Recent Posts

Restaurant Spazio 26

Det kan være svært at finde en restaurant, der ikke serverer julemad i december måned, så vi var glade for, at vi havde købt en Tipster-deal til Spazio 26, hvor vi kunne få 9 små retter til 295 (næsten halv pris i forhold til normalt). …

And i stegeso

And i stegeso

Har du prøvet at tilberede and i stegeso? Det havde jeg ikke før i lørdags – men da jeg har avet kylling i stegeso masser af gange, så det var nærmest bare et spørgsmål om tid. Og da jeg havde tænkt mig at gå en …

Ungarske valnøddekager

Ungarske valnøddekager

Det er anden advent, og jeg har julet det meste af dagen. Det er lykkedes mig at sætte endnu mere julepynt op, og så har jeg selvfølgelig bagt julesmåkager – i dette tilfælde nogle ungarske valnøddekager, som jeg faldt over hos Taste of Home. Jeg tog udgangspunkt i opskriften, jeg læste på siden men justerede dog nogle af målene.

Ungarske valnøddekager

14-18 stk.

Dej:
125 g blødt smør
100 g flødeost
3 dl hvedemel

Valnøddefyld:
1½ æggehvide
½ dl rørsukker
1 tsk vaniljepulver
2½ dl valnødder, finthakkede

Derudover:
Flormelis

Rør smør og flødeost sammen. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, indtil du kan samle dejen. Læg den på køl en times tid.

Pisk æggehviden, til den skummer. Tilsæt derefter 1 spsk af rørsukkeret, pisk lidt, tilsæt mere sukker, pisk igen og fortsæt, indtil du har brugt al sukkeret. Tilsæt så vaniljepulver og valnødder og pisk det til en ensartet masse.

Drys flormelis ud på køkkenbordet og rul dejen ud i et rektangel. Skær dejen i 8×8 eller 10×10 cm store stykker og læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Læg en stribe af fyldet fra ét hjørne af dejen og over til det modsatte hjørne (fyldet skal dog ikke gå helt ud til kanten, da det udvider sig under bagningen). Tag de to modsatte hjørner af dejen og fold dem ind over fyldet. Sørg for at fæstne dejen godt over fyldet, så dejen ikke folder ud igen under bagningen.

Bag dine valnøddekager ved 180 grader i 10-14 minutter, indtil de er letgyldne. Lad dem køle af og servér dem – evt. drysset med lidt flormelis.

Note: Søde dejlige valnøddekager, der – når de er friskbagte – også er sprøde. Jeg har tilføjet lidt mere vanilje i opskriften, end hvad jeg selv brugte, da jeg synes, den godt kunne tåle lidt mere vanilje. Dejen kan laves op til to dage før, at du skal bage kagerne, og disse valnøddekager kan ifølge den originale opskrift også fryses – det har jeg dog ikke prøvet.

Andetarteletter

Andetarteletter

Månedens benspænd er and, og jeg lægger ud med disse andetarteletter, som snildt kan bruges som forret eller som en del af buffeten til julefrokosten. Andetarteletter kan sagtens laves på rester af stegt juleand, men har du ikke lige det på lager, så kan du …

December: And

December: And

December-benspændet skal naturligvis have et touch af jul, så jeg har valgt and! I denne måned vil jeg eksperimentere med retter lavet på and, og jeg tror, det bliver ganske skægt, for selvom jeg har lavet en del anderetter gennem tiden, så er der stadig …

Mini-omelet med rejefyld

Mini-omelet med rejefyld

Den sidste vinterforret i denne ombæring bliver denne lille servering – nemlig mini-omelet med rejefyld. Eller mini-omeletter om man vil, eftersom forretten består af to små omeletter med fyld imellem. Det er en ret simpel mini-version af min normale omelet men med rejer imellem i stedet. Da jeg havde sammensat forretten, indså jeg, at den nok vil fungere endnu bedre med endnu et lag fyld plus en omelet mere, så den fylder mere, og så kunne det også være fint med en lille frisk krydderurt på toppen. Det sidste er det dog ikke helt sæson for.

Mini-omelet

Ca. 12 stk.

2 æg
½ dl mælk
Lidt salt
Smeltet smør til stegning

Pisk æg, mælk og salt sammen. Varm en blinispande op og smør hvert felt med smør. Hæld æggemasse i hver blinisflade og steg dem ved mediumvarme, indtil de begynder at stivne på overfladen. Vend dem om og steg dem kort på den anden side.

