Da jeg hørte om fedtebrød første gang, så jeg sandsynligvis noget skeptisk ud. Det er jo ikke ligefrem et særligt charmerende navn til en småkage, men jeg kunne alligevel ikke nære mig for at indlemme den i mit julesmåkage-benspænd i denne måned. Jeg skelede til …
Der skal også være plads til lidt fjolleri i månedens julesmåkage-benspænd. Hvad siger du til denne småkage med en smeltet snemand oven på? Jeg så et billede af nogle snemands-småkager på en amerikansk side for en måneds tid siden. Jeg kan desværre ikke huske hvilken, …
Navnet på denne julesmåkage kan godt snyde, for mig bekendt er det en dansk opfindelse. Man skulle ellers tro, at norske klejner stammer fra Norge, men jeg har set, at flere nordmænd undrer sig over navnet på denne julesmåkage, eftersom den åbenbart ikke findes længere nordpå. Denne udgave er ellers lækker, for hvor traditionelle klejner let kan blive meget kompakte og fedtede, så er norske klejner lette og luftige.
Jeg skelede til en opskrift, jeg fandt hos Spisestuen, men da jeg elsker kager med masser af krydderier, skruede jeg godt op for kardemommemængden, tilsatte lidt salt samt udskiftede lime med masser af citronskal. Jeg tænkte, at kagen godt måtte have noget ‘at stå imod med’, eftersom norske klejner også koges i palmin og derfor kan risikere at få en noget fed smag. Det syntes jeg dog heldigvis ikke, at disse gjorde.
Norske klejner
25-30 stk
1½ dl lunkent vand 50 g gær 2 æg 100 g blødt smør 75 g rørsukker 2 tsk kardemomme en knivspids salt revet skal af 1½ økocitron 500 g hvedemel
2 pakker palmin til kogning Pynt: Glasur lavet på flormelis, vand, lidt æggehvide samt farve
Hæld vand i en stor skål og rør gæren ud i det. Tilsæt resten af ingredienserne og rør det sammen. Ælt dejen grundigt og dæk den derefter til med et fugtigt viskestykke. Stil dejen lunt og lad den hæve i 45-60 minutter.
Drys godt med hvedemel på køkkenbordet og rul dejen ud i et rektangel. Den må ikke være får tyndt udrullet – sørg gerne for, at den er 4-5 mm tyk.
Skær klejnerne ud med en skarp kniv eller en klejnespore. Jeg lavede de norske klejner lidt mindre end andre udgaver, jeg har set – de fleste var omkring 12-14 cm lange (inden kogning). Lav et snit i midten af den kommende klejne – pas på, at snittet ikke bliver for langt, da klejnerne så er svære at vride, så de er pæne. Lav et snit, der er max en tredjedel af længden på hele klejnen.
Skær klejnerne ud med en skarp kniv eller en klejnespore. Jeg lavede de norske klejner lidt mindre end andre udgaver, jeg har set – de fleste var omkring 12-14 cm lange (inden kogning). Lav et snit i midten af den kommende klejne – pas på, at snittet ikke bliver for langt, da klejnerne så er svære at vride, så de er pæne. Lav et snit, der er max en tredjedel af længden på hele klejnen.
Vrid klejnerne. Det gør du ved at tage den ene ende, vipper den ind mod midten og putter den igennem det snit, du har lavet i midten. Træk forsigtigt enden ud på anden side.
Tip: Lad klejnerne hæve i 15-30 minutter, inden de koges – så bliver de større og mere luftige.
Put palminen i en stor gryde og varm det op, så det smelter. Palminen er klar til klejnekogning, når du kan stikke enden af en tændstik ned i den flydende palmin, og det syder omkring tændstikken (og det er selvfølgelig den ende uden svovl, som jeg mener). Pas på, at palminen ikke bliver for varm – den skal holdes på omkring 175 grader. På mit induktionskomfur svarer det til mediumvarme/niveauet lige over medium.
