Tag: svampe

Belgiske tarteletter

Belgiske tarteletter

Sidste ret i belgisk mad-benspændet er disse vol au vent – en form for belgiske tarteletter. Jeg faldt over retten på Visit Flanders og kunne ikke stå for de fyldige tarteletter. I deres udgave bruges der nogle store ‘reder’ af butterdej med låg til. Mig …

Svinekæber og æble-baconsauce

Svinekæber og æble-baconsauce

Foråret er snart over os (hurra!), så det er ved at være sidste udkald for at lave simremad. Ok, det passer jo ikke helt – man kan sagtens lave simremad året rundt, men jeg forbinder nu først og fremmest simremad med efterår og vinter. Forleden …

Elggryde med svampe

Elggryde med svampe

elggryde, elg, elgkød, vildtkød, simremad, smør, knoldselleri, svampe, rørhatte, bouillon, grøntsagsbouillon, rødløg, rødvin, enebær, allehånde, laurbærblade, kålsalat med spelt, grønkål, tørrede tranebær, solbæreddike, honning, hasselnødder, speltJeg elsker vildtkød, og jeg elsker især at eksperimentere med vildtkød i madlavningen. Jeg har længe ønsket at få fat i noget elgkød, men det er stort set umuligt at opdrive her i Danmark. I efteråret så jeg elgfars i Torvehallerne, men det er eneste gang, jeg har set elgkød til salg her i landet. Heldigvis fik jeg mulighed for at købe noget vildtkød via en af mine venner, og udover haren, jeg brugte til stegt hare, købte jeg også noget elgkød. Noget af det røg i en elggryde, som jeg medbragte til en vennesammenkomst sidste weekend.

Jeg var lidt spændt på, hvordan elgkødet ville smage, og jeg blev overrasket over, hvor fint og mildt det er i smagen. Jeg havde nok forventet noget i stil med krondyr, som ofte er ret mørk og jernholdig i smagen. Elgkødet var smagsmæssigt tættere på kanin eller hare.

Jeg skelede lidt til min opskrift på vildtgryde, da jeg skulle lave elggryde, men jeg undlod fløde, ændrede lidt på krydderierne samt brugte andre grøntsager. Jeg brugte blandt andet en rest af de Indigo Rørhatte, som vi samlede i efteråret, og som jeg havde skoldet og frosset ned.

OBS – jeg er usikker på, hvor mange mennesker nedenstående portion rækker til, da den indgik som en del af en buffet den dag. Men der skulle gerne være til minimum 8-10 mennesker.

Elggryde med svampe

1,8 kg elgkød i tern
smør eller baconfedt
2 store rødløg, skåret i tynde både
ca. 500 g svampe – jeg brugte Indigo Rørhatte
500 g renset knoldselleri i tern
7-10 dl grøntsagsbouillon
4 dl rødvin
20 enebær
10 allehånde
4 laurbærblade
2 tsk sorte peberkorn
salt

Brun elgkødet i en stor gryde i en klat smør – gør det af flere gange i stedet for at hælde al kødet i gryden med det samme – ellers risikerer du, at kødet blot koger i stedet. Svits løgene, svampene og knoldselleriternene. Tilsæt derefter bouillon, rødvin og krydderier (undtagen salt). Put evt. krydderierne i en krydderi-si eller pak dem ind i lidt gazebindspose, så de er lette at fiske op igen. Læg låg på gryden og skru ned for varmen. Lad elggryden simre ved lav varme i ca. 2½ time. Smag til med salt.

Note: Jeg var positivt overrasket over, hvor mør elgkødet blev. Denne elggryde er mild, velsmagende og ganske mættende. Der bliver en del sauce til overs, så da vi havde spist op af kød og grøntsager, frøs jeg resten af saucen ned, så jeg kan bruge den til noget restemad på et senere tidspunkt.

kålsalat med spelt, grønkål, tørrede tranebær, solbæreddike, honning, hasselnødder, spelt

Hvad skal du servere til elggryde? Det mest oplagte ville være en kartoffelmos – måske en græskar-kartoffelmos eller knuste kartofler – men jeg tænkte, det kunne være godt med nogle flere grøntsager her oven på julen, så jeg lavede en grønkålssalat med tørrede tranebær, hasselnødder og perlespelt. Tranebærrene går godt sammen vildtkød. Vælger du at servere elggryde sammen med kartoffelmos eller kogte kartofler, vil jeg anbefale dig at servere tranebærgelé eller tranebærmarmelade til.