Rejefyld
Til to personer

1 dl kogte rejer, hakkede
1 spsk creme fraiche
½-1 spsk mayonnaise
Ca. ½ fintreven skal fra øko-citron
Salt og peber

Rør rejer, creme fraiche, mayonnaise samt citronskal sammen og smag til med salt og peber.

Når du skal servere forretten, lægger du en mini-omelet på en frokosttallerken, topper den med rejefyld og lægger derefter en anden mini-omelet oven på. Tryk dem let sammen og servér med det samme.

Note: Sød lille servering – bestemt en forret, jeg vil lege videre med en anden gang.

Melomakarona – græske julesmåkager

Melomakarona – græske julesmåkager

Det er december, og så skal der selvfølgelig bages julesmåkager – første portion blev disse julesmåkager, der går under navnet melomakarona. Jeg faldt over dem, da jeg surfede på Taste of Home, og dem måtte jeg simpelthen prøve. Jeg justerede lidt på mængderne og erstattede …

Sådan holder vi juleølssmagning

Sådan holder vi juleølssmagning

December er lige rundt om hjørnet, og så er det jo tid til juleølssmagning! Det er i hvert fald en tradition, vi startede sammen med et vennepar tilbage i 2014 og som er holdt ved lige siden. Jeg ved godt, at mange sværger til den …

Restaurant Anarki

Restaurant Anarki, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Tidligere på måneden lokkede et vennepar os med på Restaurant Anarki, for de syntes, at det var på tide med noget comfort food, og hvem kan være uenig i det med det vejr, vi har haft i denne måned? Så afsted med os. Restaurant Anarki har et glimrende a la carte kort, men de har også en delemenu med fem retter til 395 kr, og det tilbud kunne vi ikke stå for. Og med et par flasker rødvin til – navnene noterede jeg dog ikke.

Restaurant Anarki, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Første servering var tre små snacks: Et stykke vaffel med trøffelmayo og skinke til hver – syndigt lækkert og velsmagende!

Restaurant Anarki, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Der var også en enkelt friteret riskugle (arancini) til hver – selvfølgelig også med trøffelmayo. Også en fuldfed lækker hapser, som altid er en sikker vinder.

Restaurant Anarki, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Og sidst men ikke mindst lidt anderillette på en tynd sprød skive brød med en syltet agurk oven på. Så var der lagt en god bund.

Restaurant Anarki, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Efter denne solide start var det dejligt, at der kom suppe på bordet. Nu er jeg normalt ikke til ’vandede’ supper (jeg foretrækker blendede grøntsagssupper eller asiatiske supper med kød og grønt), men denne kalvehalebouillon havde godt med smag og var kombineret med svampe og kalvehalestykker. En god, varmende efterårsret.

Restaurant Anarki, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Derefter blev der skiftet stil, for nu var det tid til en pastaservering. En enkelt ret med bakskuld (salt og røget fisk), hvor der var rigeligt til hver person, for det var en ret, der mættede godt. Portionen kunne sagtens have været mindre med tanke på, hvor mange retter vi skulle igennem.

Restaurant Anarki, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Den ene hovedret bestod af en tartelet med kalvehjertefrikassé og peberrod samt godt med karse…

Restaurant Anarki, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

… og den anden hovedret var braiseret gris med grønkål og skysauce. Begge ret mættende og solide retter, som smagte skønt.

Restaurant Anarki, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Måltidet sluttede selvfølgelig af med en fyldig efterårsdessert – nemlig en sticky toffée pudding, der var i fin balance – ikke så klistret og hvinende sød som desserter med karamelsauce ellers let kan blive. En god afslutning på et meget mættende måltid.

Der var godt besøgt den aften på Restaurant Anarki, og det forstår jeg godt, for der var hyggeligt, og maden var af den gode, nærende slags. Måske en anelse for fed til min normale smag, men det var lige, hvad jeg trængte til efter en lang gåtur i regnvejret den dag.

Restaurant Anarki var lidt udfordret på støjsiden, hvor akustikken var ret dårlig, men ellers var det en god oplevelse. Jeg ender derfor på fem stjerner til restaurantoplevelsen.

Miniburger med paté

Miniburger med paté

For et par dage siden bloggede jeg om en miniburger med kylling, som du kan servere som forret. Har du midlertid ikke tid til at stege en kylling (eller har stegt kylling i fryseren), så er her en anden og lettere miniburger, som egner sig …