Nye sjove madoplevelser
Her kommer et par traditionelle tapas-retter, som vi spiste i weekend. Den ene – albóndigas – er jo egentlig bare den spanske version af kødboller i tomatsauce, en ret som mange kulturer har i en eller anden udgave. Jeg har set mange forskellige versioner på …
Vi har haft ret travlt de seneste uger, da vi både har været i Nice samt haft en masse aftaler, men i weekenden blev det atter tid til at grille. Jeg købte for et stykke tid siden et par krondyrsteaks i Irma, og dem ville …
Denne simple ret med stegt aubergine fik gemalen og jeg til frokost tidligere på ugen. Den ser ikke voldsom stor ud, men eftersom fedtprocenten er rimelig høj i retten, så mætter den ganske godt. Du kan enten bruge stegt aubergine med pesto og hytteost som en lille frokost eller dele den op i fire portioner og bruge den som forret.
2 personer
1 aubergine
salt
rigelig med olivenolie
100-150 g hytteost
5 spsk hjemmelavet basilikumpesto
Pynt: Appelsintagetes (spiselig blomst)
Skær toppen af auberginen og skær auberginen i meget tynde skiver – max ½ cm tykke. Drys grovkornet salt på et stort fad eller et par store tallerkner og fordel aubergineskiverne. Drys dem med salt og lad dem trække i en halv time. Børst saltet af aubergineskiverne og dup dem tørre med køkkenrulle.
Hæld en gavmild mængde olie på en pande og steg aubergineskiverne ved mediumvarme. Hold nøje øje med dem – de må ikke få for meget varme, så de bliver mørke. Læg 2-3 skiver på en tallerken og smør dem med 1½ spsk basilikumpesto. Smør 2-3 spsk hytteost ud over det og læg 2-3 aubergineskiver oven på. Smør 1 spsk basilikumpesto oven på det øverste lag auberginer og pynt evt. med spiselige blomster.
Note: Denne version af stegt aubergine er en smuk og ret mættende servering, hvor auberginen bliver suppleret med masser af smag fra pestoen. Vær opmærksom på, at auberginerne suger en del olie til sig under stegningen.
Da jeg lavede gazpacho i sidste måned, overvejede jeg først at vente med at lave retten til denne måned, hvor jeg har tapas-benspænd, men den kolde suppe passede så fint ind i madpakke-benspændet, at jeg holdt fast i min beslutning. Til gengæld har jeg så …
Som jeg nævnte under indlægget om friterede blæksprutter, så besøgte vi et italiensk madmarked på vores ferie i Nice. Her købte jeg en masse skønne skaldyr og grøntsager, der blev omsat til en række tapasretter om aftenen. Udover de friterede blæksprutter blev det også til …
Jeg lavede som sagt en række tapasretter, da vi var i Nice, og da jeg havde lavet friterede blæksprutter, lå blækspruttekroppene stadig på spækbrættet og ventede på at blive brugt. Hvad skulle jeg bruge dem til?
Jeg opdagede en opskrift på Spanishfoodworld, som jeg tog udgangspunkt i. Jeg brugte dog en anden type blæksprutte (i den originale bruger man ottearmede blæksprutter), ligesom jeg undlod safran, da ferielejligheden ikke havde dette på krydderihylden. Derudover justerede jeg mængderne, så der blandt andet kom flere kartofler i retten.
Kroppene fra 6 blæksprutter
lidt olivenolie
1 løg skåret i tynde skiver
ca. 2 spsk bredbladet persille, finthakket
ca. 500 g kartofler, skrubbede og skåret i tern på 2 x 2 cm
salt og peber
Skær hovedet af blæksprutterne og brug dem til friterede blæksprutter. Tag blækspruttekroppene og træk skindet af dem. Skær dem op i den ene side og rens blæksprutterne indvendig – fjern al indmad og den fine hinde. Skyl hver blæksprutte og skær blækspruttekroppene i stykker på ca. 2 x 2 cm.
Varm olien på en pande og steg løgene ved mediumvarme, indtil de er bløde og gyldne. Tilsæt lidt salt undervejs. Tilsæt persille og blæksprutte samt lidt vand. Læg låg på panden og lad det simre ved svag varme i en times tid. Rør ind imellem i retten og tilsæt evt. lidt mere vand. Pas på, at det ikke tørrer ud! Når blæksprutterne er møre, tilsætter du kartoflerne samt mere vand, så det lige akkurat dækker kartoflerne. Lad retten koge uden låg, indtil kartoflerne er møre og smag til med salt og peber.
Servér retten i små skåle.
Note: Blæksprutte med kartofler er en ret spændende ret. Jeg vil prøve at lave den med safran på et tidspunkt, for retten må gerne krydres lidt mere (efter min smag), men ellers en dejlig mild og velsmagende ret.
