Tag: smør

Kaninret med pappardelle og oliven

Kaninret med pappardelle og oliven

Jeg fortsætter stimen af indlæg med hjemmelavet pasta med denne kaninret, hvor en kaninstuvning blev serveret sammen med hjemmelavet pappardelle – en lækker servering, der straks høstede ros hos gemalen. Inspirationen til denne kaninret hentede jeg i ‘Jamies Kogebog’, der også inspirerede mig til at 

Aspargestærte – miniudgave

Aspargestærte – miniudgave

Sæsonen for danske asparges og rabarber slutter på samme tid – nemlig omkring sankthansaften. Rabarber kan du stadig plukke i løbet af sommeren, men plukker du dem i juli, så er syreindholdet ret højt i rabarberne, så det plejer man traditionelt at undgå. Jeg har 

Rabarbermuffins med lakridscreme

Rabarbermuffins med lakridscreme

Her til aften bagte jeg disse rabarbermuffins, som gemalen får med på arbejde i morgen (dog ikke de to på billedet – de blev spist som dessert for lidt siden). Jeg har nemlig leget med både rabarber og asparges – dog ikke i samme ret – i anledning af månedens benspænd.

Jeg brugte min opskrift på blåbærmuffins men lavede en række justeringer – udover den helt åbenlyse med at udskifte blåbær med rabarber – og så toppede jeg en række af mine rabarbermuffins med lakridscreme, og en enkelt fik såmænd også nogle strimler rabarbersnack på toppen.

Rabarbermuffins

8 stk

100 g blødt smør
100 g rørsukker
2 æg
150 g hvedemel
1 tsk vaniljepulver
1½ tsk bagepulver
1 dl mælk eller fløde
100 g rabarber, skåret i mindre stykker
2 spsk rørsukker
2 spsk vand

Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse. Pisk fløde i og tilsæt derefter rørsukker, bagepulver og vaniljepulver. Pisk det sammen og pisk derefter hvedemel i. Rør det bløde smør i. Hæld rabarber i en lille kasserolle sammen med vand og 2 spsk rørsukker. Lad det koge op og giv det 30-60 sekunder, inden du tager kasserollen af varmen. Vend rabarber – inkl. væde – i dejen. Fordel dejen i muffinforme. Brug gerne nogle med rimelig høje kanter og sørg for at dejen max. fylder to tredjedele af hver muffinform. Bag dine rabarbermuffins ved 200 grader i 20 minutter.

rabarbermuffins, muffins, kage, dessert, rabarber, æg, rørsukker, smør, hvedemel, bagepulver, vanilje, flødeost, lakridscreme, flormelis, lakridspulver

Disse rabarbermuffins kan sagtens spises, som de er, men jeg havde lyst til at pynte dem, så jeg lavede en lakridscreme, så jeg pyntede halvdelen af mine rabarbermuffins med.

Lakridscreme

til 4 rabarbermuffins

100 g flødeost naturel (ikke light)
1 spsk blødt smør
1 dl flormelis
2 tsk lakridspulver – jeg brugte den fra Johan Bülow
1 tsk fintrevet citronskal

Pisk lakridscremen sammen. Lad den gerne stå på køl en halv times tid, så den kan trække smag, inden du hælder den i en sprøjtepose og dekorerer dine rabarbermuffins.

Note: Rabarber og lakrids er en dejlig kombination, og det gælder også disse rabarbermuffins med lakridscreme. Kagerne er bløde, saftige og har en fin smag af rabarber samt lidt af den dejlige syrlighed, som er en af kendetegnene ved rabarber. Den lækre lakridscreme giver dog lige et ekstra pift til de saftige rabarbermuffins.

Elgsteg med søde løg

Elgsteg med søde løg

Denne udgave af elgsteg får dig måske til at tænke på efterår eller vinter, men med det balstyriske vejr, vi havde i går, så passede det fint som gæstemad, da jeg havde besøg af The Boyz. Jeg købte denne elgsteg sammen med noget andet vildtkød 

Shawarma-roulade

Shawarma-roulade

Månedens første roulade-opskrift bliver denne shawarma-roulade! Og hvad er en shawarma-roulade så? Kunne jeg ikke bare have lavet en normal shawarma? Teoretisk set kunne jeg godt, men så skulle jeg have bagt brød til det, og så kunne jeg lige så godt lave en shawarma-roulade 

Mexicanske hotdogs

Mexicanske hotdogs

Da jeg bagte hotdogbrød for nylig, puttede jeg halvdelen i fryseren, så jeg havde til et par hurtige omgange aftensmad på en travl hverdag, og det belønnede sig tidligere på ugen, da jeg havde lyst til at lave mexicanske hotdogs. Ok, jeg burde måske kalde dem mexicansk-inspirerede, men ikke desto mindre tror jeg, at mexicanere vil kunne lide min fortolkning af mexicanske hotdogs (omend de sikkert ikke er stærke nok… men nu kan mexicanere selvfølgelig også tåle langt større mængder chili end jeg kan).

Jeg havde fundet nogle gode økologiske merguez-pølser i Irma. Merguez er ganske vist nordafrikanske pølser lavet på oksekød og lammekød, men de er dejlig krydrede og passede dermed godt til de mexicanske hotdogs. Jeg vil i øvrigt benytte lejligheden til at udtrykke min begejstring for alle de spændende og lækre økologiske og frilandspølser, der er dukket op i køledisken hos Irma de seneste uger. Det er virkelig tydeligt, at grillsæsonen starter nu, for i løbet af vinteren har det stort set været umuligt at finde økologiske pølser i supermarkederne (bortset fra Hanegal). Tror jeg skal hamstre pølser i slutningen af sommeren…

Tomatsalsaen er en simpel fortolkning af denne tomatsalsa, jeg lavede i forbindelse med mit mexicanske benspænd, og det samme gør sig gældende for majskompotten fra samme måned.

