Tag: filodej

Filodejsruller med grøntsager

Filodejsruller med grøntsager

Disse filodejsruller med grøntsager er lette at lave, selvom jeg ellers ikke er så vild med filodej. Det kan godt være ret skrøbeligt at arbejde med, så det kræver lidt tålmodighed. Jeg har dog en rulle på lager, da jeg lavede filodej med frugt for 

Filodej med frugt

Filodej med frugt

Filodej med frugt er en let sommerdessert, som sagtens kan varieres. Den laver jeg naturligvis i forbindelse med mit sommerkage-benspænd, selvom den ikke er så kageagtig (men den tilberedes da i en muffinform!). Den yndige servering skal bages lige inden servering. Til gengæld er den 

Friterede skumfidusruller

Friterede skumfidusruller

Friterede skumfidusruller lyder en kende syndigt, og det er de også! De har stået på min todo-liste i umindelige tider, men her i weekenden var det endelig tid til at få prøvet konceptet.

Jeg så ideen for et par år siden, hvor de blev lavet som en slags friterede s’mores. Her puttede man skumfiduser, chokoladesmør samt kiksekrummer i en tynd dej, inden man friturestegte den. Jeg kunne ikke se nogen grund til at putte kiks i, så det undlod jeg, men du kan sagtens variere indholdet. Det kunne for eksempel være med lidt peanutbutter eller syltetøj i stedet for chokoladesmør.

Jeg brugte filodej til dette eksperiment, og det er nok en af de ingredienser, der irriterer mig mest i madlavning. Jeg synes, at det er lige lovlig skrøbeligt, og så er det svært at få brugt hele pakken op, inden den bliver tør og kedelig (selv når man pakker den grundigt ind og lægger den i køleskabet bagefter). Jeg må se, om jeg kan finde det i mindre pakker end de ruller, man kan købe i supermarkedet. Jeg har samme grund overvejet, om man kan lave disse friterede skumfidusruller med rispapir, der først er opblødt i vand, inden man laver rullerne – og så lader dem tørre lidt, inden de friteres. Det må jeg forsøge ved lejlighed.

Friterede skumfidusruller

4 stk.

8 store skumfiduser (de går ofte under navnet giga eller XXL i supermarkeder)
ca. 4 spsk smeltet chokolade
4 stykker filodej på hver 15 x 15 cm
½-1 l rapsolie til stegning

Evt. tilbehør:
flødeskum
hindbærsyltetøj

Læg to skumfiduser på midten af et stykke filodej, så enderne på skumfiduserne peger mod to af hjørnerne. Hæld chokolade over dem. Fugt kanten af dejen med vand hele vejen rundt og fold så de to spidser ud for skumfidus-enderne ind over skumfiduserne. Fold dernæst den ene af de to tilbageværende spidser ind over fyldet og rul så skumfidusrullen sammen, så fyldet er indkapslet. Sørg for trykke kanten af dejen let med fingrene, så den fugtige dejkant klæber fast til rullen, så den er helt lukket. Lav de øvrige ruller på samme måde.

Varm olien op i en lille kasserolle. Olien er klar, når du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og det bobler omkring træet. Læg et par ruller i olien og steg dem i kort tid, indtil rullen bliver sprød og letgylden. Tag de friterede skumfidusruller op med en hulske og læg dem på et par stykker køkkenrulle. Steg de øvrige ruller.

Servér dine friterede skumfidusruller lune (men ikke meget varme – den flydende skumfidusmasse kan være meget varm lige efter stegningen). De kan spises, som de er, men de kan også være sjove at kombinere med for eksempel hindbærsyltetøj eller flødeskum.

Note: Disse ruller kræver en smule fingerfærdighed, når de skal rulles sammen, men jeg fik hurtigt tag på det. Den tynde dej gør dog, at man skal være ekstra forsigtig, så du kan eventuelt eksperimentere med at bruge to lags dej, hvis du er bange for, at der bliver prikket hul på dejen under friturestegningen.

Vidste du i øvrigt, at du sagtens selv kan lave skumfiduser?

Æblestrudel med filodej

Æblestrudel med filodej

Æblestrudel – eller apfelstrudel som det hedder i Østrig – er jo nærmest obligatorisk i forbindelse med mit østrigske benspænd. Der er flere måder at lave denne klassiker på, og jeg besluttede mig for at prøve en udgave med filodej, som jeg så på Mette 

Pizza rolls

Pizza rolls

Disse pizza rolls havde jeg egentlig tænkt mig at lave i forbindelse med mit pizza-benspænd i juni måned. Men tiden løb fra mig, så det nåede jeg ikke. Det skulle dog ikke stoppe mig, så de blev lavet flere gange i sidste uge, da vi 

Filopakker med pesto

Filopakker med pesto

Det er ikke så tit, jeg bruger filodej i madlavningen, men det ‘blev jeg nødt til’ i forbindelse med mit benspænd, hvor jeg skulle lave filopakker med pesto og peberkorn. Det var nemlig en af de retter, som navnegeneratoren foreslog.

Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle bruge yndlingspestoen, men peberkornene var jeg lidt mere i tvivl om. Jeg endte med at bruge pink peberkorn, da de har en smuk farve og samtidig giver en krydret og letblomstret smag.

Filopakker med pesto

6 stk.

120 g filodej
ca. 9 tsk af verdens bedste pesto
1 æg, pisket
pink peberkorn

Drys lidt mel på køkkenbordet or rul filodejen ud. Skær den i seks lige store stykker. Smør 1½ tsk pesto på den ene halvdel af hvert filodejsstykke. Drys lidt knuste pink peberkorn over. Pensl kanten af filodejen med æg og fold derefter den anden halvdel af dejen over pestofyldet. Tryk kanten sammen. Pensl dine filopakker med æg og læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Bag dem ved 200 grader i 8-10 minutter.

Servér de sprøde filopakker som de er – evt. sammen med en dip, ekstra pesto eller saftige tomater.

Note: Man kan kun blive i godt humør, når man sætter tænderne i disse filopakker! Alene den knasende sprøde lyd, når man tager en bid – elsker det!

filopakker, filodej, pesto, hvidløg, oste, pinjekerner, nødder, olivenolie, peberkorn, æg
Filodejsrulle med svinekød

Filodejsrulle med svinekød

Jeg så en filodejsrulle på BBC Good Food, da jeg ledte efter spændende retter til mit pølse-benspænd, som jeg ikke kunne stå for. Her blev farsen lavet på nogle ret bløde pølser, men det kunne jeg ikke skaffe på det tidspunkt, så jeg brugte wienerpølser 

Rejer i filodej

Rejer i filodej

Da vi holdt påskefrokost sidste weekend, bød vi på forskellige forretter – blandt andet rejer i filodej. Det er en sød lille forret, hvor du former en kurv ud af filodej, bager den i kort tid og derefter putter fyld i. Du kan selvfølgelig også 

Börek med feta

Börek med feta

Börek med feta var en af de første retter, jeg satte på listen, da jeg researchede til mit tyrkiske benspænd. Jeg har ofte set det som en vegetarret, men börek kan laves i alskens varianter – også med kød.

Jeg fandt en opskrift på hos Dejligt, som jeg før har anbefalet. Jeg skruede dog godt op for fyldet samt erstattede mælk med en blanding af vand og yoghurt.

Til börek bruger man yufkadej, som du ofte kan finde hos tyrkiske grønthandlere. Har du ikke det i nærheden, kan du bruge filodej i stedet – det kan købes i de fleste store supermarkeder.

Börek med feta

3-4 personer

200-300 g yufka eller filodej
1 æg
1 dl vand
1 dl græsk yoghurt
50 g smeltet smør
150 g feta, smulret
2 dl bredbladet persille, hakket
1 dl friskrevet ost
2 spsk nigellafrø

Rør vand, yoghurt, æg og smeltet smør sammen i en skål. Rør feta sammen med persille i en anden skål.

Smør et rundt tærtefad med lidt olie.

Tag din yufka/filodej og skær det ud i strimler på ca. 15 x 35 cm (for det passede med, at jeg så blot skulle dele hvert stykke yufkadej i fire dele). Pensl dejstykkerne med en gavmild portion æggemasse og læg dernæst en smal stribe ost i en stribe på midten af hver dejstykke. Rul det sammen til en pølse og læg den langs kanten af tærtefadet. Fortsæt sådan med de øvrige stykker, indtil du har brugt alt fyldet. Hæld den resterende æggemasse over din börek, frys ost på og slut af med at drysse nigellafrø over. Bag din börek i ovnen ved 220 grader i 20-25 grader.

Servér retten sammen med en salat – for eksempel ezme – og en myntedressing.

Note: Mmm! Börek er en god, sprød og saftig ret, som smager skønt – især sammen med friske grøntsager og en mild dressing eller creme.

Baklava og limonade

Baklava og limonade

Da jeg havde mellemøstligt tema, havde jeg planlagt at lave baklava. Desværre nåede jeg det ikke på grund af sygdom, men så tager jeg revanche i dag, hvor vi får gæster. Opskriften fandt jeg på etniskkogebog.dk, og så tilpassede jeg den de mængder, jeg havde