Tag: smør

Kalvehaler i rødvin

Kalvehaler i rødvin

Jeg elsker simremad, og en af de råvarer, der egner sig fantastisk til dette, er kalvehaler. Jeg har tidligere eksperimenteret med ølbraisserede kalvehaler, og i foråret gav jeg kalvehalerne et BBQ-touch. Denne gang var det tid til at prøve at lave kalvehaler i rødvin. Jeg 

Grøn kage med flødeostecreme

Grøn kage med flødeostecreme

Det er Halloween, og det skal selvfølgelig fejres med en funky grøn kage! En rigtig giftiggrøn sag, som dog er mild og saftig. Jeg tog udgangspunkt i opskriften på red velvet cake men lod mig også inspirere af de hindbær-chokolade brownies, jeg bagte tidligere på 

Pasta Cacio e Pepe

Pasta Cacio e Pepe

Efter flere opfordringer (læs: ordrer!) har jeg lavet Pasta Cacio e Pepe. Det er en italiensk pastaret, der primært består af pasta, smør, ost og peber – so what’s not to like? Jeg overvejede kraftigt at lave Pasta Cacio e Pepe under mit pasta-benspænd i sommers, men så havde jeg så travlt med at lege med stribede ravioli og andet spas, at jeg kom fra det igen. Retten passer dog også rigtig godt til mit salt- og peber-benspænd, så nu skal det være!

Cacio e Pepe kan laves med flere forskellige typer pasta – typisk spaghetti, linguini eller tagliatelle. Jeg valgte sidstnævnte, da jeg havde tænkt mig at bruge hjemmelavet pasta. Til en så simpel pastaret som Pasta Cacio e Pepe synes jeg, det er vigtigt at bruge noget rigtig god og frisk pasta, og det er let at lave selv.

Pasta Cacio e Pepe

2 personer

Frisklavet pasta lavet på halvt durummel, halvt fuldkornshvedemel (brug hele portionen, hvis I er ret sultne eller totredjedele hvis I er mediumsultne)*
30-35 g smør
1½ tsk friskkværnet peber
1½ dl kogevand fra pastaen
1½ dl friskrevet parmesan
salt

*evt. resterende pastadej kan gemmes i op til et døgn i køleskabet

Lav pastaen efter denne opskrift. Når pastaen koger, smelter du smørret i en lille gryde og drysser så det friskkværnede peber i. Rør lidt rundt. Når pastaen er kogt, gemmer du ca. 1½ dl vand og hælder resten ud. Hæld pebersmørret over pastaen i gryden og sæt den tilbage på komfuret. Tilsæt kogevandet, du tog fra, samt 1 dl af den friskrevne ost. Varm det op, så osten smelter. Smag til med salt.

Anret din Pasta Cacio e Pepe på to tallerkner og drys den resterende ost over samt et lille drys peber – mest for syns skyld. Servér en grøn salat ved siden af – eller før denne ret.

Note: Ok, jeg indrømmer det – Pasta Cacio e Pepe er dejlig italiensk comfort food! Det er let at lave, og det smager skønt. Du kan selvfølgelig godt lave retten med tørret pasta, som du koger, hvis du ikke har tid og/eller mod på at lave pastaen selv. Men brug endelig friskrevet parmesan og friskknust peber – det er et must!

Zombiefingre – Halloween-småkager

Zombiefingre – Halloween-småkager

I weekenden parterede jeg nogle zombier fra krybekælderen… eller… ok, jeg bagte nogle zombiefingre i køkkenet! Det er jo Halloween senere i denne måned, og jeg elsker det, hvilket du nok også kan lure, hvis du kigger mine Halloween-indlæg igennem. I år har jeg – 

Brombærkage med valnødder og ricotta

Brombærkage med valnødder og ricotta

Denne brombærkage er tredje og sidste kage i denne ombæring. Den blev serveret sidste weekend sammen med en chokoladetærte og en figentærte, så det var nogle meget kagemætte gæster, jeg kunne vinke farvel til samme aften 🙂 Min brombærkage tager udgangspunkt i en valnøddekage, jeg 

Chokoladetærte med saltflager

Chokoladetærte med saltflager

Jeg starter månedens benspænd med en rigtig beskidt chokoladetærte! Salt kan nemlig også bruges i det søde køkken, og jeg er især vild med kombinationen af chokolade og salt. Denne chokoladetærte blev serveret sidste weekend, da jeg havde gæster, og de blev også udsat for et par andre kage-eksperimenter, som jeg vil blogge om de kommende dage.

Dennetærte er en meget fyldig og kompakt sag, og du kan godt sidestille den med konfekt, for den er virkelig intens og mættende, og derfor rækker ovenstående chokoladetærte også til mange mennesker.

Da jeg ledte efter inspiration til denne chokoladetærte, forelskede jeg mig først i en chokoladetærte på en amerikansk madblog… indtil jeg opdagede, at der var brugt Oreos i tærtebunden! Dem bruger jeg kun, hvis jeg skal lave ‘kunstig jord til desserter’, så jeg lagde derfor ud med en kiksebund i stil med den, jeg blandt andet har brugt til min citron-cheesecake. Jeg tilføjede dog kakaopulver til kikseblandingen, så jeg fik en mørk bund. Karamellaget og chokoladelaget baserede jeg løseligt på den amerikanske madblog.

