Tag: hvidløg

Mexicansk risret

Mexicansk risret

Jeg faldt over en meget enkel mexicansk risret, da jeg ledte efter inspiration til mit pande-benspænd. hos BBC Goodfood. Selvom det er en vegetarret, så er der ikke voldsomt mange grøntsager i. Det kan du naturligvis justere ved enten at tilføje flere grøntsager til panderetten 

Paella med rejer

Paella med rejer

Det er ret oplagt at lave paella med rejer i forbindelse med mit pande-benspænd. Men det er også en anelse vovet at give sig i kast med, for der er stærke holdninger til, hvad en rigtig paella bør indeholde. Det var i hvert fald min 

Vinterfrikassé – en panderet med kylling

Vinterfrikassé – en panderet med kylling

Denne panderet med kylling har jeg valgt at døbe vinterfrikassé til trods for, at den ikke har voldsomt meget med den klassiske forårsfrikassé at gøre. Meen jeg synes alligevel, at der er nok sammenfald til, at den skal på bloggen, for den er selvfølgelig lavet i forbindelse med mit pande-benspænd.

Jeg serverede denne vinterfrikassé sidste weekend, hvor vi havde gæster, og det er en ret, hvor du kan få kød til at strække virkelig langt og samtidig få en masse lækre grøntsager. Total win.

Vær opmærksom på, at der er en del forberedelsestid ved denne opskrift. Til gengæld kan du gøre både kyllingekød og hvide bønner klar dagen før og dermed sikre, at du ikke skal bruge så lang tid i køkkenet, mens du har gæster.

Vinterfrikassé

5-6 personer

½ kylling
ca. 150 g ukogte hvide bønner
smør eller olie til stegning
½ løg, skåret i tern
2 fed hvidløg, finthakkede
1 tsk timian
1 dl hvidvin
ca. 4 dl væde fra kyllingekogningen
1 pose frossen spinat
1 pose frosne bønner, skåret i to-tre stykker hver
1 dl fløde
salt og peber

Læg de hvide bønner i blød i 10-12 timer. Derefter koges de, indtil de er møre.

Hæld vand i en stor gryde og kog kyllingen, indtil den er mør. Tag kyllingen op af kogevandet (gem det) og lad den køle lidt af, inden du piller kødet af knoglerne. Del det i små stykker.

Hæld fedtstof på en dyb pande og svits løg og hvidløg ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt timian og giv det et halvt minut mere. Hæld hvidvin i og rør så kyllingestykkerne i. Tilsæt også spinat, bouillon og fløde. Læg låg på og varm det igennem, indtil spinaten er varm. Tag låget af, rør rundt og tilsæt bønnerne. Varm det igennem, indtil bønnerne er møre. Smag til med salt og peber.

Denne vinterfrikassé blev serveret sammen med fintsnittet spidskål, men du kan også vælge at servere den med kogte ris eller brød.

Note: Dette er en dejlig, mild vinterret, hvor du ikke lægger mærke til, hvor lidt kød der faktisk er i retten.

Pande-lasagne

Pande-lasagne

Pande-lasagne er naturligvis lasagne på pande – altså lasagne fremstillet på en stegepande. Det er en ekstremt doven måde at lave lasagne på, men jeg synes, at konceptet var sjovt og passende til månedens benspænd. Jeg kan ikke huske, hvor jeg stødte på konceptet – 

Kyllingedunser i karry

Kyllingedunser i karry

Jeg fandt økologisk kyllingekød på tilbud i sidste uge, og så skulle der naturligvis steges kyllingedunser! Jeg havde nemlig straks fundet på en ret, der ville passe med månedens pande-benspænd. Pakken med det hakkede kyllingekød var på 400 gram, og jeg tilberedte det hele på 

Biryani – indisk panderet

Biryani – indisk panderet

Månedens første benspændsret bliver en indisk panderet – nemlig Biryani. Ligesom mange andre indiske retter er biryani vegetarisk – og så er den en fremragende Stop Spild af Mad-ret, for her kan du sagtens bruge kogte ris fra dagen før.

Jeg så en opskrift på biryani hos BBC Goodfood, som jeg hentede inspiration i, men vanen tro skruede jeg op for krydderierne.

