Tag: dadler

Hjemmelavet ketchup uden sukker – LCHF-venlig

Hjemmelavet ketchup uden sukker – LCHF-venlig

Jeg eksperimenterede med noget LCHF-mad her til aften, hvor jeg skulle bruge ketchup til. Nu plejer der at være tilsat sukker i de fleste slags ketchup fra supermarkederne, og sukker er no go i LCHF-mad, så i stedet kastede jeg mig over en omgang hjemmelavet 

Middelaldertærte med tørrede frugter samt ostetallerken

Middelaldertærte med tørrede frugter samt ostetallerken

Så er vi næsten ved vejs ende i beskrivelsen af den fem retters middelaldermenu, som jeg serverede i onsdags. Se de foregående dages indlæg, hvis du vil se resten af menuen. Til dessert fik vi denne enkle men kraftige middelaldertærte med tørrede frugter. Jeg havde 

Maumenee – sød ret med fasan og hvidvin

Maumenee – sød ret med fasan og hvidvin

Tredje ret i den fem retters middelaldermenu, som jeg lavede i onsdags, var denne lille hovedret, som har et ret usædvanligt navn. Retter hedder nemlig ‘maumenee’ og består af kød fra en hane eller en fasan, der er kogt i sukker, hvidvin og julekrydderier! Det lyder ret sært i vores moderne ører, ikke sandt? Så derfor skulle jeg naturligvis afprøve det!

Opskriften fandt jeg i ‘Middelaldermad’, og det er en ret, der sandsynligvis kommer fra det arabiske køkken. Det forklarer også den ret søde smag og de eksotiske krydderier, og det har helt sikkert været en ret for de rige, for de fleste ingredienser i denne ret var ikke lette at skaffe for den almindelige bonde.

Jeg skar lidt ned på sukker- og vinmængden, ligesom jeg justerede lidt på krydderi-mængderne.

Maumenee

4 personer

6 dl sød hvidvin
300 g rørsukker
kødet fra en fasan (skåret i mindre stykker)
1 dl rismel
1 dl pinjekerner
2 dl dadler
2 spsk olivenolie
½ tsk stødt ingefær
1 tsk kanel
1 tsk nelliker
1 tsk salt

Varm hvidvin og sukker langsomt op. Når sukkeret er opløst, hælder du lidt af det i en skål sammen med rismelet og rører melet ud i væsken. Hak dadlerne og hæld dem på en pande sammen med olie og pinjekerner. Steg dem i nogle minutter, og hæld det så i vinsuppen sammen med krydderierne. Tilsæt det udrørte rismel samt fasan og lad retten simre i et kvarters tid, indtil retten har sovsekonsistens og kødet er kogt mørt.

Note: Meget interessant måde at få fasan på! Det er en ret usædvanlig sammensætning, men den smagte ganske udmærket. Det var dog ret sødt, så en anden gang vil jeg skære endnu mere ned på sukkermængden, for ellers bliver det lidt for vammelt. Men bestemt en sjov kombination!

Til retten drak vi hvidtøl, og den søde mørke drik passede fint med den solide hovedret.

Julemuffins og kirsebær-chokoladekage

Julemuffins og kirsebær-chokoladekage

Sidste søndag var gemalen og jeg inviteret til julehygge hos Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste, og de havde lokket mig til at medbringe lidt forskellige kager. Udover resterne af julekagen fra dagen før medbragte jeg også julemuffins og kirsebær-chokoladekage. Sidstnævnte havde jeg fundet inspiration 

Dadelboller

Dadelboller

Jeg havde lyst til at bage boller sidste weekend (så havde jeg også noget at putte under den skæreost, jeg lige havde købt), og vanen tro endte det med at blive et Stop Spild af Mad-projekt, eftersom jeg brugte en masse rester til det. Sådan 

Panforte og karamelguf

Panforte og karamelguf

Ingen jul uden konfekt, og selvom behovet ikke har været så stort i år – jeg havde trods alt benspænd med konfekt sidste jul – så skulle der alligevel laves lidt konfekt til juleaften. Her kunne jeg meget passende lave en portion panforte – en af Italiens mest berømte søde sager – samt en portion karamelguf. Panforte er en slags norditaliensk konfektbrød med masser af nødder og kandiserede frugter. Opskriften på panforte fik jeg fra gemalen med ordene “det er den bedste panforte, jeg nogensinde har smagt!”, og så måtte jeg jo prøve den. Han har den fra en af sine kolleger.

