Måned: juni 2012

Grønne asparges i skinkesvøb

Grønne asparges i skinkesvøb

Den anden dag kom jeg hjem fra arbejde og havde absolut ikke lyst til at lave mad. Det sker heldigvis meget sjældent, og da ‘fastfood’ betyder ‘mindst en time til du modtager bestillingen’ her i byen, så fristede den løsning ikke. I stedet priste jeg 

Hvid chokoladekage med citron og hyldeblomster

Hvid chokoladekage med citron og hyldeblomster

Det er ret usædvanligt, at jeg blogger om kage med få dages mellemrum, men jeg blev simpelthen nødt til at tage en hvid chokoladekage med til en, som trængte til forkælelse, og valget faldt på en opskrift på ‘blondies’ (brownies med hvid chokolade), som jeg 

Langtidssimret oksebov med auberginer, tomater og løg

Langtidssimret oksebov med auberginer, tomater og løg

langtidssimret oksebov, simremad, auberginer, oksekød, oksebov, hvidløg, løg, bananskalotteløg, gurkemeje, paprika, koriander, mørk sirup, tomaterDenne portion langtidssimret oksebov er lavet i protest – altså i protest over det dårlige vejr i sidste uge! Sommertøjet er pt. gemt godt af vejen, og med temperaturer ned til 10-12 grader mente jeg, at det ville passe fint ind med lidt simremad, så vi kunne få varmen. Det passer på ingen måde ind i månedens benspænd, for simremad er bedst, når det får lov til at passe sig selv flere timer i træk, men nu plejer jeg heller ikke at leve 100% af ‘benspændsmad’ hver måned.

Jeg fandt en stor oksebov fra Bondegården frem fra fryseren, så jeg havde fået til test. Den var på ca. 2½ kg, men reelt set var der nok nærmere 2 kg kød tilbage, da jeg havde fjernet ben og sener. Igen oplevede jeg, at kødet duftede godt, da det blev stegt, og det er altså en hel anden oplevelse, end når jeg bruger kød fra supermarkedet. Det krævede lidt mere snittearbejde i forhold til de gange, hvor jeg har købt oksebov hos den lokale halalslagter, men til gengæld var der mere smag i kødet.

Jeg lavede en stor portion langtidssimret oksebov, for der er meget kød på sådan et stykke, men nu havde vi også gæster (de selvsamme, der blev ‘udsat’ for jordbærkage og pastaret med laks), ligesom der også var til flere dage bagefter…

Langtidssimret oksebov med auberginer, tomater og løg
10-12 personer

2-3 auberginer
groft salt
ca. 2 kg oksebov skåret i tern
olivenolie
2 dåser hakkede tomater
3-4 fed pressede hvidløg
10-12 bananskalotteløg, pillede og halverede på langs
2 spsk gurkemeje
1 spsk paprika
1 spsk stødt koriander
1-2 spsk mørk sirup
8 tomater, halverede
salt og peber

Tilbehør – kogte røde linser

Auberginerne skæres i tykke skiver og drysses med groft salt. Lad dem stå og trække i ca. to timer, og børst derefter væde og salt af. Skær auberginerne i mindre tern.

Svits kødet i en stor gryde – evt. over flere omgange – og tilsæt hakkede tomater, hvidløg, gurkemeje, paprika og koriander. Lad det småsimre under låg en times tid. Tilsæt auberginetern og bananskalotteløg. Lad det simre i to timer og sæt så vandet til linserne over i en mindre gryde. Når vandet koger, og du har hældt de røde linser i, tilsætter du de halverede tomater i kødgryden. Smag til med salt, peber og sirup og lad det simre, indtil linserne er færdige.

Note: Langtidssimret oksebov er en dejlig fyldig ret, hvor saucen og kødet bliver rigtig lækkert af den lange tilberedningstid. Retten varmer også godt på grund af krydderierne, men det er ikke fordi, den er speciel stærk, lige når du får den på tungen. Jeg valgte at servere den sammen med røde linser, da linser har en tendens til at blive lidt bløde og smattede, og det passer rigtig godt sammen med simremad (tænk bare på kartoffelmos, der ofte bruges som tilbehør til simremad). Du kan sagtens putte endnu flere grøntsager i retten, og på den måde kan du også skjule ‘kedelige’ grøntsager for folk/børn, som er lidt grøntsagskræsne…

Jordbærkage med hvid chokoladecreme

Jordbærkage med hvid chokoladecreme

Så kom de danske jordbær endelig! Nu har jeg vansmægtet efter jordbær i flere måneder, så det var dejligt at kunne sætte tænderne i et saftigt rødt bær i går, da jeg fremtryllede denne jordbærkage til vores gæster. Og jeg mener fremtryllede, for jeg nåede 

Fuldkornspasta med fennikel, røget laks og citronmelissepesto

Fuldkornspasta med fennikel, røget laks og citronmelissepesto

I går havde vi gæster det meste af dagen, og det var jo en oplagt mulighed for at lave en benspændsret til frokost. Retten fungerer dog også fint som en let hverdagsret. Jeg må hellere indføre den sædvanlige ingrediens-oversigt, så det er lettere at købe 

Grøn kyllingegryde

Grøn kyllingegryde

grøn kyllingegryde, kyllingegryde, løg, fennikelfrø, gulerødder, grønne asparges, kylling, dild, basilikum, kylling, ærteskud, citroner, hvidvinHer til aften fik vi denne sommerlige ret, og selvom vejret i dag virkelig har vist sig fra den ustabile side og har budt på blæst, hagl og regn, så kunne vi alligevel nyde denne ret, mens solen skinnede.