Biryani – indisk panderet

ca. 3 personer

lidt olie til stegning
et løg, skåret i små tern
et fed hvidløg, finthakket
1-2 spsk stærk chilisauce
1½ spsk garam masala
1 tsk gurkemeje
2 dl vand
150-200 g revne gulerødder (ca. 3 mellemstore gulerødder)
3 dl frosne ærter
ca. 500 g kogte ris
salt

Derudover:
yoghurt naturel
1 dl ristede cashewnødder
frisk koriander

Hæld lidt olie i en stor dyb pande og svits løgved lav varme i nogle minutter, indtil de bliver bløde. De skal ikke tage farve. Tilsæt hvidløg og chilisauce og giv det et minut mere. Tilsæt garam masala og gurkemeje og steg det kort, inden du rører vandet i. Tilsæt gulerødderne og ærterne. Lad det simre i nogle minutter, indtil ærterne bliver bløde, og rør så risene i. Varm det op og smag til med salt.

Servér biryani med yoghurt naturel, ristede cashewnødder samt frisk koriander.

Note: Sådan en indisk panderet smager skønt på sådan en kold, grå januardag.

Aloo pie

Aloo pie

Der kommer lige en kort pause fra slik-benspændet, for jeg har lavet aloo pie! Det er en sydafrikansk street food ret, der består af friturestegte dejpakker fyldt med krydret kartoffelmos. Denne portion rækker til 4-6 personer afhængig af, hvor meget tilbehør du serverer til. Aloo 

Japchae – koreanske kartoffelnudler

Japchae – koreanske kartoffelnudler

Jeg kendte ikke retten japchae, inden jeg begyndte at researche til mit koreanske benspænd, men da jeg så den, måtte jeg straks prøve den. I japchae bruger man nemlig kartoffelnudler, hvilket jeg aldrig har prøvet før, men som man heldigvis kan finde hos en række 

Kylling bulgogi – koreansk BBQ

Kylling bulgogi – koreansk BBQ

Kylling bulgogi er blot én af mange bulgogi-varianter. Da jeg afslørede, at jeg havde valgt koreansk mad som benspænd i denne måned, foreslog en af bloggens læsere, at jeg skulle lave bulgogi. Jeg troede egentlig, at det primært bliver lavet på oksekød, men du kan sagtens lave bulgogi med udgangspunkt i kylling, svinekød, fisk eller skaldyr.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra My Korean Kitchen men valgte at bruge en hel kylling, som jeg skar i flere stykker, ligesom jeg justerede lidt på blandingsforholdene i marinaden. Mange bulgogi-opskrifter er baseret på kød, der er skåret i tynde stykker, men du kan også bruge større stykker. Så skal de blot marinere i længere tid.

Kylling bulgogi

4-6 personer

1 hel kylling, delt i 5-6 stykker

Marinade:
½ dl soyasauce
3 spsk mørk farin
1 spsk gochujang
1 spsk mirin
3 fed hvidløg, pressede
1 spsk frisk ingefær, skrællet og finthakket
1 spsk sesamolie
1 spsk sesamfrø
½ tsk salt
½ tsk knust peber

Pisk alle ingredienserne til marinaden sammen. Put kyllingestykkerne i en stor frostpose og hæld marinaden i. Sørg for at fordele den godt, så alle kyllingestykker er dækket. Læg frostposen i køleskabet i minimum et par timer.

Tag frostposen ud af køleskabet. Tænd grillen og varm den op (har du temperaturmåler på, så gå efter 200 grader). Læg derefter kyllingestykkerne på ved indirekte varme og grill dem, til de er gennemstegte (45-60 minutter).

Tag kødet af grillen. Servér din kylling bulgogi med fintsnittet spidskål samt ssamjang.

Note: Kylling bulgogi er en skøn grillret. Marinaden var ikke nær så stærk som forventet, men det var ssamjang til gengæld! Du kan som sagt godt lave denne ret uden en grill. Så skal kødet blot skæres i tynde, mundrette stykker, marinere ½-1 time, inden de steges på en pande.

Ssamjang – koreansk dip

Ssamjang – koreansk dip

Ssamjang er en tyktflydende dip/dressing, som du kan købe færdiglavet eller blande selv. Basis-elementerne er nemlig gochujang samt doenjang, og disse to ingredienser indgår i forvejen i en række af de koreanske retter, jeg laver i denne måned. Jeg måtte derfor prøve at lave den