Tag: smør

Blommetrifli og havregrynskager

Blommetrifli og havregrynskager

Jeg skrev tidligere i dag, at vi har høstet mange blommer i år, så jeg udnytter lige lejligheden til at bringe endnu en opskrift med blommer – denne gang en blommetrifli, som vi spiste her til aften. Til min blommetrifli skulle jeg bruge en blommekompot, 

Majsis med sukrede popcorn

Majsis med sukrede popcorn

Jaja – jeg kan jo ikke have et græskar- og majsbenspænd uden at lave nogle desserter, så nu kommer den første – nemlig majsis! Jeg havde en fiks idé om, at man bør kunne bruge den søde smag, majs har, i en dessert, og så 

Karl Johan svampe med pasta og æbler

Karl Johan svampe med pasta og æbler

Nu skal bloggen ikke kun handle og græskar og majs i denne måned – det er nemlig også svampetid, og i weekenden var gemalen og jeg på svampejagt. Vi fandt ikke lige så meget som sidste års svampejagt, hvilket vi dog heller ikke regnede med, eftersom 2014 var et fantastisk svampeår. Men vi endte faktisk med en ganske fin samling af Karl Johan svampe og Indigo-Rørhatte.

Karl Johan svampe er blandt de bedste svampe, du kan finde i den danske natur, og vores skulle selvfølgelig indgå i simpel ret, hvor svampene rigtig kunne smage igennem. Jeg valgte at lave en svampestuvning, hvor de lækre Karl Johan svampe blev suppleret af en frisk salat lavet på hjemmefangede æbler og frisk fennikel.

Karl Johan svampe med pasta og æbler

2 personer

ca. 250 g Karl Johan svampe
en god klat smør
et lille løg, finthakket
1½ dl fløde
½-1 dl friskrevet parmesan
salt og peber
1-2 spsk citronsaft

tilbehør:
friskkogt pasta
½ fennikel, skåret i små stykker
1 syrligsødt æble, skåret i små tern

Rens svampene og skær dem i mindre stykker. Smelt smør på en pande og steg løg ved mediumvarme i et par minutter. Tilsæt dine Karl Johan svampe og steg dem, indtil de er ved at være bløde og møre. Tilsæt peber, rør rundt og tilsæt derefter fløde og revet parmesan. Lad det simre nogle minutter og smag så til med salt og citronsaft.

Servér din Karl Johan svampestuvning sammen med kogt pasta samt tern af æbler og fennikel.

Note: Karl Johan svampe er fulde af smag, og denne svampestuvning er også en fyldig og fuldfed sag, som får et godt modspil af de friske syrligsøde æbler og fennikel. En rigtig lækkerbisken af en efterårsret!

Sydafrikansk majsret

Sydafrikansk majsret

Jeg kommer vidt omkring med månedens majs- og græskarbenspænd. For et par dage siden bragte benspændet mig således til Sydafrika i form af denne sydafrikanske majsret, som gemalen og jeg spiste til aftensmad. Det er en solid ret og dermed perfekt til en efterårsdag, hvor 

Blommetærte med rom

Blommetærte med rom

Gemalen spurgte den anden dag, om ikke det var længe siden, at jeg sidst havde bagt kage til ham… *hint hint*… og efter en kort betænkningstid besluttede jeg mig for, at han skulle da have en kage. Ikke kun fordi jeg elsker at forkæle ham, 

Græskarlasagne med spinat

Græskarlasagne med spinat

Nu vender jeg tilbage til månedens benspænd. Denne gang gik det ud over et hokkaido græskar, som nok er det græskar, der er lettest at bruge i madlavningen. Det har en smuk, knaldorange farve og en fin mild sødme, som er rigtig spændende at eksperimentere med.

Jeg fik lyst til at lave en græskarlasagne, og nu jeg var i gang, kunne jeg lige så godt lave retten til en ren vegetarret. Jeg brugte tørrede lasagneplader, men du kan også bruge en halv portion frisk pasta, og så lavede jeg en halv portion ostesauce.

Græskarlasagne

2 personer

500 g hokkaido græskar – svarer til ca. ½ stort græskar
olivenolie
1 løg, hakket
150 g frossen spinat
½ dl vand
salt og peber

½ portion ostesauce
ca. 6 lasagneplader
100 g friskrevet mild ost – f.eks. cheddar eller gouda
2 spsk friske salvieblade

Hvis du bruger tørrede lasagneplader, så start med at lægge dem i blød i koldt vand. Vask græskarret og skær det i tern, som du koger møre. Hæld det meste af vandet fra og blend græskarternene til puré.

Hæld lidt olivenolie på en pande og steg det hakkede løg mørt. Tilsæt spinat og vand og lad det simre, indtil spinaten er gennemvarmet, og vandet er næsten forsvundet. Smag til med salt og peber.