Inspirationen til retten har jeg fundet i majnummeret af ‘Spis Bedre’, hvor jeg faldt over et smukt billede af en ret med masser af grønt i. Der stod tilmed, at den tog 30 minutter at tilberede, og så passer den jo perfekt i denne måneds benspænd. Det er dog en sandhed med modifikationer, for jeg nåede det kun lige akkurat, og jeg lavede endda en væsentlig mindre portion end den, der er beskrevet i bladet.

Jeg brugte mindre kød, almindelige løg i stedet for skalotteløg, flere asparges, mere dild og fennikelfrø, undlod kørvel og tilføjede friske ærteskud.

Er du klar? Hold på hat og briller, for her går det stærkt!

Grøn kyllingegryde for 2-3 personer

Sæt en dyb pande på komfuret, hæld lidt olivenolie og skru op for varmen. Mens panden varmer op, piller du et mellemstort løg og hakker det i små tern. Hæld løgternene i panden og svits dem ved relativ høj varme. Mens løgternene svitses, tager du to kyllingefileter og skær dem dem i mundrette stykker. Hæld dem straks på panden og vend dem i løgene.

Mens kyllingestykkerne bruner, skræller du en stor gulerod og skærer den i tynde stave. Har du adgang til et lille bundt små og fine gulerødder, så brug dem i stede. Hæld gulerodsstavene, 1½ dl hvidvin samt 1 tsk fennikelfrø i retten, når kyllingestykkerne er brunet, rør godt rundt og læg låg på retten. Lad den simre i ti minutter. Hvis kødet ikke er færdigbrunet, når du har skåret gulerodsstavene, kan du bruge tiden på at knække ‘fødderne’ af 250 g grønne asparges, lægge ‘fødderne’ fra og knække resten af aspargesene i stykker på 2-3 cm. Hæld asparges i en ildfast skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå og trække i det varme vand.

Sæt en lille gryde over med vand – husk at lægge låg på, så vandet hurtigere varmes op. Når vandet er bragt i kog, hælder du ris og lidt salt i, lægger låg på, skruer ned for varmen og lader risene passe sig selv.

Hak 2 spsk dild og put dem i et højt, smalt bæger, der passer til din stavblender. Har du ikke en stavblender, kan du også putte dem i en almindelig blender. Put en stor håndfuld frisk basilikum i.

Når kyllingeblandingen har simret i ti minutter, tager du kylling og grøntsager op med en grydeske. Hæld 1½ dl fløde i væden på panden, rør godt rundt og lad det simre i fire-fem minutter. Pluk imens en håndfuld friske ærteskud. Hæld 1 dl af flødeblandingen ned til dilden og basilikummen og blend det grundigt. Hæld det tilbage på panden, rør rundt og vend kyllingestykker + grøntsager + friske ærteskud + 1 tsk friskreven skal fra en øko-citron i retten. Jeg syntes, retten trængte til lidt mere væde, så jeg vendte 2-3 spsk sød hvidvin i retten, inden jeg smagte den til med salt.

Servér med det samme sammen med de kogte ris.

Tilberedningstid: 30 minutter!

Note: Jeg nåede det kun lige akkurat, og det var udelukkende, fordi jeg er ret køkkenvant og kunne skære et par hjørner under tilberedningen. Men det var ‘kampen’ værd, for det er en smuk, forholdsvis sund og indbydende ret. En rigtig forårs-/sommerret!

Planter, der kurerer sygdomme

Planter, der kurerer sygdomme

Da gemalen og jeg var på Mors for at opleve skaldyrsfestivalen, benyttede vi også muligheden for at besøge Spøttrup Borg, der er Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Nu elsker jeg at kramme borge, men i stedet for at bombardere jer med billeder af gamle sten, vil 

Forårssild og nye kartofler

Forårssild og nye kartofler

Månedens første benspændsret er disse forårssild, som vi fik til frokost (jeg ved godt, at vi i princippet er i en sommermåned, men jeg nægter at kalde dage med 12 grader for sommerdage!). Opskrifterne i denne måned kommer lidt mere til at fremstå som slagplaner, 

Juni: Mad på 30 minutter

Juni: Mad på 30 minutter

Denne måneds benspænd er ikke en overraskelse for – i hvert fald ikke jer, der følger med på Facebook og har været med til at bestemme emnet.

For et par uger siden lavede jeg en afstemning på bloggens Facebookprofil, og her løb benspændet ‘Mad på 30 minutter’ af med sejren.

Normalt kan jeg godt lide at pusle rundt i køkkenet og lave 117 ting på én gang, så det er lidt underligt at have tidsfaktoren med som udfordring. Jeg har været lidt bekymret for, om det vil begrænse min kreativitet for meget, eller om maden bliver for ordinær, men omvendt er det også sjovt at skulle tænke madlavningen på en hel anden måde, end jeg er vant til. Samtidig er det måske også meget rart at få mere inspiration til hurtige retter, der kan laves en travl hverdagsaften i stedet for at ty til hurtigløsninger såsom leverpostejsmadder eller en skål havregryn.

Derfor: velkommen til en måned med fastfood – altså den hjemmelavede slags!

Se de hurtige retter, jeg lavede i denne måned

Skaldyrsfestival på Mors

Skaldyrsfestival på Mors

En skaldyrsfestival er jo den helt perfekte afslutning på en hel måned med skaldyr, og derfor takkede jeg straks ja, da jeg fik tilbudt at komme med til skaldyrsfestival og opleve nordjysk skaldyrsgalore! Lørdag den 2. juni tog gemalen og jeg derfor kameraet under armen