I går aftes havde vi besøg af en af The Boys, som jeg spiller rollespil med. Jeg har ca. en milliard opskrifter liggende, som andre bloggere har anbefalet, så jeg havde kigget i mit arkiv og fundet en opskrift på kinesiske dumplings, som NYBH havde …
Jeg fik bagt peanutbutter-cookies, squashkage med ingefær og citronglasur samt chokolademuffins med appelsin og honning, da jeg skulle afsted til blogger-arrangement. Sifka havde som sagt lokket mig med på at lave kagekalas, og jeg var ret spændt på, hvordan det ville forløbe. For det første …
Jeg er ikke særlig god til at spise suppe. Det skrev jeg også hos MissMuffin i går, da hun spurgte efter gode suppeopskrifter. Bagefter gik jeg ud og lavede denne linsesuppe, som jeg vil tage med til frokost på arbejde i dag. Jeps – det virker lidt selvmodsigende, men jeg havde lyst til at prøve noget nyt!
Opskriften er inspireret af en, jeg så på opskrifter.dk
Linsesuppe med kokos
2 personer
½ spsk olie
1½ fed hvidløg
½ spsk frisk ingefær
½ tsk frisk chilipeber
½ løg
½ kanelstang
½ tsk knuste nelliker
1 tsk korianderpulver
½ tsk gurkemeje
1 gulerod
½ æble
100 g tørrede linser
6 dl hønsebouillon
1 dl kokosmælk
1 spsk citronsaft
køkkensalt
peber
Varm olien i en tykbundet gryde og sautér hvidløg, ingefær og chili i to minutter. Tilsæt løg, kanel, nelliker, stødt koriander og gurkemeje og sautér i fem minutter, til løgene er klare. Tilsæt gulerod, kartoffel, æble, linser og bouillon. Bring det hele i kog og kog til grøntsagerne og linserne er møre. Fjern kanel og hele nelliker og purér det hele i en blender. Tilsæt kokosmælk og varm suppen igennem. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Note: Jeg brugte chilipulver i stedet for frisk chili, og så var vi løbet tør for kartofler, så jeg fordoblede mængden af gulerod i opskriften. Umiddelbart smagte den fint, da jeg nippede til den i aftes. Nu skal den med til frokost og spises sammen med et naanbrød.
Jeg havde egentlig troet, at jeg skulle være alene hjemme her til aften, men gemalen var for sløj til at tage til rollespil, så nu er han her også. Jeg har truet ham med, at han ikke skal have nogen former for dyreinfluenza eller det, …
Vi havde som sagt besøg af Klidmoster og gemal her til frokost, og vanen tro benyttede jeg lejligheden til at afprøve en masse opskrifter. Det var rigtig hyggeligt at få besøg fra blogland – det er faktisk første gang, jeg mødes med en, jeg har …
Der kom indisk salat og rogan josh light på bordet, da vi havde gæster den anden dag! Jeg havde valgt en lille håndfuld retter fra kogebogen ‘Vores indiske køkken’, som jeg er meget begejstret for. Jeg lavede lidt småjusteringer undervejs, og så blev retterne serveret sammen med jasminris og mangochutney.
Indisk salat med koriander
4 personer
1 løg, finthakket 4 store tomater, finthakkede 1 dl friske, hakkede korianderblade ½ agurk, skrællet og skåret i skiver saft af en ½ citron ½ tsk stødt spidskommen ½ tsk garam masala 1 tsk salt peber
Bland det hakkede løg, tomater, koriander og agurk i en skål og tilsæt citronsaften. Kom derefter spidskommen, garam masala, salt og peber i skålen og rør forsigtigt rundt.
Indisk salat har en skøn frisk smag – og den kan selvfølgelig også serveres som tilbehør til andet mad end indisk …
Marinade: 1 dl græsk yoghurt 10% 1 tsk stødt gurkemeje 1 tsk stødt chili 1 tsk salt
Skær kyllingefileterne i stykker på ca. 3-4 cm. Fjern evt. skind. Læg kødet i en skål og bland det med marinade-ingredienserne. Lad det ligge i skålen i ca. en halv time.
Hæld olie i en gryde, og steg løgene brune ved svag varme i ca. 10 min. Kom hvidløg ved efter 8 min., og lad dem stege sammen med løgene de sidste 2 min. Kom nelliker, flækkede kardemommekapsler, laurbærblade, kanelstænger, garam masala og ingefær i gryden og rør konstant rundt i 3 min. Tilsæt koriander og fennikel, og rør videre i 2 min. Kom kødet i gryden og brun kyllingestykkerne. Hæld derefter resten af yoghurten ved og rør rundt i 2 min. Hæld til sidst vand, kartofler og tomatpuré i gryden, og lad det hele simre ved lav varme i 45 min. Smag til med salt og peber.
Dal – grønne linser
4 personer
300 g grønne linser 1 tsk stødt gurkemeje 3 cm ingefær i hel stang 2 tsk salt
Tharka 10 g smør 2 tsk spidskommenfrø 1 tsk stødt chili 5 fed hvidløg, skåret i skiver
Skyl linserne godt i vand og fjern evt. små sten. Kom linserne i 750 ml vand i en gryde, tilsæt gurkemeje, salt og ingefær, og lad det simre uden låg i ca 30-40 min. eller til vandet er kogt ind. Konsistensen skal være lind og grødagtig. Rør i retten af og til. Husk at tage ingefærstangen op, efter vandet er kogt ind.
Tharka Smelt smørret i en pande over middel varme, tilsæt spidskommenfrø og rør rundt i ca. 30 sekunder. Tilsæt chili og hvidløg. Rør rundt i ca. 5-8 min., eller til hvidløget er brunet, og hæld blandingen over den færdige dal. Tharka er et must til dal.
Pappadums/papadams
Kært barn har mange navne. De kan oftest købes hos etniske grønthandlere (jeg tror dog, at jeg købte disse hos Søstrene Grene). Hæld rapsolie i en stegepande, så der er et lag på minimum 1 cm og gerne mere. Opvarm olien, så den er gloende hed, og steg en pappadum i olien – det tager få sekunder. Afdryppes inden de spises sammen med resten af retterne.
De senere år har jeg fået øjnene op for det indiske køkken, og til jul fik jeg kogebogen ‘Vores indiske køkken’, som jeg er meget glad for. De sidste par måneder har jeg dog ikke fået prøvet flere opskrifter fra den, men i dag skulle …
Jeg trængte til at lege lidt med konfekt, så jeg besluttede mig for at lave en portion til svigerinden + mand som en lille påskeoverraskelse. Jeg mente at have set en opskrift på Baileyskugler, jeg ville prøve, men da jeg skulle i gang, kunne jeg …