Hvad er det? Er det ikke en lille feriekage? Jo, det er! En jeg-går-på-ferie-kage, som jeg havde med til kollegerne inden ferie (ja, jeg har mere end én kollega, og ja jeg havde flere kokosmuffins med!). Inspirationen fik jeg fra Bitten, dog med et par …
En af de letteste måder at lave hurtig mad på er ved at smide grøntsager i en wok og lynstege dem. Wokmad er per definition mad med hurtig tilberedningstid, og det passer jo som fod i hose mht. denne måneds benspænd, så selvfølgelig skulle jeg …
Jeg var begyndt at længes efter thaimad igen, så da jeg fandt en pakke mørksej i fryseren, som trængte til at blive brugt, kunne den meget passende indgå i en thai-inspireret ret. Nu er mørksej ikke blandt mine yndlingsfisk – jeg synes faktisk, at den er en anelse kedelig – men jeg kan ofte finde den billigt hos fiskehandleren, og så hænder det, at jeg køber den alligevel. Den fungerer nemlig fint i en ret med masser af krydderier.
Jeg ville gerne have brugt limeblade i retten, men det var vi udgået for, så jeg brugte limesaft i stedet. Normalt ville jeg servere kogte ris til sådan en ret, men jeg havde lyst til nudler, og da vi havde en pakke æggenudler, der skulle bruges op, så kogte jeg dem i stedet.
Mørksej i thaisauce
2 personer
400 g mørksej
lidt rapsolie
1 tsk knust ingefær
1 tsk grøn karrypasta
2 fed hvidløg, pressede
1 løg i tynde både
½ stor squash, flækket, skåret og skåret i tynde skiver
2 små dåser kokosmælk
saften fra en limefrugt
fiskesauce
salt
rørsukker
friske basilikumblade
Bring en gryde vand i kog og put din mørksej i – den skal have 5-10 minutter afhængig af tykkelsen. Imens varmer du olien op i en anden gryde sammen med ingefær og karrypasta. Når det er svitset i et minuts tid, tilsætter du hvidløg, løg og squash. Lad det stege i nogle minutter under omrøring. Tilsæt kokosmælken og lad det simre i nogle minutter – hvor længe afhænger af, hvor langt du er kommet med fisken. Smag retten til med limesaft, fiskesauce, salt og sukker.
Når du anretter din mørksej, lægger du først et lag af ris eller nudler på tallerkenen og derefter den kogte fisk. Hæld grøntsagsgryden over og slut af med friske basilikumblade.
Note: Nu er kokosmælk en af vidunder-råvarerne i køkkenet, og igen i dette tilfælde var den med til at gøre en halvkedelig mørksej til et lækkert måltid. Jeg elsker karryretterne, som thaikøkkenet byder på. du må i øvrigt endelig ikke snyde dig selv for oplevelsen med at putte friske basilikumblade på retten – det løfter lige smagen lidt ekstra og giver et dejligt twist.
Vi havde vores gamebuddies på besøg i dag, og til frokost fik vi rejer i ananassauce. Inspirationen fik jeg fra den gamle Netto-kogebog ‘Frugt’, hvor jeg udelod citrongræs og ellers skruede op for krydderierne. Tigerrejerne blev erstattet af store rejer, og så serverede jeg en …
Jeg har fundet ‘Mere thaikøkken’ frem igen for at lave en omgang oksekød i grøn karry. Det er en del af min test for forlaget Klematis, og så lavede jeg en hovedret og noget tilbehør til. Ved førstnævnte brugte jeg noget mere kød i retten, …
I går havde vi gæster hele dagen, og de blev beværtet med satayspyd med jordnøddesauce til ved frokosttid. Jeg benyttede dog også chancen til at få afprøvet flere thailandske retter, så de fik også en frisk reje- og risnudelsalat samt svigersøn-æg! Salaten og jordnøddesaucen er fra ‘Mere thaikøkken’, som jeg tester for forlaget Klematis. I salaten undlod jeg kokossukker, skalotteløg, korianderrod og tørrede rejer. Desuden kom jeg til at bruge risnudler i stedet for glasnudler. Opskriften på svigersøn-æg fandt jeg på dansk-thai.dk.
Reje- og glasnudelsalat
4 personer
12 tigerrejer med skal (fra frost) 100 g tynde glasnudler finstrimlet salat 6-8 cherrytomater friske korianderblade
Marinade: 2 fed hvidløg, pressede en stor chili lidt salt 2 spsk riseddike 3 spsk limesaft 2 spsk fiskesauce
Tø rejerne op, fjern skallen og lav et snit i ryggen på hver reje, så du kan pille den sorte streng ud. Kog rejerne i fire til fem minutter. Bland marinaden sammen og læg rejerne i – de skal trække i marinaden i mindst en halv time. Læg nudlerne i blød i varmt vand (ikke kogende) i ca. 10 minutter og lad dem derefter dryppe af. Bland salaten med nudler, tomatbåde samt korianderblade. Hæld marinade og rejer over og servér med det samme.
Note: Meget frisk og lækker salat – meget velsmagende og absolut noget, jeg må lave igen. Så let og indbydende og et godt supplement til andre thairetter, som let kan blive ret søde på grund af kokosmælk.
