Tag: basilikum

Stegt rødspætte og sauce fraiche

Stegt rødspætte og sauce fraiche

I fredags slog jeg et smut forbi en fiskepusher og købte et par rødspættefileter med hjem. Jeg var nemlig faldet for en opskrift på sauce fraiche, jeg så hos Magasinet Mad, og her blev det anbefalet at servere saucen sammen med rødspættefileter. Sauce fraiche passer 

LCHF-lasagne

LCHF-lasagne

Alle gode gange tre! Jeg snupper lige den sidste lasagne-opskrift her på den sidste dag i måneden, så jeg snart kan præsentere benspændet for næste måned. Jeg kan røbe, at det bliver meget dansk… men det er altså ikke gamle, danske retter, for det har 

Vinterlasagne – aka spicy grøntsagslasagne

Vinterlasagne – aka spicy grøntsagslasagne

Månedens næstsidste lasagne er denne spicy grøntsagslasagne, som jeg lavede til mine gæster i søndags. De blev lidt overraskede over, at der ikke var kød i, men man kan jo sagtens lave grøntsagslasagner (enten som helt måltid eller som tilbehør til et stykke kød), og jeg havde så valgt at lave en ekstra krydret udgave, som kunne give varmen her i vinterkulden. Der blev fundet lidt gode sager frem fra gemmerne, og det inkluderede blandt andet hokkaido græskar, som jeg havde i min fryser.

Vinterlasagne

ca. 5 personer

2 løg, hakkede
olie til stegning
6 fed hvidløg, pressede
700 g hokkaido græskar i tern
750 g hakkede tomater
1 dl rødvin
2 spsk tabasco sauce
oregano og basilikum
salt og peber

1 portion ostesauce
ca. 9 lasagneplader
2-3 håndfulde revet ost, jeg brugte Maasdamer

Løgene og hvidløgene svitses i olie uden at tage farve. Græskarternene tilsættes og steger i få minutter, inden resten af ingredienserne – undtagen salt og peber – tilsættes. Skru ned for varmen og lad det simre i 20-30 minutter, inden du smager til med salt, peber og evt. andre krydderier.

Læg lasagnen sammen med ostesauce, lasagneplader og revet ost og bag lasagnen i ovnen ved 200 grader i en halv time. Servér som den er – evt. sammen med en salat eller et stykke kød.

Note: Ret spicy, så den giver varmen. Der er også brug for lidt ekstra krydderi, når der netop ikke er kød i retten, men der gjorde tabasco saucen underværker.

Hvad synes du om sådan en vinterlasagne? Kan du finde på at spise det i stedet for almindelig lasagne? Og har du prøvet at bruge det som tilbehør?

Græsk lasagne – aka lammelasagne

Græsk lasagne – aka lammelasagne

Tidligere på ugen besøgte vi et vennepar, der blev forældre i januar, og som mange nok ved, så er det en god stil selv at medbringe maden, når man besøger nybagte forældre, for de har en del andet at se til. Jeg havde derfor udnyttet 

Lasagne galore

Lasagne galore

Månedens benspænd skal selvfølgelig starte med en lasagne galore – eller rettere en klassisk lasagne, hvor alt er lavet fra bunden. Den kan varieres i det uendelige, og der er rigtig mange holdninger til, hvordan en rigtig lasagne skal være. Personligt ynder jeg at skære 

Klamme pizzasnegle med fingre

Klamme pizzasnegle med fingre

Ja, jeg ved det godt – det er ikke ligefrem fordi, at overskriften sælger disse pizzasnegle særlig godt – men de ser altså klamme ud! Smagen fejler til gengæld ikke noget.

Klamme pizzasnegle

Konceptet er ret simpelt – lav en bolledej baseret på 6 dl håndvarmt vand, 20 g gær, 2 dl svedjerug, 1-2 dl fuldkornshvedemel,1 spsk salt. samt hvedemel – ikke for meget, for dejen skal stadig være ret blød og fugtig. Svedjerugen og fuldkornshvedemelet kan erstattes af andre grove meltyper. Rør dejen sammen, ælt den godt og grundigt og læg den i en skål. Dæk dejen med et fugtigt viskestykke og lad dejen stå og hæve et lunt sted, indtil dejen er vokset til dobbelt størrelse.

Mens dejen hæver, koger du en pastasauce – for eksempel af 1 dåse flåede tomater, 1 dåse tomatpuré, 1 stort løg (finthakket), 1-2 dl rødvin, oregano, basilikum, salt og peber. Det må godt stå og simre et stykke tid ved svag varme, så sæt den gerne over, så snart dejen er sat til hævning.

Drys rigelig med mel på bordet og rul dejen ud i et rektangel – ikke for tyndt, den skal være minimum 1 cm tyk. Fordel pastasaucen ud over dejen – hold ca. 5 cm fri på den ene langside, så det er lettere at rulle pizzasneglene sammen. Nu kan du enten vælge at rulle dejen sammen som en roulade og forsigtigt skære den i skiver, eller du kan skære strimler af dejen, som du ruller sammen til pizzasnegle. Læg dine pizzasnegle på en bageplade beklædt med bagepapir og drys lidt ost over hver. Stik en cocktailpølse eller en anden form for kort pølse i dine pizzasnegle – jeg brugte kyllingepølser, som jeg halverede – og bag  dem så ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.

