Tag: mandler

Baconkiks

Baconkiks

Da jeg serverede baconmarmelade sammen med osteanretningen til gemalens fødselsdag, kunne jeg ikke nære mig og satte også disse baconkiks på bordet! Det er alt for sjældent, jeg bager kiks og knækbrød, så det var rigtig hyggeligt at kaste sig over dette enkle projekt, for 

Hindbærtærte med marcipan

Hindbærtærte med marcipan

Gemalen havde fødselsdag tidligere på ugen, og så skulle han selvfølgelig have kage med på arbejde – en opgave, jeg straks tilbød at stå for. Han kan godt lide kager med bær og hvid chokolade i, så jeg besluttede mig for at lave en hindbærtærte 

Hvid chokolademousse med appelsin

Hvid chokolademousse med appelsin

Denne dessert serverede jeg i forlængelse af middagen i lørdags, hvor gemalen og jeg nød lam med rodfrugter til hovedret. Den blev serveret sammen med et glas Villa Puccini Santo Vino fra Tastersbox-kassen, som jeg også har beskrevet i hovedretsindlægget. Opskriften på hvid chokolademousse minder en del om den, Tastersbox selv foreslog – dog skar jeg en smule ned på chokolade og fløde samt tilsatte appelsin.

Hvid chokolademousse med appelsin

2 personer

70 g god chokolade – jeg foreslår Opalys eller Ivoire fra Valrhona
2 æggeblommer
½ tsk vaniljepulver
25 g rørsukker
1 dl fløde
revet skal fra ½ øko-appelsin

lidt hakkede brændte mandler (uden kanel)

Hak chokoladen og smelt den over et vandbad eller ved at zappe den ved lav effekt i en mikroovn. Pisk æggeblommerne luftige sammen med sukkeret og vaniljen. Pisk fløden til en let og blød flødeskum. Rør æggeblommerne sammen med chokoladen og revet appelsinskal. Vend forsigtigt flødeskummet i chokoladen. Fordel hvid chokolademousse i to dessertglas og stil dem på køl i minimum 4 timer.

Drys lidt hakkede brændte mandler over lige inden servering.

Note: Dette er uden tvivl en dejlig hvid chokolademousse! Især konsistensen er utrolig lækker, og jeg kunne godt lide, at den havde en fin og tydelig smag af appelsin samt lidt knas i form af de brændte mandler.

Jeg syntes til gengæld ikke, at dessertvinen passede til hvid chokolademousse – først og fremmest fordi de brændte mandler kræver ret meget modspil i vinen, og her var dessertvinen ganske enkelt ikke sød nok! (det er nok første gang, jeg har skrevet det om en dessertvin). Det er sjældent, jeg savner sødme i dessertvin – tværtimod kan dessertvine godt blive for søde til mig – men her måtte der gerne have været mere smæk for skillingen, når nu forslaget til dessert var en hvid chokolademousse med brændte mandler.

Snemands-småkager

Snemands-småkager

Der skal også være plads til lidt fjolleri i månedens julesmåkage-benspænd. Hvad siger du til denne småkage med en smeltet snemand oven på? Jeg så et billede af nogle snemands-småkager på en amerikansk side for en måneds tid siden. Jeg kan desværre ikke huske hvilken, 

Polvorones – spanske julesmåkager

Polvorones – spanske julesmåkager

En af de mest klassiske spanske juletraditioner er polvorones – i hvert fald ifølge en spansk bekendt, jeg har, som jeg diskuterede spanske juletraditioner for nogle uger siden. Der var derfor ingen tvivl om, at jeg skulle bage disse kager i anledning af mit julesmåkage-benspænd, 

Zimtstern – tyske julesmåkager

Zimtstern – tyske julesmåkager

Da jeg researchede på småkager til mit julesmåkage-benspænd, faldt jeg over disse tyske julesmåkager. Zimtstern er åbenbart en af de mest populære tyske julesmåkager, og efter at have smagt dem forstår jeg det godt. Ikke alene er de smukke – de smager også skønt af mandler og kanel.

Opskriften på zimtstern fandt jeg på denne tyske hjemmeside. Det er en af de få julesmåkager, hvor der ikke indgår mel, men med mindre du er allergisk over for gluten, vil jeg faktisk anbefale dig at bruge lidt mel i dejen, da kagerne så holder bedre på formen.

OBS – Zimtstern kræver lidt tålmodighed. Dejen skal laves dagen i forvejen, og så er det lidt af et pillearbejde at stikke kagerne forsigtigt ud og derefter pynte dem med glasur. Sørg derfor for at have god tid, når du går i gang.

Zimtstern

ca. 50 stk.

