Tag: chili

Harissa – skøn chilisauce

Harissa – skøn chilisauce

Den tunesiske chilisauce, harissa, er en skøn krydret sauce, der findes i en del varianter og ikke mindst styrkeforhold! Jeg synes, den er meget oplagt at lave i forbindelse med mit saucer og dressinger-benspænd, for den kyrdrede sauce passer godt sammen med sommergrøntsager og grillkød. 

Pesto Calabrese

Pesto Calabrese

Mit sauce- og dressing-benspænd er en god anledning til at ‘besøge’ forskellige landes køkkener, og nu er jeg et smut i det italienske køkken for at lave Pesto Calabrese – eller pesto alla calabrese, som den også hedder. Det er ifølge FiorFiore den eneste italienske 

Friterede osteruller

Friterede osteruller

I sidste uge havde jeg besøg, og da jeg ved, at min gæst elsker ost og friterede retter, så serverede jeg friterede osteruller som forret. Ideen fik jeg fra fra Youtubekanalen Recipes of the world, men jeg justerede dog lidt på opskriften. Jeg lavede dem desuden relativt store, så de kunne serveres som forret, men de er nok mest tiltænkt som snack.

Osterullerne er lavet på en dej af kartoffelmos og krydderier, som foldes om ostestænger. Du kan selvfølgelig variere krydderierne, som du har lyst og for eksempel tilføje lidt røget paprika, løgpulver eller hvidløg.

Friterede osteruller

4-6 stk.

5 mellemstore kartofler, skrællede
2 tsk chiliflager
2 spsk frisk koriander, hakket
salt og peber
1 æggeblomme
2 spsk rasp
100 g cheddar – skåret i lige så mange stykker, som du vil lave osteruller
1 æg + æggehvide, pisket
ca. 1½ dl rasp
ca. ½ l raspolie til friturestegning

Kog kartoflerne i usaltet vand, til de er godt møre. Hæld vandet fra og mos kartoflerne grundigt. Rør krydderierne og æggeblommen og og tilsæt til sidst rasp. Ælt det godt sammen. Hæld lidt olie ud på et spækbræt og tag en klump kartoffeldej over på spækbrættet. Mas den flad og læg et aflangt stykke ost i midten. Fold dejen omkring og rul den til en pølse. Vær opmærksom på, at osten er helt dækket af dejen. Fortsæt sådan med resten af dejen.

friterede osteruller, kartoffelruller, kartoffelfingre, ost, kartofler, chili, koriander, rasp, æg,

Jeg lavede fire store osteruller, men du kan sagtens lave dem mindre og for eksempel få seks styks. Sæt dem i køleskabet i mindst en halv time. De kan sagtens laves i god tid, hvis du vil servere dem for gæster.

Tag dem ud af køleskabet. Hæld olien i en lille kasserolle og varm den op. Den skal være så varm, at det bobler omkring den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik, når du stikker den i olien. Husk også, at olien ikke skal stå på max varme, da den så hurtigt bliver for varm.

Vend en osterulle i pisket æg og derefter i rasp. Læg den i olien og steg den i flere minutter, indtil den er gylden og sprød på alle kanter. Tag den op med en hulske og steg de øvrige osteruller på samme måde.

Servér de friterede osteruller med det samme – gerne med en chilisauce eller chilimayo.

Note: Sprøde osteruller, der smelter på tungen! Absolut et hit hos os 🙂

friterede osteruller, kartoffelruller, kartoffelfingre, ost, kartofler, chili, koriander, rasp, æg, snack
Krydret skinkestang

Krydret skinkestang

Jeg troede faktisk, at skinkestang stammede fra Karolines Køkken-hæfterne og derfor ville passe godt ind i månedens benspænd. Men jeg har ikke kunnet finde den der – og det viser sig, at den nok nærmere er fra en af de små Brugsen-kogebøger, der var populære 

Taco pizza

Taco pizza

Til gemalens fødselsdag havde jeg – udover sweet potatoes med gorgonzolasauce – også lavet taco pizza! Ja, temaet var amerikansk snaskemad, og da jeg faldt over en taco pizza hos Taste of Home, måtte jeg selvfølgelig inkludere det i menuen. Så kunne jeg nemlig bruge 

Vegetarpandekager med græskarfyld

Vegetarpandekager med græskarfyld

Vegetarpandekager kan man lave mange varianter af. Jeg fik lyst til fyldte madpandekager tidligere på ugen og tænkte, at jeg lige så godt kunne lave en vegetarversion, da vi havde et hokkaido græskar, der trængte til at blive brugt. Sidste år havde jeg stor succes med at lave en texmex-inspireret vegetarret, så jeg vidste, at hokkaido græskar fungerer godt som erstatning for kød i krydrede retter.

Jeg brugte grundopskriften på pandekager fra mit indlæg om toastpandekager (hehe) og tilføjede lidt krydderier.

Vegetarpandekager

4 stk.