Chokoladetærte med saltflager

10-14 personer

Tærtebund:
150 g Digestive kiks, knuste
2 spsk kakaopulver
100 g blødt smør

Karamellag:
100 g smør
150 g rørsukker
0,75 dl fløde

Chokoladelag:
250 g god mørk chokolade – jeg brugte Valrhona Caraïbe 66%
2 dl fløde

Topping:
ca. 1 tsk store saltflager

Bland de knuste kiks med kakaopulver og smør og pres derefter kiksemassen ud i et smurt tærtefad med en diameter på 22-24 cm. Sørg for at kiksemassen også dækker hele vejen ude i kanten. Stil tærtefadet i køleskabet.

Smelt smør og rørsukker i en lille kasserolle og lad det småboble ved mediumvarme i 2-3 minutter under konstant omrøring. Tag kasserollen af varmen og rør fløden i. Lad karamelmassen køle lidt af i 10-15 minutter, inden du tager tærtefadet ud af køleskabet og hælder karamelmassen i. Stil fadet tilbage i køleskabet.

Vent en halv times tid, inden du hakker chokoladen i mindre stykker og hælder dem i en ildfast skål. Varm fløden op, indtil den når kogepunktet, og hæld derefter fløden over den hakkede chokolade. Lad det stå i fred i 4-5 minutter og rør så chokoladen og fløden sammen til en ensartet masse. Tag tærtefadet ud af køleskabet og fordel chokolademassen over karamellaget. Drys til sidst store saltflager ud over din chokoladetærte.

Nu skal din chokoladetærte blot have et par timer mere i køleskabet og så er den klar til at blive serveret. Det er en ret solid og kraftig chokoladetærte, så sørg for at skære små stykker. Servér den gerne sammen med kaffe eller te.

Note: Det er som sagt en lidt af en bombe, denne chokoladetærte. Den er sød, intens og meget lækker, men den mætter også ret godt, så pas på med at forspise dig i den. For ja – den er pænt vanedannende 🙂

Tamales med svinekød

Tamales med svinekød

Tamales er mexicansk fastfood på samme måde som bagels er det i New York. Tamales er små ‘madpakker’, dvs. små måltider pakket ind i majsblade eller bananblade, og de findes både som søde serveringer (der kan spises som morgenmad eller måske ligefrem som dessert) og 

Halloween-popcorn

Halloween-popcorn

Det er blevet oktober, og det betyder, at jeg snart skal udskifte septembers majs- og græskarbenspænd med et nyt benspænd. Jeg kan dog ikke nære mig og venter en lille smule med oktober-benspændet, for majs og græskar passer jo også rigtig godt til Halloween, og 

Chilaquiles med majs og kylling

Chilaquiles med majs og kylling

Jeg ledte efter opskrifter på mexicansk mad tidligere på ugen, for en af grundene til, at jeg valgte majs og græskar som benspænd for september, var at jeg så havde en god undskyldning for at lave nogle mexicanske og amerikanske retter. Jeg fandt en simpel og hurtig ret, som jeg vil betegne som småsyndig comfort food – nemlig chilaquiles.

Jeg fandt en opskrift på chilaquiles på Delish, men desværre bestod opskriften af diverse færdigprodukter. Det kunne jeg ikke rigtig bruge til noget, så jeg improviserede min egen udgave af chilaquiles, og det endte med at blive en ganske god og mættende ret. I den originale udgave af chilaquiles bruger man tortillas, som rives i stykker og steges let. Her valgte jeg dog at bruge tortilla chips i stedet.

Chilaquiles

2 personer

1 kyllingebryst
en god klat smør
2 majskolber
1 tsk chipotle
1 tsk sød paprika
½-½ tsk cayennepeber
3-4 spsk creme fraiche
½ dl vand
½ pose tortillachips
½ potte frisk koriander, hakket
50-60 g friskrevet cheddar

salt og peber

Skær kyllingebrystet i små stykker og brun dem i smør på en pande. Skær majskernerne fri fra kolberne og tilsæt majskernerne til kyllingekødet. Tilsæt paprika, chipotle og cayennepeber og rør godt rundt. Lad det simre, indtil majskernerne er møre. Tilsæt koriander og derefter creme fraiche og vand. Smag til med salt og peber.

Tag en mediumstor ildfast skål – i mit tilfælde brugte jeg dog to små krukker fra Le Creuset – og knus et par håndfulde tortilla chips med hænderne. Drys de knuste tortilla chips på bunden af skålen/skålene. Fordel et lag majsblanding, derefter et lag knuste tortilla chips og derefter et lag revet ost. Så skal der endnu et lag majsblanding, derefter knuste tortilla chips og til sidst ost igen. Dæk skålen/skålene til og bag din chilaquiles i ovnen ved 175 grader i 20 minutter. Tag derefter låget (eller hvad du nu dækker skålen med) af og giv retten yderligere et par minutter, indtil osten er smeltet.

Servér din chilaquiles sammen med resten af chipsene samt guacamole eller sammen med en blandet salat.

Note: Chilaquiles er en rimelig solid og mættende ret, der har en dejlig sødme fra majsene og et stærkt pift fra krydderierne. Smagen er ret fyldig, så det vil være en god idé at kombinere den med en salat ved siden af eller måske blot en omgang guacamole.

Åben svampeburger

Åben svampeburger

I fredags lavede jeg åben svampeburger til gemalen og jeg. Det er en burger, hvor den øverste del af bollen mangler, så man rigtig kan se al fyldet (og ikke skal tygge sig igennem lige så meget brød). Der var to gode grunde til, at