Tomatlæder – grøntsagssnack

Tomatlæder – grøntsagssnack

Tomatlæder? Hvad sævan er det? Jamen det er en fin lille grøntsagssnack, du kan lave her om sommeren, hvor der er lækre tomater med masser af smag. For ja, du skal helst bruge tomater, der virkelig smager af noget (men… sådan er det jo faktisk med alle retter med tomater).

Nå, men tomatlæder er såmænd bare grøntsagsudgaven af frugtlæder, som jeg har lavet før. Det er en form for snack, der så vidt jeg husker stammer fra Mellemøsten, hvor man tilbereder denne snack ved at tørre den i solen. Her i Danmark, hvor vi ikke har lige så ekstrem tør varme, skal man i stedet bruge en ovn – gerne på varmluftsprogrammet.

Tomatlæder

1 bradepande

500 g tomater – gerne San Marzano tomater eller andre gode kraftige tomater
100 g rørsukker

Hak tomaterne og hæld dem i en gryde sammen med sukker. Kog tomaterne godt møre i løbet af ca. 15 minutter og blend derefter massen. Smør det ud i et tyndt lag på en bageplade, der er dækket af bagepapir – sørg for, at det er et jævnt lag. Lad det tørre langsomt i en ovn ved 50 grader varmluft i ca. 12 timer.

Du kan bruge tomatlæder som snack, men skærer du det i mindre stykker, kan du også blande det i en salat.

Note: Tomatlæder er både sødt og letsyrligt på samme tid. Du kan som sagt spise det som snack, men jeg har også planer om at blande det i nogle salater. Mon ikke man også kan hakke det og bruge det som topping på en grøntsagssuppe eller oven på grød?



4 thoughts on “Tomatlæder – grøntsagssnack”

  • Uhmmm, så venter jeg bare til vi kan høste masser af tomater, så skal det prøves. Tak for den opskrift:-P
    PS læste det som tomatglæder da jeg skimmede:-)

  • Først tænkte jeg – mmmhm sunde snacks, men da jeg så ingrediencerne blev jeg desværre skuffet :-/ men okay alt kan ikke være sund… Jeg tror jeg vil prøve at lave disse til mine gæster jeg får i weekenden, så må vi se om de er et hit.

    • Ja, sukkeret slipper man ikke for i denne opskrift – til gengæld spiser man som regel ikke så meget tomatlæder ad gangen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *