Tag: kirsebær

Lilla chokolademousse med kirsebær

Lilla chokolademousse med kirsebær

Mon ikke de fleste kan gætte, hvem denne lilla chokolademousse er dedikeret til? For nylig døde en af verdens største musikstjerner gennem de seneste fire årtier – Prince. Med månedens benspænd er det oplagt at hylde ham med en ret. Selvom jeg aldrig har været 

Risalamande cheesecake – lookalike

Risalamande cheesecake – lookalike

For et par år siden eksperimenterede jeg med at lave en risalamandetærte til en julefrokost. Samme jul så jeg, at Klidmoster også havde leget med nye måder at servere risalamande på, eftersom hun lavede en risalamande cheesecake – dog uden flødeost men med samme opbygning 

Rødkålssalat med kirsebær og rød grape

Rødkålssalat med kirsebær og rød grape

Rødkålssalat er en klassiker på det danske julebord, og de sidste mange år har vi altid fået en frisk rødkålssalat til julemiddagen, så det fede andekød kunne få lidt modspil. I år lavede jeg som bekendt en varm rødkålssalat med solbær, men der skulle naturligvis også være en kold rødkålssalat til, og det blev denne version – rødkålssalat med kirsebær og rød grape. Normalt bruger jeg kun appelsin i salaten, men i år valgte jeg også at tilføje en rød grape, da det gav lidt mere syre til salaten. De syltede kirsebær fra Selleberg var nogle, jeg havde tilovers, da jeg havde lavet kirsebærkonfekt tidligere på dagen.

Rødkålssalat med kirsebær og rød grape

6-8 personer

et kvart rødkål (stort)
2 håndfulde fintsnittet spidskål
6-7 spsk syltede kirsebær fra Selleberg
3-4 spsk kirsebæreddike
salt
1 appelsin
1 rød grape

Fintsnit rødkålen – gerne på et mandolinjern, hvis du har det – og hak derefter rødkålsstrimlerne i korte stykker. Hæld rødkål og spidskål i en stor skål og kram kålen med fingrene. Tilsæt de syltede kirsebær samt kirsebæreddiken og kram det godt ind i kålen. Ikke noget med at snyde ved at bruge en ske til at vende det i kålen – kirsebærrene skal krammes sammen med kålen, så sidstnævnte rigtig kan optage smagen. Tilsæt en smule salt til salaten. Tag en skarp kniv og skær forsigtigt skrællen af både appelsinen og grapen, så frugtkødet blotlægges, og du undgår den hvide hinde. Skær appelsinbådene og grapebådene i mindre stykker og fordel dem udover salaten.

Note: Rødkålssalat med kirsebær og rød grape passer rigtig godt til andekødet, da denne rødkålssalat har lidt mere syre på grund af grapefrugten. Har du ikke Selleberg-kirsebær, men bruger et andet – og sødere – mærke – så sørg for at bruge lidt ekstra kirsebæreddike (og evt. også en rød grape mere), så salaten ikke bliver for sød.

Risalamandetærte

Risalamandetærte

Som jeg nævnte i går, så lavede jeg to kager som afslutning på julefrokosten. Den ene var en krydderjulekage med kaneltrøffel, og den anden var denne risalamandetærte. Jeg syntes ikke, at gæsterne skulle snydes for risalamande, selvom jeg ikke ville lave den traditionelle, så jeg 

Kirsebæris – Stop Spild af Mad

Kirsebæris – Stop Spild af Mad

At lave isen selv giver fantastiske muligheder for at lege og eksperimentere i køkkenet, og det er samtidig også en glimrende chance for at bruge rester! Ok, måske ikke ligefrem rester af kødsauce og lignende, men rester fra det søde køkken kan meget passende indgå 

Lun fasansalat med radicchio og kirsebær

Lun fasansalat med radicchio og kirsebær

I lørdags var vi til familiejulefrokost, og jeg medbragte lidt forskellige sager – blandt andet rødbedechutney, syltede asier og denne lune fasansalat. Inspirationen fik jeg fra kogebogen ‘Mine bedste ingredienser’ – en lidt pudsig titel, men en ganske glimrende kogebog, som jeg fik i julegave sidste år. Jeg lavede dog en række ændringer og udskiftede blandt andet en række knapt så tilgængelige ting med råvarer, jeg ofte har på lager.

Lun fasansalat

4 fasanbryster – kan erstattes med hel fasan
salt og peber
olie til stegning
1 lille radicchio
1-2 håndfulde fintsnittet spidskål
1 granatæble
1 spsk balsamico
1 spsk citronolivenolie

Dressing:
2 spsk saft fra de syltede kirsebær
1 spsk dijonsennep
1 spsk olivenolie
evt. salt

Pynt:
12 syltede kirsebær (dem, der er syltede som hele bær – må ikke forveksles med kirsebærsauce)
1 håndfuld hasselnødder, grofthakkede

Steg fasanbrysterne i lidt olie på en pande. Hold øje med, at den bliver gennemstegt, men pas på at du ikke steger den så længe, at den bliver tør og kedelig. Kødsaften skal være klar, når du stikker i kødet. Krydr dem med salt og peber. Lad fasanbrysterne hvile – helst i op til ti minutter – inden du skærer dem i små skiver.

