Tag: chili

Brændende hjerter – kødsauce med svinehjerter

Brændende hjerter – kødsauce med svinehjerter

Jeg ved det – det er en smule bad taste at servere en ret med svinehjerter i et hjerteformet fad, men hold op hvor var det dog oplagt… Hvis du er rigtig fræk, så hælder du lidt cognac over fadet lige inden servering og sætter 

Syltet butternut squash

Syltet butternut squash

Som jeg nævnte for nylig medbragte jeg en del hjemmelavede julegaver, da vi fejrede juleaften sammen med svigerfamilien. En af gaverne var glas med syltet butternut squash, som jeg fandt inspirationen til i ‘Spis Bedre nr. 12/2011’. Her skruede jeg lidt op for krydderierne samt 

Spareribs og nordisk coleslaw

Spareribs og nordisk coleslaw

Et par af de specialøl, jeg har købt, er i kategorien røgøl – dvs. en øl med tydelig smag af røg. Det er selvfølgelig en øl, der virkelig kan dele vandene, for den har en ret speciel smag og går bestemt ikke til al slags mad.

Røgøl anbefales meget passende til grillmad og røget mad, så det ville jeg lave her til aften. Jeg kom dog for sent hjem til at finde grillen frem – det må vente til søndag, hvor jeg vil afprøve en anden røgøl – så jeg kastede mig i stedet ud i at lave spareribs, hvor jeg tilsatte røget paprika til marinaden, så maden fik lidt ‘bålsmag’.

Der er mange forskellige måder at lave spareribs på – nogen koger kødstykkerne først, inden de grilles, andre tilbereder udelukkende spareribs på grill, mens andre igen tilbereder kødet i ovnen. Jeg har tidligere lavet en kombination af ovn og grill til tilberedning af spareribs, men denne gang satsede jeg på en 100% ovnløsning.

Spareribs og nordisk coleslaw

2 personer

4 store stykker spareribs

Marinade:
6 spsk Heinz ketchup
1 spsk røget paprika
½ tsk salt
2 tsk stødt chili
2-3 spsk muscovadosukker

Coleslaw:
– rød grønkål
– savoykål
– røgede mandler
– sød bornholmsk sennep
– olivenolie
– lidt citronsaft

Marinaden røres grundigt sammen. Smør spareribs på alle sider undtagen den, som kødstykket skal ligge på. Læg dem på en rist og sæt den nederst i ovnen med vandfyldt fad under. Skru temperaturen op på 200 grader og lad kødet stege i ca. 50 minutter – husk at smøre lidt mere marinade på et par gange undervejs. Efter 50 minutter vendes kødstykkerne og smøres med marinade, og de steger videre i 50 minutter mere. Husk at smøre mere marinade på undervejs.

Fintsnit begge kåltyper og bland dem i en skål. Grovhak mandlerne og vend dem i kålen og bland derefter en dressing af sennep, olivenolie og citronsaft. Hæld den over kålen og vend det grundigt.

Note: Spareribs blev dejligt møre og fik masser af smag fra marinaden. En rigtig god løsning, hvis ikke du lige har mulighed for at grille. Kålsalaten var ikke tænkt som coleslaw – så havde jeg nok også tilføjet lidt creme fraiche og mayonnaise – men den blev på en måde en nordisk udgave af det traditionelle spareribs-tilbehør.

Vi fik selvfølgelig øl til maden, og som tidligere nævnt var det en røgøl. Jeg vil godt indrømme, at jeg blandt andet valgte den ud fra navnet, da jeg stod i butikken, for Bryggeriet Djævlebryg har nogle ret underholdende navne. På etiketten står der blandt andet, at denne røgøl smager af kælder og hestedækken, og dette var faktisk et af de sjældne tilfælde, hvor der var sammenhæng mellem etiketteksten og flaskens indhold. Den øl smagte virkelig af hest! Det var en ret sær oplevelse. Den smager i øvrigt også temmelig meget af røg – så meget at den næsten har askesmag – og det var en meget speciel oplevelse. Jeg regner dog ikke med at kaste mig over denne øl igen, for den var trods alt lidt for mærkelig til min smag, men jeg kan godt finde på at afprøve flere af de blasfemiske øl.

