Måned: maj 2016

Rabarber-wienerstang med marcipan

Rabarber-wienerstang med marcipan

Er det ikke længe siden, jeg har blogget om kage? Så er det jo meget heldigt, at gemalen skulle bruge en kage i mandags, for det gav mig en undskyldning for at bage denne rabarber-wienerstang. Det er jo perfekt, nu hvor haven bugner af rabarber, 

Asparges med sesamdressing

Asparges med sesamdressing

Det er sæson for dejlige, friske og saftige asparges, og det er heldigvis også en grøntsag, der indgår i det japanske køkken, som er mit benspænd denne måned. Jeg så en opskrift på asparges med sesamdressing i ‘EASY japansk kogebog’, men lavede lidt om undervejs. 

Grillet lårtunge

Grillet lårtunge

I fredags – hvor vejret var noget pænere end i dag – prøvede vi at lave grillet lårtunge for første gang. Jeg havde nemlig fundet et stykke lårtunge i fryseren, og da jeg i sin tid prøvede at tilberede lårtunge for første gang, havde jeg set, at man også kan grille den, som om den var en roastbeef. Nu fandt jeg ud af for nogle år siden, at grillet roastbeef smager rasende godt, så samme metode skulle vi naturligvis også afprøve på lårtungen.

Grillet lårtunge

ca. 3 personer

600 g lårtunge
salt og peber
ca. 3 spsk kraftig balsamicoeddike

Rids kødets fedtkant med en skarp kniv og gnub kødet grundigt med salt og peber. Smør derefter balsamicoeddiken på. Smid din lårtunge på grillen ved indirekte varme og læg låget på – husk at have foliebakke lige under kødet under stegningen.

Steg kødet indtil det får en kernetemperatur på 56 grader. Vi brugte et stegetermometer, og det tog omkring 30-40 minutter på grillen. Tag derefter kødet af grillen lad den hvile i fem minutter – IKKE overdækket – inden den skæres ud.

Grillet lårtunge kan serveres med mange slags tilbehør. Jeg serverede den med en hurtig peberrodscreme rørt på creme fraiche, revet peberrod, salt, peber og lidt sukker. Derudover lavede jeg en kålsalat med alskens grøntsager i.

Note: Grillet lårtunge er lige så lækker og saftig som en grillet roastbeef. Denne grillet lårtunge blev ikke så rosa, men til gengæld var den mør og saftig, og så er alt jo godt.

Vi delte en øl til – Wrath – der er en del af The Sinner Series fra Amager Bryghus. Den viste sig at være ganske glimrende til, selvom den var mere mild og sødmefuld, end jeg havde forventet, da jeg valgte den til maden. Jeg skal i øvrigt på Ølfestival næste weekend, og der er Amager Bryghus helt sikkert en af de stande, jeg skal besøge!

Sommerlig kikærtesalat

Sommerlig kikærtesalat

Jeg nævnte i går, at jeg har savnet sommergrøntsagerne, og vi havde da også dårligt rundet 1. maj, før jeg shoppede en god bunke sommergrøntsager og friske krydderurter. I vinterhalvåret (hvilket jeg har defineret til at være fra 1. november og frem til 1. maj) 

Japansk suppe med nudler og oksekød

Japansk suppe med nudler og oksekød

Japanerne kan godt lide suppe, så selvfølgelig skal jeg også lave en japansk suppe, når jeg har japansk mad-benspænd! Og det bliver næppe den eneste – jeg har i hvert fald planer om at eksperimentere med flere supper i løbet af de næste par uger. 

En sommer som deltidsvegetar

En sommer som deltidsvegetar

Jeg elsker grøntsager. For mig er de en vigtig del af et måltid, og selvom jeg ind imellem godt kan spise et ‘grøntsagsfattigt’ måltid, så ved jeg, at min krop helt klart foretrækker retter, hvor der er godt med grøntsager i. Når mine venner joker med, at de ikke helt ved, om de tør invitere en madblogger til middag (underforstået mig), så plejer jeg at sige, at jeg kan spise næsten hvad som helst, hvis bare der er grøntsager til.

Da jeg sidste sommer havde pasta-benspænd, indså jeg, hvor let det er at lave lækker vegetarmad på sommergrøntsager. Det var egentlig ikke en overraskelse – jeg har før eksperimenteret med både vegetar-benspænd og veganer-benspænd og fandt her frem til en masse skønne og dejlige retter uden kød. Men pludselig indså jeg, hvor lidt jeg egentlig behøvede kødet som en del af sommerretterne. Bevares – når vi rullede grillen frem, kom der næsten altid kød på, og lige præcis ved grillretterne vil jeg næsten altid ty til kødserveringer.

Men en travl hverdagsaften kan jeg sagtens nøjes med lidt pandestegte eller dampede grøntsager vendt med linser, kikærter eller pasta, så det tager jeg konsekvensen af denne sommer, hvor jeg har besluttet mig for, at mindst halvdelen af de retter, jeg laver, skal være vegetariske. Jeps, jeg bliver deltidsvegetar – i hvert fald i eget køkken. Det er ikke sikkert, at alle retterne kommer på bloggen – en del af dem vil nok være gentagelser af de vegetarretter, jeg allerede har blogget om – men jeg skal prøve at huske at smide nogle af dem på bloggen.