Fintsnit radicchio og hæld den i en skål sammen med spidskålen (jeg kan anbefale, at du krammer spidskålen lidt med fingrene, inden du blander den med radicchioen). Del granatæblet på midten, hold den ene halvdel af granatæblet over skålen og brug en træske til at banke granatæblekernerne løse med. Hold øje med, at stykker af den hvide membran fra granatæblet ikke ender i salaten. Brug samme metode til den anden halvdel af granatæblet. Bland din fasansalat grundigt og vend kødet i den.

Pisk eller ryst dressingen grundigt sammen, smag den til og hæld den over din fasansalat. Vend forsigtigt i salaten og pynt den med kirsebær og hasselnødder. Spis med det samme.

Note: Det var en kæk og anderledes måde at få vildt på, og jeg kunne godt lide, at radicchioen gav lidt bitterhed til min fasansalat, uden at det kammede helt over, ligesom kirsebærrene gav lidt sødme. En god og spændende frokostsalat.

Clafoutis

Clafoutis

Som afslutningen på julefrokosten (se fiskeretterne og vildtretterne) fik vi ikke den traditionelle risalamande men derimod en clafoutis. Gemalen havde ønsket en anden form for dessert, da risalamande er en ret tung dessert oven på en lang julefrokost, og jeg var enig, så jeg besluttede 

Fasanrilette, vildsvinefrikadeller og rødbedechutney

Fasanrilette, vildsvinefrikadeller og rødbedechutney

Julefrokosten i lørdags bød ikke kun på fiskeretter – der var også plads til et par vildtretter! Jeg havde fundet en fasan i fryseren (venligst doneret af min far) samt et kilo vildsvinefars, som vi købte på Bondens Marked i sommers. En af klassikerne på 

Zombiehjerne – aka mandelbudding med kirsebærsauce

Zombiehjerne – aka mandelbudding med kirsebærsauce

Hvor tit er det lige, at du kan lave zombie-inspireret mad? Lige så tit du vil selvfølgelig, men hvis du vil undgå, at folk kigger (alt for) mærkeligt på dig, så sørg for at lave det, når der er Halloween. Du kan også gøre som jeg og kombinere det med vennebesøg og horrorfilm (aka Silent Hill – ret ubehagelig film).

For et par år siden serverede jeg også zombiehjerne til dessert. Der måtte jeg dog bruge en pulverblanding til at lave buddingen, for jeg kunne ikke finde en ordentlig buddingeopskrift. Nu ville jeg dog forsøge mig med en, jeg fandt hos klubben Royale Danske Buddingentusiaster, hvor jeg dog brugte lidt færre mandler og udskiftede sherryen med amaretto.

Zombiehjerne med kirsebærsauce

4 personer

5 dl l fløde
2½ dl letmælk
4 æggeblommer
4 spsk lyst rørsukker
5 blade husblas
1 vaniljestang
1½ dl mandler
1/2 dl amaretto

Tilbehør: kirsebærsauce

Læg husblassen i koldt vand. Hæld derefter halvdelen af fløden samt al mælken i en gryde sammen med den flækkede vaniljestang og lad det koge op. Pisk æggeblommer og sukker sammen og rør det i den kogende fløde. Vrid husblassen fri for vand og put det i den varme gryde. Rør godt rundt og tag gryden af varmen. Mens massen køler af, skolder du mandlerne i kogende vand, lader dem trække i ca. fem minutter og smutter dem. Hak de smuttede mandler.

Når cremen er kølet ned, så den er koldere end spidsen af din lillefinger, rører du amaretto og mandler i cremen. Pisk det sidste fløde til blødt skum og vend det forsigtigt i cremen. Hæld cremen i zombieformen, som du inden har smurt med et tyndt lag smagsneutral olie (for eksempel solsikkeolie) og put formen i køleskab i mindst seks timer.

Servér din zombiehjerne med blendede ligdel… æh… kirsebærsauce.

Note: Ser denne zombiehjerne ikke dejlig suspekt ud? Smagen var ganske fin, men konsistensen var lidt underlig. Jeg er lidt skeptisk over for konceptet med at røre flødeskum i buddingen, for det er sandsynligvis det, der gør den så luftig og ikke-buddinge-agtig. Jeg må lege videre med dette på et tidspunkt, så sig til, hvis du har en god buddingeopskrift.

I øvrigt – zombiehjerneformen har jeg købt i udlandet for flere år siden, men jeg har set, at Gadgets.dk har fået den på lager.

… og sidst men ikke mindst et billede af morgenmaden, der venter på den overnattende gæst… det er blot fuldkornsboller, der er tilsat lidt blå konditorfarve og sorte sesamfrø… og ja, gæsten kan godt tage det 😉

Hyldebærsaft og kirsebærsaft

Hyldebærsaft og kirsebærsaft

Ligesom juni står i hyldeblomsternes tegn, så står september i hyldebærrenes tegn. De er dog ikke blevet lige så in som blomsterne er i de seneste år, men det må vi gøre noget ved. Hyldebærsaft er nemlig skæppeskønt – både som almindelige drikkesaft, men også