktflydende. Smag til med flormelis og evt. lidt limesaft.

Tag to cocktailglas og dyp kanten af hvert glas i æggehvide og derefter i flormelis, så du får en flot hvid kant på glasset. Fordel forsigtigt Blueberry daiquiri i de to glas og pynt den. Servér drinken med det samme.

Note: Blueberry daiquiri er en dejlig sødmefuld drink, der har en god blåbærsmag og et pift rom oveni. Du kan justere sødmen ved at putte mindre flormelis i og bruge limesaft til at tilsætte noget syre. Jeg ville have lavet drinken med blåbærsaft, men vi var udgået, så jeg tilsatte lidt vand i stedet. De blåbær, jeg havde købt i Irma, havde dog så megen smag, at den manglende blåbærsaft ikke gjorde noget.

Blueberry daiquiri er i øvrigt festlig på flere måder – du får nemlig skønne blå-lilla læber og ditto tunge af at nippe til den, så den vil være perfekt til din næste goth-fest 😉

Rygeost-is med purløg og skinkeroser

Rygeost-is med purløg og skinkeroser

Har du nogensinde prøvet at bruge is i forretter? Det skal du prøve – det er en sjov gimmick! Jeg prøvede det for mange år siden på en restaurant i Amsterdam, og for et par år siden lavede jeg en solbæris, som jeg brugte i …