Tag: ginger beer

Mezcal Mule

Mezcal Mule

Jeg kendte ikke Mezcal Mule, før jeg ledte efter drink-opskrifter med mezcal i og fik anbefalet den mexicanske side, Coctelería. Her fandt jeg flere interessante drinks, som nok skal prøves inden længe, for jeg har noget mezcal på lager, jeg gerne vil eksperimentere med. Af 

Horse’s Neck – ginger beer cocktail

Horse’s Neck – ginger beer cocktail

Det er ved at være på tide med en drink på bloggen igen, og denne gang har jeg lavet en version af Horse’s Neck. Jeg har set den på et tidspunkt hos fra Saveur, da jeg ledte efter opskrifter på gode drinks med ginger beer. 

Kentucky Deer cocktail

Kentucky Deer cocktail

I min samling af inspirerende opskrifter faldt jeg over en opskrift på drinken Kentucky Buck på Saveur, som jeg straks lavede en version af, der blev døbt Kentucky Deer! I den oprindelige drink bruges der jordbær, men da de ikke pt er i sæson, udelod jeg det. Jeg justerede også på sammensætningen af spiritus og ginger beer, så det passede med mine smagsløg.

Jeg er ikke den store whisky-nyder. Vi har som regel en Dalwhinnie stående, for det er en blød og mild whisky, men de røgede typer er jeg ikke til. Jeg kunne dog ikke nære mig, da jeg for et par uger siden fandt en flaske Talisker (Single Malt Scotch-udgaven) på tilbud i supermarkedet. Den er beskrevet som letrøget (for en whisky-vatnisse som mig var den dog temmelig røget), og den kunne meget passende indgå i mit eksperiment.

I den lokale Irma faldt jeg for nylig over en ginger beer fra Fingers Crossed. Nu synes jeg generelt, at det er svært at finde en ordentlig ginger beer, da de tit smager voldsomt syntestiske (ja FeverTree, jeg kigger på dig!), så denne måtte prøves. Og den overraskede virkelig positivt – den må jeg have købt nogle flere af!

Kentucky Deer

1 drink

6 cl letrøget whisky*
2 cl sukkersirup
2 cl friskpresset citronsaft
et par stænk Angostura Bitter
ca. 8 cl ginger beer
isterninger
en citronskive til pynt

Hæld whisky, sirup, citronsaft og Angostura Bitter i en shaker sammen med en håndfuld isterninger. Ryst shakeren godt og hæld indholdet over i et højt glas. Top det med ginger beer og pynt din drink med en citronskive.

*hvis du ikke er så god til røget whisky, så udskift eventuelt halvdelen af den med en mild whisky a la Dalwhinnie.

Note: Kentucky Deer har sødme, syrlighed og et strejf bitterhed, og kombineret med den røgede whisky fungerer den ret godt sammen med grillmad eller efterårsmad.

Nu, hvor det bliver koldere, så bruger jeg lidt oftere whisky i drinks. Prøv for eksempel en varm whiskytoddy efter en lang gåtur i regn-/blæsevejr.

Stegt laks med lime-risotto

Stegt laks med lime-risotto

Jeg er tilbage i månedens grape- og lime benspænd, hvor jeg lavede denne funky lime-risotto tidligere på ugen, da vi skulle have fisk til aftensmad. Lime-risotto vil også være god sammen med kylling, men nu var det længe siden, vi sidst havde fået laks, så 

Frisk romsjus med ginger beer

Frisk romsjus med ginger beer

Jeg har fremtryllet en romsjus, der kan give varmen i det trælse kolde vejr. Den er frisk og krydret, så den er først og fremmest til dig, der er til letsyrlige drinks. Den kan dog også justeres med sirup, så den bliver lidt sødere. Frisk 

Spicy & Stormy

Spicy & Stormy

Spicy & Stormy er min fortolkning af den klassiske drink, Dark & Stormy. Det er selvfølgelig i forbindelse med mit krydderi-benspænd, at jeg har piftet drinken op med krydderier, så den varmer lidt ekstra.

Jeg brugte rosenpeber, almindelig peber samt lakridspulver.

Spicy & Stormy

2 drinks

8 cl mørk rom
1 tsk rosenpeber
½ tsk lakridspulver fra Johan Bülow
en kvart tsk friskkværnet sort peber
saften fra 1 lime
12 cl ginger beer
isterninger

Knus rosenpeber, peber og lakridspulver sammen i en morter. Hæld dem derefter i en shaker sammen med rommen. Lad det trække i fem minutters tid, inden du hælder en håndfuld isterninger i shakeren sammen med limesaft. Ryst det grundigt. Hæld ginger beer i to cocktailglas og hæld den krydrede rom oveni. Pynt din drink med limeskal.

Note: Jeg synes, det er spændende med et twist til den klassiske drink. Spicy & Stormy er ikke en meget stærk drink, men den har dog et dejligt pift fra de to slags peber og lidt rund, dyb smag fra lakridsen.

El Diablo – tequila-drink

El Diablo – tequila-drink

Hvis man serverer mexicansk mad, så skal man da næsten have en tequila-drink til, ikke? IKKE? Jo, man skal. I går fejrede vi gemalens fødselsdag, og da fødselaren gerne ville have mexicansk mad, så ledte jeg efter inspiration til en drink, vi kunne starte med 

Rødbededrink med ginger beer

Rødbededrink med ginger beer

Mit sidste eksperiment i forbindelse med det russiske benspænd er en rødbededrink. Måske skal jeg kalde den russisk inspireret, for det er ikke en opskrift, jeg er stødt på, men det er en drink inspireret af to ingredienser, jeg forbinder med det russiske køkken – 

Rabarberdrink med ingefærøl

Rabarberdrink med ingefærøl

Jeg er i gang med at lære mig selv at sætte større pris på ingefærøl, og i den forbindelse er det jo oplagt at bruge det i en række festlige sommerdrinks. Jeg så en cocktailopskrift på The Krooked Spoon med både ingefærøl og rabarber, og det er jo en perfekt drink her i juni måned, hvor der er masser af rabarber i haverne (og efterhånden også i en del supermarkeder).

Jeg brugte en ingefærøl fra Fever-Tree – en ret hidsig sag, hvor ingefæren er ret tydelig. Hvis du bruger versionen fra Fever-Tree i drinken, så vil ingefæren bide en del. Du skal derfor kun vælge dette mærke, hvis du er til kraftig ingefærsmag.

Rabarberdrink med ingefærøl

1 drink

3 spsk rabarbersirup – evt. uden stjerneanis
2 dl ingefærøl
evt. en myntekvist
isterninger

Hæld rabarbersirup i et glas og hæld derefter ingefærøllet oveni. Fyld op med isterninger og stik en myntekvist ned i glasset sammen med et sugerør eller to. Servér drinken med det samme.

Note: Det er en forfriskende drink, der både har syre og sødme. Du kan evt. prøve en version, hvor du hælder 3-4 cl gin i – det fungerer også fint. Jeg fik ikke prøvet med hvid rom, men det var måske også en mulighed? Jeg er dog ikke sikker på, hvordan det vil fungere med ingefæren…

Ginger Beer Margarita

Ginger Beer Margarita

Årets sidste opskrift her på bloggen bliver denne Ginger Beer Margarita, som jeg lavede i går. Så kunne jeg samtidig også skåle lidt med Klidmoster og Johan på Twitter 😉 Det slog mig nemlig for nylig, at månedens kanel- og ingefærbenspænd var en glimrende undskyldning