Tag: restaurant

Tickets i Barcelona

Tickets i Barcelona

Da jeg læste på Winenews for et par måneder siden, at Ferran Adrià (som driver en af verdens bedste restauranter, El Bulli) havde besluttet sig for at åbne et nyt spisested i Barcelona, hvor maden skulle minde en del om El Bulli, besluttede jeg straks, 

Restaurant Kofoed

Restaurant Kofoed

I mandags var vi atter til et Copenhagen Cooking-arrangement – denne gang på den bornholmske Restaurant Kofoed. De havde skruet et arrangement sammen med fem retter inklusiv vinmenu samt et løbende foredrag undervejs af formanden for Regional Madkultur Bornholm, Thorkil Boisen, som også er hovedmanden 

MASH

MASH

MASH, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVores tur til København i onsdags sluttede med et besøg hos MASH, der markedsfører sig på at være et moderne amerikansk steakhouse. Stedet var ikke valgt på grund af månedens benspænd – det var faktisk lidt af et tilfælde, at de to ting faldt sammen. Lad mig bare sige, at forventningerne var høje fra start, for jeg har længe ønsket at spise der og har et par gange før forsøgt at få bord der. Men skal du det – og især hvis det er i weekenden – så sørg for at bestille bord mindst en uge i forvejen og gerne før det, for det er et populært spisested.
MASH, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnRestauranten er meget stemningsfuld. Der er sikkert nogen, der vil mene, at den har et maskulint udtryk med en indretning, der fortrinsvis er baseret på sort og rød, men flot var det i hvert fald. En række store spejle på væggene fik også restauranten til at se imponerende stor ud, og vi blev vist hen i en lille bås, hvor vi kunne sidde ugeneret og nyde besøget. I det hele taget virkede det til, at selvom restauranten er forholdsvis stor, så kan et selskab sagtens føle, at man ikke sidder på skødet af de andre.

Ved vores bord lå der allerede bestik – herunder en rigtig solid skærekniv, som lå godt i hånden – og der stod to forskellige slags salt. Det brune var røgsalt, og det har jeg ikke før oplevet i flageform, men det smagte temmelig godt.
MASH, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København
Vi startede med en drink. Det er ellers yderst sjældent, at vi gør det på restauranter, men vi har jo ferie, og da vi ville springe forretten over (vi havde hørt, at de serverer solide og mættende portioner på restauranten), så var det her en fin måde at få måltidet til at vare lidt længere.

Jeg fik en Georgia Mint Julep, mens gemalen tog en Pineapple Jack. Jeg var lidt spændt på min drink, for jeg har ikke smagt den type før, men den overraskede ved at være lidt sød men samtidig også frisk på grund af mynten og lidt røget på grund af bourbon. Spændende drink, ganske velsmagende og i øvrigt smukt serveret. Tjeneren dukkede op lidt efter med to små servietter, som han stillede glassene på, for de duggede en hel del, da de var meget kolde.
MASH, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi tog hver en steak – jeg en amerikansk udskæring, N.Y. Strip (for at holde mig til stilen), mens gemalen prøvede en dansk dry-aged steak. Tilbehørsportionerne var ikke så store, som vi havde frygtet – vi spurgte nemlig først tjeneren, inden vi bestilte, men vi valgte alligevel at dele en portion chilifritter og så delte vi også en grøn salat og en tomatsalat. Saucen følger med hovedretten, og her valgte vi begge bearnaise.

Normalt plejer jeg at bestille mediumstegt kød, men jeg tænkte, at når vi nu spiste et sted, der tager kød så seriøst, så ville jeg kaste mig ud i en rød, og det fortrød jeg bestemt ikke. Den var nu ikke så blodig, som jeg havde forventet, men jeg tror mere det skyldes, at det var en anden type kød end det, jeg normalt får. I hvert fald kunne jeg ved et nærmere eftersyn se, at den skam ikke var stegt så meget, selvom den ikke var meget rød. Og så smagte den formidabelt! Jeg kan kun komme i tanke om én gang, hvor jeg har fået en bedre bøf.