Pandekagedej:
1 æg
2 dl vand
2 dl hvedemel
evt. 1 tsk krydderi – her paprika
½ tsk salt
2 spsk rapsolie
smør til stegning

Fyld:
ca. 400 g hokkaido græskar, skåret i både
lidt olivenolie
lidt salt
2 dl kogte sorte eller grønne linser
2 dl tomatsauce
chilisauce til at smage til
salt og peber

Derudover:
friskrevet ost til at drysse over
creme fraiche og/eller grøn salat som tilbehør

Start med at lægge græskarbådene på en bagepapirbeklædt bageplade og hæld lidt olie over. Drys med salt. Bag græskarbådene i 20-30 minutter ved 200 grader, indtil de er møre.

Pisk ingredienserne til pandekagedejen sammen. Smelt smør på en stor pande og steg fire pandekager.

Skær græskarbådene i tern og vend dem i en skål sammen med grønne linser og tomatsauce. Smag til med chilisauce, salt og peber. Fyld pandekagerne med græskarfyldet og læg dem i et ildfast fad. Drys ost over.

Bag dine vegetarpandekager i ovnen ved 200 grader i et kvarters tid. Servér dem med creme fraiche og/eller grøn salat til.

Note: Disse vegetarpandekager er både dejligt krydrede og mættende. Du skal bruge 1-2 per person afhængig af, hvor sultne I er, og hvor meget tilbehør de serveres med.

vegetarpandekager med græskarfyld, hokkaido græskar, linser, tomater, chili, paprika, ost, æg, hvedemel, rapsolie
Dahi aloo – indisk vegetarsuppe

Dahi aloo – indisk vegetarsuppe

Jeg havde lyst til suppe her i vinterkulden, så jeg lavede en omgang dahi aloo. Det er en indisk vegetatursuppe, som ofte serveres i forbindelse med religiøs faste i Indien. Og så er den god en dag, hvor appetitten ikke er så stor. Du kan 

Spicy Orange cocktail

Spicy Orange cocktail

Nu er det jo næsten fredag, så hvad med en Spicy Orange cocktail? Jeg indrømmer gerne, at det var solskinnet i dag, der inspirerede mig til denne lækre krydrede drink. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker krydret mad. Den skal ikke nødvendigvis være meget 

Grillede østers

Grillede østers

Jeg ved ikke, hvorfor jeg aldrig har blogget om grillede østers, for jeg mener ellers, at jeg har lavet det før. Eller også har jeg bare tænkt på at gøre det så mange gange, at det nærmest føles sådan. Men i anledning af vintergrillmads-benspændet så måtte jeg gøre det tidligere på ugen.

Anyway – østers er yderst lette at tilberede på grillen, og lige nu er det jo østers-sæson. Normalt ville jeg gå til den lokale fiskehandler for at købe dem, men eftersom jeg ikke kommer forbi pt, så valgte jeg at bestille dem over nettet. Valget faldt på Clausens Fiskehandel, der havde et fint udvalg af fisk og skaldyr, for så kunne vi lige så godt også købe nogle forskellige fisk.

Du kan selvfølgelig spise grillede østers, som de er – evt. med lidt citronsaft eller limesaft på. Men jeg synes nu også, at det kan være skønt med en krydret sauce, så det lavede jeg. Der var søreme lidt persille i urtebedet, der havde overlevet snevejret, så det kunne jeg også bruge i saucen.

Grillede østers

6 stk

6 østers

Limesauce:
saften fra en frisk, stor lime
1 spsk olivenolie
1 tsk chiliflager
1 spsk finthakket persille
lidt hvidvinseddike
lidt salt og peber

Varm grillen op til 180-200 grader. Imens rører du limesaucen sammen og smager til, så den kan trække lidt under grillningen.

Når grillen er klar, ligger du dine østers på og giver dem 5-8 minutter. De er færdige, når de åbner sig og begynder at dryppe vand. Tag dem af grillen og find en tyk arbejdshandske på, som du kan tage på din venstre hånd (hvis du er højrehåndet) eller højre hånd (hvis du er venstrehåndet). Har du ikke en østerskniv til at åbne dem med, så bruge en kort solid urtekniv.

Brug kniven til at åbne hver østers. Læg dem på et fad eller en lav skål og skær gerne hver østers fri fra skallen, så den ligger løst i den ene østersskal. Hæld lidt limesauce over og servér dine grillede østers med det samme.

Note: Østers er ikke noget, jeg spiser ret tit, men jeg synes nu, det kan være en ret festlig forret – ikke mindst når man kan pifte dem op med en frisk sauce.

grill om vinteren
Grillet spidskål med peanutbutter

Grillet spidskål med peanutbutter

Grillet spidskål kan laves året rundt og er muligvis mest en sommerspise. Men grillen kan naturligvis også findes frem her om vinteren, hvilket jeg er særlig obs på i denne måned. Og det er jo synd, hvis grillen kun bruges til kød, så selvfølgelig blev