Tag: chili

Krydrede majskolber

Krydrede majskolber

Jeg har købt en del majs her på det sidste, eftersom majs er en af basisråvarerne i mexicansk madlavning. Det har blandt andet affødt en dejlig majssalat samt disse krydrede majskolber, der er meget hurtige at tilberede. Jeg er ikke gået efter en bestemt opskrift 

Esquites – mexicansk majssalat

Esquites – mexicansk majssalat

I går lokkede jeg gemalen med i køkkenet, da der skulle laves mad. Han fremtryllede esquites – en simpel, lun mexicansk majssalat, mens jeg lavede guacamole. Han brugte friske majs, jeg havde købt i Torvehallerne, og som smagte helt fantastisk! Bedste majs jeg nogensinde har 

Mexicansk svinekødsgryde med chili og græskar

Mexicansk svinekødsgryde med chili og græskar

I søndags havde jeg venner på besøg, og til aftensmaden fik vi – udover en dejlig ananas-salsa – også mexicansk svinekødsgryde med svinekød og græskar. Inspirationen fandt jeg i en opskrift på svinekødsgryde hos Foodnetwork, men jeg ændrede flere af målene, da jeg for eksempel brugte lidt mindre kød og chili (en af gæsterne ikke er så begejstret for stærk mad), og så endte jeg også med at måtte improvisere på græskarfronten, eftersom supermarkedet ikke havde friske græskar den dag! Jeg havde heldigvis et glas syltet butternut squash i køleskabet, som jeg brugte i stedet, men jeg har valgt at skrive opskriften med frisk græskar, så du ikke behøver at sylte først.

Mexicansk svinekødsgryde med græskar

5-6 personer

1 kg økologiske svine-nakkekoteletter, skåret i tern
2 dl mexicansk øl, f.eks. Corona
5 dl vand
3 tsk chipotle
1 tsk røget paprika
3 tsk oregano
olivenolie
400 g butternut squash, skåret i tern
2½ dl creme fraiche
2 tomater, hakkede
2 løg, hakkede
4 fed hvidløg, pressede
salt

Hæld svinekød, øl og vand i en gryde og bring det i kog. Tilsæt 2 tsk chipotle, røget paprika og halvdelen af oreganoen i, rør rundt og lad det simre under låg i en halv time.

Kog i mellemtiden græskarternene møre i vand og lad dem dryppe af, inden du blender dem til en ensartet masse.

Rør 3 spsk blendet græskar i creme fraichen og smag til med salt, chipotle og evt. lidt hvidvinseddike.

Hæld lidt olivenolie i en kasserolle og hæld tomater, løg og salt i gryden. Lad det simre et kvarters tid og tilsæt så den resterende oregano, hvidløg og 1 tsk chipotle. Når det har simret fem minutter, tilsætter du resten af den blendede græskar og lader kasserollens indhold simre i yderligere et par minutter. Hæld det derefter over i gryden med svinekød og rør det godt rundt, inden det får lov til at simre videre en halv times tid. Smag til med salt.

Servér den mexicanske svinekødsgryde sammen med tortillas og grøntsager (i dette tilfælde en salat på romainesalat, avokado og tomater – en af de nærmeste dage følger en mexicansk salat, som du kan lave i stedet, hvis det skal være endnu mere autentisk).

Stærk karryret med svinekød og squash

Stærk karryret med svinekød og squash

Svinekød egner sig ikke kun til gode, solide europæiske hovedretter – også i det asiatiske køkken kan svinekød bruges til mange ting. Da vi havde brug for en hurtig frokostret i søndags, fandt jeg lidt svinesmåkød frem fra køleskabet og improviserede denne asiatisk-inspirerede ret. Jeg 

Grillet kylling med paprika-rub og tomat-squash-salat – LCHF-style

Grillet kylling med paprika-rub og tomat-squash-salat – LCHF-style

Grillen blev tændt i går, og selvom det tog lige lovlig lang tid, da grillstarteren gik ud flere gange, så lykkedes det os at sætte tænderne i en skøn, skøn grillkylling senere på aftenen. Kyllingen – vanen tro fra Løgismose – var aftenen inden blevet 

LCHF-lasagne med squash

LCHF-lasagne med squash

Lasagne uden pastaplader? Ja, det har jeg faktisk lavet før, for da jeg havde lasagne-benspænd, sluttede jeg af med at lave en LCHF-lasagne med hvidkålsblade i stedet for pastaplader.