Beslutningen om flere vegetarretter bunder dermed i, at jeg elsker grøntsager og ikke, at jeg pludselig ikke vil lave kødretter. Det vil jeg fortsat – bare ikke hver dag. Jeg tog beslutningen allerede i efteråret, men i løbet af de seneste måneder er det åbenbart blevet ret hipt at skære ned på kødet. Det er jo fint, for det er også godt for miljøet, og så er der den bonuseffekt, at jeg også kan være hip (selvom det ikke var tilsigtet :)).

Jeg begynder som deltidsvegetar i juni måned, og så er planen at fortsætte frem til slut-august eller slut-september.

Hvad med dig? Hvad er dine yndlings-sommergrøntsager? Og har du en yndlingsvegetarret?

Restaurant Supper – sydamerikansk i Stockholm

Restaurant Supper – sydamerikansk i Stockholm

Jeg fortsætter rækken af restaurantanmeldelser fra vores tur til Stockholm – denne gang er det Restaurant Supper, som vi spiste på en aften. Da jeg researchede restauranter i forbindelse med vores tur, faldt jeg over den sydamerikanske restaurant Supper på Tripadvisor, hvor anmeldelserne var så 

Chokoladeslikkepind med peber og pop candy

Chokoladeslikkepind med peber og pop candy

Ideen til denne chokoladeslikkepind opstod under mit mad-inspireret-af-musik-benspænd i april måned. Desværre nåede jeg ikke at lave den i sidste måned, men sådan en fjollet idé skal ikke gå til spilde, så nu får I den – kun 1½ uge forsinket! Min chokoladeslikkepind – som 

Japanske kødboller i soyasauce

Japanske kødboller i soyasauce

Jeg er kommet i gang med mit japanske benspænd for denne måned, og jeg startede blidt ud med en omgang japanske kødboller med soyasauce. Det er en ret, der ikke kræver sære specialvarer, og du kan finde alle råvarerne i et almindeligt større dansk supermarked.

Når det så er sagt, så er opskriften på de japanske kødboller en smule tillempet danske forhold. Jeg skelede til en opskrift hos JapanCentre, men skruede lidt op for en række af ingredienserne. Derudover udskiftede jeg katakuriko stivelsespulver med majsstivelse samt sake med hvidvinseddike.

Japanske kødboller

ca. 3 personer

400 g svinekød, 8-12%
lidt salt
½ spsk finthakket frisk ingefær
1 spsk soyasauce
1 spsk hvidvinseddike
1 æg
1-1½ spsk majsstivelse
rapsolie til stegning

Sauce:
1 dl vand
2½ spsk soyasauce
2½ spsk rørsukker
1 spsk hvidvinseddike
1½-2 tsk majsstivelse
1-2 spsk sesamolie

Pynt:
sesamfrø
finthakket forårsløg

Rør kødet sammen med soyasauce, ingefær, hvidvinseddike og lidt salt. Rør derefter ægget i, indtil det er en homogen masse. Rør majsstivelsen i. Farsen skal være ret blød.

Hæld en gavmild portion olie på en pande og varm det op til mediumvarme. Form forsigtigt små kødboller med en teske og steg dem på panden. Vend gerne kødbollerne efter 20-30 sekunder, så de bliver stegt lige meget på alle sider. Kan du stege kødbollerne, så de bliver så runde som muligt, så er det helt perfekt (og kan du ikke, så smager de fint alligevel).

Når de japanske kødboller er stegt, laver du saucen. Hæld vand, soyasauce, rørsukker og hvidvinseddike i en kasserolle og varm det op. Når sukkeret er smeltet, hælder du en lille sjat af saucen i en skål og pisker majsstivelsen ud i det. Hæld det tilbage i saucen og lad det koge op et øjeblik, så saucen tyknes. Tag kasserollen af varmen og hæld sesamolie i saucen. Vend derefter kødbollerne i saucen.

Servér de japanske kødboller med lidt sesamfrø og finthakket forårsløg oven på.

Note: De japanske kødboller overraskede positivt – ikke mindst på grund af den dejlige søde sauce til. Vi spiste dem sammen med kogte ris og edemamebønner, og så nød vi også en spændende japansk risøl til. Den faldt jeg for nylig over, da jeg havde forvildet mig ind hos Mad & Vin i Magasin, og det viste sig, at denne øl passede rigtig godt til retten, da den var lidt mørkere og sødere, end japanske øl normalt er.

Gastrologik

Gastrologik

Da jeg gik i gang med at planlægge vores nys overståede tur til Stockholm, var et af omdrejningspunkterne for rejsen naturligvis maden (for ja, både gemalen og jeg sætter pris på gode madoplevelser som en del af rejsen til et andet land). Sverige har ligesom