Panforte

50 g dadler
50 g rosiner
50 g syltet appelsinskal
350 g blandede nødder (jeg brugte mandler, hasselnødder samt usaltede pistacienødder)
1 tsk kardemomme
1½ tsk kanel
¼ tsk hvid eller sort peber
2 store spsk kakao
100 g finthakket mørk chokolade 70%
Saft fra en øko-appelsin
200 g hvedemel
225 g honning
175 g rørsukker

Flormelis til pynt

Rist nødderne på en pande. Hak dadlerne og bland dem med de øvrige ingredienser undtagen honning og sukker. Smelt honning og sukker i en gryde og lad det koge i tre minutter. Hæld det hurtigt i mel- og krydderblandingen og rør massen godt sammen. Fordel den i en springform på ca. 25 cm, der er beklædt med bagepapir i bunden og
smurt med smør på siderne. Bag din panforte ved 180 grader i 25-30 min. Vær opmærksom på, at kagen ikke bliver mørk på toppen.

panforte, konfekt, kage, dessert, italiensk, dadler, rosiner, nødder, mandler, hasselnødder, pistacienødder, kardemomme, kanel, kakao, chokolade, mørk chokolade, appelsiner, hvedemel, honning, rørsukker

Kagen kan sagtens bages et par dage før spisning. Husk at drysse den med lidt flormelis inden serveringen og skær den i meget tynde skiver eller små firkanter.

Note: Panforte er en rigtig god og forholdsvis kraftig sag, som mætter godt – det er som sagt vigtigt at skære små stykker af den! Jeg sammenlignede den med det lille stykke panforte, som vores venner medbragte fra Italien tidligere på måneden, og denne opskrift kan snildt konkurrere med den importerede fra Italien. Denne udgave er en smule kraftigere i smagen, hvilket jeg synes er ret lækkert. Jeg glemte i øvrigt at putte revet appelsinskal i kagen – det stod der nemlig i den opskrift, jeg fik – men den fungerede nu fint uden.

karamelguf, karamelkonfekt, konfekt, karamel, kondenseret mælk, rørsukker 20 g ølsirup, sirup, smør, chokolade, mørk chokolade, hasselnødder, kanel

Karamelguf

1 dåse kondenseret mælk
100 g rørsukker
20 g ølsirup eller mørk sirup
100 g smør
100 g mørk chokolade, 70% og gerne med lidt bitterhed
2-3 håndfulde hakkede hasselnødder
kanel

Den kondenserede mælk, rørsukker, sirup og smør smeltes i en gryde – sørg for at røre godt rundt, da siruppen gerne vil brænde fast, hvis den får mulighed for det. Lad det koge i 10-15 minutter under jævnlig omrøring, indtil karamelmassen begynder at sætte sig. Test massen af ved at dryppe en dråbe i en kop koldt vand. Kan dråben formes til en lille blød kugle uden at splatte ud, er massen klar.

Hæld karamelmassen i et dybt fad foret med bagepapir og stil det til afkøling i køleskabet i mindst fire timer. Smelt chokoladen og smør det på overfladen af karamellen og drys de hakkede nødder samt kanel over. Skær karamelmassen i tern, når chokoladen er størknet.

Note: Jeg fik tage karamelmassen af komfuret lidt for tidligt, så jeg havde lidt problemer med, at den klistrede sig fast på bagepapiret, og bunden af karamelstykkerne fik derfor et ekstra drys finthakkede nødder. Men smagen – uha, smagen er syndig god, og det er svært at holde fingrene fra denne konfekt, som er irriterende vanedannende – så er du advaret!

Engelsk portvinskage + new zealandsk julekage

Engelsk portvinskage + new zealandsk julekage

Jeg kan jo ikke have et benspændet ‘Jul i andre lande’ uden at komme ind på de tunge, engelske julekager. Der er selvfølgelig de puddings, som kan/skal laves flere måneder i forvejen, og til julefrokosten i lørdags serverede jeg faktisk en julefrugtkage, som jeg lavede 

Halloween-muffins med æbler, kanel og dadler

Halloween-muffins med æbler, kanel og dadler

Vores søndagsgæster blev udsat for ovenstående påfund om eftermiddagen – nemlig en omgang Halloween-muffins med alt godt fra gemmerne. Det betød blandt andet, at jeg fik eksperimenteret med at putte dadler i kagerne, da jeg lige havde otte tilbage i pakken – og det fungerede 

Dadelnød – dadelkonfekt

Dadelnød – dadelkonfekt

11. december – dadelnød

Denne ultrasimple dadelkonfekt fik jeg som appetizer til dette arrangement, og jeg var ret imponeret over, hvor enkel og lækker den var på samme tid. Du tager ganske enkelt en dadel, laver et snit i den og piller stenen ud og fylder en tørret valnød i. Mere behøver du ikke. Den søde dadel og den halvbitre valnød klæder hinanden godt, og den lille hapser smager endnu bedre med et glas kold mælk til.

Flere konfektopskrifter

Dadler med kokos, citron og hvid chokolade

Dadler med kokos, citron og hvid chokolade

2. december Jeg så en konfektopskrift med dadler med kokos i Irmas reklameblad for november måned, og den legede jeg lidt videre med. Dadler med kokos er en fin blanding af den bløde og søde dadel med det lidt hårdere fyld, hvor citronen giver noget