Nu er det siden blevet sommer, og jeg havde derfor lyst til at lave en LCHF-lasagne med squash i stedet for hvidkål. Squash er dog ret mildt, og da jeg godt kan lide mad med masser af smag, besluttede jeg mig for at bruge blåskimmelost i ostesaucen samt skrue op for krydderierne i kødsaucen.

LCHF-lasagne med squash

3-4 personer

350 g hakket oksekød
1 stort løg
lidt smør
4-5 pressede fed hvidløg
1 dåse flåede tomater
1 tsk chili chipotle
lidt paprika
2 spsk frisk oregano
1-2 tsk frisk timian
salt og peber

Ostesauce:
150 g middelstærk blåskimmelost
1 dl fløde

1 medium squash
2-3 håndfulde friskrevet emmenthaler

Svits løget og hvidløgene i smør i en gryde ved mediumvarme. Tilsæt oksekødet efter et minuts tid og sørg for at brune kødet godt, inden du tilsætter tomater samt krydderier – dog ikke salt og peber. Er du i det festlige hjørne, kan du også tilsætte 1 dl rødvin. Lad kødsaucen simre i 20-30 minutter, inden du smager den til med salt og peber samt evt. lidt ekstra krydderier.

Hæld ost og fløde i en lille gryde og varm det op, indtil osten er smeltet. Rør det godt sammen, så ostesaucen er ensartet.

Skær squashen i tynde, lange skiver. Jeg brugte en bred skrællekniv, jeg købte i New York, men jeg vil tro, du også kan bruge et mandolinjern. Husk at passe på fingrene.

lasagne

Læg din LCHF-lasagne sammen – først lidt ostesauce i bunden, så kødsauce og til sidst et lag squashstrimler. Derefter ostesauce, kødsauce osv. Slut af med at drysse emmenthaler over lasagnen og sæt den i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter.

Servér lasagnen sammen med lidt friske grøntsager.

Note: Min chipotle var lidt mere hidsig, end jeg huskede, så jeg var glad for, at jeg startede forsigtigt ud. Sammen med blåskimmelosten var chipotlen med til at gøre denne LCHF-lasagne kraftig og mættende på samme tid.

Sommersalat med mozzarella-tomater samt linsesuppe med grøntsagstopping – LCHF-style

Sommersalat med mozzarella-tomater samt linsesuppe med grøntsagstopping – LCHF-style

I weekenden lavede jeg to forskellige frokostretter, linsesuppe og spidskålssalat – begge selvfølgelig LCHF-style. Jeg lavede en salat bestående af fintsnittet spidskål, der blev krammet med verdens bedste basilikumpesto, inden den blev vendt med fintsnittet hjertesalat, avokadotern og solsikkekerner. Ost er som bekendt på listen 

Laksemad med wasabicreme samt marinerede sild med jordskokke-æblepuré

Laksemad med wasabicreme samt marinerede sild med jordskokke-æblepuré

I går havde jeg en brætspilsaftale med et par venner, og da de ankom ved frokosttid, var det jo nærliggende at servere noget smørrebrød for dem. Det første stykke var denne laksemad, som jeg fik inspirationen til, da jeg læste om Ida Davidsens smørrebrød ved 

Citron- og limemarinerede kammuslinger og blækspruttesuppe

Citron- og limemarinerede kammuslinger og blækspruttesuppe

I fredags smuttede jeg forbi Torvehallerne og købte lidt lækre sager hos fiskehandleren, for jeg ville lave ceviche og blækspruttesuppe. Ceviche er en fiskeanretning, hvor du ‘koger’ den rå fisk i citronmarinade – men jeg var lidt i tvivl om, hvilken fisk jeg skulle bruge. Jeg havde på et tidspunkt set, at Jonas Kogebog havde lavet en version med kammuslinger, hvor hun også skrev, at laver man anretningen med skaldyr, så behøver man ikke at nedfryse fisken først, så da jeg faldt over kammuslinger hos fiskehandleren, købte jeg nogle stykker af dem.