Når dine pizzasnegle er færdige, skal de køle lidt af, inden du vipper lidt af pølseskindet af og trykker en halv smuttet mandel ned i pølsen, så det ligner en negl. Dryp lidt ketchup på til sidst og servér dem lune.

Nammenam!

Kyllingehjerter i tomat-rødvinssauce

Kyllingehjerter i tomat-rødvinssauce

Da jeg havde indmads-benspænd, havde jeg oprindeligt planlagt, at jeg skulle lave en ret med kyllingehjerter, men det nåede jeg desværre aldrig. Men så er det jo heldigt, at jeg har Halloween-benspænd nu, for det må da være en rigtig Halloweenret – hjerter i rød 

Blomkålssalat med kirsebær og saltede mandler samt rødbedepasta med blomkål og pesto

Blomkålssalat med kirsebær og saltede mandler samt rødbedepasta med blomkål og pesto

Når jeg hævder, at ovenstående blomkålssalat er en vegetarisk ret, så tænker du muligvis “jaja, der er jo skinkestrimler i!”, men i så fald tager du fejl. Det er tværtimod rødbedepasta! Den er rødlilla, når man køber den, men bliver rosa når den er kogt 

Grøn kyllingegryde

Grøn kyllingegryde

Her til aften fik vi denne sommerlige ret, og selvom vejret i dag virkelig har vist sig fra den ustabile side og har budt på blæst, hagl og regn, så kunne vi alligevel nyde denne ret, mens solen skinnede.

Inspirationen til retten har jeg fundet i majnummeret af ‘Spis Bedre’, hvor jeg faldt over et smukt billede af en ret med masser af grønt i. Der stod tilmed, at den tog 30 minutter at tilberede, og så passer den jo perfekt i denne måneds benspænd. Det er dog en sandhed med modifikationer, for jeg nåede det kun lige akkurat, og jeg lavede endda en væsentlig mindre portion end den, der er beskrevet i bladet.

Jeg brugte mindre kød, almindelige løg i stedet for skalotteløg, flere asparges, mere dild og fennikelfrø, undlod kørvel og tilføjede friske ærteskud.

Er du klar? Hold på hat og briller, for her går det stærkt!

Grøn kyllingegryde for 2-3 personer

Sæt en dyb pande på komfuret, hæld lidt olivenolie og skru op for varmen. Mens panden varmer op, piller du et mellemstort løg og hakker det i små tern. Hæld løgternene i panden og svits dem ved relativ høj varme. Mens løgternene svitses, tager du to kyllingefileter og skær dem dem i mundrette stykker. Hæld dem straks på panden og vend dem i løgene.

Mens kyllingestykkerne bruner, skræller du en stor gulerod og skærer den i tynde stave. Har du adgang til et lille bundt små og fine gulerødder, så brug dem i stede. Hæld gulerodsstavene, 1½ dl hvidvin samt 1 tsk fennikelfrø i retten, når kyllingestykkerne er brunet, rør godt rundt og læg låg på retten. Lad den simre i ti minutter. Hvis kødet ikke er færdigbrunet, når du har skåret gulerodsstavene, kan du bruge tiden på at knække ‘fødderne’ af 250 g grønne asparges, lægge ‘fødderne’ fra og knække resten af aspargesene i stykker på 2-3 cm. Hæld asparges i en ildfast skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå og trække i det varme vand.

Sæt en lille gryde over med vand – husk at lægge låg på, så vandet hurtigere varmes op. Når vandet er bragt i kog, hælder du ris og lidt salt i, lægger låg på, skruer ned for varmen og lader risene passe sig selv.

Hak 2 spsk dild og put dem i et højt, smalt bæger, der passer til din stavblender. Har du ikke en stavblender, kan du også putte dem i en almindelig blender. Put en stor håndfuld frisk basilikum i.

Når kyllingeblandingen har simret i ti minutter, tager du kylling og grøntsager op med en grydeske. Hæld 1½ dl fløde i væden på panden, rør godt rundt og lad det simre i fire-fem minutter. Pluk imens en håndfuld friske ærteskud. Hæld 1 dl af flødeblandingen ned til dilden og basilikummen og blend det grundigt. Hæld det tilbage på panden, rør rundt og vend kyllingestykker + grøntsager + friske ærteskud + 1 tsk friskreven skal fra en øko-citron i retten. Jeg syntes, retten trængte til lidt mere væde, så jeg vendte 2-3 spsk sød hvidvin i retten, inden jeg smagte den til med salt.

Servér med det samme sammen med de kogte ris.

Tilberedningstid: 30 minutter!

Note: Jeg nåede det kun lige akkurat, og det var udelukkende, fordi jeg er ret køkkenvant og kunne skære et par hjørner under tilberedningen. Men det var ‘kampen’ værd, for det er en smuk, forholdsvis sund og indbydende ret. En rigtig forårs-/sommerret!

Lam i tagine

Lam i tagine

Jeg er ved at nå de sidste benspændsretter for februar måned – lige om lidt venter benspændet for marts måned, og det er nok et af de benspænd, jeg har glædet mig allermest til! Men det må du vente lidt med at høre om –