Vegetarfrokost med djævlechampignons, flækærte-hummus, börek og quinoadunser

Vegetarfrokost med djævlechampignons, flækærte-hummus, börek og quinoadunser

I søndags havde jeg en flok tøser på besøg, som inkluderede Vegetarvennen, og derfor havde jeg koncentreret mig om at lave vegetarretter den dag. Udover linsesuppe med svampebrød (som vi fik om aftenen) og chokoladecheesecake med kaffelikør (som vi fik om eftermiddagen), spiste vi også 

Syltede champignons og skalotteløg

Syltede champignons og skalotteløg

Jeg var på biblioteket for et par dage siden og faldt ved et tilfælde over kogebogen ‘Vild med svampe’, som jeg selvfølgelig blev nødt til at låne med hjem, når nu månedens benspænd er svampe. Da jeg bladrede den igennem, faldt jeg over en opskrift 

Chiliketchup

Chiliketchup

Jeg kan jo ikke have et benspænd med tomater, uden at jeg også prøver at lave ketchup, så det kommer her – og er samtidig den sidste opskrift fra august-benspændet. Senere i dag løfter jeg sløret for denne måneds benspænd. Men tilbage til ketchuppen hvor jeg også puttede et par hjemmedyrkede chilier i – den ene fra vores egen plante og den anden fra en chilisælger fra den lokale torvedag. Nedenstående version minder ikke særlig meget om Heinz ketchup – denne her er mørkere og langt mere krydret, men jeg tror, den vil gøre sig godt i en burger. Det vil jeg i hvert fald prøve senere i dag.

Chiliketchup

500 g blommetomater
1 løg, finthakket
1 syrligt æble i små tern
1 grøn habanero chili, finthakket
en lille rød chili, finthakket
½ dl rørsukker
½ dl æblecidereddike
1 rød peberfrugt i små tern
2 spsk mørk muscovadosukker
en kvart tsk knuste nelliker
peber

smag til med salt, mørk sirup og evt. lidt mere af de knuste nelliker

Alle ingredienser – til og med peber – puttes i en gryde. Lad det koge i 20 minutter, inden det afkøles lidt og blendes grundigt. Smag den til og hæld den på skoldede glas.

Note: Ret spændende smag med kant. Jeg tror som sagt, at den vil være god i en burger, men denne ketchupversion er nok ikke så børnevenlig, da chilien går tydeligt igennem, og smagen i det hele taget er relativ kraftig og krydret.

Mild indisk kyllingeret med kartofler og tomater

Mild indisk kyllingeret med kartofler og tomater

Jeg besluttede mig for at lave en mild indisk kyllingeret, da jeg faldt over koriander på tilbud den anden dag. Jeg bruger fortrinsvis koriander i thailandsk og indisk mad, men det kan godt være svært at planlægge i god tid, da det ind imellem er 

Tomatmarineret kylling

Tomatmarineret kylling

Så er det tid til tomatmarineret kylling! I mandags ledte jeg efter økokylling på tilbud, men der var ingen at få – øv. Jeg måtte derfor kaste mig over en bornholmerkylling i stedet, og da jeg kom hjem i går, marinerede jeg den i en 

Rejer i ananassauce

Rejer i ananassauce

Vi havde vores gamebuddies på besøg i dag, og til frokost fik vi rejer i ananassauce. Inspirationen fik jeg fra den gamle Netto-kogebog ‘Frugt’, hvor jeg udelod citrongræs og ellers skruede op for krydderierne. Tigerrejerne blev erstattet af store rejer, og så serverede jeg en simpel salat af bønnespirer og finthakket bladbede til.

Rejer i ananassauce

4 personer

2 tsk finthakket frisk chili
1 hakket rødløg
1 tsk gurkemeje
2 dl vand
1 dåse kokosmælk
9 spsk peanuts
4 dl friske ananastern
300 g store grønlandske rejer
saften fra to limefrugter
2 tsk fiskesauce
frisk basilikum
evt. limebåde

Blend chili og rødløg. Svits det i en wok i et par minutter og husk at røre grundigt undervejs. Tilsæt gurkemeje og vand og lad det simre i et par minutter. Tilsæt derefter kokosmælk, peanuts, frisk ananas og rejer og lad det atter simre nogle minutter. Smag til med limesaft og fiskesauce.

Pynt det med frisk basilikum og evt. limebåde. Rejer i ananassauce skal serveres med det samme med ris og friske grøntsager.

Note: Rejer i ananassauce er en dejlig krydret ret men dog lidt vandig. Jeg har derfor efterjusteret retten og skruet lidt ned for mængden af vand herover.

Tjek også mine andre opskrifter med skaldyr.

Wannabe phad thai

Wannabe phad thai

I sidste uge ville jeg lave en omgang phad thai, og jeg havde skelet lidt til en opskrift i ‘Lækre originalopskrifter fra Asien II’ inden. Jeg var dog ikke helt i stødet til at følge en opskrift den aften, så jeg tog mig visse friheder