Tilbehøret var godt. Især den grønne salat var frisk og vendt i lidt vinaigrette uden dog at sejle i det. Til gengæld syntes jeg, at tomaterne var lidt for overpøset med parmesan og olie – det havde de ikke behøvet. Det var også dejligt at få en god og tung bearnaise, der dog godt måtte have været lidt mere syrlig. Fik jeg sagt, at kødet var godt? Mmmm…
MASH, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København
Det var godt, vi delte fritterne, for det gjorde, at vi begge havde lidt plads til dessert, og ingen af os var i tvivl om, at vi skulle have cheesecake! Jeg frygtede lidt, at det ville være et voldsomt stort stykke, men nej – det havde en fin størrelse, og så var der to kugler rabarberis til. Hvad kagen ikke havde i størrelse, havde den til gengæld i tyngde, for der var virkelig gods i kagen. Vi var lidt uenige om, hvor god den var. Gemalen var meget tilfreds, mens jeg syntes, den var lidt for solid. Kagen i sig selv var ikke så spændende igen, men kombineret med de råsyltede rabarber på toppen og de to lækre kugler is, så gav det en lækker og meget mættende dessert.

MASH levede bestemt op til forventningerne, og det er helt sikkert et sted, jeg vil elske at spise igen. Restauranten er flot indrettet, og betjeningen var helt i top – der var tit en tjener forbi for at sikre sig, at alt var, som det skulle være, og de var gode til at svare på spørgsmål, når vi spurgte ind til detaljer. Og maden var en dejlig oplevelse, hvor der kun var småting, der kunne/burde ændres ved.

Det er sted, som fortjener fem solide og funklende stjerner – og en lille pil op.

Marv & Ben

Marv & Ben

Gemalen og jeg var her til aften ude for et overraskende godt restaurantbesøg af den slags, hvor man går derfra med et smil på læben og en mave, der både er mæt på mad og oplevelser. Vi spiste på Marv & Ben – en restaurant 

Boderne og den uforskammede gode is

Boderne og den uforskammede gode is

Mandag var sidste dag på Bornholm, og om formiddagen tog vi til Boderne for at kigge i den store Butik Pia Stærmose, som har et væld af de kendte, lækre tøjmærker såsom Malene Birger, Sand, Saint Tropez og Staff. Sidstnævnte havde de til mit held 

Årsdale Mølle og røgeriet i Snogebæk

Årsdale Mølle og røgeriet i Snogebæk

På vej hjem fra Svaneke kom vi forbi Årsdale Mølle og kiggede lige ind. Møllen var utrolig smuk, men vi valgte ikke at gå op i den. Til gengæld kiggede vi i den butik, der lå lige ved siden af, men den var ret skuffende – trefjerdedele af den var fyldt med billigt bras og underlige souvenirs – slet ikke værdig til den flotte mølle.

Lørdag aften spiste vi på røgeriet i Snogebæk. Der ligger tre røgerier på Bornholm (en lille kæde), hvor du kan få spis-så-meget-fisk-du-lyster-buffet til 98 kr., og det var jo en oplagt chance til at spise sig godt og grundigt mæt i røgede lækkerier! Der var også en del fiskeretter at vælge imellem, men størstedelen var dog sild. Der var også nogle gode, store rejer, røget makrel og røget laks. Desuden var der lidt forskellige saucer, én type rugbrød, én type hvidt (pap-)brød, kartoffelsalat (?!) og rødbeder og rå løg. Jeg undrede mig over, at der ikke var mere forskelligt slags tilbehør – nogle grøntsager og/eller salater ville have gjort underværker, ligesom noget ordentligt hvidt brød ville have klædt laksen umanerligt godt. Generelt var sildene og de andre typer fisk ganske gode, men det blev en lidt voldsom spise, når de ikke fik modspil af noget grønt.

Alt i alt en udmærket måde at få prøvet de forskellige typer fisk i både røget, krydret og marineret udgave. Jeg tror, stedet ender med at få mellem tre og fire stjerner, og så vil jeg anbefale at spise der til frokost – der kan jeg i hvert fald bedre undvære det grønne indslag.

Resten af aftenen stod den på kortspil, mens fodboldkampen kørte i baggrunden, og flere gange kom der pauser i spillet, når forsvarsspillerne fra begge hold sørgede for, at der var underholdning for alle pengene!