Put to klejner i og lad dem koge, indtil de bliver gyldne på undersiden. Vend dem med en hulske, så de kan koge på den anden side. Når de er færdigkogte, lægger du dem på noget køkkenrulle på en tallerken.
Lad klejnerne køle af, inden du pynter dem med glasur. De er bedst samme dag, de laves, men kan nok godt holde sig 1-2 dage i køleskab. Du kan også fryse dem ned, så snart de er kølet af – så skal du blot undlade at pynte dem med glasur inden turen i fryseren.
Note: Jeg er så meget fan af norske klejner! De er saftige, lækre og fulde af smag. De kan slet ikke sammenlignes med de almindelige klejner, så bryder du dig ikke om de traditionelle klejner, vil jeg foreslå, at du prøver norske klejner. Helt klart en af de småkager, jeg har lavet til denne måneds julesmåkage-benspænd, som jeg har haft sværest ved at holde fingrene fra.
Det engelske køkken kan byde på en hel del interessante og dejlige julesmåkager. Udover gingerbread men, som også stammer fra England, så skulle hermits også stamme herfra. Nu kan man diskutere, om hermits er en julesmåkage – det ligner trods alt mere en form for …
Intet julesmåkage-benspænd uden de engelske gingerbread men! Sidste år lavede jeg en gingerbread cave – og det gjorde jeg såmænd også i år. Da jeg lavede årets gingerbread cave, lavede jeg en smule om på dejen og brugte resterne til at lave gingerbread men af. …
Hvad er lusikkaleivat – og hvordan udtales det? Sidstnævnte skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg kan afsløre, at lusikkaleivat er finske julesmåkager, som blandt andet kaldes ‘spoon cookies’ på engelsk. Det skyldes sandsynligvis, at kagerne er formet ved at presse dejen ned i fordybningen på en ske (!) og derefter lagt sammen om en klat marmelade. Og sådan en kæk julesmåkage skal da være med i mit julesmåkage-benspænd!
Jeg fandt inspirationen hos Finnish Food Girl, men justerede en smule på mængderne.
Lusikkaleivat
rigtig mange!
250 g smør
450 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 æggeblomme
en knivspids salt
1½ dl rørsukker
1½ tsk vaniljeekstrakt
Fyld:
hindbærmarmelade (kan erstattes af jordbærmarmelade eller evt. æblesmør, som jeg også prøvede)
evt. flormelis til pynt
Smelt smørret i en gryde ved medium varme. Lad smørret småsimre i 10-15 minutter, indtil det begynder at brune (og dufte kraftigt af brunet smør). Hæld smørret i en skål og lad det køle af i fem minutter. Rør imens mel, bagepulver, salt, sukker og vaniljeekstrakt sammen. Tilsæt derefter det smeltede smør og æggeblommen og rør det grundigt sammen. Tag lidt af dejen og pres det ind i fordybningen på en ske. Brug en stor teske. Vores teskeer var meget flade, så jeg var bange for, at kagerne ville blive for tynde og skrøbelige. Jeg prøvede derfor at lave småkagerne med en lille spiseske, men så er det svært at spise kagerne i én mundfuld. Dejen er også tilpas fugtig og sammenhængende, at det ikke bør være et problem at lave småkagerne med en almindelig teske.
Læg forsigtigt småkagerne på bagepapirbeklædte bageplader og bag dem i ca. 12 minutter ved 165 grader. Lad dem køle helt af, inden du lægger dem sammen to og to med hindbærmarmelade imellem. Slut evt. af med at drysse flormelis over.
Note: Kagerne var overraskende lette at lave, og til næste gang vil jeg sørge for at finde en lidt dybere teske, så jeg kan lave dem i den originale, mundrette størrelse. Jeg kunne ret godt lide den tydelige smag og duft af brunet smør – det tror jeg ikke, jeg før er stødt på i småkager, men det er synd, for det er altså en ret god detalje.