Mexicanske hotdogs

4 stk

4 merquez-pølser (kan erstattes af andre kraftigt krydrede pølser)
4 hotdogbrød
½ avokado, skåret i tern

Tomatsalsa

120 g cocktailtomater
1 spsk chipotle
1 tsk arbol chili
2 tsk røget paprika
rapsolie
2 fed hvidløg
250 g cocktailtomater
½ dl hvidvinseddike
lidt vand
evt. rørsukker
salt

Svits chipotle, chili, røget paprika og hvidløg i lidt olie i en gryde. Hak tomaterne og vend dem grundigt i krydderierne i gryden. Lad dem simre ved mediumvarme – evt. under låg – indtil tomaterne er møre. Tilsæt hvidvinseddiken og lad det simre videre i ti minutter. Blend det og tilsæt evt. lidt vand for at gøre tomatsalsaen lidt mere lind. Smag til med rørsukker og salt.

Majskompot

2 dl majskerner fra frost
lidt rapsolie
1 fed hvidløg, presset
1 spsk pasilla chili (eller en anden mild chili)
1 tsk arbol chili
1 dl fintrevet parmesan
1 spsk mayonnaise – gerne Hellmann’s
saften fra ½ citron
salt

Steg majskernerne og de to slags chilier i olie ved mediumvarme i ca. 15 minutter. Husk at røre jævnligt i blandingen. Tilsæt hvidløg, vend det grundigt i majsene og tag så panden/gryden af komfuret. Lad majskornene køle af et par minutter, inden du tilsætter revet ost, mayonnaise og citronsaft. Blend det – tilsæt evt. lidt vand – men sørg for, at det stadig har en lidt grov struktur. Smag til med salt.

Når du samler dine mexicanske hotdogs, luner du først hotdogbrødene og steger pølserne. Derefter skærer du en dyb ridse i et hotdogbrød, inden du smører det med en god klat tomatsalsa. Læg en stegt pølse i og top den med majskompot og avokadotern. Vupti – så er du klar til at spise mexicanske hotdogs!

Kalvehaler med BBQ-touch

Kalvehaler med BBQ-touch

Gemalen og jeg købte en større portion friskhakket oksekød fra en lokal landmand for nogle uger siden, og i den forbindelse snuppede vi også et par pakker kalvehaler med, nu vi alligevel var ved at fylde fryseren. Jeg tog den ene pakke op i lørdags 

Kopkage med kaffelikør

Kopkage med kaffelikør

Jeg har forkælet gemalen med en kopkage med kaffelikør, for han fik lov til at agere prøveklud, da jeg ville teste en ny kogebog i samlingen. For et stykke tid siden fik jeg tilsendt bagebogen ‘Kager i kopper’ af Mima Sinclair – en hyggelig lille 

Rabarberkage med hvid chokolade

Rabarberkage med hvid chokolade

Min gæst i fredags blev ikke blot forkælet med tartiflette – og fik skam også lidt rabarberkage om eftermiddagen. Jeg havde fundet de sidste rabarber frem fra fryseren, og så tog jeg udgangspunkt i en opskrift på brombærkage fra CookieCrumble. Her valgte jeg – som du nok kan gætte – at udskifte brombær med rabarber. Derudover tilsatte jeg mere sukker og hvedemel samt tilføjede vanilje og citron. Resultatet blev en saftig, sødmefuld og virkelig vanedannende rabarberkage, der var virkelig svær at holde fingrene fra!

Rabarberkage med hvid chokolade

4-6 personer

175 g rabarber, skåret i mindre stykker – jeg brugte nogle fra frost
125 g smør
125 hvid chokolade
2 æg
100 g rørsukker
2 dl hvedemel
1 tsk vaniljepulver
saften og den revne skal fra ½ øko-citron

Smelt smør og chokolade ved lav varme i en gryde og pisk det godt sammen. Tag gryden af varmen og rør derefter sukker, æg, citronskal, citronsaft, vanilje og hvedemel i til en ensartet dej. Hæld dejen ud i et ovnfast fad på ca. 23 x 15 cm, der smurt med smeltet smør, og fordel derefter rabarberstykkerne ud over dejen. Bag din rabarberkage ved 180 grader i ca. 35 – 40 minutter. Kagen skal være ret fugtig, sørg vær opmærksom på, at den ikke får for længe i ovnen.

Denne rabarberkage kan sagtens spises, som den er, men den er nu også ret god med en klat creme fraiche til.

Note: Jeg tror, jeg har fået en ny yndlings-rabarberkage, og det er denne her! Kagen havde en fin balance mellem sødme og syre, og hvor både vanilje og citron gav et fint pift til dejen. Prøv denne rabarberkage, så snart du får fat i rabarber!

rabarberkage, kage, dessert, rabarber, æg, hvedemel, vanilje, citroner, rørsukker, smør, hvid chokolade
Banandessert med lakridskaviar

Banandessert med lakridskaviar

Hvad siger du til denne forret med stegt fisk, mayonnaise, kaviar og basilikumolie? Hvad nu, hvis jeg fortæller dig, at det skam er en banandessert med stegte bananer, lakridskaviar, sødet græsk yoghurt og… basilikumolie?! Jo, der bliver skam leget i køkkenet i anledning af månedens