Jeg lavede denne salat ved at finthakke røde grønkålsblade (den grønne version kan også sagtens bruges) og dyppe dem hurtigt i kogende vand. Derefter blev de vendt i et stort fad sammen med kogt perlespelt, tørrede tranebær, hakkede hasselnødder, lidt solbæreddike og lidt honning. Salaten blev smagt til med salt.

Vegetarburger med portobellosvampe

Vegetarburger med portobellosvampe

Jeg har længe overvejet at lave en vegetarburger, hvor selve burgerbollen er udskiftet med store portobellosvampe, og da jeg stødte på en pakke hvide, danske portobellosvampe i supermarkedet den anden dag, så købte jeg straks en pakke. Jeg havde egentlig tænkt mig at lave quinoadunser …

Sådan tørrer du svampe

Sådan tørrer du svampe

Sådan tørrer du svampe er min lille guide til, hvordan du let kan gemme dine svampe (fundet i skoven eller købt i supermarkedet) vinteren over. Det er svampesæson lige nu, og gemalen og jeg var da også på svampetur for et par uger siden, hvor …

Karl Johan remoulade

Karl Johan remoulade

Svampeturen for nylig bød ikke kun på tragtkantareller og rørhatte – vi fandt søreme også et par Karl Johan svampe. Sammen med de gule kantareller er Karl Johan svampene blandt de mest eftertragtede spisesvampe i de danske skove, så vi var glade for, at det lykkedes at finde et par stykker. Det var dog også en så beskeden mængde – især fordi et par orme allerede havde spist lidt af den ene – at jeg måtte tænke småt men godt, og her kom jeg til at tænke på Karl Johan remoulade, som jeg har smagt i flere forskellige udgaver de senere år.

Jeg fandt en opskrift på DR’s hjemmeside, som jeg tog udgangspunkt i, men jeg udelod et par ting og skruede til gengæld mere op for smagen på andre ingredienser.

Karl Johan remoulade

80 g Karl Johan svampe – enten friske eller tørrede svampe i udblødt tilstand
1 æggeblomme
2 dl mild rapsolie
1 tsk bornholmsk sennep
1 spsk hvidvinseddike
2 spsk finthakkede svampe fra dagen før
½ dl syrligt skåret i bittesmå tern
2 spsk finthakkede syltede drueagurker
1 spsk hakkede kapers
½ spsk friskhakket estragon
salt, peber og citronsaft

Husk at starte på dette projekt dagen før, at du skal bruge din Karl Johan remoulade!

Put svampene i en lille kasserolle sammen med rapsolie. Varm det op, dog uden at bringe det i kog, og hold olien varm i ca. 25 minutter. Tag derefter kasserollen af varmen og lad den køle af, inden du sætter den i køleskabet til næste dag.

Si svampene fra olien – og gem dem. Pisk æggeblommen med sennep og hvidvinseddike og tilsæt derefter lidt olie. Pisk olien godt ind i æggemassen, inden du tilsætter mere olie, og fortsæt sådan, indtil al olien er optaget. Nu har du en mild svampemayonnaise.

Tilsæt nogle af svampene fra før sammen med æbletern, drueagurker, kapers og estragon. Smag din Karl Johan remoulade til med salt, peber og citronsaft.

Og hvad kan sådan en mild, farverig Karl Johan remoulade så bruges til? Ja, jeg nåede både at teste den på fiskefrikadeller, en kartoffelmad og såmænd også i en burger, og den passede fint til alle tre dele. En dejlig og lidt anderledes form for remoulade.