Hovedretten i fredags blev denne fyldige blækspruttesuppe. Jeg slipper kun godt af sted med at lave suppe her i huset, hvis der er masser af fyld i, for hverken gemalen eller jeg er til sjaskede supper. Der er en del kokosmælk i denne blækspruttesuppe, så den er ikke kalorielet, men du kan evt. udskifte noget af kokosmælken med grøntsagsbouillon – så skal du dog være forberedt på at smage den mere til.

Blækspruttesuppe

2 personer

3 små blæksprutter
olie
2 fed hvidløg, pressede
1 tsk friskpresset ingefær
2 tsk tørrede chiliflager
1 porre skåret i skiver
1 dl vand
2 små dåser kokosmælk
12 spsk fiskesauce
salt

Pynt: frisk thaibasilikum

Flå blæksprutterne og pil al indmaden ud – vær især opmærksom på, at du får fjernet den tynde hinde på blækspruttekroppen. Skyl blækspruttekroppene grundigt og skær dem i små tern. Varm olie i en gryde og svitse hvidløg, ingefær og chili i det, inden du hælder blæksprutteternene i. Rør grundigt i gryden i flere minutter og pas på, at blæksprutterne i ikke brænder fast. Hæld evt. lidt mere olie i gryden. Tilsæt porreskiverne og vandet, rør rundt og lad det simre et par minutter. Tilsæt kokosmælken, læg låg på gryden og lad det simre i fem til ti minutter. Tag et stykke blæksprutte op og bid i det. Det må godt være lidt fast i kødet – men ikke sejt at bide i. Smag din blækspruttesuppe til med fiskesauce og salt og servér den sammen med friske thaibasilikumblade.

Note: En god, kraftig blækspruttesuppe, som mætter godt, selvom portionen ikke er så stor. Vi var ikke så sultne, så denne portionsstørrelse passede os godt, men du bør evt. lave en lidt større portion eller kombinere den med flere retter, hvis du vil bruge den som hovedmåltid.

kammuslinger

Citron- og limemarinerede kammuslinger

2 personer

4 friske kammuslinger
saften fra en stor øko-lime
saften fra ½ citron
1 tsk salt
½ tsk friskrevet peberrod

Kammuslingerne skæres i tynde skiver. Resten af ingredienserne røres godt sammen til en marinade, og to spsk af marinaden smøres ud på en tallerken. Kammuslingeskiverne lægges på tallerkenen (i ét lag) og resten af marinaden fordeles ud over dem. Læg forsigtigt et lag husfilm over og sæt tallerkenen i køleskabet en times tid. Når du tager tallerkenen ud, har citron-limesaften ‘kogt’ kammuslingerne, så blev ikke forskrækket over, at der er bobler omkring muslingerne. Anret kammuslingerne på to tallerkner og riv en smule limeskal ud over dem.

Note: En meget frisk og delikat anretning. Det er lige før, at limesaften bliver for dominerende i forhold til kammuslingerne, så brug evt. lidt mindre limesaft og lidt mere citronsaft.

Indisk vegetargryde med pandebrød

Indisk vegetargryde med pandebrød

Da jeg havde engelsk benspænd, overvejede jeg blandt andet at lave en indisk ret undervejs. Englands tilknytning til Indien er ikke længere så stærk, men det indiske køkken er fortsat godt repræsenteret blandt restauranterne i London, og vi nåede da også forbi en rigtig god