Danmark deler mange juletraditioner med de andre lande i Norden, men det er dog også lykkedes mig at finde en række spændende og anderledes småkager hos vores nordiske fæller, mens jeg researchede til månedens julesmåkage-benspænd. I weekenden bagte jeg således disse svenske lingongrottor – eller …
Det er nærmest umuligt at undgå brunkager i december måned, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg har et lidt anstrengt forhold til denne julesmåkage. Måske har jeg bare smagt for mange dårlige købe-udgaver? Nu er jeg dog omvendt efter at have prøvet denne …
Månedens første opskrift i mit julesmåkage-benspænd er en sand juleklassiker. Det er den julesmåkage, som flest danskere bager op til jul – i hvert fald ifølge en undersøgelse, som jeg læste på Politikens hjemmeside. Jeg taler naturligvis om vaniljekranse!
Jeg kan huske, at jeg var ret fascineret af disse julesmåkager, da jeg var barn. Det var da ret pudsigt, at der fandtes småkager, der skulle have et hul i midten! Og de voksne lovede altid, at man nok skulle få alle de overskydende vaniljekransehuller bagefter… (hvor var de voksne dog vittige ;)).
Vaniljekranse er også en af de få julesmåkager, jeg har spist som voksen. Den milde vaniljesmag er skøn, men hemmeligheden bag de bedste vaniljekranse er faktisk mandlerne på grund af den fede nøddesmag. Mange vaniljekranse-opskrifter er baseret på, at du har en kødhakker med stjerne-forsats, når du skal sprøjte dejen, for vaniljekranse-dejen kan godt være ret hård. Jeg har dog baseret mine vaniljekranse på en opskrift af Mette Blomsterberg, og den dej er så blød, at man godt kan bruge en sprøjtepose med tylle i stedet. Men – det betyder dog også, at dine vaniljekranse bliver lidt bredere og lidt blødere at se på. Mine blev lige en ekstra tand brede, da jeg kom til at vælge en ret bred tylle, så en anden gang bruger jeg nok nummeret mindre.
Nåja – og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at pille ved opskriften – også selvom vaniljekranse er en klassiker. Men jeg blev altså nødt til at finde ud af, om de blev ekstra gode ved at tilsætte citronskal og salt samt øge mængden af vanilje…
Vaniljekranse med citrontwist
ca. 35 stk.
1½-2 tsk vaniljeekstrakt
175 g rørsukker
200 g meget blødt smør
1 æg
75 g mandler, blendet til fint mandelmel
250 g hvedemel
et lille knips salt
fintrevet skal fra ½ øko-citron
Pisk vaniljeekstrakt, sukker og det bløde smør sammen. Tilsæt ægget med og derefter mandelmel, hvedemel, salt og citronskal. Rør det til en jævn masse. Hæld dejen i en sprøjtepose med en stjernetylle. Jeg brugte tyllestørrelse 12, men så bliver vaniljekransene rimelig brede, så det er nok bedre at bruge tyllestørrelse 10. Sprøjt vaniljekransene på tre bagepapirbeklædte bageplader. Stil eventuelt to af pladerne i køleskabet, mens den første plade vaniljekranse bager (så tror jeg, de bedre holder formen, når de kommer i ovnen). Bag dine vaniljekranse ved 200 grader i 10- 14 minutter, indtil de er letgyldne. Lad småkagerne køle helt af, inden du putter dem i en tætsluttende dåse.
Note: Vaniljekranse er nok min yndlings-julesmåkage, hvis jeg skulle vælge én. Her har jeg piftet de klassiske vaniljekranse op med lidt citron, og det giver småkagerne et dejligt lille frisk pift af citron. Den lille smule salt gør også underværker, da den giver lidt kant og samtidig ‘knækker’ den fede smørsmag, så den ikke bliver for voldsom.
I går serverede jeg en gammel, dansk klassiker til aftensmad – det var nemlig hamburgerryg med grønlangkål, der kom på bordet. Har du fulgt bloggen den seneste tid, har du nok bemærket, at jeg laver en del retter med grønkål for tiden, hvilket skyldes, at …