 

Karl Johan remoulade, remoulade, svamperemoulade, Karl Johan svampe, svampe, æg, æggeblommer, rapsolie, sennep, hvidvinseddike, drueagurker, estragon, æbler, kapers
Syltede rørhatte

Syltede rørhatte

Hvad gør du, når du har fundet rigtig mange gode spisesvampe på turen i skoven? Altså udover at lave svampestuvning – enten kombineret med hjemmelavet pasta eller LCHF-brød? Jamen du sylter dem da! Jeg skelede til opskriften på syltede champignons og rettede den lidt til, …

Hjemmelavet pappardelle med timian og Indigo-Rørhatte

Hjemmelavet pappardelle med timian og Indigo-Rørhatte

Vi har spist masser af svampe de sidste dage, eftersom vi fandt over 2 kg spisesvampe, da vi var på svampetur i weekenden. Det blev blandt andet til denne pastaret med hjemmelavet timianpasta, der blev kombineret med en dejlig svampestuvning. Hjemmelavet pappardelle Det er let …

LCHF-brød bagt i mikroovn

LCHF-brød bagt i mikroovn

Da vi var på svampetur i weekenden, fik vi samlet en del tragt-kantareller, så de skulle selvfølgelig indgå i madlavningen. Her var det meget fristende at lave en simpel svampestuvning, men så skulle jeg også have fat i noget brød… og så fik jeg lyst til at lave brød bagt i mikroovn, for det kan man nemlig godt.

I forbindelse med mit mikroovns-benspænd spurgte Ravfood, om ikke jeg ville lave en udgave af et LCHF-brød bagt i mikroovn, hun havde blogget om, og den udfordring tog jeg straks op. I hendes udgave bruger hun kartoffelfibre (kan købes i helsekostbutikker), men det havde jeg ikke, så jeg erstattede det med hjemmelavet sesammel samt lidt fiberHUSK til at suge væden i brødet. Samtidig krydrede jeg brødet med timian for at give det lidt ekstra smag.

LCHF-brød bagt i mikroovn

1 æg
1 spsk olivenolie
½ spsk fiberHUSK
3½ spsk sesamfrø
½-1 tsk bagepulver
½ tsk salt
1 tsk timian

Pisk æg og olivenolie sammen. Blend sesamfrøene i en minihakker (eller noget andet, der kan male dem til sesammel). Rør sesammelet i æggeblandingen sammen med bagepulver, fiberHUSK, salt og timian. Fordel dejen i et lille oliesmurt fad, som du evt. har lagt en stribe bagepapir i først. Jeg brugte et fad på ca. 8 x 18 cm.

Sæt fadet i mikroovnen og bag brødet i ca. 1½ minut ved 900 W. Tag brødet ud og lad det hvile et minut eller to, inden du fordeler svampestuvning – eller pålæg – ud over brødet.

Note: Ok, det er virkelig let at lave bagt brød i mikroovn! Hvis du ikke er til LCHF, så kan brødet også bages med hvedemel – jeg vil mene, at du blot skal udskifte sesamfrø og fiberHUSK med hvedemel i ovenstående opskrift.

Svampestuvningen er i øvrigt meget let at lave. Tag ca. 150 g tragt-kantareller. Rens dem. Smelt en god klat smør på en pande og steg svampene ved mediumvarme. Når er de bløde og møre, hælder du 1 dl fløde i og lader det koge ind, indtil væsken er halveret. Smag til med salt, peber og lidt timian. Skær LCHF-brødet over på midten og top de to stykker brød med svampestuvning. Tadaaa – forret til to personer!

lchf-brød, brød, lchf, æg, olivenolie, fiberHUSK, sesamfrø, timian, svampestuvning, kantareller, tragt-kantareller, svampe, fløde, smør
Græskar-gnocchi med kejserhatte og salvie

Græskar-gnocchi med kejserhatte og salvie

Efteråret byder på mange dejlige grøntsager, frugter og bær, og to af mine yndlingsafgrøder på denne årstid er græskar og svampe. Det er bare om at spise løs af dem, mens det er muligt at købe de danske udgaver. Jeg faldt for nylig over en …