Lav ostesaucen.

Smør et lille fad med lidt olivenolie. Nu skal din græskarlasagne lægges sammen. Start med en smule ostesauce. Fordel dernæst et lag græskarpuré og et lag spinat, inden du lægger lasagneplader over. Start forfra med ostesauce og fortsæt sådan, indtil du slutter af med lasagneplader og ostesauce. Drys revet ost over og bag din græskarlasagne i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Men din græskarlasagne er i ovnen, hælder du en gavmild sjat olivenolie på en lille pande. Varm det godt op og svits salviebladene i olien, indtil de er sprøde.

Når din græskarlasagne er gylden, tager du den ud af ovnen og lader den hvile i fem minutter, inden du fordeler salviebladene over den. Spis din græskarlasagne, som den er – evt. kombineret med en grøn salat.

Note: Græskarlasagne er en dejlig efterårsudgave af en vegetarlasagne. De sprøde salvieblade passer rigtig godt sammen med det søde græskarkød, og spinaten er også med til at sørge for, at lasagnen ikke bliver for sød eller for blød.

 

græskarlasagne, lasagne, vegetarlasagne, vegetar, græskar, hokkaido græskar, spinat, løg, salvie, muskatnød, mælk, smør, hvedemel, parmesan, ost, cheddar
Stikkelsbærkage

Stikkelsbærkage

De seneste uger har jeg høstet adskillelige portioner stikkelsbær – både røde og grønne – da vores små stikkelsbærbuske er gået amok i år. Jeg har blandt andet nået at lave stikkelsbærsaft og stikkelsbærdessert, men i weekenden blev det også til denne stikkelsbærkage, som jeg 

Chokolade-karamelkage

Chokolade-karamelkage

Da jeg for nylig var til rund fødselsdag, medbragte jeg denne ultrasyndige chokolade-karamelkage, da fødselaren havde ønsket sig noget med karamel. Og hvor tit er det lige, man bager en karamelkage? Ikke tit nok! Jeg fandt inspiration til denne karamelkage hos BBC GoodFood, men ændrede 

Græsk kaninret i tomatsauce

Græsk kaninret i tomatsauce

I forbindelse med mit græske benspænd spurgte jeg selvfølgelig min græske ven om hvilke retter og opskrifter, hun kunne anbefale, og her sendte hun mig blandt andet linket til My Little Expat Kitchen, som blogger om græsk mad. Her fandt jeg en spændende græsk kaninret med tomatsauce og pasta. Sidstnævnte er en form for græsk spaghetti, men jeg tænkte, at jeg sagtens kunne bruge linguini i stedet (og hvis du synes, pastaen ser bekendt ud, så var det en rest, jeg havde til overs, da jeg lavede friteret pasta).

Jeg justerede lidt på mængderne og skruede blandt andet op for krydderierne. Der indgår svesker i den originale opskrift, men det havde jeg desværre ikke, så jeg brugte nogle blommer fra fryseren.

Græsk kaninret med tomatsauce

2 personer

½ kanin, skåret i 3-4 stykker
salt og peber
½ dl olivenolie
3 løg, skåret i tern
3 fed hvidløg, hakkede
5 svesker eller kraftige blommer
1 dåse hakkede tomater
1 laurbærblad
1 spsk frisk timian
4 friske salvieblade
1 kanelstang, ca. 5 cm lang
1½-2 dl rødvin
lidt vand

Drys kaninstykkerne med salt og peber. Hæld olivenolien i en gryde og brun kaninkødet på begge sider. Tag kaninkødet op og svits derefter løg og hvidløg i olien, uden at de tager farve. Tilsæt krydderierne og giv dem 30 sekunder, inden du tilsætter tomater, svesker/blommer og rødvin. Rør godt rundt og læg kaninstykkerne ned i tomatsaucen. Læg låg på gryden og lad det simre i to timer. Rør i gryden et par gange i timen og tilsæt vand, hvis tomatsaucen er ved at blive for tør.

Servér din kaninret med spaghetti og linguini samt friskrevet parmesan pg friske oreganoblade.

Note: En lækker og forholdsvis mild kaninret, hvor krydderierne og tomaterne giver kaninkødet en rigtig sommersmag. Denne kaninret får selvfølgelig en mere tung og solid smag, hvis du bruger svesker, men jeg synes, at denne version fungerer fint (især nu hvor vi faktisk har rigtig dejligt sommervejr).

Tofarvet ravioli – spinatravioli

Tofarvet ravioli – spinatravioli

Min æggeravioli er ikke den eneste ravioli, denne måneds pasta-benspænd byder på. Jeg blev nemlig også nødt til at lave denne tofarvede spinatravioli efter at have set Fjordrejens smukke udgave. Der indså jeg nemlig, at det er ret let at lave tofarvet pasta. Det kræver