Tag: ingefær

Ninjaens squashkage med øde ø

Ninjaens squashkage med øde ø

I går var jeg til fødselsdag hos Ninjaen, og jeg havde lovet at lave fødselsdagskage med snørklerier (aka lambeth-dekorationer). Det blev til denne ret pyntede squashkage. Jeg var lige oplagt til at pjatte lidt søndag formiddag, da kagen skulle dekoreres, og derfor sneg der sig 

Stærk kyllingesuppe med mangotern

Stærk kyllingesuppe med mangotern

Ha, så blev det weekend igen, og det blev søreme tid til at præsentere en stærk kyllingesuppe her på bloggen! Suppen kom i stand, da jeg havde en mango, der skulle spises her og nu, så jeg tog et hurtigt kig i min alt for 

Græskar-æblekage

Græskar-æblekage

Jeg stødte for nylig på en opskrift på Politiken, som jeg gerne ville afprøve. Den var dog ikke formidlet så godt – blandt andet stod der intet om, hvor lang tid den ville tage at bage, så jeg besluttede mig for at fortolke den og finde frem til, hvor længe den rent faktisk skulle bages i ovnen. Det lykkedes næsten, og resultatet kunne heldigvis spises.

Jeg skruede op for krydderierne i kagen, men de smager dog ikke lige så meget igennem, som de dufter, så niveauet endte på ‘behageligt krydret’ uden at være voldsom. Jeg simplificerede også kagen ved at holde mig til hvedemel, ligesom jeg brugte færre æbler.

Græskar-æblekage

8-10 personer

Dej:
200 g smør
200 g rørsukker
2 æg
150  g hvedemel
1 tsk bagepulver

Fyld:
2 hele stjerneanis
200 g mørk farin
1 tsk. kardemommefrø
1 spsk. revet ingefær
150 g revet hokkaido græskar
ca. 5 æbler skåret i små både

Pisk smør og sukker til en jævn masse og tilføj derefter æggene et ad gangen. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen. Riv græskarret på den grove side af rivejernet og hæld det i en gryde sammen med muscovadosukker og krydderier. Lad det varme op i kort tid, så sukkeret lige når at smelte.

Skær æblerne i både – sørg for at fjerne kernehuset. Fordel dejen i en smurt springform på ca. 25 cm, tryk æblebådene ned i dejen og fordel græskarmassen over. Bag kagen ved 165 grader. Jeg gav den 55 minutter, men der var midten ikke helt gennembagt, så jeg vil tro, at den skal have omkring 1 time og et kvarter. Det er lidt svært at måle ved at stikke en pind i kagen, for snasket oven på kagen gør det næsten umuligt at vurdere, om der sidder dej på pinden, når man trækker den op igen.

Servér din græskar-æblekage med flødeskum.

Note: Nu var udførelsen ikke helt fejlfri, men så vi bort fra midten, så var resten af denne græskar-æblekage ganske god – fint krydret og dejlig svampet!

Græskar-kartoffelsuppe

Græskar-kartoffelsuppe

I lørdags var det også tid til lidt græskar-kartoffelsuppe. Det er ellers ikke særlig tit, jeg laver suppe, da jeg har lidt aversioner mod suppe på grund af for megen kedelig hønsekødssuppe med fabriksmel- og kødboller i min barndom. Jeg har dog for alvor fået 

Spareribs i sort bønnesauce

Spareribs i sort bønnesauce

Jeg forelskede mig for nylig i en opskrift, hvor jeg hurtigt indså, at jeg ikke kunne finde en af hovedingredienserne – og det gjorde det unægtelig noget sværere at lave retten så autentisk som muligt! Det var en opskrift, jeg fandt i ‘Det kinesiske køkken’, 

Dampede foreller med grøntsager i sursød sauce

Dampede foreller med grøntsager i sursød sauce

I tirsdags lavede jeg to retter fra ‘Mere thaikøkken’ fra Klematis – nemlig dampede foreller, som jeg kombinerede med chili med grøntsager i sursød sauce. Egentlig ville jeg have kogt ris, men så løb tiden pludselig fra mig…

Jeg havde to mindre foreller, så det brugte jeg i stedet for én stor, og så udelod jeg galanga (som jeg ikke plejer at lægge mærke til i maden alligevel) og grøn chili. Der bruges også et banan- eller kålblad i opskriften, men jeg kunne ikke helt se relevansen af dette, så det udelod jeg også.

I grøntsagsretten brugte jeg en dåse babymajs, som jeg gerne ville have udryddet, men du kan selvfølgelig bare bruge friske. Desuden droppede jeg grønne bønner og brugte dobbeltportion af sukkerærterne i stedet og… så.. øhm.. glemte jeg at putte agurkestængerne i! Jeg var tydeligvis ikke nok til stede mentalt, da jeg lavede mad. Jeg ville ikke jævne saucen, så jeg undlod også at putte maizena i.

Dampede foreller med chili

3-4 personer

2 foreller af medium størrelse
2 tsk presset hvidløg
2 stilke citrongræs, finthakket
4 røde friske chilier, strimlede og uden kerner
1 spsk riseddike
3 spsk citronsaft
2 spsk fiskesauce
2 tsk rørsukker
12 friske basilikumblade

Skrab og rids skindet på begge sider af fiskene – klip finnerne af, hvis de stadig sidder på. Lav en blanding af hvidløg, citrongræs og chili i en lille finthakker og bland riseddike, citronsaft, fiskesovs og sukker i dette. Læg fiskene i et fad og smør dem indvendig og udvendig med krydderblandingen. Læg basilikumbladene indvendig, hæld lidt væde i fadet og pak det ind i stanniol, inden du sætter det i ovnen ved 180 grader. Damp fiskene, til de er møre – jeg tror, jeg gav dem en halv time for at være på den sikre side, men du kan nok også gøre det på kortere tid.