3 æggehvider
250 g flormelis
1 dl hvedemel
400 g mandler
1 spsk kanel
revet skal fra ½ øko-citron

Glasur:
1 æggehvide
150 g flormelis
en knivspids salt

Pisk de tre æggehvider samt flormelissen med en elpisker i 3-4 minutter. Blend mandlerne og rør dem sammen med hvedemel, kanel og citronskal, inden du vender det i æggehvidemassen. Dæk dejen til og læg den i køleskabet natten over.

Næste dag pisker du ingredienserne til glasuren sammen med en elpisker i ca. 3 minutter. Tag dejen ud af køleskabet og læg den på et meldrysset bord. Rul dejen ud, så den er ca. 1 cm tyk og brug derefter en stjerneform til at stikke kagestjerner ud. Sørg for at vaske kageudstikkeren med jævne mellemrum samt dyppe den i mel, så stjernerne har lettere ved at slippe udstikkeren. Læg kagestjernerne på bagepapirbeklædte bageplader og pynt hver stjerne med glasur. Jeg brugte først en lille teske, men jeg fandt ud af, at det var lettere og hurtigere at bruge en sprøjtepose til det.

Bag kagestjernerne ved 170 grader i 12-15 minutter. Sørg for at tage kagerne ud, inden glasuren begynder at få farve.

Note: Dette er en af de bedste julesmåkager, jeg har smagt. Jeg er vild med de søde nøddefyldte kager med den dejlige smag af kanel. Sjovt nok minder de mig lidt om kransekage (nok på grund af mængden af mandler), men jeg synes, at zimtstern er meget bedre.

Klassiske brunkager

Klassiske brunkager

Det er nærmest umuligt at undgå brunkager i december måned, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg har et lidt anstrengt forhold til denne julesmåkage. Måske har jeg bare smagt for mange dårlige købe-udgaver? Nu er jeg dog omvendt efter at have prøvet denne 

Vaniljekranse med citrontwist

Vaniljekranse med citrontwist

Månedens første opskrift i mit julesmåkage-benspænd er en sand juleklassiker. Det er den julesmåkage, som flest danskere bager op til jul – i hvert fald ifølge en undersøgelse, som jeg læste på Politikens hjemmeside. Jeg taler naturligvis om vaniljekranse! Jeg kan huske, at jeg var 

Stenalderbrød

Stenalderbrød

Stenalderbrød – eller palæobrød? Dette brød, der er fyldt med nødder, kerner og frø, har været ret populært de senere år og er især blevet nydt af dem, der følger palæo-levestilen… også selvom frø måske strengt taget ikke er palæo. Det bliver samtidig også sidste opskrift i forbindelse med nødde-benspændet. I morgen afslører jeg benspændet for november måned.

Stenalderbrødet findes i en lang række versioner, og det er også ret let at lave sin egen version. Jeg skelede til en udgave, jeg fandt på Jensens Madblog, men sammensatte brødet ud fra en masse rester af nødder og kerner. Du kan sagtens lave udskiftninger i nedenstående og for eksempel bruge hasselnødder i stedet for mandler, så længe du blot holder nogenlunde fast i blandingsforholdene.

Stenalderbrød

2 dl solsikkekerner
2 dl mandler
2 dl græskarkerner
2 dl saltede peanuts
3 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
5 æg
½ dl rapsolie
½ dl vand
½ tsk salt

Rør alle ingredienserne sammen. Hæld det i en rugbrødsform – jeg brugte en ret stor rugbrødsform, så brødet blev ikke så højt – og bag det ved 160 grader i 50-60 minutter.

Lad brødet køle af og lad det stå til dagen efter, inden du skærer det ud.

Note: Det er skønt med alle de frø og kerner, der er i dette stenalderbrød. Jeg savner dog lidt maltsmagen fra rugbrød, så skal jeg lave brødet igen på et tidspunkt, overvejer jeg dels at tilsætte lidt maltmel (men så er det ikke længere palæo…) samt blende sesamfrø og hørfrø, så det vil holde endnu bedre sammen på brødet. Eller måske tilsætte lidt krydderier? Mulighederne er mange!

stenalderbrød, palæobrød, brød, rugbrød, kernebrød, solsikkekerner, hørfrø, peanuts, sesamfrø, mandler, æg, græskarkerner
Nøddepandekager med kyllingefyld

Nøddepandekager med kyllingefyld

Disse fyldte nøddepandekager er en rigtig Stop Spild af Mad-ret! De bestod blandt andet af af mandelpulp og mandelmælk fra da jeg lavede mandelmælk, en rest flødeost fra da jeg pyntede brombærmuffins og en lille rest kinakål fra da jeg lavede wokret med kylling, karry