En lørdag i Svaneke

En lørdag i Svaneke

Lørdag formiddag tog vi til Svaneke for at kigge på butikker. Midt på et lille torv lå et marked med små boder, og her fandt jeg en ny sommerkasket til en god pris. Vi snusede rundt og kom blandt andet ind i den lille købmandshandel, 

Il Santo Bevitore

Il Santo Bevitore

Fredag aften spiste vi på en restaurant, som værtsparret havde sørget for at reservere bord på. De forsøgte ikke at rose det for meget inden, så vores forventninger ville være uoverskueligt store, men det var tydeligt, at vi kunne vente os noget godt. Restauranten er 

Museumsdag – og chokolade…

Museumsdag – og chokolade…

Fredag havde vi planlagt som museumsdagen, og det viste sig at være et godt valg, for vejret var temmelig trist og vådt den dag. Vi tog først forbi Check Point Charlie, som jeg havde fået anbefalet af flere. Udstillingen beskrev først og fremmest de første år efter delingen af Berlin, murens opbygning samt alle de flugtforsøg, som østberlinerne foretog. Det var interessant, men samlet set var udstillingen noget skuffende – i mine øjne var den ikke særlig afbalanceret (jeg savnede f.eks. mere om dagligdagen for de to dele af Berlin, om årene op til genforeningen og tiden lige efter), der var en del gentagelser undervejs, og den var meget rodet sat op.

Vi tog derefter forbi Det Jødiske Museum, og det var markant anderledes. Det ligger i en bygning tegnet af Daniel Libeskind, og alene bygningen er besøget værd. Meget spændende opbygget – men også en anelse voldsom og mastodontisk. Jeg troede egentlig, at museet primært fokuserede på jødernes historie i tiden op til og under krigen, men det viste sig at være et generelt center for den jødiske kultur og historie. Derfor savnede jeg også lidt mere om tiden under 2. Verdenskrig, men alt i alt en god oplevelse.

julemarked, marked, jul, Berlin, rejse, museumVi valgte at spise på det jødiske museum og tog en tallerken af salatbuffeten. Jeg tog en krydret pølse til, mens gemalen kastede sig over et par falafler, og så fik vi en meget frisk æble-citron sodavand til. Jo, rejser går også ud på at smage spændende drikkevarer 🙂

Prisen var igen ganske rimelig – for to personers frokost samt drikkevarer til slap vi 20 euro – og det var endda velsmagende og rimelig sundt. Jamen altså…

Dernæst smuttede vi med undergrundsbanen og susede af sted til en anden del af byen, for en hvis person havde læst om en ganske imponerende chokoladebutik – Rausch Chocolatiers. Vi gik ind, kiggede os måbende omkring – og flygtede op i salonen på første sal, hvor vi ville prøve kageudvalget. Selvfølgelig kun for at skrive om der her på bloggen. Hvad gør man ikke for læserne? 😉

Fassbender & Rausch, julemarked, marked, jul, Berlin, rejseJeg valgte en appelsin-krokant kage, mens gemalen bestilte en Schwarzwälder kirsebærtærte. De var ret kompakte, men yderst velsmagende, og selvom de mættede godt, så slog de ikke nær så hårdt som La Glaces voldsomme men lækre kager gør.

Ganske gode – og igen en god pris – omkring 28 kr. stykket.

Ingen af os turde give os i kast med en varm chokolade (af frygt for at det ville være alt for voldsomt sammen med kagerne), men gemalen kastede sig ud i en kold chokoladedrik med rom. Jeg drak også lidt af den, og selvom den smagte ganske godt, så var jeg glad for, at vi ikke havde bestilt en hver, for der var absolut ikke sparet på rommen! Den smagte ikke sprittet – men procenten var alligevel høj, og det virkede lidt overvældende sådan midt på eftermiddagen.

Nå – men jeg ved jo godt, hvad I venter på. I vil have billeder af selve chokoladebutikken, så det får I selvfølgelig. Det første viser Rigsdagen lavet i det pureste chokolade, og der var flere lignende overdådighedsværker – blandt andet af Titanic! Butikken har flere hundrede forskellige slags chokolader (alene glasmontrene giver total ubeslutsomhedspanik!), men der er også meget fabrikspakket. Eftersom vi havde købt en del specialchokolade dagen før, så købte vi faktisk ikke noget her, men når jeg engang skal til Berlin igen, så raider jeg de glasmontre!

Kokkeriet

Kokkeriet

Som jeg har fablet om tidligere, så havde vi fået fat i billetter til et af Copenhagen Cookings største arrangementer – gourmetmiddage hos et udvalg af de bedste restauranter – og til den nette pris af 395 kr per person. Vi havde fået et firemandsbord