Note: Nu er jeg ikke så meget til dampet fisk i det hele taget – det bliver hurtigt lidt kedeligt – men den heftige krydderiblanding gør alligevel de dampede foreller ganske interessante. Jeg kan vældig godt lide konceptet med at smøre fisken ind i en solid krydderiblanding og så ellers lade den hygge sig i ovnen, så det kan være, at jeg skal eksperimentere videre med det på et tidspunkt.

Grøntsager i sursød sauce

4 personer

3 forårsløg i skrå skiver på 2-3 cm
1 lille dåse vandkastanjer
1 rød peber i smalle både
en dåsebabymajs
2 kopper sukkerærter
(½ agurk skåret i mindre stænger)
2 tsk fintpresset hvidløg
2 tsk finthakket ingefær
1 lillebitte dåse koncentreret tomatpuré
3-4 spsk sukker
9 spsk lagereddike
2 dl kogt varmt vand
2 dl grøntsagsbouillon
2 spsk fiskesauce
2 tsk sambal oelek (jeg brugte 3, og det var for meget!)

Opvarm lidt olie i en wok og steg hvidløg og ingefær et øjeblik. Tilsæt tomatpuré og lidt vand, så det ikke brænder på. Opløs sukker og lagereddike i det varme vand, og hæld blandingen i wokken. Tilsæt forårsløg, vandkastanjer og rød peber og lidt efter grøntsagsfonden. Tilsæt babymajs sammen med sambal oelek, når retten koger. Smag til med fiskesovs og sukker – retten skal smage både surt og sødt. Put sukkerærter og agurkestænger koge med i et par minutter og servér med det samme.

Note: Fin ret, men jeg fik brugt 3 tsk sambal oelek, og det blev for stærkt til mig, så jeg måtte tilsætte mere vand og sukker for at dæmpe smagen lidt. Det endte med at blive en god stærk ret, som lunede godt på læberne bagefter.

Ingefær-kylling

Ingefær-kylling

Jeg tog en ny kogebog i brug her til aften, da jeg kastede mig ud i en ret fra ‘Mere thaikøkken’ af Hanne Holm. Hendes første bog om thaimad, ‘Mit thaikøkken’, er blandt mine yndlingskogebøger og var den, der startede min fascination af thailandsk mad. 

Varm kyllingesalat med mynte

Varm kyllingesalat med mynte

Jeg havde set en opskrift på varm kyllingesalat i en lille kogebog, ‘THAI køkkenet’, jeg har stående, og retten bryggede jeg så videre på. Den passede nemlig supergodt ind i månedens benspænd. Jeg skiftede den grønne peberfrugt ud med en rød og mangedoblede mængden samt 

Krydret kylling med ferskner og mandler

Krydret kylling med ferskner og mandler

krydret kylling med ferskner og mandler, kylling, nelliker, kardemomme, spidskommen, kanel, hvidløg, ingefær, løg, tomatkoncentrat, hønsebouillon, bouillon, ferskner, mandler, citronerDette er en af de retter, jeg har glædet mig til at lave i denne måned – nemlig krydret kylling med ferskner og mandler. Retten er inspireret af en opskrift fra Nettokogebogen ‘Frugt’, men jeg korrigerede flere ting i den – blandt andet undlod jeg chili, da en af gæsterne ikke har det så godt med stærk mad. Til gengæld brugte jeg mere kardemomme, stødt nellike, kanel og spidskommen samt dobbelt så mange ferskner, og så udskiftede jeg frisk ingefær med tørret.

Krydret kylling med ferskner og mandler
4 personer

500 g kyllingekød i mindre stykker
1 tsk stødt nellike
1 tsk kardemomme
1 tsk spidskommen
1½ tsk kanel
4 fed presset hvidløg
1 tsk tørret ingefær
4 løg, hakkede
olivenolie
70 g tomatkoncentrat (lillebitte dåse)
4 dl hønsebouillon
4 ferskner skåret i både
20 hele smuttede mandler
saften fra ½ citron
salt

Bland krydderierne godt i en pose, læg kyllingekødet ned i og bland det godt. Luk posen godt til og lad blandingen trække i køleskab en halv times tid. Svits løgene i lidt olie på i en gryde og hæld så kyllingekødet i. Steg dem møre, inden du tilsætter tomatkoncentrat og hønseboullion og lader det koge i 15 minutter. Tilsæt ferskenkødet og mandlerne og smag til med salt og citronsaft. Tag gryden af varmen og lad den trække i 15-30 minutter. Servér krydret kylling med med ris og salat.

Note: Jeg elsker de varme krydderier fra Mellemøsten – det giver en helt anden og spændende smag, hvor en masse nuancer træder frem. Krydret kylling med ferskner og mandler er ingen undtagelse, og jeg synes, det var en sjov måde at bruge ferskner på – det gav lidt saft og sødme til retten, og det gik godt i spænd med krydderierne.

Kikærteburger

Kikærteburger

I lørdags blev der lavet lidt af hvert i køkkenet. Udover banankagen med rom skulle jeg også lave aftensmad, og jeg havde for længe siden forelsket mig i en opskrift på kikærtebøffer, som jeg så i ‘Den store vegetarbog’. Jeg fordoblede dog mængden af flere