Da vi besøgte Nice for et par år siden, spiste vi på den fantastiske bistro, Lou Pistou. Et skønt lille sted, der serverer lokale retter smagt til med kærlighed (og godt med olie ;-)). Vi håbede derfor på at finde flere gode bistroer og prøvede …
Vores ferie i Nice bød også på madlavning, for jeg kan ikke stå for de sydlandske madmarkeder – her er alt, hvad en glad kok kan begære af sprøde og lækre grøntsager, saftige frugter og friske fisk og skaldyr. Og lige præcis med hensyn til …
På vores ferie i Nice skulle vi selvfølgelig også have et par is… eller tre for at være helt nøjagtig! Vi havde researchet lidt på gode isbarer i Nice – først og fremmest via Tripadvisor, hvor Gelateria Azzurro kom ind på en imponerende 9. plads på den samlede liste over spisesteder i Nice.
Isbaren har et stort udvalg af is, hvilket kan være et tegn på, at stedet enten er meget alsidigt og eksperimenterende – eller at de gaber over for meget og ikke er kritiske nok mht. hvad de sælger. I dette tilfælde var det heldigvis det første.
Den charmerende bestyrer imponerede os med et par danske gloser, og han stak os også en smagsprøve på en skøn pæreis, inden vi skulle vælge hvilke is, der skulle i vaflerne. Det var et temmelig svært valg, men jeg endte med at tage en kugle citrontærte-is samt en kugle creme brulèe-is. Gemalen snuppede en kugle pistacie-is og en kugle chokoladesorbet. Alle fire typer is var fantastiske, men jeg var især vild med citrontærte-isen (og ikke kun fordi jeg elsker citron – denne her var utrolig lækker) og med chokoladesorbeten, der fungerede ret godt. Creme brulèe-isen var mild og dejlig, mens pistacie-isen hører til blandt de bedste pistacie-is, jeg har smagt.
Turens bedste isbar og dermed også nr. 1 på min liste over gode isbarer i Nice – kan klart anbefales!
Gelateria Meraviglia var turens næstbedste isoplevelse. Det er en lillebitte isbar med 8-10 forskellige is samt en række hjemmelavede ispinde (dem fik jeg desværre ikke fotograferet – de var ellers smukke). Smagene er forholdsvis klassiske og i den tunge ende, men heldigvis besøgte vi stedet en aften, hvor vi nøjedes med at spise lidt frugt til aftensmad – nåja og så ovenstående is. Jeg valgte en kugle med en tiramisu-lignende is samt en kaffe-is, mens gemalen tog en kugle mango-is og en kugle pistacie-is (ja, han er ret glad for pistacie. Det er jeg sådan set også, men han når altid at vælge det, før jeg gør :)).
Tiramisu-isen var syndig god (og ret mættende) og blev suppleret godt af den kraftige kaffe-is, som havde en fin balance mellem sødme og bitterhed. Gemalens mango-is havde en tydelig mangosmag, mens pistacie-isen var næsten lige så god som den hos Azzurro.
Den tredje og sidste isbar, vi besøgte, var Fenocchio Glacier, der er kendt for deres meget store – og meget specielle – udvalg af is. De har et sted mellem 90 og 100 forskellige is, og udover et bredt udvalg af chokolade- og frugtis, så har de også en række ret specielle is – for eksempel timian-is, lavendel-is og tomat-basilikum-is!
Vi tog vanen tro to kugler is hver. Jeg valgte lime-is og avokado-is, mens gemalen tog saltkaramel-is og abrikos-is. Lime-isen var en stor skuffelse. Den smagte syntetisk og fik mig mest til at tænke på rengøringsmidler. Bvadr! Avokado-isen var noget bedre – mild og behagelig og med et fint touch af avokado i smagen. Abrikos-isen havde en udmærket abrikossmag, men var lige lovlig sød, mens saltkaramel-isen var glimrende (men måtte gerne have været lidt mere salt).
Jeg ved ikke, om vi var uheldige (eller for vovede i vores valg), men jeg var i hvert fald ikke så imponeret, og vi endte med at smide ca. halvdelen af isen ud (og den slags helligbrøde kaster vi os normalt ikke ud i!). Fenocchio Glacier bliver ofte nævnt, når diverse magasiner laver lister over lækre isbarer i Nice, men jeg kan altså ikke anbefale den.
Gemalen og jeg vendte i går hjem fra en lille uges ferie i Nice. I modsætning til de andre gange, vi har været i Sydfrankrig, så boede vi faktisk i selve Nice denne gang – nærmere betegnet i en lejlighed i den gamle bydel, som …