Jeg stødte på crema de rocoto i forbindelse med en opskrift på ceviche, som jeg havde liggende. Crema de rocoto er en sauce lavet på den peruvianske chilipuré, Salsa de Rocoto, og er rimelig stærk. Jeg har set udgaver af crema de rocoto, hvor man …
Vi havde gæster i fredags, og de blev udsat for rosé og en lille vifte af spændende retter, hvor første ret var asparges med limehollandaise. Jeg havde set opskriften i et gammelt Spis Bedre-blad, men den drillede lidt undervejs og havde svært ved at tykne. …
Da jeg valgte månedens benspænd, havde jeg allerede blikket rettet mod det amerikanske køkken, hvor jeg havde fået øje på Avocado Ranch Dressing – en letsyrlig dressing baseret på avokado, kærnemælk, mayonnaise og forskellige krydderurter. Jeg har set en del forskellige versioner, men jeg besluttede mig for at tage udgangspunkt i en opskrift fra Spend with Pennies. Jeg valgte dog blandt andet at bruge frisk hvidløg, creme fraiche i stedet for kærnemælk, mindre mayonnaise samt udelade persille.
Avocado Ranch Dressing
2-3 personer
1 avokado 1 fed hvidløg 2 spsk frisk koriander 1 spsk frisk dild ½ tsk løgpulver 1 dl creme fraiche 18% ½ dl mayonnaise saften fra ½ lime salt og peber
Hæld avokadokødet ned i en blender sammen med hvidløg, koriander og dild. Blend det til en ensartet masse og blend så løgpulver, creme fraiche samt mayonnaise i. Smag til med limesaft, salt og peber.
Note: Avocado Ranch Dressing er en cremet og silkeblød dressing, der har en fin og delikat smag af avokado og friske krydderurter. Den er meget velegnet til grillmad – enten som sauce til selve kødet eller som dressing til salaten.
I anledning af månedens benspænd sørger jeg naturligvis også for at lave en grøn drink – eller rettere neongrøn drink i dette tilfælde. Jeg kunne ikke stå for Midori Sour Cocktail, da jeg faldt over den hos Liqour. Jeg valgte dog at skrue en lille …
Så er jeg nået til sidste ret i forbindelse med mit Karolines Køkken-benspænd, og jeg har valgt at sætte et sødt punktum i form af disse kokoskager med lime. De stammer fra ‘Karolines Køkken 6’ og er dermed fra et senere hæfte end de forrige …
Jeg ved ikke, hvorfor jeg aldrig har blogget om grillede østers, for jeg mener ellers, at jeg har lavet det før. Eller også har jeg bare tænkt på at gøre det så mange gange, at det nærmest føles sådan. Men i anledning af vintergrillmads-benspændet så måtte jeg gøre det tidligere på ugen.
Anyway – østers er yderst lette at tilberede på grillen, og lige nu er det jo østers-sæson. Normalt ville jeg gå til den lokale fiskehandler for at købe dem, men eftersom jeg ikke kommer forbi pt, så valgte jeg at bestille dem over nettet. Valget faldt på Clausens Fiskehandel, der havde et fint udvalg af fisk og skaldyr, for så kunne vi lige så godt også købe nogle forskellige fisk.
Du kan selvfølgelig spise grillede østers, som de er – evt. med lidt citronsaft eller limesaft på. Men jeg synes nu også, at det kan være skønt med en krydret sauce, så det lavede jeg. Der var søreme lidt persille i urtebedet, der havde overlevet snevejret, så det kunne jeg også bruge i saucen.
Grillede østers
6 stk
6 østers
Limesauce: saften fra en frisk, stor lime 1 spsk olivenolie 1 tsk chiliflager 1 spsk finthakket persille lidt hvidvinseddike lidt salt og peber
Varm grillen op til 180-200 grader. Imens rører du limesaucen sammen og smager til, så den kan trække lidt under grillningen.
Når grillen er klar, ligger du dine østers på og giver dem 5-8 minutter. De er færdige, når de åbner sig og begynder at dryppe vand. Tag dem af grillen og find en tyk arbejdshandske på, som du kan tage på din venstre hånd (hvis du er højrehåndet) eller højre hånd (hvis du er venstrehåndet). Har du ikke en østerskniv til at åbne dem med, så bruge en kort solid urtekniv.
Brug kniven til at åbne hver østers. Læg dem på et fad eller en lav skål og skær gerne hver østers fri fra skallen, så den ligger løst i den ene østersskal. Hæld lidt limesauce over og servér dine grillede østers med det samme.
Note: Østers er ikke noget, jeg spiser ret tit, men jeg synes nu, det kan være en ret festlig forret – ikke mindst når man kan pifte dem op med en frisk sauce.
Er du begyndt at overveje, hvad der skal drikkes nytårsaften, så kunne et af buddene være en champagnemojito. Det er i bund og grund en mojito lavet på champagne, og smagen vil selvfølgelig afhænge meget af hvilken udgave, du vælger. Ønsker du en ret sød …
En simpel og syrligsød citrustærte er en meget velkommen dessert blandt mange i min omgangskreds – også hos svigerfamilien, hvor den ældste nevø holdt fødselsdag. Jeg medbragte denne citrustærte sammen med den jordbærmoussekage, jeg bloggede om tidligere i denne uge. Jeg skelede til en gammel …
Det blev en cremet gin fizz, der blev sidste drink-eksperiment i forbindelse med mit gin-benspænd. Inspirationen fik jeg fra Fru Kofoeds Køkken, men jeg valgte dog at bruge lidt mere gin og fløde. Derudover skruede jeg også op for siruppen, så den blev mindre syrlig og mere dessertagtig (lidt i stil med citronfromage). Mmm!
Cremet Gin Fizz
2 drinks
1 æggehvide 6 cl gin (vi bruger som regel Bombay Sapphire) 2 cl citronsaft 2 cl limesaft 4 cl fløde 4 cl sukkersirup (du kan bruge den samme som til sorbet) Danskvand Isterninger tynde strimler af skal fra øko-citron lidt mynteblade
Hæld æggehvide, gin, citronsaft, limesaft, fløde og sukkersirup i en shaker sammen med en stor håndfuld isterninger og shake ingredienserne i tre minutter. Jeps, den skal have ret længe, og ja – man får lidt ømme arme.
Fordel den cremede drink i to høje smalle glas – sørg for at bruge en strainer, så skummet kommer i til sidst. Top det med danskvand og pynt din drink med lidt friskrevet citronskal samt en lille kvist mynte.
Note: Cremet gin fizz er en lækker drink med citruspift, der i denne version også får lidt ekstra sødme. Er du til mere syrlige drinks, så halvér sirupmængden.
Ginmarineret laks? Kan man det? Det skulle jeg selvfølgelig teste i forbindelse med mit gin-benspænd, så jeg fandt en enkel gin frem (Bavarian Gin – du kan sagtens bruge Tanqueray eller Bombay Sapphire) og et stykke helt frisk laks købt samme morgen. Jeg skelede til …