Is er let at lave. Har denne måneds benspænds-opskrifter endnu ikke overbevist dig, så læs med her, hvor jeg vil fortælle lidt mere om de forskellige istyper, og hvor lette mange af dem er at lave.

Granité
Granité betyder ‘kornet’ og beskriver isens struktur, der er som små isflager. Det er den letteste is at lave og fungerer både som forret, mellemret og dessert – alt afhængig af hvilken smag, du vælger til graniteen, og hvor sød du gør den.

Den består typisk af vand, lidt sukker samt den/de ingrediens(er), som graniteen skal smage af. Når ingredienserne er rørt sammen, skal massen blot hældes i en plastikbøtte og sættes i fryseren. Når du skal bruge graniteen, tager du plastikbøtten ud af fryseren 3-5 minutter før, at du skal bruge graniteen, og skraber overfladen med en gaffel, så der opstår isflager. Hæld isflagerne i glas og servér med det samme.

Jeg lavede en ribs-granité og en mynte-granité, du kan blive inspireret af.

Sorbet
Sorbet består som regel af sirup (lavet på lige dele vand og sukker, der er varmet op og rørt sammen), lidt æggehvide samt den/de ingrediens(er), som sorbeten skal smage af.

Jeg vil anbefale, at du bruger en ismaskine, når du laver denne is, for det gør det meget lettere at få en let og cremet konsistens. Selv brugte jeg en ismaskine, som KitchenOne var så venlig at stille til rådighed. Du kan selvfølgelig også prøve at lave sorbet uden ismaskine, men det kræver, at du rører ofte i ismassen, når den er sat i fryseren, så der ikke opstår store iskrystaller i sorbeten.

Jeg lavede en melonsorbet, æblesorbet, hyldeblomstsorbet og en citronmelissesorbet, som du kan blive inspireret af.

Yoghurtis
Yoghurtisen er blevet ret populær gennem de senere år, og det kan jeg godt forstå, for yoghurtis er knapt så tung som flødeis og har en fin syrlighed, som modvirker noget af den søde issmag.

De yoghurtis-varianter, jeg har lavet, er primært lavet på græsk yoghurt 10% (obs – brug ikke en lightudgave, du har brug for fedtet i yoghurten til at give isen en ordentlig konsistens), sirup (se under sorbet) samt den smag, isen skal have.

Jeg lavede isene på ismaskinen, men jeg vil mene, at du godt kan lave en ganske hæderlig yoghurtis, hvis du rører ingredienserne grundigt sammen, hælder massen i en plastikbøtte og derefter sørger for at røre ismassen grundigt flere gange under indfrysningen.

Jeg lavede en almindelig yoghurtis, hindbær-yoghurtis og citronis, som du kan hente inspiration fra.

Mascarponeis
Nu vi er ved populære is, så vil jeg også anbefale dig at prøve mascarponeis, der – tadaa – er lavet på mascarpone. Det er en cremet friskost, som bruges i desserter (for eksempel i tiramisu), og den cremede og friske konsistens gør sig rigtig godt i is – ligesom den græske yoghurt.

Mascarponen er ret fyldig, så jeg rørte den med mælk og flormelis. Bruger du saftige bær, kan du undlade mælken og blot smage til med sirup eller flormelis.

Hent gerne inspiration i den enkle mascarponeis, jeg lavede.

Flødeis
Der er selvfølgelig også den klassiske flødeis, som typisk bliver inddelt i to typer – parfait (fremstillet på kolde ingredienser) og cremeis (fløden opvarmes som en del af tilberedningen). I flødeis bruger man – udover fløde – ofte æg og en lang række andre ingredienser, men jeg valgte at være noget utraditionel på dette punkt, da de klassiske flødeis godt kan blive ret tunge og hårde.

Jeg eksperimenterede i stedet med at kombinere fløden med den/de ingrediens(er), der skulle give smagen samt sirup (lavet på lige dele vand og sukker – se under sorbet). Det fungerede overraskende godt og gav en bedre konsistens.

Jeg vil anbefale, at du kører flødeis på en ismaskine.

Hent gerne inspiration i min jordbæris, peanutbutteris, chokoladeis med chokoladestykker, kokosis og koldskålsis, vaniljeis med browniestykker og sukkerristede valnødder – eller bananisen, der er helt uden sukker.

… og alle de andre varianter…
Der findes naturligvis mange flere isvarianter. Jeg blev for eksempel inspireret af mascarponeisen og lavede også en is lavet på gede-friskost – en fin og enkel is, der passede godt som forret. Is lavet på ricotta er også meget populært i Italien, men det har jeg endnu til gode at eksperimentere med.

Jeg har ikke eksperimenteret så meget med pinde-is denne måned. Det spiser jeg utrolig sjældent, og jeg syntes, det var sjovere at lege med forskellige is-varianter, men du kan selvfølgelig sagtens bruge en del af mine opskrifter, når du vil lave pinde-is.

Pinde-is forme kan du få rigtig mange steder. Supermarkederne har dem ofte op til sommerferien, og jeg gætter på, at mange isenkramforretninger også har dem. Jeg har købt mine i Ikea.

Her til venstre kan du se et billede af den DeLonghi-ismaskine, som jeg brugte til af fremstille en lang række af isene. Den har en kompressor og kan derfor stå på et køkkenbord (eller i dette tilfælde i bryggerset, for den fylder og larmer en del). En af de største fordele ved sådan en type ismaskine er, at du kan lave is på under en halv time, hvis blot dine ingredienser er kolde. Isen er cremet og spiseklar, når du har kørt massen på maskinen, og maskinen behøver blot fem minutters hviletid, inden den er klar til at køre en ny portion.

Du kan også få billigere ismaskiner, men de er ofte uden kompressor, og her er det tit nødvendigt at nedfryse ismaskinens røreskål i adskillelige timer, inden du skal bruge den.