Satayspyd
4 personer
450 g kyllingefilet 1 dl kokosmælk 2 tsk rød karrypasta 1 spsk fiskesauce lidt sukker
Skær kyllingefileterne i strimler og marinér dem i en blanding af kokosmælk, karrypasta, fiskesovs og sukker. Kødet skal helst have mindst tre timer i marinaden. Læg træspyd i vand i mindst en halv time inden, du skal bruge dem. Stik kyllingekødet på pindene og steg dem i ovnen ved 220 grader. Jeg er lidt usikker på, hvor lang tid de fik, da jeg ikke fik taget tid på det, men nok omkring 15-20 minutter. Servér dem sammen med jordnøddesauce.
Note: Disse satayspyd er fint marinerede, men skal jeg være ærlig, så er det jo jordnøddesaucen, der får lov til at dominere, når man spiser denne ret. Du kan tilføje lidt chili til marinaden, hvis du gerne vil have, at dine satayspyd ‘bider’ lidt mere.
Opvarm kokosmælken, til den når kogepunktet. Tilsæt de øvrige ingredienser, bland det grundigt og skru så ned for varmen. Lad saucen simre uden låg i ti til femten minutter, så konsistensen bliver tyk.
Note: Jeg portionsanrettede saucen i små porcelænsfisk, som vi normalt bruger til at servere soya i, og det var perfekt med sådan en lille skål til hver, så saucen ikke blev søbbet ud over hele tallerkenen. Saucen blev rigtig lækker – fed, salt og sød på samme tid og med de sprøde nødder i. Altid en vinder på middagsbordet – men ikke i den kalorielette afdeling.
Svigersøn-æg
4 personer
4 æg 1 lille løg i tynde skiver 2 spsk fiskesauce 1 spsk brun farin lidt chilipulver rapsolie til friturestegning
Kog æggene og pil derefter skallen af dem. Varm olien godt op i en dyb gryde. Når du kan stikke den ene ende af en tændstik (den uden svovl!) ned i olien, og det bobler omkring tændstikken, er olien klar. Sænk æggene forsigtigt ned i den varme olie og steg dem, til de er gyldne.
Tag æggene op af olien og lad dem dryppe af på fedtsugende papir, inden du skærer dem over og læg dem på et fad. Varm lidt olie i en lille pande og steg løgringene, til de er brune, og tilsæt så fiskesauce, brun farin og chilipulver. Når sukkeret er opløst, fordeler du kompotten over de halverede æg og serverer dem med det samme.
Note: Jeg ved ikke, hvordan retten har fået sit navn, men jeg gætter på, at det er en ret, som tidligere er blevet brugt til at forkæle svigersønnen, når han kom på besøg i familien – sådan noget ekstra lækkert på bordet for at give et godt indtryk. Retten smagte udmærket, men det er en smule omstændeligt i forhold til udbyttet, for det er jo en del olie man bruger på retten – og så stor forskel gør det nu ikke i smagen eller konsistensen.
Der er visse ingredienser, der hæver succesraten i køkkenet betragteligt, når vi taler om smag. En af disse er kokosmælk, for hvor kan man dog gøre mange retter lige det nøk mere velsmagende, hvis blot man tilsætter en sjat kokosmælk! At det så ikke er …
Nu er det begrænset, hvor meget mad jeg har lavet denne uge, da vi har spist ude flere gange, men for nogle dage siden lavede jeg denne suppe, som jeg fandt inspiration til, da jeg bladrede i et Boligliv hos frisøren for nylig. Jeg kunne …
Ha, så blev det weekend igen, og det blev søreme tid til at præsentere en stærk kyllingesuppe her på bloggen! Suppen kom i stand, da jeg havde en mango, der skulle spises her og nu, så jeg tog et hurtigt kig i min alt for lange liste over spændende opskrifter og faldt over en kyllingesuppe, jeg havde set hos NYBH.
Jeg skruede endnu mere op for krydderimængden – dels fordi jeg elsker mad med ‘spark’ i og dels for at bruge det sidste op af flere af råvarerne – og så havde vi ingen sukkerærter, så det undlod jeg også.
Stærk kyllingesuppe med mangotern
3 personer
400 g kyllingefileter skåret i strimler
lidt olie
2 spsk. rød karrypasta
2 fed presset hvidløg,
2 spsk. fintrevet frisk ingefær
1 lille dåse kokosmælk
4 dl hønsebouillon
1 spsk. brun farin
saften fra ½ citron
1 spsk. fiskesauce
salt
1 mango – skrællet og skåret i tern
Svits karrypastaen i lidt olie i en gryde. Tilsæt kylling og svits det, inden du tilsætter hvidløg og ingefær. Rør godt rundt og hæld kokosmælk og bouillon i. Lad det simre videre i ti minutter, indtil kyllingen er helt gennemkogt. Smag til med farin, citronsaft, fiskesauce og salt.
Servér suppen sammen med mangotern og hjemmebagt brød.
Note: Dejlig stærk og lækker kyllingesuppe, som både luner og pirrer smagsløgene. Glem alt om den traditionelle hønsekødssuppe – det er sådan her, at kylling skal bruges i suppe!
Jeg tog en ny kogebog i brug her til aften, da jeg kastede mig ud i en ret fra ‘Mere thaikøkken’ af Hanne Holm. Hendes første bog om thaimad, ‘Mit thaikøkken’, er blandt mine yndlingskogebøger og var den, der startede min fascination af thailandsk mad. …