To sommerlige hindbærdrinks

To sommerlige hindbærdrinks

I weekenden havde vi gæster på besøg, og dem udsatte jeg for to forskellige slags hindbærdrinks som velkomstdrinks! Nu er det jo bare om at få brugt alle de nyplukkede hindbær fra egen have, så jeg tænkte, jeg ville bruge dem i et par smukke hindbærdrinks.

Den første, jeg lavede, var inspireret af en opskrift fra the bar. Jeg syntes dog, den trængte til mere sødme, så jeg ændrede lidt i blandingsforholdene samt erstattede sirup med flormelis.

Raspberry Collins

1 drink

8 hindbær
6 dl vodka
2 cl citronsaft
1-2 tsk flormelis
danskvand
isterninger

Hæld hindbærrene i en drinkshaker og mas dem grundigt med en et stumpt redskab eller evt. en spiseske. Hæld en håndfuld isterninger i shakeren sammen med citronsaft, vodka og flormelis og ryst drinken godt i 10 sekunder. Hæld drinken over i et højt glas fyldt med isterninger og hæld dernæst lidt danskvand over. Rør lidt rundt og servér drinken med det samme – evt. med et par friske hindbær i som pynt.

Note: Jeg foreslår, at du starter med at bruge 1 tsk flormelis og derefter smager dig frem til, om der skal mere flormelis. Mængden afhænger meget af, hvor søde eller syrlige dine hindbær er, og jeg fik brugt nogle, der havde lidt syrlighed. Men ellers en smuk og dejlig hindbærdrink, hvor du selv kan justere, hvor sød eller syrlig den skal være. Får du gjort den lidt for sød, kan du altid tilføje lidt ekstra citronsaft.

Den anden hindbærdrink var inspireret af en opskrift, jeg fandt på Serious Eats, der havde et fint udvalg af hindbærdrinks. Jeg udskiftede siruppen med flormelis men holdt mig ellers til samme blandingsforhold.

hindbærdrink, drink, hindbær, rom, citroner, flormelis, ingefærøl

My Sharona

1 drink

8 hindbær
4 cl hvid rom
2 cl citronsaft
1 tsk flormelis
6 cl ingefærøl
isterninger

Hæld hindbærrene i en drinkshaker og mas dem grundigt med en et stumpt redskab eller evt. en spiseske. Hæld en håndfuld isterninger i shakeren sammen med citronsaft, rom og flormelis og ryst drinken godt i 10 sekunder. Hæld hindbærdrinken over i et højt glas fyldt med isterninger og hæld dernæst ingefærøllen over. Rør lidt rundt og servér drinken med det samme – evt. med et par friske hindbær i som pynt.

Note: I denne hindbærdrink får hindbærrene lige et lille snert af både citronsaft og ingefærøl, hvilket den frisk og letsyrlig på samme tid.

De flotte hindbærdrinks fik i øvrigt følgeskab af nogle hapsere bestående af fluteskiver, der var stegt i smør på den ene side og derefter smurt med andepaté. De blev pyntet med salvieblade (der kort var stegt i smør) samt friske hindbær. En passende hapser der matchede de farverige hindbærdrinks ganske godt.



5 thoughts on “To sommerlige hindbærdrinks”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *