Tag: paprika

Fyldte chili-tomatmarinerede koteletter og summertime-drink

Fyldte chili-tomatmarinerede koteletter og summertime-drink

I går havde vi gæster, og med sol på terrassen blev vi selvfølgelig nødt til at grille. Gemalen og jeg var i Kvickly om formiddagen, men  her var kødudvalget ærlig talt noget sølle. Til sidst tog vi en pakke meget tyndtskårne koteletter, som jeg så …

Köfte og hummus

Köfte og hummus

Jeg kan ikke rigtig forestille mig månedens tema uden at der skal sniges lidt hummus ind, så det var, hvad der blandt andet stod på menuen i søndags. Jeg fandt ud af, at jeg slet ikke har blogget en basisopskrift på hummus, så nu får …

Kurdisk gnocchi af bulgur

Kurdisk gnocchi af bulgur

Den anden dag prøvede jeg en lækker opskrift på kurdisk gnocchi, som jeg fandt hos Mums-filibaba. Jeg kunne ikke nære mig og puttede lidt chili og paprika i kødretten. Samtidig syntes jeg, at der skulle være lidt mere kød i forhold til den originale opskrift, så det har jeg justeret i den nedenstående udgave. Øhm – og så glemte jeg at putte bredbladet persille i, men det var nu ellers planen.

Kiftikê bi sîr – kurdisk gnocchi

3 personer

300 g fin bulgur
1½ spsk hvedemel
1 tsk paprika
2 tsk salt
olivenolie
500 g hakket oksekød (jeg brugte 3-7%)
3 løg i halve ringe
lidt sort peber
½ tsk spidskommen
½ tsk paprika
½ tsk chilipulver
½ liter yoghurt naturel
2 fed presset hvidløg
salt

Hæld bulgur i en skål sammen med paprika og salt og rør det godt sammen. Sørg for at mætte blandingen langsomt med koldt vand og sørg for, at vandet kun lige akkurat dækker bulguren. Lad bulguren trække en halv times tid under en tallerken, så overfladen ikke bliver tør og hård.

Imens steger du kødet i en gryde. Da jeg brugte noget ret fedtfattigt kød, hældte jeg lidt olie i gryden, inden jeg puttede kødet i, men bruger du en mere fedtrig type, så behøver du ikke olie først. Steg kødet og put derefter løgringene ned i. Når løgene har været i et par minutter, tilsætter du paprika, chili, peber og spidskommen og lader det simre i ca. fem minutter. Tag gryden af varmen og smag til med salt. Bland yoghurten i en skål sammen med hvidløg og lidt salt.

Nu går du tilbage til bulguren, som har trukket. Ælt den godt sammen til en dej. Har du brugt for lidt vand, kan du meget forsigtigt tilsætte lidt koldt vand, som du ælter ind i massen. Du skal finde en god balance, da dejen hverken må være for våd eller for tør, og det kræver, at du føler dig frem med dejen. Form små aflange dejklumper – de skal være helt faste, så de ikke bliver opløst i det kogende vand, og læg dem på en tallerken. Bring en stor gryde saltet vand i kog og lad de små gnocchi koge i 10-12 minutter. Tag dem forsigtigt op med en hulske og anret dem på tallerknerne. Hæld yoghurten over og dernæst kødet. Servér med det samme.

Note: Kurdisk gnocchi er en enkel, velsmagende og ret mættende ret. Jeg serverede tomater i tern til, men en sprød salat ville heller ikke være dårligt. Gnocchi af bulgur kan godt drille lidt – i hvert fald var jeg så forsigtig mht. vandmængden, da jeg skulle blande ‘dejen’, at jeg brugte for lidt i første omgang, og derfor smuldrede de første fem-ti stykker, jeg lavede, da de blev kogt. Men det er en ret sjov idé at lave små ‘gnocchi’ af bulgur, og det havde jeg ikke tænkt på, før jeg så denne opskrift.

Italiensk frokost for vegetarer

Italiensk frokost for vegetarer

I går havde jeg besøg af nogle venner – heriblandt en vegetar. Derfor havde jeg besluttet mig for at lave italiensk mad til frokost, for italienerne har mange spændende vegetariske retter. To af retterne fik jeg ideen til efter at have læst en af min …

Rom-kylling, kartoffelsalat med radiser og rygeost, salat med grillede artiskokker og kornblomster, jordbærsuppe med kokos-lime is

Rom-kylling, kartoffelsalat med radiser og rygeost, salat med grillede artiskokker og kornblomster, jordbærsuppe med kokos-lime is

I søndags havde vi besøg af et vennepar, der snart flytter til udlandet, men der er heldigvis lidt tid endnu, så de kunne godt nå at komme forbi os og grille. Det endte med, at vi serverede grillet kylling med salat og kartoffelsalat til hovedret …

Kyllingeburger i græskarkernebolle

Kyllingeburger i græskarkernebolle

I dag havde jeg besøg af min tidligere arbejdskollega, og da jeg havde planlagt, at vi kunne ligge på et tæppe i haven og bare snakke løs, så forberedte jeg aftensmaden allerede i går, da jeg stegte kyllingebøffer og bagte græskarkerneboller. Så skulle det blot lunes, når vi blev sultne.

Kyllingebøffer
7-8 temmelig store bøffer kyllingeburger, burger, kylling, hakket kyllingekød, merian, chilipulver, chili, paprika, græskarkerneboller, boller, gær, burgerboller, græskarkerner, havregryn, rørsukker, fuldkornsrugmel, hvedemel

1 kg hakket kyllingekød
1 lille håndfuld frisk merian
1 tsk salt
2 tsk chilipulver
1 tsk paprika

Bland farsen grundigt, form bøffer af det og steg dem på en pande med lidt smør.

Note: Det er lang tid siden, jeg sidst har fået hakket kyllingekød i maden, men det var et glædeligt gensyn, og det gav nogle gode, saftige bøffer, som også var fine dagen efter.

Græskarkerneboller
8 megastore boller

6 dl lunkent vand
50 g gær
70 g græskarkerner
100 g havregryn
1 tsk salt
1 tsk rørsukker
175 g fuldkornsrugmel
hvedemel for resten

Bland gær i det lunkne vand. Bland alt andet undtagen hvedemel i og tilsæt derefter hvedemel, indtil du får en god og smidig dej. Lad den hæve til dobbelt størrelse og form den så til boller, der igen får lov til at hæve. Bag ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.

Note: Jeg kan godt lide brød med lidt gods i, og kernerne giver også ekstra bid, så bollerne mætter temmelig godt – men smager også dejligt.

kyllingeburger, burger, kylling, hakket kyllingekød, merian, chilipulver, chili, paprika, græskarkerneboller, boller, gær, burgerboller, græskarkerner, havregryn, rørsukker, fuldkornsrugmel, hvedemel
Gæsten er også glad for at fotografere, så hun skød lige dette foto af sin burger
Bulgursalat med aubergine og gul peberfrugt samt tomatsalat

Bulgursalat med aubergine og gul peberfrugt samt tomatsalat

I dag var det så varmt og solrigt, at boksetræningen blev skiftet ud med en lang cykeltur i skoven sammen med træningsmakkeren. Vi så også adskillelige cykelrytterhold på turen til og fra skoven, men de kunne selvfølgelig ikke holde samme fart som os… eller… noed… …

Lammepie og salat med krydrede ris, røde bønner og snackpeber

Lammepie og salat med krydrede ris, røde bønner og snackpeber

Mandag aften havde vi besøg af et vennepar samt deres bøllespire, og her lavede jeg en lammepie, som jeg havde set mig lidt lun på et par dage i forvejen. Opskriften havde jeg set i en lille opskriftbog, der hedder ‘Hakket kød‘, som jeg ikke …

Fyldte snackpebre, solbærsmoothie

Fyldte snackpebre, solbærsmoothie

Nu fik jeg endelig tid til at prøve at lave fyldte snackpebre! Det er en ret, jeg flere gange har tænkt på at prøve, for jeg synes, de er så dekorative, og så er det jo en god måde at bruge flere grøntsager i madlavningen.

I går nulrede vi rundt herhjemme og fik ordnet nogle praktiske ting. Jeg ville gerne have nået mere, men min bevidsthed var temmelig glad for at holde ferie, så der blev også tid til computerspil og ikke mindst serie-kigning – vi fik set tredje sæson af Battlestar Galactica færdig og sikke en afslutning! Nu er spørgsmålet, om vi snarest muligt skal kaste os over fjerde og sidste sæson, eller om vi skal vente lidt – det er jo den sidste sæson, og det bliver helt mærkeligt at afslutte den…

Fyldte snackpebre

4 personer

250 g hakket oksekød
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
madolie
en dåse tomatkoncentrat
1 tsk paprika
1 tsk timian
½ tsk salt
4 snackpebre
lidt revet ost

Svits løget og hvidløgene i lidt olie og tilsæt oksekødet. Steg det igennem og tilsæt så krydderierne samt tomatkoncentratet og en sjat vand. Lad det stå og boble, mens du skærer toppen af snackpebrene og renser dem for kerner – husk at gemme toppen! Put kødsaucen forsigtigt i hver snackpeber med en ske og sæt toppen på igen med tandstikkere.

Læg snackpebrene i et fad, smør dem med lidt madolie, og sæt dem i ovnen ved 200 grader i 20 minutter. Drys osten på efter 10-15 minutter.

Note: Jeg lavede denne mængde kødsauce, men skulle kun bruge til to snackpebre – resten af kødsaucen bliver gemt til aftensmaden i morgen. Det er en god og enkel måde at mindske kødforbruget på, uden at man føler, at der mangler noget. Retten blev serveret med ris og en grøn salat bestående af strimlede salatblade, agurketern, lidt finthakket frisk koriander, lidt olivenolie og citronsaft.

Solbærsmoothie

2 glas

2½ dl kærnemælk med citron og rørsukker
2 dl frosne solbær
1 lille banan
3 tsk sukker

Alle ingredienser blendes.

Note: Normalt bruger jeg så lidt sukker som muligt, men både solbær og kærnemælk er ret syrlige, så der var brug for lidt sødme til smoothien. Selvom jeg tilføjede sukker, var den stadig ikke specielt sød, men det var nu en ganske fin variant alligevel – smoothies behøver ikke at være søde hver eneste gang.

Ærtesuppe, stegt flæsk med persillesovs og sesambrød

Ærtesuppe, stegt flæsk med persillesovs og sesambrød

Så er det tid til en ærtesuppe samt en ret, jeg har glædet mig til at lave i laaang tid. Og inden nogen tror, at det er noget vildt og superavanceret, så må jeg desværre lægge en dæmper på det – det var nemlig noget …